Regeringen og Dansk Folkeparti har i snart 8 år forsøgt med mere og mere straf og sagt, at nu skulle man løse kriminalitetsproblemerne i Danmark. Resultatet er altså det stik modsatte. Vi har oplevet voldsomme skyderier i gaderne. Vi oplever, at der er mere af den grove personfarlige kriminalitet. Så det er altså ikke just, fordi man har gode resultater med den politik, man har ført. Alligevel fremturer man med at komme med mere og mere.
I en situation, hvor der, som borgerne på Nørrebro siger og bliver bakket op i af politiet, er brug for at skabe stærke fællesskaber og vise, at der er en mulighed for at være en del af fællesskabet, går regeringen og Dansk Folkeparti ind og siger, at vi skal dele yderligere op i dem og os. Der skal være fuldstændig forskellige konsekvenser, afhængigt af om man er en af dem eller en af os, i stedet for at sige, at vi skaber et stærkt fællesskab, hvor vi prøver at få folk med, frem for at de går over i kriminalitet.
Man går ind og siger, at selv om folk har boet hele deres liv i Danmark, er opvokset her, og selv om de problemer, de er ude i, i høj grad skyldes deres opvækst i det danske samfund, så skal de altså udvises, hvis de begår den mindste fejl, for de har ikke mulighed for at blive en del af os. De skal blive ved med at være dem, som vi andre straffer og sætter udenfor, selv om det absolut ikke løser noget som helst. Det forhindrer jo heller ikke alle dem, der har dansk statsborgerskab, i at fortsætte med at begå kriminalitet, og det er altså en meget stor del af dem, der er involveret i de skyderier, der er, som har dansk statsborgerskab. Jeg har ikke hørt nogen sige noget om, hvor rockerne skal udvises til, hvad det er for en ø, man vil sende dem til, eller hvilket land man synes har brug for at have flere uroligheder. Men man mener åbenbart ikke, det er så voldsomt, når bare de er danske statsborgere.
Så har man haft diskussionen om, hvor langt man skal gå ned, og der er man altså nu gået helt ned til den milde vold. Der er blevet talt om lussinger i forbindelse med at forklare, hvad det er, der skal kunne føre til, at man bliver smidt ud af det land, hvor man har boet hele sit liv, og sendt til et land, som man ikke kender, og hvor man ikke kan tale sproget. Det kan endda være mindre end lussinger. Der er tilfælde, hvor en person er blevet dømt for at kaste en spand vand på en anden. Det er altså meget symptomatisk, vil jeg sige, at regeringen og Dansk Folkeparti synes, at hvis en, der har boet her hele sit liv, kaster en spand vand på en anden og derfor bliver dømt, så skal han udvises til et fremmed land, han ikke kender, og hvor han ikke kan sproget. Det synes jeg virkelig er udtryk for, hvor langt vi er kommet væk fra at have et menneskeligt samfund, hvor der bliver taget hensyn til, hvad det er for nogle mennesker, der bor her, og til, at man kan begå nogle fejl.
Samtidig vil man også indføre, at folk bliver smidt ud, hvis de begår bigami. Jeg er fuldstændig enig i hr. Morten Østergaards betragtninger om, at hvis det virkelig var bigami, man ønskede at begrænse, ville det være langt bedre at sikre kvinderne mulighed for at blive her, hvis de går fra et ægteskab, end det er at true med at smide manden ud. Så er det ikke sandsynligt, at der er nogen, der kommer og anmelder ham.
Man har så også taget terrorlisterne med i det her lovforslag, de terrorlister, som det er fuldstændig uigennemskueligt hvordan man kommer på. Der er ikke nogen som helst retssag, før man kommer på, og selv om man i retten får medhold i, at der ikke er noget grundlag for, at man skal stå på terrorlisten, så kan man ikke komme af den alligevel. De terrorlister, som absolut ikke er i overensstemmelse med kravene til et retssamfund om, at en person skal kunne få prøvet sin sag for en domstol, vil man alligevel bruge til at udvise mennesker.
Jeg håber, så langt man kan det, men jeg er desværre i tvivl. Med det flertal, vi har i øjeblikket, er der en risiko for, at man kan finde på endnu mere. Det kan være, at det en dag er nok, at man har den forkerte hårfarve, for at man skal smides ud. Men i hvert fald er det svært at komme længere ned, i forhold til hvad man skal have gjort galt, før man ikke længere kan få lov til at være en del af det danske samfund. At man på den måde går ind og sætter så dybe skel mellem dem og os, modarbejder altså ønsket om at give de unge en forståelse af, at de faktisk har muligheden for at blive en del af fællesskabet i Danmark, at de har muligheden for at få en fremtid her, at de har muligheden for at blive anerkendt på lige fod med alle andre.