L 174 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar, fra integrationsministeren

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændin-gelovenOm udkast til forslag til lov om ændring afudvisnings-udlændingeloven. (Skærpelse af udvisning s-ude-reglerne og reglerne om indrejseforbud, ud e-pålukkelse m.v. af udlændinge opført på FN’s ogEU’s sanktionslister).Ved brev af 19. december 2008 har Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere og Integration frem-sendt ovennævnte udkast til forslag til lov omændring af udlændingeloven, idet ministeriethar anmodet om Amnesty Internationals even-tuelle bemærkninger til lovudkastet.Ved brev af 9. marts 2009 har Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration frem-sendt forslaget på ny, idet ministeriet har oplyst,at der er foretaget visse ændringer i forhold tilden oprindelige ordlyd, og anmodet om Amne-stys bemærkninger til det reviderede forslag.1Generelle bemærkninger til udkastet.136, om offentlig tilskyndelse til for-brydelser eller billigelse af forbrydel-ser mod staten (kap. 12 og 13), skalkunne udvises uanset længden af de-res ophold i Danmark og uden hensyntil den konkret idømte strafs streng-hed.•udlændinge, som er dømt for vold ef-ter straffelovens § 244 – som sædvan-ligvis omtales som ”simpel vold” ogsom ifølge retspraksis dækker over altfra relativt bagatelagtig vold somskub, benspænd, lussinger til egentli-ge slagsmål og overfald1, skal kunneudvises, uanset hvor længe de har bo-et i Danmark.udlændinge, som idømmes ubetingetfængselsstraf for ulovlig våbenbesid-delse (efter våbenloven) – også hvorvåbenet opbevares på bopælen ellerandre ikke offentligt tilgængelige ste-der – udvises, uanset længden af denkonkret idømte straf og længden afudlændingens ophold i Danmark.de generelle krav til straffens længde(for alle straffelovsovertrædelser) iforhold til, hvor længe udlændingenhar boet i Danmark, sænkes, såledesat domstolene f.eks. skal tage stillingtil spørgsmål om udvisning, hvor enudlænding med mere end 9 års lovligtophold i Danmark bag sig idømmes enubetinget frihedsstraf på 3 år, hvorkravet efter de gældende regler er 4års ubetinget fængsel, eller for flereforhold idømmes en straf på 1 år, hvorkravet tidligere var 2 års fængsel.længden af de tidsbegrænsede indrej-seforbud, som følger en udvisning,

Udkastet er en udmøntning af regeringensaftale med Dansk Folkeparti om udvisning afudlændinge. Udkastet indeholder en rækkeforslag til markante udvidelser af adgangen tiludvisning af udlændinge, som har permanentophold i Danmark, og til at afvise nærmerebestemte udlændinge fra at indrejse i landet.De seneste tilføjelser til det oprindelige udkasthidrører fra regeringens nyligt præsenterede”bandepakke”.De væsentligste forslag er, at•herboende udlændinge, som opførespå en EU- eller FN-sanktionsliste, skalhave deres opholdstilladelse inddra-get og udvises af landet, uanset læng-den af deres ophold og uanset dennærmere begrundelse for, at de er op-ført på sanktionslisterne.herboende udlændinge, som dømmesfor overtrædelse af straffelovens §

Overordnet set vækker udkastet bekymring,fordi det vil skabe retligt grundlag for en prak-sis, som kan være i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention og Den Inter-national Konvention om Borgerlige og PolitiskeRettigheders bestemmelser om retten til atforsvare sig mod enhver anklage ved en ret-færdig rettergang og adgang til prøvelse afmyndighedsbeslutninger om udvisning – ogden proportionalitetsafvejning, som efter DenEuropæiskeMenneskerettighedsdomstolspraksis skal foretages, hver gang det skal afgø-res, om en udvisning af en udlænding er enrimelig ogforholdsmæssigforanstaltning, nårman sammenholder udlændingens tilknytningtil Danmark og den samfundsmæssige interes-se i at kunne udvise på grund af den begåedekriminalitet.For det første fordi det – i forhold til udvisningaf herboende udlændinge fordi de opføres påen FN eller EU sanktionsliste – indebærer enrent administrativ udvisningsadgang (vedsiden af ordningen efter udlændingelovens §25), som er uden de retsgarantier og uden denadgang til en uafhængig domstolsprøvelse ogadgang til kontradiktion, som forudsættes iDen Europæiske Menneskerettighedskonven-tion og Den Internationale Konvention omBorgerlige og Politiske Rettigheder.For det andet, fordi forslaget om udvisning afpersoner, som dømmes for overtrædelse af §244 om simpel vold, uanset hvor længe dendømte har boet i landet, og uanset om straffenblot er 60 dages fængsel, indebærer, at denproportionalitetsafvejning, som efter Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstols praksisaltidskal foretages, når det afgøres, om enkonkret straffedom bør medføre, at en udlæn-ding med fast ophold i landet udvises, ikkelængere skal foretages.For det tredje, fordi forslaget om udvisning afpersoner, som offentligt opfordrer til forbry-delser eller offentligt billiger forbrydelser mod

staten (straffelovens § 136), uanset hvor længede har boet i landet og uden hensyn til denkonkrete forbrydelses grovhed, ligeledes er etafgørende brud med den proportionalitetsaf-vejning, som efter Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol altid skal foretages – ogsom de danske udvisningsregler – med densåkaldte trappestigemodel oprindelig var enafspejling og en udmøntning af. Amnesty In-ternational sympatiserer selvsagt ikke medsådanne, strafbare udtalelser, men det er afgø-rende, at udvisningen er konkret begrundet.For det fjerde fordi der – som en udløber afbandepakken - lægges op til, at personer, somidømmes en frihedsstraf for ulovlig våbenbe-siddelse, skal udvises, selv ved helt korte straffe– f.eks. 14 dages fængsel - uanset hvor længeden dømte har opholdt sig i Danmark. Ved dehelt korte frihedsstraffe kommer udvisningentil at virke som en uforholdsmæssig og diskri-minerende tillægsstraf, som er langt mereindgribende end den egentlige straf, og somdermed let bliver et uforholdsmæssigt indgrebi strid med den proportionalitetsafvejning, somaltid skal indgå i afgørelser om udvisning pågrund af kriminalitet.Amnesty International er bekymret over, at envedtagelse af dette udkast vil skabe grundlagfornye kategorieraf udvisninger – dels udvis-ninger uden nogen form for materiel prøvelseog kontradiktion (men i visse tilfælde alene enformel konstatering af, at en person/gruppe er”under undersøgelse” af myndighederne i etEU-land) – og dels udvisninger, hvor den kon-kret idømte straf er så underordnet, at udvis-ningen ikke kan anses for at være ”nødvendigfor at sikre grundlæggende værdier i et demo-kratisk samfund”.Amnesty International finder på den baggrund,at nærværende udkast går imod nogle af dehensigter, som angiveligt lå bag nedsættelsenaf Integrationsministeriets arbejdsgruppevedrørende administrativ udvisning af udlæn-dinge, der må anses for en fare for landetssikkerhed.Denne arbejdsgruppe fik blandt andet til opga-ve at fremkomme med forslag til en model,som kan styrke retssikkerheden i sager om2

udvisning om udlændinge, som mistænkes forat være en fare for statens sikkerhed, herunderom retten til kontradiktion. Hensigten skulleblandt andet være at undgå, at de problemer,som den såkaldte tuneser-sag påviste i syste-met, gentager sig i fremtiden. På den baggrunder det svært at forstå, hvorfor nærværendeforslag ikke blev sat ind i den ramme og i ensamlet og konsistent diskussion om retssikker-hed og bekæmpelse af terrorisme.Arbejdsgruppen har nu afgivet betænkning ogopstillet nogle modeller, som er forsøg på atstyrke retssikkerheden (indføre uafhængigdomstolskontrol) i sager om udvisning af ter-rormistænkte. I det lys forekommer det selv-modsigende og inkonsekvent, at man vælger atfastholde forslaget om administrativ udvisningmed henvisning til FN’s og EU’s terrorlisteruden nogen form for henvisninger til arbejds-gruppens forslag.Amnesty International skal derfor opfordre til,at denne del af udkastet tages af bordet. Dettraditionelle forbehold, som anføres flere ste-der i bemærkningerne til udkastet – at udvis-ning ikke skal gennemføres, hvis de menneske-retlige konventioner, som Danmark har under-tegnet, taler afgørende imod udvisningen –løser ikke de grundlæggende problemer, somudkastet vil medføre. Også forslagene om ud-visning ved dom for overtrædelse af §§ 244 og136 bør opgives, da de giver mulighed for enpraksis som er i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. Endelig børogså forslaget om udvisning for overtrædelseaf våbenloven præciseres, således at det sikres,at der ikke skabes grundlag for en konventi-onsstridig praksis.

vens §§ 6-9. Det fremgår af bemærkningernetil udkastet, at listerne opdateres løbende afRigspolitiet, og at der ikke foregår nogen mate-riel prøvelse i forbindelse med personer, grup-per eller enheder, som er på disse lister. Kunhvis særlige grunde (eller særlige undtagelser)taler for det, kan de danske myndigheder und-lade at nægte at meddele indrejsetilladelseeller opholdstilladelse. Da der ikke foregår enegentlig prøvelse af de underliggende forhold,som har affødt den pågældende persons opfø-relse på listen, men alene en formel prøvelseaf, om personen står på listen, kan man medandre ord sige, at beslutningen om at nægteindrejse eller opholdstilladelse er rent meka-nisk eller automatisk.I den udstrækning, den person, som rammes afrejserestriktionerne, er afskåret fra at få prøvetde forhold, som ligger til grund for opførslen pålisten, kan den danske praksis komme i stridmed Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions krav om, at enhver har ret til at for-svare sig mod sigtelser og ret til uafhængig,retlig prøvelse af forholdet, jf. artikel 6.En afvisning på grænsen eller afslag på indrejsevil efter omstændighederne kunne være enkrænkelse af den omfattede persons ret tilfamilieliv efter Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8, og på tilsvarendevis en krænkelse af herboende personers ret tilfamilieliv.Amnesty International skal opfordre til, at detudtrykkeligt angives, hvordan personer, grup-per eller enheder, som opføres på FN’s ellerEU’s sanktionslister, sikres effektive retsmidler,og herunder hvordan forslaget forholder sig tilden almindelige adgang til at få prøvet øvrig-hedens grænser efter grundlovens § 63, ogmuligheden for at anlægge konkrete sagermod den danske stat ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol.Ad § 1, 4. pkt. - forslag til ny § 19, stk. 2, nr. 3,om inddragelse af opholdstilladelse og udvis-ning, når en person (eller gruppe eller enhed)opføres på FN eller EU sanktionsliste (be-grænsninger med til hensyn til ind- og gen-nemrejse).

Udkastet er i sin helhed affattet således, at detforslag, som vedrører afslag på visum og ind-rejse til personer, som er opført på FN’s ellerEU’s lister over personer med rejserestriktioner,fremstår som den væsentligste grund til for-slaget.Den vigtigste ændring er imidlertid ikke, atpersoner, som mistænkes for at være involve-ret i terrorrelateret virksomhed – i Danmarkeller et andet land – kan nægtes indrejse.(Nægtelse af indrejse kan konkret være i stridmed refoulementsforbuddet i FNs Flygtninge-konvention, FN’s Torturkonvention, Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, lige-som det kan være i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions bestemmel-ser om retten til familieliv).Den vigtigste nyskabelse i denne sammen-hæng – og som giver anledning til bekymringpå grund af fraværet af retsgarantier, adgangtil kontradiktion og retlig prøvelse - er forslagettil ny § 19, 7, 2. pkt. - om udvisning af herboen-de udlændinge, som opføres på EU’s eller FN’ssanktionslister med rejserestriktioner (overpersoner, som de deltagende stater har forplig-tet sig til ikke at meddele visum eller indrejsepå deres territorier).Forslaget går stik imod de hensigter, som blevangivet at være blandt grundene til, at Integra-tionsministeriets arbejdsgruppe om admini-strativ udvisning af personer, som må anses foren fare for statens sikkerhed, blev nedsat: Etønske om at styrke retssikkerheden og denuafhængige retlige kontrol i forbindelse medudvisning i sager om statens sikkerhed.Bemærkningerne til udkastet gennemgår overmange sider de procedurer, som følges, når enperson, en gruppe eller en enhed opføres påFN’s eller EU’s sanktionslister. Fælles for beggekategorier er, at der ikke foreskrives nogenform for retlig prøvelse eller blot semi-judicielprøvelse, inden en person, en gruppe eller enjuridisk enhed opføres på sådanne sanktionsli-ster.Forslaget til ny § 19, 2, nr. 3, giver mulighed foradministrativ udvisning af herboende udlæn-dinge, alene fordi de pågældende er opført på

FN’s og EU's sanktionslister over personer medrejserestriktioner – efter procedurer, som ikkeindeholder nogen form for uafhængig retligprøvelse eller tilsyn; og som i en række tilfældehar ført til fejl og ifølge bemærkningerne iadskillige tilfælde er blevet kritiseret for mang-lende retssikkerhed og gennemsigtighed afblandt andre EF-domstolen. Det fremgår ikkeaf bemærkningerne, hvordan man efter forsla-get vil imødegå EF-domstolens kritik og sikre,at der ikke opstår nye tilfælde, hvor domstolenstatuerer, at grundlæggende retsgarantier ertilsidesat.Det fremgår heller ikke af bemærkningerne,hvorfor man har valgt at lade forslaget gå væ-sentligt videre, end hvad der umiddelbart kræ-ves for at være med i det internationale sam-arbejde om FN’s og EU’s sanktionslister. Disselister vedrører primærtind- og gennemrejse –dvs. visum og indrejsetilladelse, udstedelse afopholdstilladelse. Nærværende forslag nøjesimidlertid ikke med at lovgive om nægtelse afindrejse, dvs. en form for grænsekontrol. For-slag går videre, derved at det vil indføre udvis-ning af udlændinge, som allerede har opholdtsig i landet i en årrække.Udvisning fra Danmark skal efter bemærknin-gerne ske på grundlag af en rent formel kon-statering, jf. bemærkningerne side 37, af, at enperson er på listen, uden prøvelse af det mate-rielle grundlag og kan alene undlades, hvisvæsentlige menneskeretlige hensyn taler afgø-rende imod udvisningen.Det fremgår af bemærkningerne, at myndig-hederne ved afgørelsen af, om inddragelse afopholdstilladelse og udvisning er et proportio-nalt indgreb i forhold til Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 8, skal sepå, om indgrebet ernødvendigt i et demokra-tisk samfundaf hensyn tilden nationale sikker-hed, den offentlige tryghed eller landet økono-miske velfærd, for at forebygge uro eller forbry-delse, for at beskytte sundheden eller sædelig-heden eller for at beskytte andres rettigheder ogfriheder.Alene denne prøvelse af, om en udvisning vilvære en proportional foranstaltning i en kon-kret sag, vanskeliggøres af de procedurer, som4

gælder for optagelse på FN’s og EU’s terrorli-ster.Det beskrives bl.a. i bemærkningerne side 47om EU’s fælles holdning/2001/931/FUSP, ”atpersoner og enheder, der er opført på listen(trykt som bilag til den fælles holdning) medregelmæssige mellemrum og mindst en ganghvert halve år underkastes en ny gennemgangfor at sikre, at det stadig er berettiget(voresudhævning)at bevare personerne/enhedernepå listen. Ændringer af bilaget foretages af Rå-det med enstemmighed ved fælles holdninger.”Det fremgår videre, side 47, at”Rådet bestræ-ber sig på at sikre, at de fysiske og juridiske per-soner m.v., der er anført på terrorlisten, beskri-ves så detaljeret, at de pågældende med sik-sik-kerhed kan identificeres(vores udhævning),og at andre med samme eller lignende navneumiddelbart kan udelukkes, jf. artikel 1, stk. 5, iden fælles holdning 2001/931/FUSP.”Efter Amnesty Internationals opfattelse viserde ovennævnte uddrag, at der er tale om enprocedure, der på ingen måde yder sammebeskyttelse og retssikkerhed som en domstols-prøvelse. Bemærkningerne beskriver en proces,snarere end et retligt instrument. EU-medlemsstaterne arbejder med en situati-on/afgørelsesform/sanktion, hvor der kan skeen ”udvikling”, som gør, at detikke længereerberettiget at holde en person på sanktionsli-sten. En beslutning om at opføre en per-son/gruppe/enhed på en sanktionsliste harefter Amnestys opfattelse ikke en sådan karak-ter, at den kan lægges uprøvet til grund for enudvisning af en person med mangeårigt, lovligtophold i Danmark.Om de praktiske procedurer fremgår det i be-mærkningerne side 32, at EU-medlemsstaternehar nedsat en arbejdsgruppe (Gruppen vedrø-rende Fælles Holdning 931), som skal behandleforslag om opførelse på og fjernelse fra sankti-onslisten og forberede Rådets regelmæssigerevision af listen.Det fremgår videre side 32, at”Personer, grup-per og enheder kan opføres på listen efter for-slag fra medlemsstater eller tredjelande. Allerelevante oplysninger til støtte for forslag om

opførelse på listen skal forelægges. Disse oplys-ninger sendes til medlemsstaternes delegationermed henblik på drøftelse i Gruppen vedrørendeFælles Holdning 931”.Efter Amnesty Internationals opfattelse erdenne beskrivelse dækkende for en hvilkensom helst multilateral international drøftelse,men den ikke har noget til fælles med en uaf-hængig, retlig prøvelse og yder ikke den per-son, som er ”under anklage”, en dertil svarenderetssikkerhed. Det fremgår videre af beskrivel-sen af procedurerne, at det er tilstrækkeligt forat komme på listen, at en ”retlig myndighed”eller ”en anden myndighed”(dvs. en admini-strativ myndighed) har truffet afgørelse om atforetage en ”undersøgelse” af den pågældendeperson, gruppe eller enhed. Der er således ikkekrav om domfældelse ved en national domstol,eller blot om særligt bestyrket eller begrundetmistanke om konkrete forhold, men blot om, atden pågældende er ”under undersøgelse”.Denne ”myndighed”, som omtales, kan væreen politimyndighed eller efterretningstjenestei et hvilket som helst EU-land. Man vil derforkunne udvises uden, at det på noget tidspunktkonkretiseres, om der ville være konkret bevis-grundlag for en domfældelse, eller alene er taleom diffuse mistanker mod en eller flere perso-ner (der f.eks. er på listen alene fordi de ermedlemmer af en forening eller bevægelse,hvoraf visse medlemmer er yderliggående ellermilitante).Udvisning af personer med mangeårigt opholdi landet bag sig på dette grundlag vil efter Am-nesty Internationals opfattelse være i stridmed de mest basale og væsentlige retsgrund-sætninger om retten til effektive retsmidler,om retten til at kende og forsvare sig modenhver anklage overfor en uafhængig og upar-tisk domstol, om uskyldsformodningen m.v.Amnesty International skal derfor opfordre til,at denne del af udkastet opgives.Ad § 1, 8. pkt. – forslag til ny § 22, nr. 6, omudvisning for straffedomme for overtrædelseaf straffelovens §§ 136 og 244.Efter forslaget skal der (medmindre bestemtehensyn talerafgørende imod det)ske inddra-5

gelse af opholdstilladelse og udvisning af per-soner, som dømmes for såkaldt ”simpel vold”efter straffelovens § 244, eller for offentligopfordring til kriminalitet eller billigelse afforbrydelser mod staten, jf. straffelovens § 136,uanset, hvor længe udlændingen har levet iDanmark og uanset hvor alvorlig den konkretestraf er.Med denne bestemmelse brydes der afgørendemed den såkaldte ”trappestigemodel”, som dedanske regler om udvisning hidtil, (om endefterhånden med en lang række undtagelser)har været opbygget efter. Trappestigemodellenhar været udtryk for en proportionalitetsafvej-ning i udlændingeloven af, om udvisning errimelig og proportional i lyset af den konkretestraffedom og udlændingens tilhørsforhold tilDanmark.Det er afvejningen af på den ene side indivi-dets ret til respekt for sit liv og privatliv, herun-der tilknytningen til Danmark, dels opholdetslængde, dels om udlændingen har familie-mæssige og andre bånd til landet, og på denanden side, styrken af den interesse, som sam-fundet måtte have i at udvise det pågældendeindivid på grund af den begåede lovovertræ-delse.I 1997 udgav et ekspertudvalg under Inden-rigsministeriet, den hidtil mest omfattende oggrundige gennemgang af udvisningsreglerne,både de nationale regler og de internationalemenneskerettighedskonventioner og praksisefter begge.Udvalget havde deltagelse af repræsentanterfor Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen(nu: Udlændingeservice), Flygtningenævnet,dommerne, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advo-katrådet, Dansk Flygtningehjælp og Justitsmi-nisteriet, og udvalgets udlægning af de danskeog de internationale regler om udvisning ogmenneskerettens regler derom tog udgangs-punkt i en meget omfattende gennemgang afbåde dansk og international praksis.På baggrund af denne gennemgang foreslogudvalget en model, som efter udvalgets opfat-telse var i overensstemmelse med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention og Den

EuropæiskeMenneskerettighedsdomstolspraksis i sager om forholdet mellem individetsog statens rettigheder i udvisningssager.Modellen omtales som trappestigemodellen,hvor udvisning kræver konkret domfældelsefor grovere og grovere kriminalitet, jo længeretid, den dømte har opholdt sig i landet. Jo læn-gere ophold, jo længere fængselsstraffe for atkunne udvise.Folketinget vedtog dengang en model, som togudgangspunkt i trappestigemodellen, mengjorde nogle få undtagelser, idet man vedtog,at nogle bestemte, meget grove forbrydelser –som samfundet har en indlysende og stærkinteresse i at beskytte sig imod – kan givegrundlag for udvisning, uanset hvor længe dendømte har opholdt sig i landet, og uansetlængden af den konkret idømte straf. Blandtsådanne undtagelser kan nævnes narkokrimi-nalitet.Siden er der tilføjet en lang række undtagelser,som for en dels vedkommende har været pri-mært begrundet i et ønske om at signalere, atsamfundet ser med meget strenge øjne på engiven kriminalitetsform. Man har dog med envis rimelighed gennemgående kunnet argu-mentere for, at der var tale omalvorlig krimina-litet,hvor det var nødvendigt i et demokratisksamfund at udvise den dømte for at beskyttevæsentlige værdier som lov og orden og sam-fundets sikkerhed.Med forslaget om at udvise udlændinge, somdømmes for overtrædelse af straffelovens §136, uanset de ulovlige ytringers konkretegrovhed, og udlændinge, som dømmes forstraffelovens § 244, om simpel vold, uanset atbestemmelsen dækker over skub, benspænd,slag med flad hånd, værtshusslagsmål og i dethele taget vold, hvor gerningsmanden ikke harhaft forsæt til at forårsage mærker eller skader,og som kan medføre straffe ned til 30-60 dagesfængsel, har man forladt både trappestigemo-dellen og princippet om, at den begåede krimi-nalitet konkret skal udgøre en trussel mod lovog orden og sikkerhed i samfundet af en sådanstyrke, at udvisning er nødvendig for at beskyt-te et demokratisk samfund.

Den væsentligste ændring i forhold til gælden-de ret er, som det ses, at kravet om, at der skalvære en afvejning mellem udlændingens til-knytning til Danmark og samfundets interessei at kunne udvise – på grundlag af forbrydel-sens grovhed – nu er forladt. Kun hvor interna-tionale forpligtelser (og de såkaldte § 26-hensyn) taler afgørende imod det, skal udvis-ning undlades.Udvisning på grundlag af en straffedom på 60dages fængsel vil kunne fremstå som en ufor-holdsmæssig tillægsstraf, som alene rammerbestemte grupper i befolkningen, og som – ilyset af den relativt bagatelagtige kriminalitet,som der lægges op til at ramme – vil have ka-rakter af indirekte diskrimination.Også udvisning for ulovlige ytringer efter straf-felovens § 136 vil efter omstændighederne fåkarakter af en uforholdsmæssig tillægsstraf,som langt overgår den egentlige straf, og somalene rammer bestemte grupper. Det er efterAmnesty Internationals opfattelse væsentligt,at uanset hvor usympatiske offentlige opfor-dringer til kriminalitet eller billigelse af forbry-delser mod staten kan forekomme, så børspørgsmålet om udvisning altid bero på enkonkret vurdering af den strafbare udtalelsesskadelighed – som denne kommer til udtryk iden konkret udmålte straf.Efter Amnesty Internationals opfattelse vildenne del af forslaget give mulighed for enpraksis, som er i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention på en rækkepunkter. Amnesty International skal på denbaggrund opfordre til, at forslaget opgives.Ad § 1, 10. pkt., om udvisning ved ubetingetfrihedsstraf for overtrædelse af våbenloven.Efter forslaget skal der træffes afgørelse omudvisning i sager, hvor der idømmes friheds-straf for overtrædelse af våbenloven – uansethvor længe den dømte har levet i Danmark, oguanset længden af den konkrete frihedsstraf.Kun hvor bestemte hensyn (jf. Danmarks inter-nationale forpligtelser) taler afgørende imodudvisning, kan den efter bemærkningerne tilforslaget undlades.

