Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet.Justitsministeriet har bemærket, at der i forbindelse med udvisning af EU-borgereskal tages særligt hensyn til EU-rettens almindelige princip om fri bevægelighed ogreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 omunionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(opholdsdirektivet), der sætter grænser for adgangen til at udvise EU-borgere ogderes familiemedlemmer.Det følger af EF-Domstolens praksis, at der alene kan ske udvisning af en EU-borger, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig ogtilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. Der skal i denforbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af forholdets grovhed over forhensynet til EU-borgerens fri bevægelighed, og forhold som arten og grovheden afden strafbare handling, risikoen for gentagelse og EU-borgerens forhold i øvrigtskal tages i betragtning.

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat- og familieliv.Det følger af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i ud-øvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og ernødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed ellerfor at forebygge uro eller forbrydelse. Hvis en udvisning af en udlænding indebæreret indgreb i dennes privatliv eller familieliv, skal staten påvise, at betingelserne forindgrebet efter artikel 8, stk. 2, er opfyldt.Da en EU-borger kun kan udvises, såfremt den pågældendes tilstedeværelse elleradfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende sam-fundshensyn, giver EU-retten således en stærkere beskyttelse mod udvisning endefter EMRK artikel 8.Det bemærkes, at dette ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 (om for-buddet mod diskrimination), idet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol iMoustaquim mod Belgien,dom af 18. februar 1991, har fastslået, at indrømmelse afsærlige rettigheder til EU-borgere, som ikke gives til tredjelandsstatsborgere, kanske som følge af, at EU udgør en særlig retsorden.Den Højesteretsdom, der omtales i spørgsmålet, angik udvisning af en britisk stats-borger, der var idømt 60 dages fængsel for vold mod en buschauffør. I dommen fri-fandt Højesteret tiltalte for påstanden om udvisning efter en afvejning af på den eneside tiltaltes tilknytning til Danmark og herboende personer og på den anden sidekarakteren af det begåede voldsforhold. Højesteret fandt endvidere, at udvisningville være i strid med det førnævnte opholdsdirektiv.Højesteretsdommen handler om udvisning af en EU-borger efter EU-retten og kanikke antages at være bestemmende for en vurdering af, om en tredjelandsstatsbor-ger kan udvises efter EMRK artikel 8, stk. 2.

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 174 stillet af Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration den 22. april 2009.

Spørgsmål:

Svar: