L 181 - 2008-09 - Bilag 15: Talepapir, ændringsforslag og notat, fra klima- og energiministeren

Talepunkter. Samrådsspørgsmål B den 15. maj 2009:”Vil ministeren redegøre for at få indsat en 4. mulighed i§ 3, stk. 5, så det også bliver muligt at fastsætte lavereiblandingsprocent, hvis det f. eks. viser sig, at der er taleom forskydning af landanvendelse, problemer medbeskyttelse af oprindelige folk, stigende fødevarepriserm.v.?”

Sikring af bæredygtighed i lovforslagetSikring af hensynet til bæredygtighed ilovforslaget bygger på de principper, derer fastlagt i aftalen af februar 2008, ogsom lovforslaget bygger på.Det er fastlagt i energiaftalen, atbiobrændstofferne skal opfylde EU’sbæredygtighedskriterier. Konkret er detteimplementeret i lovforslaget således, atministeren i § 4 blandt andet fårbemyndigelse til at fastsætte regler, dergennemfører EU’s direktiver ombiobrændstoffer og biobrændstoffernesbæredygtighed.Denne implementering sikrer, at allebiobrændstoffer, der i medfør aflovforslaget anvendes i Danmark, skalleve op til disse krav om bæredygtighed.

Hvad betyder forslaget om at udvide § 3, stk. 5?§ 3, stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om enanden biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75 pct., såfremtsærlige hensyn gør sig gældende, herunder1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslagrene,2) mangel på biobrændstoffer eller

§ 3, stk. 5 giver ministeren mulighed for atnedsætte forpligtelsen til afsætning afbiobrændstoffer i særlige situationer,f.eks. i tilfælde af forsyningskriser.Derover kan ministeren nedsætteforpligtelsen, hvis det viser sig, at andreteknologier til udnyttelse af VE kankomme i spil. Der er specielt tænkt på atgive mulighed for indpasning af elbileruden at skulle lave om på loven.Der lægges i samrådsspørgsmålet op til, atder indføres en ny beføjelse tilnedregulering af forpligtelsen med et heltandet formål, nemlig til sikring af – skalvi sige – yderligere bæredygtighed endEU’s bæredygtighedskriterier.Dette giver umiddelbart en rækkeprincipielle og praktiske problemer.For det første: Hvordan skal vi løbendevurdere konsekvenserne af anvendelsen afbiobrændsler i netop Danmark i forhold

til resten af verden og tage stilling til,hvornår det skal udløse en nedreguleringaf danske olieselskabers forpligtelse.For det andet: Lad os antage, vi beslutter,at der er behov for nedregulering.Hvordan kan vi beslutte hvor stornedreguleringen skal være? Hvordan kanvi sætte tal på, hvor stor nedreguleringen iDanmark skal være i en konkret situationfor at håndtere en internationalproblemstilling?For det tredje: Vi er under alleomstændigheder bundet til at følge EU’sbæredygtighedskriterier, og vi kan derforikke sikre, at nedreguleringen afforpligtelsen, netop rammer debiobrændsler, som måtte væreproblematiske. Vi vil således sætteforpligtelsen ned, men kan ikke forholdeos til de konkrete biobrændsler, dennereducerede forpligtelse opfyldes med.Forslaget lægger derfor op til enreguleringsmekanisme, der er kompliceretog ineffektiv ud fra sine egne præmisser.

EU’s bæredygtighedskriterierMit udgangspunkt er, at vi skal sikrebæredygtigheden via EU’sbæredygtighedskriterier.Jeg har tidligere givet udtryk for, at vigerne havde set, at kriterierne havdeværet mere ambitiøse. Men det er et stortfremskridt, at der er opnået enighed om etsæt kriterier, der afspejler hensynene tilbåde CO2-fortrængning og beskyttelse afnaturområder, og derigennem også tiloprindelige folk, som lever i disseområder. Det er på den baggrund, at vivar enige om at vente med lovgivning,indtil bæredygtighedskriterierne var påplads.Jeg lægger også stor vægt på, at VE-direktivet lægger op til en aktivopfølgning af kriterierne. Kommissionenskal hvert andet år afrapportere tilParlamentet og Rådet om erfaringerne

med kriterierne. Der vil i denneforbindelse blive lagt særlig vægt på socialbæredygtighed, virkningerne påfødevarepriser for befolkningerne iudviklingslande og andre generelleudviklingsspørgsmål.Jeg vil dog gerne knytte en enkeltkommentar til forskydningseffekterne,som nævnes i spørgsmålet. Det fremgår afVE-direktivet, at Kommissionen – efterdansk ønske – inden udgangen af 2010skal fremlægge en rapport forParlamentet og Rådet om disse effekter ogindvirkningen på udledningen afdrivhusgasser. Hvis der er behov for det,skal Kommissionen også fremlæggeforslag til hvordan man kan minimeredisse effekter.På dette grundlag, skal Kommissionenforeslå korrigerende foranstaltninger elleren revision af bæredygtighedskriterierne.Formålet er netop, at det overordnedehensyn til bæredygtighed skal sikres viadisse kriterier.

Det er derfor meget positivt, at vi i EU harbesluttet at gennemføre en aktiv proces,hvor der løbende følges op på kriterierne,og hvor disse ajourføres i takt med, at vifår ny viden på området.Den danske regering vil aktivt følge ogpåvirke denne proces, og jeg har tillid til,at hensynet til bæredygtighed, som vi alleer enige om, bliver varetaget effektivt pådenne måde. Kræfterne skal lægges herfrem for i at prøve på at ændre ibæredygtighedskriterierneEnergistyrelsen har gennemgået EU-jura’en, og det viser sig, at der kan væreen mulighed for at vedtage strammerekriterier end det, som EU-lægger op til,inden VE-direktivet træder i kraft i 2011.Det er dog ikke sikkert, da det vurderes atkunne stride mod medlemsstaternesloyalitetsforpligtelse om ikke atmodarbejde direktivets formål efter detsvedtagelse og frem tilimplementeringsfristen. Og da de førstebiobrændstoffer til benzin først kommerpå markedet medio 2010 og

biobrændstoffer til diesel først medio2011, vil disse regler i givet fald kunkunne have virkning i 6 måneder for såvidt angår benzin og ikke for diesel. Jegsynes ikke at det er besværet værd. ,