Der kan allerede efter den gældende udlæn-dingelov udvises ved dom for ulovlig våbenbe-siddelse efter straffelovens § 192a. Straffelo-vens § 192a, stk. 1, taler om ulovlig våbenbe-siddelse under særligt skærpende omstændig-heder, og § 192a, stk., 2, forskriver, at”våbeneller eksplosivstoffer, som på grund af deressærdeles farlige karakter er egnet til at forvoldebetydelig skade, straffes med fængsel indtil 6år.”Når man ser på straframmerne og på kraveneom, at der skal være tale om ”særligt skærpen-de omstændigheder” eller våben, som ”pågrund af deres særdeles farlige karakter eregnet til at volde betydelig skade”, fremgårdet, at der tale om kvalificerende omstændig-heder, hvor den strafbare besiddelse foregår påen måde, som giver begrundet formodning om,at der tillige er forsæt til i givet fald atanvendede ulovlige våben på en særdeles farlig måde.Ulovlig våbenbesiddelse ”under særligt skær-pende omstændigheder”, jf. straffelovens §192a, stk.1, betyder først og fremmest at dendømte har båret våben på sig på offentligttilgængelige steder, hvilket konkretiserer ogforøger risikoen for fare- eller skadeforvoldelsebetydeligt.Ulovlig våbenbesiddelse efter våbenlovenstraffes med bøde, eller fængsel indtil 4 måne-der – og under skærpende omstændighederindtil 2 år. Ulovlig våbenbesiddelse efter be-kendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 straffesligeledes med bøde, fængsel indtil 4 månederog under skærpende omstændigheder medfængsel indtil 2 år.Allerede, når man sammenholder strafram-merne i straffelovens § 192a og våbenloven, erdet åbenbart, at de kriminelle handlinger, somstraffes efter straffelovens § 192a, er betyde-ligt alvorligere, farligere og udtryk for en andengrad af forsæt i forhold tilanvendelseaf deulovligt besiddede våben. Det er på den bag-grund også mere indlysende, at domfældelseefter straffelovens § 192a, må kunne medføreudvisning, selv efter meget lange ophold iDanmark, og at en sådan afgørelse om at udvi-se kan være udtryk for en proportionalitetsaf-vejning mellem samfundets interesse i at udvi-7

se på grund af den begåede kriminalitet på denene side, og den dømtes tilknytning til landetpå den anden.Den markant lavere straframme (i våbenlovenmed tilhørende bekendtg.), og det forhold, atman har placeret disse forskrifter uden forstraffeloven, afspejler, at de situationer, somstraffes ved våbenloven og bekendtgørelse nr.449, ikke rummer samme konkrete risiko foralvorlig fare- eller skadeforvoldelse, som ulov-lig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192a.At der skal ske udvisning (medmindre bestem-te grunde taler afgørende imod) for overtræ-delse af våbenloven og bekendtgørelse nr. 449– uanset hvor lang (eller kort) den konkretidømte frihedsstraf er, og uanset hvor længeden dømte har boet her i landet, dvs. også vedganske korte frihedsstraffe – betyder, at manfraviger proportionalitetsprincippet – og atman vil udvise i situationer, hvor den ulovligevåbenbesiddelse ikke nødvendigvis er udtrykfor farlig kriminalitet, eller at der er begrundetformodning om forsæt til alvorlig, fremtidigkriminalitet, tilanvendelseaf de pågældendevåben.Dette ses også derved, at det i bemærkninger-ne, side 23, anføres, at der også skal kunne skeudvisning i situationer, hvor den ulovlige be-siddelse sker på steder, som ikke er offentligttilgængelige – dvs. på bopælen o.lign. Det vilsige i situationer, hvor våbnene ikke medførerumiddelbar risiko for fare- eller skadeforvoldel-se., og man ikke nødvendigvis kan antage, atder foreligger forsæt til om nødvendigt atan-vendevåbnene.Efter Amnestys opfattelse vil udvisning forulovlig våbenbesiddelse – hvor der alene straf-fes med helt kortvarige frihedsstraffe – kunnevære i strid med proportionalitetsgrundsæt-ningen og udgøre en diskriminerende tillægs-straf, som ikke står i rimeligt forhold til denidømte frihedsstraf. Amnesty Internationalskal derfor opfordre til, at denne del af forsla-get opgives eller præciseres på en sådan måde,at det sikres, at kun tilfælde af våbenbesiddel-se, som konkret medfører mere end helt kortefrihedsstraffe, kan resultere i efterfølgendeudvisning.

Ad § 1, 5.,6.,7.,11., 12. og 13. pkt. – om forslagom generelle sænkelser af udlændingelovenskrav til længden af de konkret udmålte fæng-selsstraffe i forhold til den dømtes opholdstid,hvor spørgsmålet om udvisning skal tagesunder konkrete overvejelse.Efter bemærkningerne er hensigten med deforeslåede ændringer, at anklagemyndighedeni forbindelse med flere straffesager end i dagskal nedlægge påstand om udvisning efterendt afsoning af en straffedom. Det er vanske-ligt at fastsætte, hvor grænsen går, hvornårudlændingelovens generelle regler om propor-tionalitetsafvejningen mellem en konkretidømt straf og længden af den dømtes ophold iDanmark uden videre kan anses for at være istrid med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions regler om forholdet mellembeskyttelsen af den enkelte borger, og sam-fundets berettigede interesse i at kunne udvisekriminalitetsdømte udlændinge.Udkastet lægger imidlertid op til, at der skaltages udtrykkelig stilling til, om en kriminali-tetsdømt udlænding skal udvises, selv vedrelativt beskedne straffedomme over udlæn-dinge, som har opholdt sig i Danmark i mangeår. I forhold til den balance (proportionsafvej-ning), som det daværende Udvisningsudvalg isin betænkning nr. 1326 af 1997 pegede påsom udtryk for en rimelig afvejning i henholdtil Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions regler, er det tvivlsomt, om de fore-slåede regler er i overensstemmelse med men-neskeretten. De forhold, hos den dømte, somtaler imod udvisning, må nødvendigvis få entilsvarende tungere vægtning i de sager, hvorder er tale om relativt beskedne straffe over forlange ophold og stærk tilknytning til Danmark.Ad § 1, 16., 17., 18., 19., 20. og 21. pkt. – omforlængelse af de faste, tidsbegrænsede indrej-seforbud (hvor der ikke meddeles indrejsefor-bud for bestandigt).Efter forslaget skal de faste, tidsbegrænsedeindrejseforbud forlænges med et år. Det ertvivlsomt, om en sådan relativt, beskeden,generel forlængelse i sig selv kan medføre, aten udvisning går fra at være en forholdsmæs-sig foranstaltning til en uforholdsmæssig for-8

anstaltning. Man kan muligvis forestille sig, atder vil være grænsetilfælde, hvor det forlæn-gede forbud vil være uforholdsmæssigt.Efter Amnesty Internationals opfattelse hardenne stramning primært karakter af signal-lovgivning. Spørgsmålet, om en given udvis-ning opleves som unødigt belastende og må-ske direkte uforholdsmæssig (og dermed i stridmed Danmarks internationale forpligtelser),afgøres næppe af, om det medfølgende indrej-seforbud er 10-årigt eller 12-årigt.Ad § 1, 14. pkt. – om at anse det for en skær-pende omstændighed i forbindelse med enafgørelse om udvisning, at den begåede krimi-nalitet er begået af flere i forening.Efter Amnesty Internationals opfattelse viltilstedeværelsen af dette kriterium ofte faldesammen med, at der er tale om grovere oggentagen kriminalitet i forhold til enkeltperso-ners kriminalitet. Amnesty International trorikke, at bestemmelsen vil få større selvstændigbetydning, og har på den baggrund ikke be-mærkninger til denne del af forslaget.Ad § 1, 25. pkt. om skærpelse af straffen for atindrejse i strid med et tidligere meddelt indrej-seforbud.Straframmen for indrejse i strid med et tidlige-re meddelt indrejseforbud foreslås hævet frabøde og fængsel indtil 6 måneder til bøde ogfængsel indtil 2 år.Det fremgår af bemærkningerne, side 24, atstraffastsættelsen for indrejse i strid med ettidligere meddelt indrejseforbud skal afgøresefter en konkret vurdering, hvor domstoleneskal inddrage samtlige sagens omstændighe-der og anvende det almindelige proportionali-tetsprincip. På den baggrund har Amnesty ikkebemærkninger til dette forslag.Amnesty International, den 25. marts 2009.

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven