Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 181
Offentligt

DEN EUROPÆISKE UNIONEUROPA-PARLAMENTETStrasbourg, den 23. april 2009(OR. en)2008/0016 (COD)LEX 1023PE-CONS 3736/2/08REV 2RÅDET

ENER 479ENV 1041TRANS 495AGRI 474CODEC 1905

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIVOM FREMME AF ANVENDELSEN AF ENERGIFRA VEDVARENDE ENERGIKILDEROG OM ÆNDRING OG SENERE OPHÆVELSE AFDIREKTIV 2001/77/EF OG 2003/30/EF

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/28/EFaf 23. april 2009om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilderog om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,stk. 1, samt artikel 95 med hensyn til artikel 17, 18 og 19 i dette direktiv,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

1

,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

2

,efter proceduren i traktatens artikel 251

3

, ogud fra følgende betragtninger:

1

2

3

EUT C 77 af 31.3.2009, s. 43.EUT C 325 af 19.12.2008, s. 12.Europa-Parlamentets udtalelse 17.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådetsafgørelse af 6.4.2009.1

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(1)

Styring af det europæiske energiforbrug samt øget anvendelse af energi fra vedvarendeenergikilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet vigtigeelementer i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reduceredrivhusgasemissionerne og efterkomme Kyotoprotokollen til De Forenede Nationersrammekonvention om klimaændringer samt opfylde yderligere fællesskabsforpligtelser oginternationale forpligtelser om at reducere drivhusgasemissionerne efter 2012. Dissefaktorer spiller også en vigtig rolle for energiforsyningssikkerheden, den teknologiskeudvikling og innovation, nye beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig ilanddistrikterne og isolerede områder.

(2)

Navnlig flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af denoffentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og anvendelse af energi fravedvarende energikilder til transport er nogle af Fællesskabets mest effektive midler til atgøre sig mindre afhængigt af importeret olie på transportområdet, hvor problemet medenergiforsyningssikkerhed er mest presserende, og få indflydelse på markedet forbrændstof til transport.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(3)

Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig ogkonkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fravedvarende energikilder afhænger ofte af lokale eller regionale små og mellemstorevirksomheder (SMV'er). De muligheder for vækst og beskæftigelse, som investeringer iregional og lokal produktion af energi fra vedvarende energikilder skaber imedlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne børderfor støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre tiludveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende energikildermellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt fremme anvendelsen afstrukturfinansiering på dette område.

(4)

I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikildermå den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder,eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages ibetragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter.

(5)

For at reducere emissionen af drivhusgasser i Fællesskabet og mindske dens afhængighedaf energiimport bør udviklingen af energi fra vedvarende energikilder og øgetenergieffektivitet hænge nøje sammen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(6)

Det er hensigtsmæssigt at støtte demonstrations- og markedsføringsfasen for decentraleteknologier til vedvarende energi. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseretenergiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokalenergiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab vedenergitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen ogsamhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme afelektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked forelektricitet

1

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 omfremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport

2

fastlægger definitioner på forskellige former for energi fra vedvarende energikilder. Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for detindre marked for elektricitet

3

fastlægger definitioner for elsektoren generelt. For at sikreretssikkerhed og klarhed er det hensigtsmæssigt at bruge de samme eller lignendedefinitioner med henblik på dette direktiv.

1

2

3

EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.4

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(8)

Det fremgår af Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En køreplan forvedvarende energi - Vedvarende energi i det 21. århundrede - vejen til en mere bæredygtigfremtid", at et mål på 20% for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det samledeenergiforbrug og et mål på 10% for andelen af energi fra vedvarende energikilder påtransportområdet ville være passende og realistiske mål, og at en ramme med bindende målvil give erhvervslivet den langsigtede stabilitet, der er nødvendig for at foretage rationelle,bæredygtige investeringer i sektoren for vedvarende energi, som kan begrænseafhængigheden af importerede fossile brændstoffer og styrke anvendelsen af nyenergiteknologi. Disse mål indgår i målet om en forbedring af energieffektiviteten på 20%senest i 2020, som Kommissionen opstillede i sin meddelelse af 19. oktober 2006 om enhandlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet, som blev godkendt af DetEuropæiske Råd i marts 2007 og af Europa-Parlamentet i beslutning af 31. januar 2008 omden nævnte handlingsplan.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(9)

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i marts 2007 Fællesskabets tilsagn om atudvikle energi fra vedvarende energikilder efter 2010 i hele Fællesskabet. Det tilsluttedesig et bindende mål om, at energi fra vedvarende energikilder skal udgøre 20% afFællesskabets samlede energiforbrug senest i 2020, og et bindende mål, som allemedlemsstater skal opfylde, om, at biobrændstoffer senest i 2020 skal udgøre minimum10% af forbruget af benzin og diesel til transport på en omkostningseffektiv måde. Deterklærede, at den bindende karakter af målsætningen for biobrændstoffer erhensigtsmæssig, under forudsætning af at produktionen er bæredygtig, at det er muligt at fåandengenerationsbiobrændstof i handlen, og at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie

1

ændres, så der tilladespassende blandingsniveauer. Det Europæiske Råd gentog i marts 2008, at det er vigtigt atformulere og opfylde effektive bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og at sikreandengenerationsbiobrændstoffernes tilgængelighed på markedet. Det Europæiske Rådhenviste i juni 2008 igen til bæredygtighedskriterierne og udviklingen afandengenerationsbiobrændstoffer og understregede, at der er behov for en vurdering af denmulige virkning af produktionen af biobrændstoffer på landbrugsfødevarer, og for omnødvendigt at tage skridt til at afhjælpe mangler. Det konstaterede også, at der børforetages yderligere vurderinger af de miljømæssige og sociale konsekvenser afproduktionen og forbruget af biobrændstoffer.

1

EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.6

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(10)

I sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa

1

opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til inden udgangen af 2007 at forelægge etforslag til et regelsæt for energi fra vedvarende energikilder, idet det understregedevigtigheden af at få sat mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder påfællesskabsplan og i medlemsstaterne.

(11)

Det er nødvendigt at fastlægge gennemsigtige og utvetydige regler for beregningen afandelen af energi fra vedvarende energikilder og for definitionen af disse energikilder. Idenne forbindelse bør energi, der findes i have og andre vandområder i form af bølger,havstrømme, tidevand, termiske energigradienter eller saltgradienter , medtages.

(12)

Anvendelse af landbrugsmaterialer som f.eks. husdyrgødning, gylle og andre former foranimalsk og organisk affald til produktion af biogas giver mulighed for at opnå betydeligemiljøfordele på baggrund af de store muligheder for besparelse i drivhusgasemissionen,både i forbindelse med produktion af varme og elektricitet og ved anvendelse sombiobrændstof. Biogasanlæg kan på grund af deres decentrale karakter og den regionaleinvesteringsstruktur bidrage afgørende til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne oggive landbrugerne nye indtægtsmuligheder.

1

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 82.7

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(13)

I lyset af holdningen i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er dethensigtsmæssigt at fastsætte bindende nationale mål, der er forenelige med en andel på20% af energi fra vedvarende energikilder og en andel på 10% af energi fra vedvarendeenergikilder på transportområdet i Fællesskabets energiforbrug senest i 2020.

(14)

Hovedformålet med bindende nationale mål er at give investorer sikkerhed og at fremmeen vedvarende udvikling af teknologier, der producerer energi på grundlag af alle formerfor vedvarende energikilder. Det er således ikke hensigtsmæssigt at udsætte beslutningenom, hvorvidt et mål skal være bindende til det tidspunkt, hvor en senere begivenhedindtræffer.

(15)

Der er forskel på hver medlemsstats udgangspunkt, potentiale inden for vedvarende energiog energimix. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabets mål på 20% omsættes tilindividuelle mål for de enkelte medlemsstater, idet man tilstræber en retfærdig og passendefordeling, hvor der tages højde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkter ogpotentiale, herunder deres nuværende niveau af energi fra vedvarende energikilder ogenergimixet. Det er hensigtsmæssigt at gøre dette ved at fordele den krævede totalestigning i anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder mellem medlemsstaterne pågrundlag af en ensartet stigning i hver medlemsstats andel vægtet i forhold til deres BNPog justeret, således at deres udgangspunkter afspejles, og ved at foretage opgørelserne iudvidet endeligt energiforbrug, idet der tages hensyn til medlemsstaternes hidtidigebestræbelser for så vidt angår anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(16)

Med hensyn til målet på 10% for energi fra vedvarende energikilder på transportområdet erdet derimod hensigtsmæssigt at fastsætte målet på samme niveau for alle medlemsstater forat sikre sammenhæng i specifikationerne for og tilgængeligheden af brændstof til transport.Fordi det er så let at forhandle transportbrændstoffer, vil medlemsstater med ringeforekomster af de relevante ressourcer let kunne få biobrændstoffer andetstedsfra. Selv omFællesskabet teknisk set kunne opfylde sit mål for anvendelsen af energi fra vedvarendeenergikilder på transportområdet alene fra indenlandsk produktion, er det både sandsynligtog ønskeligt, at målet opfyldes ved en kombination af indenlandsk produktion og import.Kommissionen bør med henblik herpå følge fællesskabsmarkedets forsyning af biobrænd-stoffer og om nødvendigt foreslå relevante foranstaltninger til at opnå en afbalancerettilgang mellem indenlandsk produktion og import under hensyntagen til bl.a. udviklingenaf multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger, miljømæssige, sociale og økonomiskehensyn samt energiforsyningssikkerheden.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(17)

Forbedring af energieffektiviteten er et centralt mål for Fællesskabet, og sigtet er at opnåen forbedring af energieffektiviteten på 20% senest i 2020. Dette sigte spiller sammen medeksisterende og fremtidig lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne

1

, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelseaf krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

2

og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne ogom energitjenester

3

, en kritisk rolle med hensyn til at sikre, at klima- og energimålene nåsmed de mindst mulige omkostninger og kan også give EU's økonomi nye muligheder.Energieffektivitets- og energibesparelsespolitikker er nogle af de mest effektive metoderfor de enkelte medlemsstater til at øge procentandelen af energi fra vedvarendeenergikilder, og medlemsstaterne vil dermed lettere nå de mål om energi fra vedvarendeenergikilder, der fastlægges i dette direktiv, herunder både det overordnede nationale målog målet for transport.

1

2

3

EUT L 1 af 4.1.2003, s. 65.EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.10

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(18)

Medlemsstaterne vil skulle gennemføre væsentlige forbedringer af energieffektiviteteninden for alle sektorer for lettere at kunne nå deres mål for energi fra vedvarendeenergikilder, der er udtrykt som en procentdel af det udvidede endelige energiforbrug.Behovet for energieffektivitet i transportsektoren er bydende nødvendigt, fordi detsandsynligvis vil blive stadig vanskeligere at nå et bindende procentmål for energi fravedvarende energikilder på en bæredygtig måde, hvis den samlede efterspørgsel efterenergi til transport forsætter med at stige. Det bindende mål for transport på 10%, som allemedlemsstater skal opfylde, bør derfor defineres som den andel af det endeligeenergiforbrug til transport, som skal komme fra vedvarende energikilder som helhed ogikke alene fra biobrændstoffer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(19)

For at sikre, at de bindende nationale overordnede mål nås, bør medlemsstaterne arbejdemod et vejledende forløb for, hvordan deres endelige bindende mål skal opfyldes. De børudarbejde en national handlingsplan for vedvarende energi med oplysninger om målene forde enkelte sektorer og samtidig tage højde for, at der er forskellige anvendelser forbiomasse, og at det derfor er vigtigt at skaffe nye biomasseressourcer. Desuden børmedlemsstaterne anføre, hvilke foranstaltninger de agter at træffe for at nå disse mål. Hvermedlemsstat bør, når den anslår sit forventede udvidede endelige energiforbrug i sinnationale handlingsplan for vedvarende energi, vurdere, i hvor høj grad energieffektivitets-og energibesparelsesforanstaltninger kan bidrage til at opnå dens nationale mål.Medlemsstaterne bør tage hensyn til den optimale kombination afenergieffektivitetsteknologier med energi fra vedvarende energikilder.

(20)

For at kunne drage nytte af teknologiske fremskridt og stordriftsfordele bør det vejledendeforløb tage højde for muligheden for en hurtigere vækst i anvendelsen af energi fravedvarende energikilder i fremtiden. På den måde kan der gives særlig opmærksomhed tilsektorer, der lider uforholdsmæssigt under manglen på teknologiske fremskridt ogstordriftsfordele, og som derfor forbliver underudviklede, men som i fremtiden måske kanbidrage væsentligt til at nå målene for 2020.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(21)

Det vejledende forløb bør tage udgangspunkt i 2005, da det er det seneste år, for hvilketder findes pålidelige data om andelen af energi fra vedvarende energikilder på nationaltplan.

(22)

Opnåelsen af målene for dette direktiv forudsætter, at Fællesskabet og medlemsstaterneafsætter betydelige finansielle ressourcer til forskning i og udvikling af teknologier tilvedvarende energi. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør navnligprioritere forskning i og udvikling af teknologier til vedvarende energi højt.

(23)

Medlemsstaterne kan tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at fastsætte mål, derer mere vidtgående end de nationale mål, og inddrage de lokale og regionale myndighederi udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og formidling afviden om fordelene ved energi fra vedvarende energikilder.

(24)

For at udnytte biomasses fulde potentiale bør Fællesskabet og medlemsstaterne fremmeøget anvendelse af eksisterende reserver af tømmer og udviklingen af nyeskovbrugssystemer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(25)

Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskelligestøtteordninger til energi fra vedvarende energikilder i nationalt regi. Flertallet afmedlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fravedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationalestøtteordninger kan fungere som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaternekan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efterderes forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre,at de nationale støtteordninger, som under direktiv 2001/77/EF, fungerer som de skal,således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektivenationale foranstaltninger til opfyldelse af målene. Nærværende direktiv tager sigte på atlette den grænseoverskridende støtte til energi fra vedvarende energikilder, uden at denationale støtteordninger berøres. Det indfører fakultative samarbejdsmekanismer mellemmedlemsstaterne, som gør det muligt for dem at aftale, i hvilket omfang en medlemsstatstøtter energiproduktionen i en anden, og i hvilket omfang produktionen af energi fravedvarende energikilder bør tælle med til den ene eller den anden medlemsstats nationaleoverordnede mål. For at sikre, at begge foranstaltninger til opfyldelse af mål, dvs. nationalestøtteordninger og samarbejdsordninger, fungerer effektivt, er det af afgørende betydning,at medlemsstaterne er i stand til at afgøre, om og i hvilket omfang deres nationalestøtteordninger finder anvendelse på produktion af energi fra vedvarende energikilder iandre medlemsstater, og at de kan aftale dette ved at anvende de samarbejdsmekanismer,der er fastsat i dette direktiv.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(26)

Energipriserne bør afspejle de eksterne omkostninger ved energiproduktion ogenergiforbrug, herunder, alt efter omstændighederne, miljømæssige og socialeomkostninger samt sundhedsomkostninger.

(27)

Offentlig støtte er nødvendig for at nå Fællesskabets mål om at producere mere elektricitetfra vedvarende energikilder, navnlig så længe elpriserne på det indre marked ikke afspejleralle de miljømæssige og sociale omkostninger og fordele ved de anvendte energikilder.

(28)

Fællesskabet og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at reducere det samledeenergiforbrug på transportområdet og at øge energieffektiviteten på dette område. Devigtigste midler til reduktion af det samlede energiforbrug på transportområdet ertransportplanlægning, støtte til offentlig transport, forøgelse af produktionen af el-biler ogproduktion af mere energieffektive og mindre biler, både med hensyn til størrelse ogmotorslagvolumen.Medlemsstaterne bør sigte mod at diversificere deres mix af energi fra vedvarendeenergikilder i alle transportsektorer. Kommissionen bør senest den 1. juni 2015 forelæggeen rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende mulighederne for at øge an-vendelsen af energi fra vedvarende energikilder i de enkelte transportsektorer.

(29)

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(30)

Ved beregningen af vandkrafts og vindkrafts bidrag med henblik på dette direktiv, børfølgerne af klimavariationer udjævnes ved hjælp af en normaliseringsregel. Elektricitetproduceret i pumpekraftværker med vand, der tidligere har været pumpet op til et højereniveau, bør endvidere ikke betragtes som elektricitet produceret på grundlag af vedvarendeenergikilder.

(31)

Varmepumper, som gør det muligt at bruge aerotermisk, geotermisk eller hydrotermiskvarme på et nyttigt temperaturniveau, kræver elektricitet eller anden hjælpeenergi for atfungere. Energi, som anvendes til at drive varmepumper, bør derfor fratrækkes densamlede brugbare varme. Alene varmepumper, hvis produktion klart overstiger denprimærenergi, der er nødvendig for at drive dem, bør tages i betragtning.

(32)

I passive energisystemer anvendes bygningskonstruktionen til at udnytte energi. Dettebetragtes som sparet energi. For at undgå dobbelttælling bør energi, der udnyttes på dennemåde, ikke tages i betragtning med henblik på dette direktiv.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(33)

Nogle medlemsstater har en stor andel af luftfart i deres udvidede endelige energiforbrug. Ibetragtning af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, derforhindrer kommerciel brug af biobrændstoffer inden for luftfart, er det hensigtsmæssigt atindrømme sådanne medlemsstater en delvis undtagelse ved ikke i beregningen af deresudvidede endelige energiforbrug inden for national lufttransport at medtage den mængde,med hvilken de overstiger 150% af fællesskabsgennemsnittet for udvidet endeligtenergiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat, dvs. 6,18%. Cypern ogMalta er på grund af deres perifere og insulære karakter afhængige af luftfart som entransportform, der er af afgørende betydning for deres borgere og deres økonomi. Cypernog Malta har som følge heraf en uforholdsmæssig stor andel af luftfart i deres udvidedeendelige energiforbrug, dvs. mere end tre gange fællesskabsgennemsnittet i 2005 og ersåledes uforholdsmæssigt berørte af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssigebegrænsninger. Det er rimeligt i forhold til disse medlemsstater, at denne undtagelsedækker den mængde, med hvilken de overstiger fællesskabsgennemsnittet for udvidetendeligt energiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat, dvs. 4,12%.

(34)

For at nå frem til en energimodel, der støtter energi fra vedvarende energikilder, er derbehov for at tilskynde til strategisk samarbejde mellem medlemsstaterne, eventuelt genneminddragelse af regioner og lokale myndigheder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(35)

Under iagttagelse af dette direktivs bestemmelser bør medlemsstaterne tilskyndes til atsamarbejde på enhver måde, der er hensigtsmæssig i forhold til målene i dette direktiv.Samarbejde kan finde sted på alle niveauer, bilateralt eller multilateralt. Et sådantsamarbejde kan, med undtagelse af de mekanismer med indvirkning på beregning ogoverholdelse af målene, der udelukkende er fastsat i dette direktiv, nemlig statistiskoverførsel mellem medlemsstater, fælles projekter og fælles støtteordninger, også tageform f.eks. af udveksling af oplysninger og bedste praksis, som fastsat navnlig i den veddette direktiv indførte gennemsigtighedsplatform, og anden frivillig koordination mellemalle typer støtteordninger.

(36)

For at skabe muligheder for at mindske de omkostninger, der er forbundet med at opfyldedette direktivs mål, er det hensigtsmæssigt både at gøre det lettere for medlemsstater atforbruge energi, som er produceret fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater, ogat lade medlemsstater medtage den energi fra vedvarende energikilder , som er forbrugt iandre medlemsstater, i opgørelsen over deres egne nationale mål. Der er derfor behov forfleksibilitetsforanstaltninger, som dog forbliver under medlemsstaternes kontrol for ikke atberøre disses evne til at nå deres nationale mål. Disse fleksibilitetsforanstaltninger tagerform af statistiske overførsler, fælles projekter mellem medlemsstater eller fællesstøtteordninger.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(37)

Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarendeenergikilder uden for Fællesskabet, i medlemsstaternes mål. For at undgå, at der sker ennettostigning i drivhusgasemissionerne ved, at de eksisterende vedvarende energikilderomledes og helt eller delvist erstattes af konventionelle energikilder, bør dog kunelektricitet produceret i anlæg til vedvarende energi, som er sat i drift efter dette direktivsikrafttræden, eller gennem øget kapacitet i et anlæg, som er blevet renoveret efter dennedato, kunne medregnes. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarendeenergikilder, der erstatter konventionel energi i Fællesskabet såvel som i tredjelande, børder skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftalermed tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarendeenergikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten

1

,i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, bliverbundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, finder foranstaltningerne omsamarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv anvendelse på dem.

1

EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.19

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(38)

Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørendeproduktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er det hensigtsmæssigt, at dissefælles projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevetudvidet. Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder itredjelandets samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Fællesskabets importaf energi fra vedvarende energikilder. De berørte medlemsstater bør desuden gøre detlettere for det pågældende tredjeland selv at anvende en del af produktionen af elektricitetfra de anlæg, der er omfattet af det fælles projekt. Kommissionen og medlemsstaterne børdesuden tilskynde det pågældende tredjeland til at udarbejde en politik for vedvarendeenergi med ambitiøse mål.

(39)

I betragtning af at projekter af stor europæisk interesse i tredjelande som f.eks.Solenergiplanen for Middelhavsområdet kan kræve en lang gennemførelsestid, inden de ifuldt omfang kobles til Fællesskabets område, bør deres udvikling lettes ved at givemedlemsstaterne mulighed for i deres nationale mål at tage højde for en begrænset andel afelektricitet fra sådanne projekter under etableringen af sammenkoblingen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(40)

Den procedure, der benyttes af den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet medgodkendelse og certificering af og licensudstedelse til vedvarende energianlæg, bør væreobjektiv, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og forholdsmæssig for så vidt angåranvendelsen af reglerne på de enkelte projekter. Det bør navnlig undgås, at der opstårunødvendige byrder som følge af klassificeringen af projekter for vedvarende energi underanlæg, der er forbundet med en høj sundhedsrisiko.

(41)

Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskelligegodkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende energikilder. Derbør derfor tages hensyn til den særlige struktur inden for sektoren for vedvarende energi,navnlig når de nationale, regionale og lokale myndigheder reviderer deres administrativeprocedurer for meddelelse af tilladelser til opførelse og drift af anlæg og tilhørendetransmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmningog køling eller transportbrændstoffer fra vedvarende energikilder. Administrativegodkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, derbruger energi fra vedvarende energikilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger børtilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligtopvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(42)

Af hensyn til hurtig udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder og i betragtning afdisses overordnet set høje bæredygtighed og miljøvenlighed bør medlemsstaterne iforbindelse med anvendelsen af administrative regler, planlægningsstrukturer oglovgivning, der er udformet med henblik på udstedelse af licenser til anlæg for så vidtangår begrænsning og kontrol af forurening fra industrianlæg samt med henblik påbekæmpelse af luftforurening og forebyggelse eller mindskelse af udledningen af farligestoffer i miljøet, tage hensyn til vedvarende energikilders bidrag til opfyldelse af miljø- ogklimaændringsmålene, især når de sammenholdes med anlæg til ikke-vedvarende energi.

(43)

Med henblik på at tilskynde de enkelte borgere til at bidrage til opfyldelse af målene i dettedirektiv bør de relevante myndigheder overveje muligheden af at erstatte en godkendelsemed en simpel underretning af det kompetente organ, når der installeres mindre, decentraleanlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.

(44)

Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem målene for dette direktiv og Fællesskabetsanden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør navnlig i forbindelse med vurderings-,planlægnings- eller licensprocedurer for anlæg til vedvarende energi tage hensyn til alfællesskabsmiljølovgivning og til vedvarende energikilders bidrag til opfyldelse af miljø-og klimaændringsmålene, især når de sammenholdes med anlæg til ikke-vedvarendeenergi.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(45)

Nationale tekniske specifikationer og andre krav i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn tiltekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

1

,som vedrører f.eks. kvalitetsniveau, testmetoder eller betingelser for anvendelse, bør ikkeskabe hindringer for handelen med udstyr og systemer til vedvarende energi. Der børderfor ikke i støtteordninger til fordel for energi fra vedvarende energikilder være nationaletekniske specifikationer, som afviger fra gældende fællesskabsstandarder, eller være kravom, at det udstyr eller de systemer, der skal have støtte, skal certificeres eller testes på etbestemt sted eller af en bestemt enhed.

(46)

Medlemsstaterne bør overveje mekanismer til fremme af fjernvarme og fjernkøling fraenergi fra vedvarende energikilder.

(47)

På nationalt og regionalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsenaf energi fra vedvarende energikilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til enbetydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltningerbør fremmes i en bredere fællesskabssammenhæng, samtidig med at mere energieffektiveanvendelser af energi fra vedvarende energikilder udbredes ved hjælp af byggeforskrifterog -reglementer.

1

EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.23

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(48)

For at lette og fremskynde fastsættelsen af minimumsniveauer for anvendelsen af energifra vedvarende energikilder i bygninger kan det være hensigtsmæssigt for medlemsstaterneat fastsætte, at sådanne niveauer skal nås gennem inkorporering af en faktor for energi fravedvarende energikilder med henblik på opfyldelse af mindstekravene til energimæssigydeevne i direktiv 2002/91/EF, der skal vedrøre en omkostningsoptimal reduktion af CO2-emissioner pr. bygning.

(49)

Utilstrækkelig oplysning og uddannelse, navnlig i opvarmnings- og kølingssektoren, børafhjælpes for at tilskynde til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.

(50)

I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som installatør er et lovregulereterhverv, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer

1

. Anvendelsen af nærværende direktiv berører derforikke direktiv 2005/36/EF.

(51)

Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der et yderligere behov for atsikre, at arkitekter og planlæggere omhyggeligt tager stilling til, hvordan vedvarendeenergikilder og højeffektiv teknologi kan kombineres optimalt i deres planer og design.Medlemsstaterne bør derfor give klare retningslinjer med henblik herpå. Dette bør ske medforbehold af bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF, særlig artikel 46 og 49.

1

EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.24

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(52)

Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktionat dokumentere over for en endelig kunde, at en given andel eller mængde energi erproduceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra enindehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun éngang gives oplysninger om en elektricitetsenhed fra vedvarende energikilder til en kunde,bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange.Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagendeoprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til den endelige kunde somenergi fra vedvarende energikilder. Der bør skelnes klart mellem grønne certifikater, deranvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.

(53)

Det er hensigtsmæssigt at lade det fremspirende forbrugermarked for elektricitet fravedvarende energikilder bidrage til opførelsen af nye anlæg til energi fra vedvarendeenergikilder. Medlemsstaterne bør derfor kunne kræve, at elleverandører, der videregiveroplysninger om deres energimix til den endelige kunde, jf. artikel 3, stk. 6, i direktiv2003/54/EF, medtager en minimumsprocentandel af oprindelsesgarantier fra nyopførteanlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, forudsat at dette er ioverensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(54)

Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitetfordeles til de endelige kunder i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i direktiv2003/54/EF. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne, navnlig medhensyn til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der produceres af nye anlæg,bør Kommissionen evaluere effektiviteten af de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer.

(55)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme afkraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indreenergimarked

1

indfører oprindelsesgarantier som dokumentation for oprindelsen af elek-tricitet produceret af højeffektive kraftvarmeanlæg. Sådanne oprindelsesgarantier bør ikkeanvendes ved videregivelse af oplysninger om anvendelse af energi fra vedvarendeenergikilder, jf. artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF, da dette vil kunne resultere i, at demedregnes eller videregives to gange.

(56)

Oprindelsesgarantier giver ikke i sig selv ret til at blive omfattet af nationalestøtteordninger.

1

EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.26

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(57)

Der er behov for at støtte integrationen af energi fra vedvarende energikilder itransmissions- og distributionsnettet samt anvendelsen af energilagringssystemer tilintegreret periodisk produktion af energi fra vedvarende energikilder.

(58)

Udviklingen af projekter for vedvarende energi, herunder projekter for vedvarende energiaf europæisk interesse som led i programmet for det transeuropæiske energinet (TEN-E)bør fremskyndes. Kommissionen bør med henblik herpå også analysere, hvordanfinansieringen af sådanne projekter kan forbedres. Der bør lægges særlig vægt på projekterfor vedvarende energi, der vil bidrage til en betydelig forøgelse afenergiforsyningssikkerheden i Fællesskabet og nabolandene.

(59)

Netsammenkoblinger mellem landene letter integrationen af elektricitet fra vedvarendeenergikilder. Ud over at udligne udsving kan sammenkoblinger mindskebalanceringsomkostninger, fremme reel konkurrence og dermed give lavere priser og støtteudviklingen af net. Ved at dele og optimere brugen af transmissionskapaciteten kan manogså undgå overdrevent behov for ny kapacitet.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(60)

Prioriteret adgang og garanteret adgang for elektricitet fra vedvarende energikilder ervigtig for at kunne integrere vedvarende energikilder i det indre marked for elektricitet ioverensstemmelse med artikel 11, stk. 2, og for en yderligere udvikling af artikel 11, stk. 3,i direktiv 2003/54/EF. Krav vedrørende opretholdelse af elnettets pålidelighed ogsikkerhed og lastfordeling kan variere i overensstemmelse med det nationale elnetskarakteristika og sikre funktion. Prioriteret adgang til nettet giver sikkerhed for, attilsluttede anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, til enhver tid vilkunne sælge og overføre deres elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelsemed tilslutningsregler, når kilden bliver tilgængelig. Hvis elektricitet fra vedvarendeenergikilder integreres på spotmarkedet, sikrer garanteret adgang, at al elektricitet, dersælges og støttes, får adgang til elnettet, hvilket gør det muligt at anvende mest muligelektricitet fra vedvarende energikilder fra anlæg, der er tilsluttet elnettet. Dette medførerimidlertid ikke nogen forpligtelse for medlemsstaten til at støtte eller indførekøbsforpligtelse for energi fra vedvarende energikilder. I andre systemer er der fastsat enfast pris for elektricitet fra vedvarende energikilder, normalt sammen med enkøbsforpligtelse for systemoperatøren. I sådanne tilfælde er der allerede givet prioriteretadgang.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(61)

Under visse omstændigheder er det ikke muligt fuldt ud at sikre transmission ogdistribution af elektricitet fra vedvarende energikilder uden at påvirke elnettetspålidelighed eller sikkerhed. Under sådanne omstændigheder kan det være hensigtsmæssigtat yde økonomisk kompensation til de pågældende producenter. Dette direktivs mål kræverimidlertid en vedvarende stigning i transmission og distribution af elektricitet produceretfra vedvarende energikilder, uden at nettets pålidelighed eller sikkerhed påvirkes. Medhenblik herpå bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at øge anvendelsenaf elektricitet fra vedvarende energikilder, bl.a. ved at tage hensyn til de særlige kendetegnved forskellige energikilder og kilder, der endnu ikke kan lagres. I det omfang målene idette direktiv kræver det, bør der snarest muligt gives tilladelse til tilslutningen af nyevedvarende energianlæg. Med henblik på at fremskynde nettilslutningsprocedurerne kanmedlemsstaterne åbne mulighed for prioriteret tilslutning eller reserveredetilslutningsmuligheder for nye anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarendeenergikilder.

(62)

Omkostningerne ved at tilslutte nye producenter af elektricitet og gas fra vedvarendeenergikilder til el- og gasnettet bør være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og der bør tages behørigt hensyn til de fordele, som tilsluttedeproducenter af elektricitet fra vedvarende energikilder og lokale producenter af gas fravedvarende energikilder bibringer el- og gasnettet.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(63)

Producenter af elektricitet, der ønsker at udnytte potentialet for energi fra vedvarendeenergikilder i Fællesskabets randområder, navnlig øregioner og tyndtbefolkede regioner,bør, når det er muligt, få fordel af rimelige tilslutningsomkostninger for at sikre, at de ikkepå uretfærdig vis stilles ringere end producenter i mere centralt beliggende, mereindustrialiserede og mere tætbefolkede områder.

(64)

Direktiv 2001/77/EF fastlægger rammen for, hvordan elektricitet fra vedvarendeenergikilder integreres i nettet. Der er dog stor forskel på den grad af integration, deforskellige medlemsstater rent faktisk har opnået. Det er derfor nødvendigt at styrkerammen og med jævne mellemrum tage dens anvendelse op til revision på nationalt plan.

(65)

Produktionen af biobrændstof bør være bæredygtig. Der bør derfor stilles krav om, atbiobrændstoffer, der anvendes for at opfylde målene i dette direktiv, og biobrændstoffer,der nyder godt af nationale støtteordninger, opfylder bæredygtighedskriterier.

(66)

Fællesskabet bør tage de nødvendige skridt inden for rammerne af dette direktiv, herundertil fremme af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og udvikling af anden- ogtredjegenerationsbiobrændstoffer i Fællesskabet og i verden, samt til styrkelse aflandbrugsforskning og videnskabelse på disse områder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(67)

Indførelsen af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer opfylder ikke sit formål, hvis deprodukter, der ikke opfylder kriterierne, og som ellers ville være blevet anvendt sombiobrændstoffer, i stedet anvendes som flydende biobrændsler i opvarmnings- ogelsektoren. Bæredygtighedskriterierne bør derfor også gælde flydende biobrændslergenerelt.

(68)

Det Europæiske Råd opfordrede i marts 2007 Kommissionen til at fremlægge et samletdirektiv om anvendelsen af alle vedvarende energikilder, som kunne indeholde kriterier ogbestemmelser, der skal sikre en bæredygtig forsyning og anvendelse af bioenergi. Sådannebæredygtighedskriterier bør udgøre en integrerende del af en bredere ordning, somomfatter alle flydende biobrændsler og ikke blot biobrændstoffer. Sådannebæredygtighedskriterier bør derfor indgå i dette direktiv. For at sikre en sammenhængendetilgang mellem energi- og miljøpolitikkerne og undgå, at erhvervslivet får ekstra udgifter,og for at forhindre den manglende miljømæssige sammenhæng, der ville være forbundetmed en ukoordineret indsats, er det vigtigt, at indføre de samme bæredygtighedskriterierfor anvendelsen af biobrændstoffer med henblik på dette direktiv på den ene side og medhenblik på direktiv 98/70/EF på den anden side. Af samme årsager bør dobbeltindberetningundgås i denne sammenhæng. Kommissionen og de kompetente nationale myndighederbør samordne deres aktiviteter inden for rammerne af et udvalg med særligt ansvar forbæredygtighedsaspekter. Kommissionen bør derudover i 2009 tage stilling til en eventuelmedtagelse af andre anvendelser for biomasse og de hermed forbundne modaliteter.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(69)

Den stigende globale efterspørgsel efter biobrændstoffer og flydende biobrændsler ogincitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskyndetil ødelæggelse af arealer med biodiversitet. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdifor menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares.Forbrugere i Fællesskabet ville desuden finde det moralsk forkasteligt, at deres øgedeforbrug af biobrændstoffer og flydende biobrændsler kunne betyde, at arealer medbiodiversitet blev ødelagt. Af disse årsager er det nødvendigt at fastsættebæredygtighedskriterier, der sikrer, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun eromfattet af incitamenterne, hvis det kan garanteres, at de ikke stammer fra arealer medbiodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status somnaturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruedeøkosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, atfremstilling af det pågældende råmateriale ikke indvirker på denne status eller beskyttelse.Bæredygtighedskriterierne bør anse skove som biologisk mangfoldige, hvis de erprimærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- ogLandbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, somlande bruger overalt i verden ved rapportering om primærskovens udstrækning, eller hvisde er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor derindsamles andet forstmateriale end træ, bør medtages, forudsat at den menneskeligepåvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturligeskove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. Ibetragtning af at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herundersavanner, stepper, kratområder og prærier også har stor biodiversitet, bør biobrændstofferbaseret på råmaterialer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne idette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier og geografiskeudstrækninger for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet ioverensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevanteinternationale standarder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(70)

Hvis arealer med store kulstoflagre i jorden eller vegetationen omlægges for at dyrkeråmaterialer til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, vil noget af det lagrede kulstofsom regel blive frigivet til atmosfæren og føre til dannelsen af kuldioxid. Den heraffølgende negative drivhusgaseffekt kan overgå den positive drivhusgaseffekt afbiobrændstoffer eller flydende biobrændsler, i visse tilfælde med en stor margen. Vedberegning af besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, bør den fulde kulstofvirkning af sådanne omlægninger indregnes. Dette ernødvendigt for at sikre, at der i beregningen af besparelsen i drivhusgasemissionen tageshensyn til de samlede kulstofvirkninger ved brugen af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler.

(71)

Ved beregningen af drivhusgaseffekten ved arealomlægning, bør de økonomiske aktørerkunne benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse medreferencearealanvendelsen og arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunneanvende faste værdier. Der kan passende tages udgangspunkt i arbejdet i DetMellemstatslige Panel for Klimaændringer for sådanne faste værdier. Dette arbejde harendnu ikke fået en form, der umiddelbart kan anvendes af de økonomiske aktører.Kommissionen bør derfor på baggrund af dette arbejde udarbejde retningslinjer, der kandanne grundlag for beregningen af ændringer i kulstoflagrene med henblik på dettedirektiv, herunder med hensyn til ændringer i skovområder med en kronedækningsgrad påmellem 10 og 30%, savanner, kratområder og prærier.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(72)

Kommissionen bør udvikle metodologier med henblik på at vurdere den effekt, dræning aftørvebundsarealer har på drivhusgasemissioner.

(73)

Der bør ikke ske omlægning af arealer med henblik på fremstilling af biobrændstof, hvistab af kulstoflagre ved en sådan omlægning ikke inden for et rimeligt tidsrum, set i lyset afklimaproblematikkens hastende karakter, vil kunne opvejes af den besparelse idrivhusgasemissionen, der opnås ved produktion af biobrændstof eller flydendebiobrændsler. Dette vil kunne forhindre, at de økonomiske aktører pålægges unødvendig,byrdefuld forskning, og at arealer med store kulstoflagre, som senere viser sig at væreuegnede til fremstilling af råmaterialer til biobrændstof og flydende biobrændsler,omlægges. Opgørelser af verdens kulstoflagre indikerer, at vådområder og konstantskovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på over 30% bør høre til i dennekategori. Skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på mellem 10 og 30% børogså være omfattet, medmindre der er dokumentation for, at deres kulstoflager ertilstrækkeligt lavt til at kunne begrunde en omlægning, jf. bestemmelserne i dette direktiv.Referencen til vådområder bør tage hensyn til definitionen i konventionen om vådområderaf international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle, vedtaget den 2. februar1971 i Ramsar.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(74)

Incitamenterne i dette direktiv vil fremme øget produktion af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler globalt. Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstilles afråmaterialer, der er produceret i Fællesskabet, bør de også opfylde Fællesskabets miljøkravfor landbrug, herunder krav vedrørende beskyttelse af grundvandets og overfladevandetskvalitet, og sociale krav. Det kan imidlertid frygtes, at de miljømæssige eller socialeminimumskrav ikke vil blive overholdt ved produktion af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler i visse tredjelande. Det er derfor hensigtsmæssigt at fremme udviklingen afmultilaterale og bilaterale aftaler og frivillige internationale eller nationale ordninger, deromfatter de væsentligste miljømæssige og sociale hensyn, for at fremme en bæredygtigproduktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler på globalt plan. Hvis der ikkeforeligger sådanne aftaler eller ordninger, bør medlemsstaterne forlange, at de økonomiskeaktører rapporterer om disse spørgsmål.

(75)

Kommissionen bør i 2009 analysere kravene til en bæredygtighedsordning for anvendelseaf biomasse til anden energi end flydende biobrændsler og biobrændstoffer og tage højdefor behovet for, at biomasseressourcerne forvaltes på bæredygtig vis.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(76)

Bæredygtighedskriterierne vil kun være effektive, hvis de fører til en ændret adfærd blandtmarkedsaktørerne. Denne ændrede adfærd vil kun forekomme, hvis der er en prisgevinstved de biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder disse kriterier, i forhold tildem, der ikke gør det. Ifølge massebalancemetoden til kontrol af overensstemmelse er deren fysisk forbindelse mellem på den ene side fremstillingen af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, og på den anden side forbruget afbiobrændstoffer og flydende biobrændsler i Fællesskabet, hvilket giver en fornuftigbalance mellem udbud og efterspørgsel og sikrer en prisgevinst, der er større end isystemer, hvor en sådan forbindelse ikke findes. Massebalancemetoden bør derforanvendes til kontrol af overensstemmelse for at sikre, at biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, som opfylder bæredygtighedskriterierne, kan sælges til en højere pris.Herved bevares systemets integritet, samtidig med at industrien ikke pålægges en urimeligbyrde. Andre kontrolmetoder bør dog undersøges.

(77)

Hvor det er relevant, bør Kommissionen tage behørigt hensyn tilmillenniumøkosystemvurderingen (Millennium Ecosystem Assessment), som indeholdernyttige data for bevarelsen af i det mindste de områder, der leverer grundlæggendeøkosystemydelser i kritiske situationer, f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosi-onskontrol.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(78)

Effekten af dyrkning af biomasse, f.eks. i form af ændringer i arealanvendelse, herunderforskydning, indførelse af invasive fremmede arter og andre effekter på biodiversitetensamt på fødevareproduktionen og den lokale velstand, bør overvåges. Kommissionen børvære opmærksom på alle relevante kilder til information, herunder FAO's verdenskort oversult. Biobrændstoffer bør fremmes på en måde, der tilskynder til større produktivitet ilandbruget og til brug af nedbrudte arealer.

(79)

Det er i Fællesskabets interesse at fremme udviklingen af multilaterale og bilaterale aftalerog frivillige internationale eller nationale ordninger, der sætter standarder forfremstillingen af bæredygtige biobrændstoffer og flydende biobrændsler og certificerer, atproduktionen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler opfylder disse standarder. Afden grund bør det være muligt at beslutte, at sådanne aftaler eller ordninger giver pålideligdokumentation og pålidelige oplysninger, forudsat at de opfylder rimelige krav ompålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol.

(80)

Der er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af drivhusgasemissioner frabiobrændstoffer og flydende biobrændsler og de tilsvarende fossile brændstoffer, dersammenlignes med.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(81)

Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra fremstilling og anvendelse af brændstofferbør der tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er hensigtsmæssig tilpolitikanalyseformål, men ikke til fastsættelse af regler for de enkelte økonomiskeoperatører og individuelle partier af transportbrændstof. I disse tilfælde erenergiallokeringsmetoden den mest hensigtsmæssige, fordi den er let at anvende, erforudsigelig over tid, minimerer incitamenter, der virker mod hensigten, og giverresultater, der generelt svarer til substitutionsmetodens resultater. Til politikanalyseformålbør Kommissionen i sin rapportering ligeledes oplyse de resultater, der opnås ved atanvende substitutionsmetoden.

(82)

For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste overstandardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, og denne liste børajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske operatører børaltid være berettigede til at kræve den besparelse i drivhusgasemissionen forbiobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardvær-dien for besparelser i drivhusgasemissionen fra en produktionsvej ligger under det krævedeminimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker atvise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiskeemissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningenaf standardværdierne.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(83)

De data, der anvendes til beregning af standardværdierne, bør indhentes fra uafhængige,videnskabelige ekspertkilder og bør ajourføres efter behov, efterhånden som der skerfremskridt i disse kilders arbejde. Kommissionen bør tilskynde disse kilder til, når deajourfører deres arbejde, at tage højde for emissioner fra dyrkning, virkningen af regionaleog klimatologiske forhold, virkningerne af dyrkning med bæredygtige landbrugsmetoderog økologisk jordbrug samt videnskabelige bidrag fra producenter i Fællesskabet ogtredjelande og civilsamfundet.

(84)

For ikke at tilskynde til dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer og flydendebiobrændsler på steder, hvor det ville føre til høje drivhusgasemissioner, bør brugen afstandardværdier for dyrkning begrænses til områder, hvor en sådan virkning kan udelukkespå pålidelig vis. For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde er detimidlertid hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne fastsætter nationale eller regionalegennemsnitsværdier for emissioner fra dyrkning, herunder fra brug af gødningsstoffer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(85)

Den globale efterspørgsel efter landbrugsråvarer stiger. En af metoderne til at efterkommeden stigende efterspørgsel vil bestå i at afsætte flere arealer til landbrugsformål.Genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede, og som derforikke kan anvendes til landbrugsformål i deres nuværende tilstand, er en måde, hvorpå mankan forøge de arealer, der kan opdyrkes. Eftersom fremme af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler vil bidrage til den stigende efterspørgsel efter landbrugsråvarer, børbæredygtighedsordningen fremme brugen af genoprettede nedbrudte arealer. Selv hvisbiobrændstofferne fremstilles af råmaterialer fra eksisterende landbrugsarealer, vil dennettostigning i efterspørgslen efter afgrøder, der skyldes fremme af biobrændstoffer, ogsåkunne føre til en nettostigning i de dyrkede områder. Dette kunne berøre arealer med storekulstoflagre, og der ville i så fald opstå skadelige tab af kulstoflagre. For at mindske dennerisiko bør der indføres ledsageforanstaltninger, som tilskynder til en øgetproduktivitetshastighed på arealer, der allerede anvendes til afgrøder, anvendelse afnedbrudte arealer og indførelse af bæredygtighedskrav svarende til dem, der er fastlagt idette direktiv for Fællesskabets forbrug af biobrændstof, i andre biobrændstofforbrugendelande. Kommissionen bør udarbejde en konkret metodologi til at minimeredrivhusgasemissioner, der er forårsaget af indirekte ændringer i arealanvendelsen. I denforbindelse bør Kommissionen på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabeligedokumentation navnlig undersøge, om der ved beregningen af drivhusgasemissionerne skalindregnes en faktor for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om der er behov for attilskynde til bæredygtige biobrændstoffer, som minimerer effekterne af ændringer iarealanvendelsen og forbedrer bæredygtigheden af biobrændstoffer med hensyn tilindirekte ændringer i arealanvendelsen. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af dennemetodologi blandt andet tage højde for de potentielle virkninger af biobrændstofferfremstillet af celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulosemateriale på indirekteændringer i arealanvendelsen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(86)

Hvis målet om en passende markedsandel af biobrændstoffer skal kunne opfyldes, skal dermarkedsføres diesel med større iblanding af biodiesel end, hvad EN590/2004-standardenforeskriver.

(87)

For at sikre, at det bliver økonomisk rentabelt at anvende biobrændstoffer, som bygger pået større udvalg af råmaterialer, bør disse biobrændstoffer veje tungere i de nationalebiobrændstofforpligtelser.

(88)

Der er behov for regelmæssig rapportering for konstant at sætte fokus på fremskridt iudviklingen af energi fra vedvarende energikilder på nationalt plan og Fællesskabsplan.Der bør kræves anvendt en harmoniseret skabelon for de nationale handlingsplaner forvedvarende energi, som medlemsstaterne skal fremlægge. Sådanne planer kan omfatte deomkostninger og fordele, som de planlagte foranstaltninger skønnes at medføre,foranstaltninger vedrørende nødvendig udvidelse eller styrkelse af den eksisterende ne-tinfrastruktur, de skønnede omkostninger og fordele ved udvikling af energi fra vedvarendeenergikilder ud over, hvad der kræves i henhold til det vejledende forløb, oplysninger omnationale støtteordninger samt oplysninger om disses anvendelse af energi fra vedvarendeenergikilder i nye eller renoverede bygninger.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(89)

Medlemsstaterne kan, i forbindelse med udformningen af deres støtteordninger, anspore tilanvendelsen af biobrændstoffer, som giver ekstra fordele, herunderdiversificeringsfordelen ved fremstilling af biobrændstoffer af affald, restprodukter,celluloseholdige nonfoodmaterialer og lignocellulose-materialer, alger samt planter dyrketuden brug af kunstvanding i tørre områder til bekæmpelse af ørkenspredning, ved at tagebehørigt hensyn til de forskellige omkostninger, der er forbundet med produktion af energifra traditionelle biobrændstoffer på den ene side og biobrændstoffer, som giver ekstrafordele, på den anden side. Medlemsstaterne kan opmuntre til investering i forskning i ogudvikling af disse og andre teknologier til vedvarende energi, som har brug for tid for atblive konkurrencedygtige.

(90)

Gennemførelsen af dette direktiv bør, hvor det er relevant, afspejle bestemmelserne ikonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, navnlig som den er gennemført vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgangtil miljøoplysninger

1

(91)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv, bør vedtages ioverensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse afde nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillæggesKommissionen

2

1

2

EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.42

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(92)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse de metodologiske principperog værdier, der er nødvendige for at vurdere, om bæredygtighedskriterierne for biobrænd-stoffer og flydende biobrændsler er opfyldt, til at tilpasse transportbrændstoffersenergiindhold til den tekniske og videnskabelige udvikling, til at fastlægge kriterier oggeografiske udstrækninger for græsarealer med høj biodiversitet samt til at fastlæggedetaljerede definitioner for stærkt nedbrudte eller forurenede arealer. Da der er tale omgenerelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dettedirektiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skalforanstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse1999/468/EF.

(93)

De bestemmelser i direktiv 2001/77/EF og direktiv 2003/30/EF, som falder sammen medbestemmelserne i dette direktiv, bør udgå fra det senest mulige tidspunkt for dette direktivsgennemførelse i national lovgivning. De bestemmelser, der vedrører mål og rapporteringfor 2010 bør fortsat gælde indtil udgangen af 2011. Direktiv 2001/77/EF og direktiv2003/30/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(94)

Foranstaltningerne i artikel 17 til 19 er baseret på traktatens artikel 95, fordi de også har enindvirkning på det indre markeds funktion ved at harmonisere de bæredygtighedskriterier,som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde med henblik på målopgørelseni henhold til dette direktiv og derved letter medlemsstaternes indbyrdes handel med bio-brændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder disse betingelser, jf. artikel 17, stk. 8.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

(95)

Bæredygtighedsordningen bør ikke forhindre, at medlemsstaterne i deres nationalestøtteordninger tager hensyn til højere produktionsomkostninger for biobrændstoffer ogflydende biobrændsler, som indebærer fordele, der overstiger bæredygtighedsordningensminimumsværdier.

(96)

Målene for dette direktiv, nemlig at andelen af energi fra vedvarende energikilder skaludgøre 20% af Fællesskabets udvidede endelige energiforbrug, og at energi fra vedvarendeenergikilder skal udgøre 10% af de enkelte medlemsstaters energiforbrug til transportsenest i 2020, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor pågrund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffeforanstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. Ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktivikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(97)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

1

tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde ogoffentliggøre oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktivog gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

1

EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.44

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 1Genstand og anvendelsesområdeDette direktiv fastsætter en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder. Detfastsætter bindende nationale mål for den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i detudvidede endelige energiforbrug og for andelen af energi fra vedvarende energikilder påtransportområdet. Det fastlægger regler for statistisk overførsel mellem medlemsstater, fællesprojekter mellem medlemsstater og med tredjelande, oprindelsesgarantier, administrativeprocedurer, information og uddannelse samt adgang til elnettet for energi fra vedvarendeenergikilder. Det fastlægger bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

Artikel 2DefinitionerI dette direktiv anvendes definitionerne i direktiv 2003/54/EF.Endvidere forstås ved:a)"energi fra vedvarende energikilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af:vindkraft, solenergi, aerotermisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi oghavenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogasb)"aerotermisk energi": energi, som lagres i form af varme i den omgivende luft

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

c)d)e)

"geotermisk energi": energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade"hydrotermisk energi": energi, som lagres i form af varme i overfladevand"biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologiskoprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyt-tede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del afindustriaffald og kommunalt affald

"udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-,og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektorsamt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug iforbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse meddistribution og transmission

"fjernvarme" eller "fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vandeller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antalbygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

"flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport,herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse

"biobrændstoffer": flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlagaf biomasse

"oprindelsesgaranti": et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en endeligkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fravedvarende energikilder, som krævet i artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF

"støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstateller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fravedvarende energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, atøge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller påanden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes. Dette omfatter, men erikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion,støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkteprisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

"VE-forpligtelse": en national støtteordning, der kræver, at en bestemt andel afenergiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder (VE), aten bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra vedvarendeenergikilder, eller at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fravedvarende energikilder. Ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater tilopfyldelse af sådanne forpligtelser, er omfattet heraf

"faktisk værdi": den besparelse i drivhusgasemissionen på visse eller samtlige trin i enspecifik proces til produktion af biobrændstof beregnet i overensstemmelse med denmetodologi, der er fastlagt i bilag V, del C

"typisk værdi": et skøn over den repræsentative besparelse i drivhusgasemissionen for enbestemt produktionsvej for biobrændstoffer

"standardværdi": en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsattefaktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette direktiv, kan anvendes istedet for en faktisk værdi.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 3Bindende nationale overordnede mål og foranstaltningerfor anvendelse af energi fra vedvarende energikilder1.Hver medlemsstat sikrer, at energi fra vedvarende energikilder, som beregnet ioverensstemmelse med artikel 5-11, udgør en andel af det udvidede endelige energiforbrugi 2020, der mindst svarer til det nationale overordnede mål for andelen af energi fravedvarende energikilder, der er opstillet for medlemsstaten i dette år i bilag I, del A,tabellens tredje kolonne. Disse bindende nationale overordnede mål er i overensstemmelsemed et mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder af Fællesskabets udvidedeendelige energiforbrug skal være mindst 20% i 2020. For lettere at nå målene i denneartikel fremmer og tilskynder hver medlemsstat til energieffektivitet og energibesparelser.2.Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der har til formål effektivt at sikre, at andelen afenergi fra vedvarende energikilder svarer til eller overstiger den, der fremgår af detvejledende forløb, der er fastlagt i bilag I, del B.3.For at nå de mål, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne bl.a.anvende følgende foranstaltninger:a)støtteordninger

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

foranstaltninger med henblik på samarbejde mellem forskellige medlemsstater ogmed tredjelande, så de kan nå deres nationale overordnede mål i overensstemmelsemed artikel 5-11.

Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 har medlemsstaterne ret til ioverensstemmelse med artikel 5-11 i dette direktiv at beslutte, i hvilket omfang de støtterenergi fra vedvarende energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat.4.Hver medlemsstat sikrer, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alleformer for transport i 2020 mindst svarer til 10% af det endelige energiforbrug påtransportområdet i medlemsstaten.Med henblik på dette stykke finder følgende bestemmelser anvendelse:a)ved beregningen af nævneren, dvs. det samlede energiforbrug på transportområdet,jf. første afsnit, tages kun benzin, diesel og biobrændstoffer forbrugt inden forjernbane- og vejtransport og elektricitet i betragtningb)ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilderforbrugt på transportområdet, jf. første afsnit, tages alle former for energi fravedvarende energikilder forbrugt inden for alle former for transport i betragtning

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarendeenergikilder og forbrugt i alle typer elkøretøjer, jf. litra a) og b), kan medlemsstaternevælge at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarendeenergikilder i Fællesskabet eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder iden pågældende medlemsstat, målt to år inden det pågældende år. Ved beregningenaf mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i elkøretøjertil vejtransport, anses dette forbrug desuden for at være 2,5 gange energiindholdet afinputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et forslag,der på visse betingelser gør det muligt at tage hele mængden af elektricitet fra vedvarendeenergikilder, der anvendes som brændstof for alle typer elkøretøjer, i betragtning.Senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen også, hvis det er relevant, etforslag til en metodologi til beregning af, hvor meget brint fra vedvarende energikilderbidrager til det samlede brændstofmix.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 4Nationale handlingsplaner for vedvarende energi1.Hver medlemsstat vedtager en national handlingsplan for vedvarende energi. De nationalehandlingsplaner for vedvarende energi fastsætter medlemsstaternes nationale mål forandelen af energi fra vedvarende energikilder i forbruget inden for transport, elektricitet,opvarmning og køling i 2020 under hensyntagen til virkningerne for det endeligeenergiforbrug af andre politikforanstaltninger vedrørende energieffektivitet, og depassende foranstaltninger der skal træffes for at nå disse nationale overordnede mål,herunder samarbejde mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, planlagtestatistiske overførsler eller fælles projekter, nationale politikker til at udvikle eksisterendeog tilvejebringe nye biomasseressourcer til forskellige anvendelser samt deforanstaltninger, der skal træffes for at opfylde kravene i artikel 13-19.Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2009 en model for de nationalehandlingsplaner for vedvarende energi. Modellen skal omfatte mindstekravene i bilag VI.Medlemsstaterne anvender denne model ved præsentationen af deres nationalehandlingsplaner for vedvarende energi.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres nationale handlingsplaner forvedvarende energi senest den 30. juni 2010.

Hver medlemsstat offentliggør og forelægger seks måneder før fristen for dens nationalehandlingsplan for vedvarende energi Kommissionen et prognosedokument med angivelseaf:a)dens skønnede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikildersammenlignet med det vejledende forløb, der statistisk kan overføres til andre med-lemsstater, jf. artikel 6-11, samt dens skønnede potentiale for fælles projekter indtilb)2020, ogdens skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der måopfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2020.Disse oplysninger kan omfatte omkostnings-, fordels- og finansieringselementer.Prognosen ajourføres i medlemsstaternes rapporter, jf. artikel 22, stk. 1, litra l) og m).

En medlemsstat, hvis andel af energi fra vedvarende energikilder er faldet til et niveau, derligger under det vejledende forløb i den umiddelbart foregående toårsperiode fastsat ibilag I, del B, forelægger Kommissionen en ændret national handlingsplan for vedvarendeenergi senest den 30. juni det følgende år med angivelse af passende og forholdsmæssigeforanstaltninger til inden for en rimelig frist igen at nå det vejledende forløb i bilag I,del B.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kommissionen kan, hvis medlemsstaten ikke er langt fra at have nået det vejledendeforløb, og under behørig hensyntagen til medlemsstatens nuværende og fremtidigeforanstaltninger vedtage en beslutning om at fritage medlemsstaten fra forpligtelsen til atforelægge en ændret national handlingsplan for vedvarende energi.5.Kommissionen evaluerer de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, navnlig omde foranstaltninger, medlemsstaten agter at gennemføre i overensstemmelse med artikel 3,stk. 2, er passende. Kommissionen kan som reaktion på en national handlingsplan forvedvarende energi eller på en ændret national handlingsplan for vedvarende energi udstedeen henstilling.6.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet de nationale handlingsplaner forvedvarende energi og prognosedokumenterne i den form, hvori de er offentliggjort pågennemsigtighedsplatformen som omhandlet i artikel 24, stk. 2, samt eventuellehenstillinger som omhandlet i denne artikels stk. 5.

Artikel 5Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder1.Det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstatberegnes som summen af:a)det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til opvarmning ogkøling, og

det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet.

Gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder tages kun i betragtning én gang iførste afsnit, litra a), b) eller c), ved beregningen af andelen af det udvidede endeligeenergiforbrug fra vedvarende energikilder.Med forbehold af artikel 17, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-6, ikke ibetragtning.2.Hvis en medlemsstat finder, at det på grund af force majeure er umuligt for den at nå op påden andel, som energi fra vedvarende energikilder skal udgøre i dens udvidede endeligeenergiforbrug i 2020 ifølge tredje kolonne i tabellen i bilag 1, underretter denKommissionen herom så hurtigt som muligt. Kommissionen vedtager en beslutning om,hvorvidt der er påvist force majeure. Såfremt Kommissionen beslutter, at der er påvistforce majeure, fastsætter den, hvilken justering der skal foretages af medlemsstatensudvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder for året 2020.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fravedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fravedvarende energikilder, eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, deranvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og konventionelle energikilder, tages derkun hensyn til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Medhenblik på denne beregning beregnes bidraget fra hver energikilde på grundlag af densenergiindhold.Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes ioverensstemmelse med normaliseringsreglerne i bilag II.

Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes det udvidede endelige energiforbrug fravedvarende energikilder til opvarmning og køling som mængden af fjernvarme ogfjernkøling produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder plus forbruget afanden energi fra vedvarende energikilder inden for industrien, husholdninger,tjenesteydelser, landbrug, skovbrug og fiskeri til brug for opvarmning, køling og forarbejd-ning.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og konventionelle energikilder, tages derkun hensyn til den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarendeenergikilder. Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hverenergikilde på grundlag af dens energiindhold.Aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk varmeenergi genereret ved hjælp afvarmepumper tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endeligeenergiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for atdrive varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarendeenergikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt ibilag VII.Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrugopnås passivt ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikke-vedvarende energikilder, tages ikke i betragtning med henblik på stk. 1, litra b).5.Energiindholdet i de transportbrændstoffer, der er opført i bilag III, betragtes som værendesom anført i dette bilag. Bilag III kan tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling.Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dettedirektiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 4.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Andelen af energi fra vedvarende energikilder beregnes som det udvidede endeligeenergiforbrug fra vedvarende energikilder divideret med det udvidede endeligeenergiforbrug fra alle energikilder udtrykt i procent.Med henblik på første afsnit tilpasses den i stk. 1 omhandlede sum i overensstemmelsemed artikel 6, 8, 10 og 11.Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug med henblik på atmåle, om den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtesenergiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18% udtrykt som en andel afden pågældende medlemsstats udvidede endelige energiforbrug. For Cypern og Maltasvedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten, udtrykt som andel af dissemedlemsstaters udvidede endelige energiforbrug, som udgørende højst 4,12%.

Der anvendes den samme metodologi og de samme definitioner ved beregningen afandelen af energi fra vedvarende energikilder som i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik

1

.Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, deranvendes til beregning af disse sektorspecifikke og samlede andele, og de statistiskeoplysninger, der indberettes til Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

1

EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.58

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 6Statistiske overførsler mellem medlemsstater1.Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af ennærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til enanden medlemsstat. Den overførte mængde skal:a)fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtningved målingen af, om den medlemsstat, der foretager overførslen, opfylder kravene iartikel 3, stk. 1 og 2, ogb)lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtningved målingen af, om en anden medlemsstat, der accepterer overførslen, opfylderkravene i artikel 3, stk. 1 og 2.En statistisk overførsel berører ikke opfyldelsen af det nationale mål for den medlemsstat,der foretager overførslen.2.Ordningerne i stk. 1 kan være gyldige i et eller flere år. De anmeldes til Kommissionensenest tre måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvor de er gyldige. Deoplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, detdrejer sig om.3.En overførsel træder ikke i kraft, før alle de medlemsstater, der deltager i overførslen, haranmeldt den til Kommissionen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 7Fælles projekter mellem medlemsstater1.To eller flere medlemsstater kan samarbejde om alle typer af fælles projekter i forbindelsemed produktionen af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder.Dette samarbejde kan involvere private operatører.2.Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om den andel eller mængdeelektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder produceret af fællesprojekter på deres område, der er sat i drift efter ... *, eller som følge af enkapacitetsforøgelse i anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, som skal betragtessom et bidrag til opfyldelse af det nationale overordnede mål i en anden medlemsstat medhenblik på måling af overholdelse af kravene i dette direktiv.3.Underretningen i stk. 2 skal:a)b)beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlægpræcisere, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, opvarmning eller køling,der produceres i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af en andenmedlemsstats nationale overordnede målc)oplyse, hvilken medlemsstat der drager nytte af underretningen, og

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor den elektricitet, opvarmning ellerkøling, der produceres i anlægget fra energi fra vedvarende energikilder, skalbetragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats nationale

overordnede mål.Perioden i stk. 3, litra d), må ikke gå ud over 2020. Varigheden af et fælles projekt kan gåud over 2020.

En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage,uden at den medlemsstat, der giver underretningen, og den medlemsstat, der er angivet ihenhold til stk. 3, litra c), er enige herom.

Artikel 8Virkningerne af fælles projekter mellem medlemsstaterne1.Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet iartikel 7, stk. 3, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 7omhandlede underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:a)den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året erproduceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 7 omhandledeunderretning handler om, og

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

den mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fravedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage tilopfyldelsen af en anden medlemsstats nationale overordnede mål i overensstemmelsemed underretningen.

Medlemsstaten sender underretningsskrivelsen til den medlemsstat, som underretningen ergivet til fordel for, og til Kommissionen.

Med henblik på måling af, om kravene i dette direktiv vedrørende nationale overordnedemål er opfyldt, skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarendeenergikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b):a)trækkes fra den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarendeenergikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om den medlemsstat, der harudsendt den i stk. 1 omhandlede underretningsskrivelse, overholder sineb)forpligtelser, oglægges til den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarendeenergikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om den medlemsstat, der harmodtaget den i stk. 2 omhandlede underretningsskrivelse, overholder sineforpligtelser.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 9Fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande1.En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer affælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dettesamarbejde kan involvere private operatører.2.Elektricitet fra vedvarende energikilder, der produceres i et tredjeland, tages kun ibetragtning med henblik på at måle overholdelsen af kravene i dette direktiv vedrørendenationale overordnede mål, hvis følgende betingelser er overholdt:a)elektriciteten forbruges i Fællesskabet, en betingelse som anses for overholdt hvis.:i)en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevetfast nomineret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle ansvarligetransmissionssystemoperatører i oprindelseslandet, bestemmelseslandet og,hvor det er relevant, hvert transittredjelandii)en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevetfast registreret på listen over balancer af den ansvarligetransmissionssystemoperatør på fællesskabssiden af en samkøringslinje, og

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

iii)

den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra vedvarendeenergikilder i anlægget omhandlet i stk. 2, litra b), henviser til samme tidsrum

elektriciteten produceres på et nyopført anlæg, som er blevet sat i drift efter den ...*,eller gennem udvidet kapacitet på et anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, ihenhold til et fælles projekt som omhandlet i stk. 1, og

mængden af produceret og eksporteret elektricitet har ikke fået anden støtte fra enstøtteordning i et tredjeland end investeringsstøtte til anlægget.

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om, at der med henblik på artikel 5 tageshensyn til elektricitet fra vedvarende energikilder produceret og forbrugt i et tredjeland iforbindelse med etableringen af en samkøringslinje med en meget lang gennemførelsestidmellem en medlemsstat og et tredjeland på følgende betingelser:a)b)c)etableringen af samkøringslinjen skal være påbegyndt senest den 31. december 2016det er ikke muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2020det er muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2022

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

efter at samkøringslinjen er sat i drift, vil den blive anvendt til eksport tilFællesskabet af elektricitet genereret fra vedvarende energikilder i overensstemmelsemed stk. 2

anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c),og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængdeelektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret tilFællesskabet, efter at samkøringslinjen er sat i drift.

Kommissionen underrettes om den andel eller mængde elektricitet produceret på et hvilketsom helst anlæg på et tredjelands område, som indgår i en eller flere medlemsstatersnationale overordnede mål ved målingen af, om kravene i artikel 3 er opfyldt. Hvis der ertale om mere end en medlemsstat, underrettes Kommissionen om fordelingen af denneandel eller mængde mellem medlemsstaterne. Denne andel eller mængde må ikke overstigeden andel eller mængde, der faktisk eksporteres til og forbruges i Fællesskabet, som svarertil den mængde, der er nævnt i denne artikels stk. 2, litra a), nr. i) og ii), og som opfylderbetingelserne i stk. 2, litra a). Underretningen udarbejdes af hver medlemsstat, hvisnationale overordnede mål andelen eller mængden af elektricitet indgår i.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Underretningen i stk. 4 skal:a)b)beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlægpræcisere den andel eller mængde elektricitet produceret i anlægget, der skalbetragtes som bidrag til opfyldelsen af en medlemsstats nationale mål, samt detilhørende finansielle ordninger under overholdelse af fortrolighedskravc)præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor elektriciteten skal anses for at bidragetil medlemsstatens nationale overordnede mål, ogd)indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis områdeanlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet,der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.

Perioden i stk. 5, litra c), må ikke gå ud over 2020. Varigheden af et fælles projekt kan gåud over 2020.

En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage,uden at den medlemsstat, der giver underretningen, og det tredjeland, der har anerkendt detfælles projekt i overensstemmelse med stk. 5, litra d), er enige herom.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne og Fællesskabet tilskynder de relevante organer underenergifællesskabstraktaten til i overensstemmelse med energifællesskabstraktaten at træffede nødvendige foranstaltninger, så de kontraherende parter i denne traktat kan anvendebestemmelserne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv.

Artikel 10Virkninger af fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande1.Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet iartikel 9, stk. 5, litra c), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 9omhandlede underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:a)den samlede mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarendeenergikilder af det anlæg, som den i artikel 9 omhandlede underretning handler omb)den mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilderaf det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af dens nationaleoverordnede mål i overensstemmelse med den i artikel 9 omhandlede underretningsvilkår, ogc)dokumentation for, at betingelserne i artikel 9, stk. 2, er opfyldt.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaten sender underretningsskrivelsen til det tredjeland, der har anerkendtprojektet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, litra d), og til Kommissionen.

Med henblik på måling af, om kravene i dette direktiv vedrørende nationale overordnedemål er opfyldt, skal den mængde elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, der ergivet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b), lægges til den mængdeenergi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om denmedlemsstat, der har udsendt underretningsskrivelsen, overholder sine forpligtelser.

Artikel 11Fælles støtteordninger1.Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 3, kan to eller fleremedlemsstater beslutte på frivillig basis at gå sammen om eller delvist at koordinere deresnationale støtteordninger. I sådanne tilfælde kan en vis mængde energi fra vedvarendeenergikilder produceret på en af de deltagende medlemsstaters område bidrage tilopfyldelsen af en anden deltagende medlemsstats nationale overordnede mål, hvis de på-gældende medlemsstater:a)foretager en statistisk overførsel af nærmere angivne mængder energi fra vedvarendeenergikilder fra en medlemsstat til en anden i overensstemmelse med artikel 6 eller

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

fastsætter en fordelingsregel, som de deltagende medlemsstater er enige i, og somfordeler mængder af energi fra vedvarende energikilder mellem de deltagendemedlemsstater. En sådan regel skal meddeles Kommissionen senest tre måneder efterudgangen af det første år, hvor den er gyldig.

Inden tre måneder efter udgangen af hvert år skal hver medlemsstat, der har givetunderretning i henhold til stk. 1, litra b), udsende en underretningsskrivelse, der fastslården samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, derer produceret i løbet af det år, som skal være omfattet af fordelingsreglen.

For at måle, om kravene i dette direktiv vedrørende nationale overordnede mål er opfyldt,skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, dergives underretning om i overensstemmelse med stk. 2, omfordeles mellem de berørtemedlemsstater i overensstemmelse med den meddelte fordelingsregel.

Artikel 12KapacitetsforøgelserMed henblik på artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, litra b), behandles enheder af energi fravedvarende energikilder, der kan tilskrives en forøgelse af kapaciteten på et anlæg, som om de varproduceret af et særskilt anlæg, der blev sat i drift på det tidspunkt, hvor kapacitetsforøgelsen skete.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 13Administrative procedurer, forskrifter og reglementer1.Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- oglicensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnet-infrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarendeenergikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andreenergiprodukter, er forholdsmæssige og nødvendige.Medlemsstaterne tager navnlig passende skridt til at sikre:a)at de respektive ansvarsområder for de nationale, regionale og lokale administrativeorganer, der varetager godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, herunder iforbindelse med fysisk planlægning, er klart koordineret og defineret medgennemsigtige tidsplaner for afgørelser vedrørende ansøgninger om planlægnings-og byggetilladelse, idet der dog tages forbehold for forskellene i medlemsstaternesadministrative strukturer og organisationb)at der på det rette niveau stilles omfattende oplysninger til rådighed om behandlingenaf godkendelses-, certificerings- og licensansøgninger om anlæg til vedvarendeenergi og om den bistand, ansøgerne kan få

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrativeniveau

at reglerne om godkendelse, certificering og licensudstedelse er objektive,gennemsigtige, forholdsmæssige, diskriminerer ikke mellem ansøgere og tager fuldthensyn til de særlige træk ved individuelle teknologier til vedvarende energi

at de administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere, arkitekter,entreprenører og udstyrs- og systeminstallatører og -leverandører, er gennemsigtigeog omkostningsrelaterede, og

at der, hvor det er relevant, opstilles forenklede og mindre byrdefuldegodkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, hvis derelevante lovrammer giver mulighed herfor, for mindre projekter og for decentraleanlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.

Medlemsstaterne definerer klart eventuelle tekniske specifikationer, der skal opfyldes afudstyr og systemer til vedvarende energi, for at de være omfattet af støtteordninger. Hvisder findes europæiske standarder, herunder miljømærker, energimærker og andre tekniskereferencesystemer opstillet af europæiske standardiseringsorganer, skal de tekniskespecifikationer bygge på disse standarder. Sådanne tekniske specifikationer må ikke fo-reskrive, hvor udstyret og systemerne skal certificeres, og bør ikke hindre det indremarkeds funktion.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne henstiller til alle aktører, især de lokale og regionale administrativeorganer, at de sikrer, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af elektricitet,opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og til fjernvarme og fjernkøling iforbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- ellerbeboelseskvarterer. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrativeorganer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilderi planlægningen af byinfrastruktur.

Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer passendeforanstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder ibyggesektoren.Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionalestøtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser afenergieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- ellernulenergibygninger.Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deresbyggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, etkrav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nyebygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemsstaterne givermulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme ogfjernkøling, produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kravene i første afsnit finder anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang detsanvendelse ikke er i modstrid med karakteren af og det primære formål med de væbnedestyrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militæreformål.5.Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger,der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danneforbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter.Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at overholdestandarderne for nulenergiboliger eller ved at bestemme, at taget på offentlige bygningereller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation afanlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.6.Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterneanvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarendeenergikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Medlemsstaterneanvender, hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker eller andre passendecertifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt niveau eller fællesskabsniveau,som grundlag for at fremme anvendelsen af sådanne systemer og sådant udstyr.Når det drejer sig om biomasse, fremmer medlemsstaterne konverteringsteknologier, somopnår en konverteringseffektivitet på mindst 85% for anvendelser i bolig- oghandelssektoren og mindst 70% for anvendelser i industrisektoren.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Med hensyn til varmepumper fremmer medlemsstaterne de varmepumper, som opfylder demindstekrav til miljømærkning, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/742/EF af9. november 2007 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærketil varmepumper, der er drevet ved el, gas eller gasabsorption

1

.Når det drejer sig om termisk solenergi, fremmer medlemsstaterne udstyr og systemer, derer certificeret og bygger på europæiske standarder, hvor der eksisterer sådanne standarder,herunder miljømærker, energimærker og andre tekniske referencesystemer, der er opstilletaf europæiske standardiseringsorganer.Ved vurderingen af systemers og udstyrs konverteringseffektivitet og input/output-koefficient i forbindelse med dette stykke, anvender medlemsstaterne Fællesskabets eller,hvis sådanne ikke findes, internationale procedurer, hvis der findes sådanne procedurer.

Artikel 14Oplysning og uddannelse1.Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for allerelevante aktører, som f.eks. forbrugere, entreprenører, installatører, arkitekter ogleverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer,der kan drives med energi fra vedvarende energikilder.

1

EUT L 301 af 20.11.2007, s. 14.74

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om nettofordele, omkostninger og energieffektiviteti forbindelse med udstyr og systemer til anvendelse af opvarmning, køling og elektricitetfra vedvarende energikilder stilles til rådighed enten af leverandøren af udstyret ellersystemet eller af de nationale kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne sikrer, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordningersenest den 31. december 2012 bliver eller er til rådighed for installatører af småbiomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenærudnyttelse af geotermisk energi samt varmepumper. Disse ordninger kan efter behov tagehensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der erfastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andremedlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier.

Medlemsstaterne stiller informationer til rådighed for offentligheden omcertificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger, jf. stk. 3. Medlemsstaternekan også stille listen over installatører, der er kvalificerede eller certificerede ioverensstemmelse med stk. 3, til rådighed.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne sikrer, at der stilles rådgivning til rådighed for alle relevante aktører, isærfor planlæggere og arkitekter, så disse er i stand til behørigt at overveje den optimalekombination af vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme ogfjernkøling ved planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- ellerbeboelsesområder.

Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passendeinformations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik påorientering af borgerne om fordele og praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling oganvendelse af energi fra vedvarende energikilder.

Artikel 15Oprindelsesgaranti for elektricitet, opvarmning og køling,der produceres fra vedvarende energikilder1.For over for den endelige kunde at dokumentere andelen eller mængden af energi fravedvarende energikilder i en energileverandørs energimix i overensstemmelse med artikel3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF skal medlemsstaterne sikre, at oprindelsen af elektricitetproduceret fra vedvarende energikilder, kan garanteres som sådan i den i dette direktivanvendte betydning efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på enanmodning fra en producent af elektricitet fra vedvarende energikilder. Medlemsstaternekan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes som svar på en anmodning fra producenteraf opvarmning og køling fra vedvarende energikilder. For sådanne arrangementer kan dergælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være afstandardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hverproduceret energienhed.Medlemsstaterne sikrer, at samme energienhed fra vedvarende energikilder kun tages ibetragtning én gang.Medlemsstaterne kan bestemme, at der ikke skal ydes nogen støtte til en producent, hvisdenne producent modtager en oprindelsesgaranti for samme energiproduktion fravedvarende energikilder.Oprindelsesgarantien har ingen funktion med hensyn til en medlemsstats overholdelse afartikel 3. Overførsler af oprindelsesgarantier, separat eller sammen med den fysiskeenergioverførsel, har ingen indflydelse på medlemsstaternes beslutning om at anvendestatistiske overførsler, fælles projekter eller fælles støtteordninger med henblik påopfyldelse af målene eller på beregning af det udvidede endelige energiforbrug fravedvarende energikilder i henhold til artikel 5.

Enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted inden for 12 måneder fra dentilsvarende energienheds produktion. En oprindelsesgaranti skal annulleres efteranvendelsen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstater eller udpegede kompetente organer overvåger udstedelsen, overførslen ogannulleringen af oprindelsesgarantier. De udpegede kompetente organer skal have ikke-overlappende geografiske ansvarsområder og være uafhængige af aktiviteter vedrørendeproduktion, handel og levering.

Medlemsstaterne eller de udpegede organer indfører fornødne ordninger for at sikre, atoprindelsesgarantierne udstedes, overføres og annulleres elektronisk og er korrekte,pålidelige og sikret mod svindel.

En oprindelsesgaranti skal som minimum specificere:a)den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- ogafslutningsdatoerne for produktionenb)om oprindelsesgarantien vedrøreri)ii)c)d)elektricitet elleropvarmning eller køling

navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceretom og i hvilket omfang anlægget har fået investeringsstøtte, og om og i hvilketomfang energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning,samt støtteordningens art

e)f)

datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, ogudstedelsesdato og -land og et entydigt identifikationsnummer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Hvis en elektricitetsleverandør skal dokumentere andelen eller mængden af energi fravedvarende energikilder i sit energimix med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv2003/54/EF, kan det gøres ved at anvende oprindelsesgarantien.

Mængden af energi fra vedvarende energikilder svarende til de oprindelsesgarantier, deroverføres af en elleverandør til en tredjepart, skal trækkes fra andelen af energi fravedvarende energikilder i dens energimix med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv2003/54/EF.Medlemsstaterne anerkender udelukkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af andremedlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv, som dokumentation for deelementer, der er anført i stk. 1 og stk. 6, litra a)-f). En medlemsstat kan kun afslå atanerkende en oprindelsesgaranti, hvis der er begrundet tvivl om dens nøjagtighed,pålidelighed eller korrekthed. Medlemsstaten underretter Kommissionen om et sådantafslag og begrundelsen herfor.

10.

Hvis Kommissionen finder, at et afslag på at anerkende en oprindelsesgaranti erubegrundet, kan den vedtage en beslutning, der pålægger den pågældende medlemsstat atanerkende den.

11.

En medlemsstat kan i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen indføre objektive,gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for anvendelsen af oprindelsesgarantier iforbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

12.

Hvis energileverandørerne markedsfører energi fra vedvarende energikilder til forbrugernemed angivelse af miljømæssige eller andre fordele ved energi fra vedvarende energikilder,kan medlemsstaterne kræve, at disse energileverandører i form af et sammendrag stilleroplysninger til rådighed om den mængde eller andel af energi fra vedvarende energikilder,der stammer fra anlæg eller kapacitetsforøgelser, der er blevet sat i drift efter den ...

*

Artikel 16Adgang til og drift af nettene1.Medlemsstaterne tager passende skridt til at udvikle transmissions- ogdistributionsnetinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter og elforsyningssystemetmed henblik på at muliggøre en sikker drift af elforsyningssystemet og bidrage til denfortsatte udbygning af elproduktionen fra vedvarende energikilder, herundersammenkobling mellem medlemsstater samt mellem medlemsstater og tredjelande.Medlemsstaterne tager desuden passende skridt til at gøre godkendelsesprocedurerne fornetinfrastruktur hurtigere og til at koordinere godkendelsen af netinfrastrukturer medadministrations- og planlægningsprocedurerne.

*

EUT: indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.80

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Med forbehold af de krav, der er knyttet til opretholdelsen af nettets pålidelighed ogsikkerhed, baseret på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier fastlagt af dekompetente nationale myndigheder:a)sikrer medlemsstaterne, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne indenfor deres område garanterer transmission og distribution af elektricitet fravedvarende energikilderb)sørger medlemsstaterne desuden for, at der er enten prioriteret eller garanteretadgang til nettet for elektricitet fra vedvarende energikilderc)sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemoperatørerne ved lastfordeling mellemelproduktionsanlæg giver forrang til anlæg, der bruger vedvarende energikilder, i detomfang den sikre drift af det nationale elforsyningssystem tillader det, og pågrundlag af gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Medlemsstaternesikrer, at der træffes passende net- og markedsrelaterede driftsforanstaltninger medhenblik på at minimere begrænsninger af elektricitet fra vedvarende energikilder.Hvis der træffes betydelige foranstaltninger til at begrænse de vedvarendeenergikilder for at garantere det nationale elforsyningssystems sikkerhed ogenergiforsyningssikkerheden, sikrer medlemsstaterne, at de ansvarligesystemoperatører indberetter disse foranstaltninger for de kompetentetilsynsmyndigheder og angiver, hvilke udbedrende foranstaltninger de agter at træffefor at forebygge uhensigtsmæssige begrænsninger.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionssystemoperatører at udarbejde ogoffentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne vedtekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, forbedret netdrift ogregler for ikke-diskriminerende gennemførelse af de netkrav, der er nødvendige for atintegrere nye producenter, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder, i detsammenhængende elforsyningsnet.Disse regler skal være baseret på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerendekriterier, hvor der især tages hensyn til alle omkostninger og fordele forbundet med disseproducenters tilslutning til nettet og til de særlige forhold, der gælder for producenter, derbefinder sig i randområder og i tyndtbefolkede regioner. Reglerne kan give mulighed forforskellige typer tilslutning.

Medlemsstaterne kan eventuelt kræve, at transmissions- ogdistributionssystemoperatørerne helt eller delvis bærer de i stk. 3 omhandledeomkostninger. Medlemsstaterne genovervejer og træffer de nødvendige foranstaltninger tilat forbedre rammerne og reglerne for afholdelsen og fordelingen af omkostningerne somomhandlet i stk. 3 senest den 30. juni 2011 og hvert andet år derefter for at sikreintegrationen af nye producenter som omhandlet i stk. 3.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionssystemoperatørerne at forelæggeenhver ny producent af energi fra vedvarende energikilder, der ønsker at blive tilsluttetsystemet, omfattende og nødvendige oplysninger, herunder:a)b)et omfattende og detaljeret skøn over, hvad tilslutningen vil kosteen rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen omnettilslutningc)en rimelig vejledende tidsplan for enhver foreslået nettilslutning.

Medlemsstaterne kan tillade, at producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder, somønsker at blive tilsluttet et net, udbyder tilslutningsarbejdet i licitation.6.Fordelingen af omkostningerne som omhandlet i stk. 3 gennemføres ved hjælp af enordning, der baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, underhensyntagen til de fordele, som både oprindeligt og senere tilknyttede producenter samttransmissions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningerne.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer ikkediskriminerer elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder navnlig elektricitet fravedvarende energikilder produceret i randområder såsom øregioner og i tyndtbefolkederegioner. Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- ogdistributionstariffer ikke diskriminerer gas fra vedvarende energikilder.

Medlemsstaterne sikrer, at tariffer opkrævet af transmissions- ogdistributionssystemoperatørerne for transmission og distribution af elektricitet fra anlæg,der bruger vedvarende energikilder, afspejler de omkostningsfordele, der kan opnås somfølge af anlæggets tilslutning til nettet. Direkte brug af lavspændingsnettet kunne skabesådanne omkostningsfordele.

Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den beståendegasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

10.

Medlemsstaterne pålægger, når det er relevant, transmissions- ogdistributionssystemoperatører på deres område at offentliggøre de tekniske forskrifter ioverensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas

1

, navnlig hvad angårnettilslutningsregler, der omfatter gaskvalitets-, gaslugts- og gastrykskrav.Medlemsstaterne pålægger endvidere transmissions- og distributionssystemoperatører atoffentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af vedvarende gaskilderbaseret på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

11.

Medlemsstaterne vurderer i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energinødvendigheden af at bygge ny infrastruktur for fjernvarme- og fjernkøling produceret afvedvarende energikilder for at nå de i artikel 3, stk. 1, omhandlede nationale mål for 2020.Som resultat af denne vurdering tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til atudvikle en fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmningog køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi.

1

EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.85

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 17Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler1.Uanset om råmaterialerne er dyrket på eller uden for Fællesskabets område, må energi frabiobrændstoffer og flydende biobrændsler kun tages i betragtning med henblik på de ilitra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6:a)b)c)måling af overholdelse af kravene i dette direktiv vedrørende nationale målmåling af overholdelse af VE-forpligtelseberettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler.Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter,som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfyldebæredygtighedskriterierne i stk. 2 for at blive taget i betragtning med henblik på de ilitra a), b) og c) omhandlede formål.2.Den besparelse i drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c),omhandlede formål, skal være mindst 35%.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Med virkning fra den 1. januar 2017 skal den besparelse i drivhusgasemissionerne vedanvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning medhenblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, være mindst 50%. Fra den 1.januar 2018, skal besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter,være mindst 60%.Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer ogflydende biobrændsler beregnes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.Når der er tale om biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg,der var i drift den 23.januar 2008, finder første afsnit anvendelse fra den 1. april 2013.3.Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de istk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et arealmed høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:a)primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealermed hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskeligaktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

områder:i)der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed erudlagt som, naturbeskyttelsesområde, ellerii)til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer ellerarter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på listerudarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den InternationaleNaturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt ioverensstemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit,medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrretdisse naturbeskyttelsesformål

græsarealer med høj biodiversitet, som er:i)naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskeligintervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og deøkologiske kendetegn og processer, ellerii)ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer udenmenneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre detdokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deresstatus som græsarealer.Kommissionen fastlægger kriterier og geografiske udstrækninger for at afgøre,hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra c). Sådanne foranstaltninger,der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at sup-plere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 4.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk.1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer medstort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008 og somikke længere har denne status:a)vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året ervanddækkede eller vandmættedeb)sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af enhøjde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30% eller medtræer, der kan nå disse tærskler på lokalitetenc)arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med enkronedækningsgrad på mellem 10% og 30% eller med træer, der kan nå dissetærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før ogefter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag V, del C,vil opfylde betingelserne i stk. 2 i denne artikel.Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvorråmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de istk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer,der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høstaf dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet og anvendes til produktion af biobrændstofferog flydende biobrændsler, og som tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b)og c), omhandlede formål, fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne ibestemmelserne under overskriften "Miljø" i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådetsforordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælleslandbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af vissestøtteordninger for landbrugere

1

og i overensstemmelse med de mindstekrav til godlandbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6,stk. 1.

Kommissionen aflægger hvert andet år for så vidt angår både tredjelande og EU-medlems-stater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer eller råmaterialer til biobrændstoffer,der forbruges inden for Fællesskabet, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet omnationale foranstaltninger truffet til overholdelse af bæredygtighedskriterierne i stk. 2-5 ogtil beskyttelse af jord, vand og luft. Den første rapport forelægges i 2012.

1

EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.90

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet omindvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed iFællesskabet og i tredjelande og om indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik påtilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især for befolkningerne iudviklingslandene, og andre generelle udviklingsspørgsmål. Rapporterne skal omhandlerespekt for brugsrettigheder til jord. For både tredjelande og medlemsstater, der er envæsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet,skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført hver af følgendekonventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation:––––Konventionen vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (nr. 29)Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87)Konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (nr. 98)Konventionen vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde afsamme værdi (nr. 100)––Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde (nr. 105)Konventionen vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse ogerhverv (nr. 111)

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

––

Konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse (nr. 138)Konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værsteformer for børnearbejde (nr. 182).

For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer tilbiobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, omlandet har ratificeret og gennemført:––Cartagenaprotokollen om biosikkerhedKonventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerendeforanstaltninger, navnlig hvis der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstofferhar en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.8.Med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål må medlemsstaterne ikkeud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer og flydendebiobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kommissionen aflægger senest den 31. december 2009 rapport om krav om enbæredygtighedsordning for energianvendelser af biomasse, bortset fra biobrændstoffer ogflydende biobrændsler. Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om en bæredygtighedsordning for andre energianvendelser afbiomasse. Denne rapport og eventuelle forslag heri skal bygge på den bedst tilgængeligevidenskabelige dokumentation under hensyn til nye udviklinger inden for innovativeprocesser. Hvis den analyse, der foretages med henblik herpå, viser, at det i forbindelsemed skovbiomasse ville være hensigtsmæssigt at indføre ændringer iberegningsmetodologien i bilag V eller af de bæredygtighedskriterier vedrørendekulstoflagre, der anvendes på biobrændstoffer og flydende biobrændsler, skalKommissionen om nødvendigt samtidig forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslagherom.

Artikel 18Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriteriernefor biobrændstoffer og flydende biobrændsler1.Når biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal tages i betragtning med henblik på de iartikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af deøkonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier, der er fastsat iartikel 17, stk. 2-5, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktøreranvender et massebalancesystem, der:a)tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskelligebæredygtighedskarakteristika blandes

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i litra a) nævntepartiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og

fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives somhavende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summenaf alle partier, der tilføres blandingen.

Kommissionen aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 og 2012 om denmetode for verifikation af massebalancen, der er beskrevet i stk. 1, og om mulighederne forat bruge andre verifikationsmetoder i relation til nogle eller alle typer råmaterialer, bio-brændstoffer eller flydende biobrændsler. I sin vurdering overvejer Kommissionen deverifikationsmetoder, hvor oplysningerne om bæredygtighedskarakteristikaene ikke behø-ver at være fysisk knyttet til særlige partier eller blandinger. Vurderingen skal tage hensyntil behovet for at opretholde verifikationssystemets integritet og effektivitet, samtidig medat det undgås at lægge en urimelig byrde på industrien. Rapporten ledsages eventuelt afforslag til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af andre verifikationsmetoder.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelæggerpålidelige oplysninger og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejdeoplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiskeaktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af deoplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skalkontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige,pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen ogmetodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, skal navnlig omfatte oplysninger omopfyldelse af de bæredygtighedskriterier, der er nævnt i artikel 17, stk. 2-5, passende ogrelevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse afjord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdreventvandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt passende og relevante oplysningerom de foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forhold, der er nævnt iartikel 17, stk. 7, andet afsnit.Kommissionen fastlægger efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 3, den i første ogandet afsnit nævnte liste over passende og relevante oplysninger. Den påser navnlig, atafgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne ialmindelighed og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer isærdeleshed.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset ombiobrændstofferne eller de flydende biobrændsler er produceret inden for Fællesskabeteller er importeret.Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit af dette stk.til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på den iartikel 24 omhandlede gennemsigtighedsplatform under iagttagelse af fortroligheden afforretningsmæssigt følsomme oplysninger.4.Fællesskabet bestræber sig på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande,der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i dettedirektiv. Når Fællesskabet har indgået aftaler, der indeholder bestemmelser vedrørendeemner omfattet af bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, kan Kommissionenbeslutte, at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der erfremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande, overholder de omhandledebæredygtighedskriterier. Ved indgåelsen af disse aftaler lægges der behørig vægt påforanstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverergrundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse afafvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, indirekteændringer i arealanvendelsen, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse afoverdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed samt på de forhold, der ernævnt i artikel 17, stk. 7, andet afsnit.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale og internationale ordninger, derfastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data medhenblik på de i artikel 17, stk. 2, omhandlede formål eller godtgør, at partier afbiobrændstoffer overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 3-5. Kommissionenkan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger,der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggendeøkosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder ogerosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer ogundgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på deforhold, der er nævnt i artikel 17, stk. 7, andet afsnit. Kommissionen kan også med henblikpå artikel 17, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truedeeller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftalereller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller DenInternationale Naturværnsunion.Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale eller internationale ordninger til at målebesparelsen i drivhusgasemissionen indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel17, stk. 2, omhandlede formål.Kommissionen kan beslutte, at arealer, der indgår i et nationalt eller regionaltgenopretningsprogram, der tager sigte på at forbedre stærkt nedbrudte eller stærktforurenede arealer, opfylder kriterierne i bilag V, del C, punkt 9.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til stk. 4, hvis den pågældende aftaleeller ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed oguafhængig kontrol. Ordninger til at måle besparelsen i drivhusgasemissionen skal ogsåoverholde metodologikravene i bilag V. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi,jf. artikel 17, stk. 3, litra b), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet ogoverensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passendeankeprocedurer.

Beslutninger i henhold til stk. 4 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 3.Sådanne beslutninger er gyldige i højst fem år.

Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået ioverensstemmelse med en aftale eller en ordning, der har været genstand for en beslutningi henhold til stk. 4, kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af denpågældende beslutning, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation foroverholdelse af de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 17, stk. 2-5, elleroplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i denne artikels stk. 3, andet afsnit.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionenanvendelsen af artikel 17 i relation til en kilde til biobrændstof eller flydende biobrændselog træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelsemed rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kantage biobrændstof eller flydende biobrændsel fra denne kilde i betragtning med henblik påde i artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål.

Senest den 31. december 2012 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet ogRådet om:a)effektiviteten af det system, der er indført for forelæggelse af oplysninger ombæredygtighedskriterier, ogb)hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre bindende krav vedrørendebeskyttelse af luft, jord eller vand under hensyntagen til den seneste videnskabeligedokumentation og Fællesskabets internationale forpligtelser.Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Artikel 19Beregning af drivhusgaseffekten afbiobrændstoffer og flydende biobrændsler1.Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer ogflydende biobrændsler beregnes med henblik på artikel 17, stk. 2 på følgende måde:a)hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældendeproduktionsvej er fastlagt i del A eller B i bilag V, og hvor el-værdien for depågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold tilbilag V, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne stan-b)dardværdived at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi,der er fastlagt i bilag V, del C, ellerc)ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der ernævnt i bilag V, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag V,del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet ioverensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag V, del C, for alle andrefaktorer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

100

Senest den 31. marts 2010 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport med enliste over de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fællesnomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt "NUTS") eller somet mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur forregionale enheder (NUTS)

1

, hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning aflandbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, derrapporteres under overskriften "Disaggregerede standardværdier for dyrkning" i bilag V,del D, til dette direktiv, ledsaget af en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendttil udarbejdelsen af listen. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventederåmaterialeudbytte i betragtning.

Standardværdierne i bilag V, del A, for biobrændstoffer og de disaggregeredestandardværdier for dyrkning i bilag V, del D, for biobrændstoffer og flydendebiobrændsler må kun anvendes, når råmaterialerne hertil er:a)b)c)dyrket uden for Fællesskabetdyrket i Fællesskabet i områder, der er optaget på de lister, der er nævnt i stk. 2, elleraffald eller restprodukter, der ikke stammer fra landbrug, akvakultur eller fiskeri.

For biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c),anvendes de faktiske værdier for dyrkning.

1

EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.101

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Senest den 31. marts 2010 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet ogRådet om muligheden for at udarbejde lister over områder i tredjelande, hvor typiskedrivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere endeller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften "Dyrkning" i bilag V,del D, så vidt muligt ledsaget af sådanne lister og en beskrivelse af den metode og de data,der er anvendt til udarbejdelsen af dem. Rapporten ledsages eventuelt af relevante forslag.

Kommissionen aflægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år rapportom de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del B og E, med særlig vægtpå emissioner fra transport og forarbejdning, og kan om nødvendigt beslutte at korrigereværdierne. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelseri dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 4.

Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der vurderer indvirkningerne af indirekte ændringer iarealanvendelsen på drivhusgasemissioner og foreslår måder, hvorpå disse indvirkningerkan minimeres. Rapporten ledsages eventuelt af et forslag, der bygger på den bedstetilgængelige videnskabelige dokumentation, indeholder en konkret metodologi til at tagehøjde for emissioner fra ændringer i kulstoflagre forårsaget af indirekte ændringer afarealanvendelsen og sikrer overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 17, stk. 2.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

102

Forslaget skal indeholde de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til sikring afinvesteringer, der er foretaget, før denne metodologi tages i anvendelse. For så vidt angåranlæg, som producerede biobrændstoffer før udgangen af 2013, medfører gennemførelsenaf foranstaltningerne i første afsnit indtil den 31. december 2017 ikke, at biobrændstofferproduceret af disse anlæg vurderes som ikke at opfylde dette direktivs bæredygtighedskrav,hvis de ellers ville have været i overensstemmelse med dem, og forudsat at dissebiobrændstoffer opnår en besparelse i drivhusgasemissionen på mindst 45%. Dette skalgælde for biobrændstofanlæggenes kapacitet ved udgangen af 2012.Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig på senest den 31. december 2012 at træffeafgørelse om sådanne forslag fra Kommissionen.7.Bilag V kan tilpasses tekniske og videnskabelige fremskridt, bl.a. ved tilføjelse af værdierfor yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andreråmaterialer og ved ændring af metodologien i del C. Disse foranstaltninger, der har tilformål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at suppleredet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 4.Hvad angår standardværdierne og metodologien i bilag V, lægges der særlig vægt på:––––metoden for medregning af affald og restproduktermetoden for medregning af biproduktermetoden for medregning af kraftvarmeproduktion ogden status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

103

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op tilrevision så hurtigt som muligt.Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag V skal overholdefølgende:a)hvis en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, eller hvis der er begrænsetvariation, eller hvis omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiskeværdier er store, skal standardværdierne være typiske for normaleproduktionsprocesserb)i alle andre tilfælde skal standardværdierne fastsættes konservativt sammenlignetmed normale produktionsprocesser.8.Der fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som ernødvendige for kategorierne i bilag V, del C, punkt 9. Sådanne foranstaltninger, der har tilformål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtagesefter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 4.

Artikel 20GennemførelsesforanstaltningerDe i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, artikel 18, stk. 3, tredje afsnit, artikel 18, stk. 6, artikel 18, stk. 8,artikel 19, stk. 5, artikel 19, stk. 7, første afsnit og artikel 19, stk. 8 nævntegennemførelsesforanstaltninger skal ligeledes tage fuldt hensyn til målene med artikel 7a i direktiv98/70/EF.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

104

Artikel 21Særlige bestemmelser for energi fra vedvarende energikilder til transport1.Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden informeres om tilgængeligheden af ogmiljøfordelene ved alle de forskellige vedvarende energikilder til transport. Nårprocentdelene af biobrændstoffer, der blandes i mineraloliederivater, overstiger10 volumenprocent, kræver medlemsstaterne, at dette skal angives ved salgsstederne.2.Med henblik på at påvise overholdelse af de VE-forpligtelser, der nationalt pålæggesoperatører, og af målet for anvendelse af energi fra vedvarende energikilder påtransportområdet, som nævnt i artikel 3, stk. 4, anses bidraget fra biobrændstofferfremstillet på basis af affald, restprodukter, celluloseholdige nonfood-materialer oglignocellulose-materialer for at være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstof-fer.Artikel 22Medlemsstaternes rapportering1.Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en rapport om fremskridtene med hensyn tilfremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder senest den 31. december 2011og hvert andet år derefter. Der kræves ikke flere rapporter efter den sjette, der skalforelægges senest den 31. december 2021.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

105

Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:a)de sektorspecifikke (elektricitet, opvarmning og køling samt transport) og samledeandele af energi fra vedvarende energikilder i de to foregående kalenderår og deforanstaltninger, der er truffet eller planlagt på nationalt plan for at fremme væksten ienergi fra vedvarende energikilder under hensyntagen til det vejledende forløb ibilag I, del B, i overensstemmelse med artikel 5b)indførelse af og funktionsmåde for støtteordninger og andre foranstaltninger tilfremme af energi fra vedvarende energikilder og eventuelle udviklingsmønstre i deanvendte foranstaltninger i forhold til dem, der er fastsat i medlemsstatens nationalehandlingsplan for vedvarende energi, og oplysning om hvordan den støttedeelektricitet fordeles til de endelige kunder med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv2003/54/EFc)hvordan medlemsstaten efter omstændighederne har struktureret sine støtteordninger,så der tages hensyn til anvendelser af vedvarende energi, der giver yderligere fordelei forhold til andre sammenlignelige anvendelser, men som kan være forbundet medhøjere omkostninger, herunder biobrændstoffer fremstillet af affald, restprodukter,celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulose-materialed)hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet og opvarmning og kølingfra vedvarende energikilder fungerer, og hvilke foranstaltninger der er truffet for atsikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svindel

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

106

de fremskridt, der gøres med evaluering og forbedring af de administrativeprocedurer for at fjerne lovmæssige og ikke-lovmæssige hindringer for udvikling afenergi fra vedvarende energikilder

de foranstaltninger, der er truffet for at sikre transmission og distribution afelektricitet produceret af vedvarende energikilder og for at forbedre rammerne ellerreglerne for afholdelse og fordeling af omkostningerne som nævnt i artikel 16, stk. 3

udvikling med hensyn til tilgængelighed og anvendelse af biomasseressourcer tilenergiformål

ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med densøgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder

udviklingen med hensyn til og andelen af biobrændstoffer fra affald, restprodukter,celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulose-materiale

den skønnede indvirkning af produktionen af biobrændstoffer og flydendebiobrændsler på biodiversiteten, vandressourcer, vandkvalitet og jordkvalitet imedlemsstaten

den skønnede nettobesparelse i drivhusgasemissionen som følge af anvendelsen afenergi fra vedvarende energikilder

den skønnede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikildersammenlignet med det vejledende forløb, der kan overføres til andre medlemsstater,samt det skønnede potentiale for fælles projekter indtil 2020

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

107

den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldespå anden måde end ved indenlandsk produktion indtil 2020, og

oplysning om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes tilenergiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og verificeresådanne skøn.

Ved vurderingen af nettobesparelsen i drivhusgasemissionen ved anvendelse afbiobrændstoffer kan medlemsstaten med henblik på de rapporter, der er omtalt i stk. 1,anvende de typiske værdier, der er angivet i bilag V, del A og B.

I sin første rapport anfører medlemsstaten, om den agter at:a)oprette et enkelt administrativt organ, der er ansvarligt for at behandle godkendelses-,certificerings- og licensansøgninger om anlæg til vedvarende energi og for at tilbydeansøgerne bistandb)sørge for automatisk godkendelse af planlægnings- og tilladelsesansøgninger foranlæg til vedvarende energi, hvis det godkendende organ ikke har svaret inden forfastsatte tidsfrister, ellerc)anvise geografiske lokaliteter, der er egnede til udnyttelse af energi fra vedvarendeenergikilder i fysisk planlægning og til etablering af fjernvarme og fjernkøling.

I hver rapport har medlemsstaten mulighed for at korrigere oplysningerne i de forudgåenderapporter.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

108

Artikel 23Kommissionens overvågning og rapportering1.Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, derforbruges i Fællesskabet, og effekten af deres produktion, herunder forskydningseffekten,på arealanvendelsen i Fællesskabet og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningener baseret på medlemsstaternes rapporter, der fremsendes i henhold til artikel 22, stk. 1, ograpporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samtvidenskabelige undersøgelser og alle andre relevante oplysninger. Kommissionenovervåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse tilenergi og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden forbundethermed. Kommissionen overvåger alle de anlæg, som artikel 19, stk. 6, finder anvendelse2.på.Kommissionen opretholder en løbende dialog og udveksling af oplysninger medtredjelande og producenter af biobrændstoffer, forbrugerorganisationer og civilsamfundetvedrørende den generelle gennemførelse af foranstaltningerne i dette direktiv med relationtil biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Den skal i den forbindelse være særligopmærksom på den indvirkning, produktionen af biobrændstoffer kan have påfødevarepriserne.3.På grundlag af de rapporter, der fremlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 22,stk. 1, og den overvågning og analyse, der er nævnt i denne artikels stk. 1, rapportererKommissionen hvert andet år til Europa-Parlamentet og Rådet. Den første rapportforelægges i 2012.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

109

Ved rapportering om besparelse i drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstofferanvender Kommissionen de værdier, der er indrapporteret af medlemsstaterne, ogevaluerer, om og hvordan skønnet ville ændres, hvis der ved anvendelse afsubstitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.

I sine rapporter analyserer Kommissionen navnlig:a)de relative miljømæssige fordele og omkostninger ved forskellige biobrændstoffer,virkningerne af Fællesskabets importpolitikker i så henseende, virkningerne forforsyningssikkerheden og metoder til at opnå en afbalanceret tilgang mellemindenlandsk produktion og importb)indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på bæredygtigheden iFællesskabet og i tredjelande, under hensyntagen til de økonomiske og miljømæssigeeffekter, herunder effekterne på biodiversitetenc)mulighederne for på en videnskabeligt objektiv måde at identificere geografiskeområder med høj biodiversitetsværdi, som ikke er omfattet af artikel 17, stk. 3d)indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biomasse på de sektorer, der anvenderbiomassee)tilgængeligheden af biobrændstoffer fremstillet på basis af affald, restprodukter,celluloseholdige nonfood-materialer og lignocellulose-materialer ogf)de indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med alle produktionsveje.

Kommissionen foreslår efter omstændighederne korrigerende foranstaltninger.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

110

På grundlag af de rapporter, der aflægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 22, stk. 3,analyserer Kommissionen effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger for at opretteet enkelt administrativt organ, der er ansvarligt for at behandle godkendelses-,certificerings- og licensansøgninger, og for at tilbyde ansøgerne bistand.

For at forbedre finansieringen og koordinationen med henblik på at opfylde det i artikel 3,stk. 1, omhandlede mål på 20% forelægger Kommissionen senest den 31. december 2010en analyse og en handlingsplan om vedvarende energi, der navnlig sigter mod:a)b)bedre anvendelse af strukturfondene og rammeprogrammernebedre og øget anvendelse af midler fra Den Europæiske Investeringsbank og andreoffentlige finansielle institutionerc)bedre adgang til risikovillig kapital, navnlig gennem analyse af de praktiskemuligheder for en finansieringsfacilitet med risikodeling i forbindelse medinvesteringer i energi fra vedvarende energikilder i Fællesskabet i stil med DenGlobale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, der er et initiativ rettetd)mod tredjelandebedre koordination af fællesskabsstøtten, den nationale støtte og andre former forstøtte oge)bedre koordination til støtte for initiativer inden for vedvarende energi, hvis succesafhænger af indsats fra flere aktører i flere medlemsstater.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

111

Senest 31. december 2014 fremlægger Kommissionen en rapport, der navnlig behandlerfølgende elementer:a)en revurdering af de minimumstærskler for besparelse i drivhusgasemissionen, derskal gælde fra de datoer, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, andet afsnit, på grundlag afen konsekvensanalyse, der navnlig ser på den teknologiske udvikling, detilgængelige teknologier og tilgængeligheden af første ogandengenerationsbiobrændstoffer med store besparelser i drivhusgasemissionenb)med hensyn til målet i artikel 3,stk. 4, en gennemgang af:i)omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nådette målii)en vurdering af muligheden for at nå dette mål og samtidig sikrebæredygtigheden af biobrændstofproduktionen i Fællesskabet og i tredjelandeog tage hensyn til de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser,herunder indirekte effekter og indvirkninger på biodiversiteten, samt tiltilgængeligheden af andengenerationsbiobrændstoffer på markedetiii)effekten af gennemførelsen af målet på tilgængeligheden af fødevarer tiloverkommelige priser

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

112

iv)

tilgængeligheden af el-, hybrid- og brintdrevne køretøjer på markedet samt denmetodologi, der vælges til at beregne andelen af energi fra vedvarendeenergikilder i transportsektoren

evalueringen af specifikke markedsforhold, navnlig for markeder, hvortransportbrændstoffer udgør over halvdelen af det endelige energiforbrug, ogmarkeder, der er helt afhængige af importerede biobrændstoffer

en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, især med hensyn tilsamarbejdsmekanismerne, for at sikre, at mekanismerne sammen medmedlemsstaternes mulighed for fortsat at anvende nationale støtteordninger, somnævnt i artikel 3, stk. 3, giver medlemsstaterne mulighed for at nå de nationale målfastsat i bilag I på det bedste cost-benefitgrundlag og af den teknologiske udviklingsamt de konklusioner, der kan drages for at nå målet på 20% energi fra vedvarendeenergikilder på fællesskabsniveau.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, der behandler ovenstående elementer, og navnlig:–med hensyn til elementet i litra a), en ændring af den minimumsbesparelse idrivhusgasemissioner, der er omhandlet i det nævnte litra, og

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

113

–

med hensyn til elementet i litra c), passende tilpasninger afsamarbejdsforanstaltningerne i dette direktiv for at forbedre deres effektivitet medhenblik på at kunne nå målet på 20%. Sådanne forslag må hverken påvirke målet på20% eller medlemsstaternes kontrol over nationale støtteordninger ogsamarbejdsforanstaltninger.

Senest i 2018 fremlægger Kommissionen en køreplan for vedvarende energi for periodenefter 2020.Køreplanen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af forslag til Europa-Parlamentet ogRådet for perioden efter 2020. I denne forbindelse skal køreplanen tage hensyn tilerfaringerne fra gennemførelsen af dette direktiv og den teknologiske udvikling inden forenergi fra vedvarende energikilder.

10.

I 2021 fremlægger Kommissionen en rapport, der evaluerer gennemførelsen af dettedirektiv. Denne rapport skal navnlig omhandle den rolle, følgende elementer har spillet forat gøre det muligt for medlemsstaterne at nå deres nationale mål, som fastsat i bilag I, pådet bedste cost-benefitgrundlag:a)processen med udformning af prognoser og nationale handlingsplaner for vedvarendeenergib)c)samarbejdsmekanismernes effektivitetden teknologiske udvikling inden for energi fra vedvarende energikilder, herunderudviklingen i anvendelsen af biobrændstoffer inden for kommerciel luftfartd)e)de nationale støtteordningers effektivitetkonklusionerne fra Kommissionens rapporter i 2014 og 2018, jf. stk. 8 og 9.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

114

Artikel 24Gennemsigtighedsplatform1.Kommissionen etablerer en offentlig online gennemsigtighedsplatform. Denne platformskal tjene til at øge gennemsigtigheden og til at lette og fremme samarbejdet mellemmedlemsstaterne, navnlig hvad angår statistiske overførsler, som omhandlet i artikel 6, ogfælles projekter, som omhandlet i artikel 7 og 9. Derudover kan platformen bruges til atoffentliggøre relevante oplysninger, som Kommissionen eller en medlemsstat anser for atvære af central betydning for dette direktiv og for opfyldelsen af dets mål.2.Kommissionen offentliggør følgende oplysninger på gennemsigtighedsplatformen, hvordet er hensigtsmæssigt i sammenfattet form, under iagttagelse af fortroligheden afforretningsmæssigt følsomme oplysninger:a)b)medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energimedlemsstaternes prognosedokumenter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, snarestmuligt suppleret med Kommissionens sammenfatning af overskudsproduktion ogskønnet importefterspørgselc)medlemsstaternes tilbud om at samarbejde om statistisk overførsel eller fællesprojekter på anmodning af den berørte medlemsstat

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

115

de i artikel 6, stk. 2, nævnte oplysninger om statistisk overførsel mellemmedlemsstaterne

de i artikel 7, stk. 2 og 3, og i artikel 9, stk. 4 og 5, nævnte oplysninger om fællesprojekter

f)g)

medlemsstaternes nationale rapporter som omhandlet i artikel 22Kommissionens rapporter som omhandlet i artikel 23, stk. 3.

På anmodning af den medlemsstat, der har forelagt oplysningerne, offentliggørKommissionen dog ikke medlemsstaternes prognosedokumenter, som omhandlet iartikel 4, stk. 3, eller oplysningerne i medlemsstaternes nationale rapporter, som omhandleti artikel 22, stk. 1, litra l) og m).

Artikel 25Udvalg1.Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget forvedvarende energikilder.2.I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændslerbistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslersbæredygtighed.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

116

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.dennes artikel 8.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 iafgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 26Ændringer og ophævelse1.I direktiv 2001/77/EF ophæves artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 4-8 med virkning fraden 1. april 2010.2.I direktiv 2003/30/EF ophæves artikel 2, artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 5 og 6 medvirkning fra den 1. april 2010.3.Direktiv 2001/77/EF og direktiv 2003/30/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.

Artikel 27Gennemførelse1.Med forbehold af artikel 4, stk. 1, 2 og 3, sætter medlemsstaterne de nødvendige love ogadministrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...

*

EUT: indsæt venligst datoen: 18 måneder efter offentliggørelsen i EUT.117

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiveller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler forhenvisningen fastsættes af medlemsstaterne.2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som deudsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 28IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen iDen Europæiske UnionsTidende.

Artikel 29AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Strasbourg,

På Europa-Parlamentets vegneFormand

På Rådets vegneFormand

PE-CONS 3736/2/08 REV 2

118

BILAG INationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidedeendelige energiforbrug i 2020

1

A.Nationale overordnede målAndelen af energi fravedvarende energikilder i detudvidede endeligeenergiforbrug i 2005 (S2005)BelgienBulgarienTjekkietDanmarkTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalienCypern2,2%9,4%6,1%17,0%5,8%18,0%3,1%6,9%8,7%10,3%5,2%2,9%Mål for andelen af energi fravedvarende energikilder i detudvidede endeligeenergiforbrug i 2020 (S2020)13%16%13%30%18%25%16%18%20%23%17%13%

1

For at de nationale mål i dette bilag kan nås, understreges det, at Fællesskabets retningslinjerfor statsstøtte til miljøbeskyttelse anerkender, at der fortsat er behov for nationalestøtteordninger til fremme af energi fra vedvarende energikilder.1

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG I

LetlandLitauenLuxembourgUngarnMaltaNederlandeneØstrigPolenPortugalRumænienSlovenienSlovakietFinlandSverigeDet Forenede Kongerige

32,6%15,0%0,9%4,3%0,0%2,4%23,3%7,2%20,5%17,8%16,0%6,7%28,5%39,8%1,3%

40%23%11%13%10%14%34%15%31%24%25%14%38%49%15%

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG I

Vejledende forløb

Det vejledende forløb som omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal bestå af følgende andele af energi fravedvarende energikilder:S2005+ 0,20 (S2020- S2005) som gennemsnit for toårsperioden 2011-2012S2005+ 0,30 (S2020- S2005) som gennemsnit for toårsperioden 2013-2014S2005+ 0,45 (S2020- S2005) som gennemsnit for toårsperioden 2015-2016, ogS2005+ 0,65 (S2020- S2005) som gennemsnit for toårsperioden 2017-2018hvorS2005= andelen i den pågældende medlemsstat i 2005 som anført i tabellen i del AogS2020= andelen i den pågældende medlemsstat i 2020 som anført i tabellen i del A.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG I

BILAG IINormaliseringsregel for indregning af elektricitet produceret ved vandkraft og vindkraftFølgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vandkraft i en givenmedlemsstat:

⎡NQi⎤QN(norm)=CN*⎢∑⎥/ 15⎣i=N−14Ci⎦

hvorN

referenceåretden normaliserede elproduktion fra alle vandkraftværker i medlemsstaten i årN,tilopgørelsesformål

QN(norm)=

den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatensvandkraftværker i åri,målt i GWh, eksklusive produktion fra pumpekraftværker, deranvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau

den samlede installerede effekt, fraregnet pumpelagre, af alle medlemsstatensvandkraftværker ved udgangen af åri,målt i MW.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG II

Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vindkraft i en givenmedlemsstat:

QN(norm )

C+CN−1*=N2

i=N−nN

∑Q

⎛Cj+Cj−1⎞∑−n⎜2⎟⎜⎟j=N⎝⎠

hvor

referenceåretden normaliserede elproduktion fra alle vindkraftanlæg i medlemsstaten i årN, tilopgørelsesformål

QN(norm) =

den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatensvindkraft- anlæg i åri, målt i GWh

den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens vindkraftanlæg ved udgangenaf årj, målt i MW

4 eller det antal år forud for årN, for hvilke der foreligger kapacitets- ogproduktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket der er mindst.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG II

BILAG IIIEnergiindholdet i transportbrændstofferBrændstofEnergiindhold pr.vægtenhed (nedrebrændværdi, MJ/kg)2736 (heraf 37% fravedvarendeenergikilder)2035 (heraf 22% fravedvarendeenergikilder)28Energiindhold pr.volumenenhed (nedrebrændværdi, MJ/l)2127 (heraf 37% fravedvarendeenergikilder)1626 (heraf 22% fravedvarendeenergikilder)1929 (heraf 29% fravedvarendeenergikilder)2733

bioethanol (ethanol, der er fremstillet af biomasse)bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstilletud fra bioethanol)biomethanol (methanol, der er fremstillet afbiomasse, til anvendelse som biobrændstof)bio-MTBE (methyl-tert-butylether, der erfremstillet ud fra biomethanol)bio-DME (dimethylether, der er fremstillet afbiomasse, til anvendelse som biobrændstof)

bio-TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud 38 (heraf 29% frafra bioethanol)vedvarendeenergikilder)biobutanol (butanol, der er fremstillet af biomasse,til anvendelse som biobrændstof)biodiesel (methylester, der er fremstillet afvegetabilsk eller animalsk olie af dieselkvalitet, tilanvendelse som biobrændstof)3337

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG III

Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte elleren blanding af syntetiske kulbrinter, der erfremstillet af biomasse)hydrogeneret vegetabilsk olie (vegetabilsk olie, derer behandlet termokemisk med hydrogen)ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet afolieplanter ved presning, ekstraktion eller lignendeprocesser, som kan være rå eller raffineret, menikke kemisk modificeret, hvor anvendelsen erforenelig med den pågældende motortype ogopfylder de tilsvarende emissionskrav)biogas (et gasformigt brændstof, der er fremstilletaf biomasse og/eller den bionedbrydelige del afaffald, som kan renses til naturgaskvalitet, tilanvendelse som biobrændstof, eller trægas)benzindiesel

4437

3434

4343

3236

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG III

BILAG IVCertificering af installatørerDe i artikel 14, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordningerskal baseres på følgende kriterier:1.Certificerings- eller kvalificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt afmedlemsstaten eller det administrative organ, den udpeger.2.Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse afgeotermisk energi, solcelleanlæg og solvarmeanlæg skal være certificeret af et anerkendtuddannelsesprogram eller uddannelsessted.3.Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de administrativeorganer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at uddannelsesstedet løbendetilbyder uddannelsesprogrammet med god dækning både regionalt og nationalt.Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne tilbyde praktiskuddannelse, herunder laboratorieudstyr eller tilsvarende. Uddannelsesstedet skal ud overgrunduddannelsen tilbyde kortere emnespecifikke genopfriskningskurser, bl.a. om nyteknologi, således at der er mulighed for livslang uddannelse vedrørende disse anlæg.Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret eller anlægget, institutter eller4.foreninger.Uddannelse med henblik på certificering eller kvalificering som installatør skal omfattesåvel teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal installatøren have tilstrækkeligekompetencer til at installere det pågældende udstyr og de pågældende systemer, så deopfylder kundens krav til ydeevne og driftssikkerhed, er af god håndværksmæssig kvalitetog opfylder alle gældende bestemmelser og standarder, også med hensyn til energi- ogmiljømærkning.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG IV

Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på udstedelse afet certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk vurdering af, omkedler og ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse afgeotermisk energi, solcelleanlæg eller solvarmeanlæg er korrekt installeret.

De i artikel 14, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarendekvalificeringsordninger skal tage behørigt hensyn til følgende retningslinjer:a)der bør tilbydes anerkendt uddannelse til installatører med erhvervserfaring, somallerede har eller er ved at gennemføre følgende uddannelse:i)for installatører af kedler og ovne til biomasse: uddannelse som blikkenslager,vvs-installatør, vvs-energitekniker, rørsmed eller rørlægger forudsættesii)for installatører af varmepumpeanlæg: uddannelse som blikkenslager ellerkøletekniker; grundlæggende elektriker- og blikkenslagerkompetencer(skæring af rør og samling af rør ved svejsning, lodning og limning, isolering,tætning af fittings, tæthedstest samt installation af varme- og køleanlæg) er enforudsætningiii)for installatører af solcelle- og solvarmeanlæg: uddannelse som blikkenslagereller elektriker; der forudsættes blikkenslager-, elektriker- ogtagdækningskompetencer, herunder kendskab til samling af rør ved svejsning,lodning og limning, tætning af fittings, tæthedstest af rørsystemer, forbindelseaf ledninger samt metoder til inddækning og tætning elleriv)en erhvervsuddannelse, hvorved en installatør får de kompetencer, der svarer tilen treårig uddannelse inden for et af de områder, der er omhandlet i litra a), b)eller c), ved både skoleundervisning og praktik.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG IV

den teoretiske del af uddannelsen til installatør af kedler og ovne til biomasse børgive et overblik over situationen på markedet for biomasse og omfatte miljøaspekter,biobrændsler, logistik, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger,forbrændingsteknik, fyringsteknik, optimale rørføringsløsninger, omkostnings- oglønsomhedssammenligninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse afbiomassekedler og -ovne. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab tileventuelle europæiske standarder for teknologi og biobrændsler, bl.a. granulat, ognational lovgivning og fællesskabslovgivning på biomasseområdet

den teoretiske del af uddannelsen til installatør af varmepumpeanlæg bør give etoverblik over situationen på markedet for varmepumper og omfatte forskelligeregioners geotermiske ressourcer og jordtemperatur, identifikation af jord- ogbjergarter og deres varmeledningsevne, lovbestemmelser om udnyttelse afgeotermiske ressourcer, mulighederne for brug af varmepumper i bygninger og valgaf det bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om anlæggenes tekniske krav,sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden og systemdesign. Uddannelsenbør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder forvarmepumper samt relevant national lovgivning og fællesskabslovgivning påområdet. Installatøren bør demonstrere, at følgende hovedkompetencer er erhvervet:i)grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herundervarmepumpecyklussens karakteristika, dvs. sammenhængen mellemvarmedrænets lave temperatur, varmekildens høje temperatur og systemetseffektivitet, bestemmelse af effektfaktoren (COP) og sæsonydelsesfaktoren(SPF)

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG IV

ii)

viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen, herunderkompressor, ekspansionsventil, fordamper, kondensator, fittings, smøreolie,kølemiddel, overhedning og underafkøling samt varmepumperskølemuligheder, og

iii)

evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg, herunderbestemmelse af typiske værdier for forskellige bygningers varmebehov og forproduktion af varmt vand baseret på energiforbrug, bestemmelse afvarmepumpens kapacitet som funktion af varmebehovet til varmt vand,bygningens varmekapacitet og afbrydelser af elforsyningen; bestemmelse afkomponenter til og størrelse af en eventuel buffertank og inkludering af etsupplerende opvarmningssystem

den teoretiske del af uddannelsen til installatør af solcelle- og solvarmeanlæg børgive et overblik over situationen på markedet for solenergiprodukter ogomkostnings- og lønsomhedssammenligninger og omfatte miljøaspekter,solenergianlægs komponenter, karakteristika og dimensionering afsolvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering afkomponenter, bestemmelse af varmebehov, brandbeskyttelse, relateredestøtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelle- ogsolvarmeanlæg. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelleeuropæiske teknologistandarder og mærkningssystemer, f.eks. Solar Keymark, ognational lovgivning og fællesskabslovgivning på området. Installatøren bør erhvervefølgende hovedkompetencer:

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG IV

evne til at arbejde sikkert med det nødvendige værktøj og udstyr underoverholdelse af sikkerhedskrav og -standarder og udpege faremomenter vedsolenergianlæg med hensyn til elektricitet, vand mv.

ii)

evne til at identificere anlæg og komponenter dertil, som er specifikke foraktive og passive systemer, herunder den mekaniske konstruktion, ogbestemme komponenternes placering og systemets design og konfiguration

iii)

for solcelleanlæg og solvandvarmere evne til at udpege en egnet placering afanlægget og dets orientering og hældning under hensyntagen til skyggeforhold,solindfald, den bærende konstruktion og anlæggets egnethed i forhold tilbygningen eller klimaet samt identificere forskellige installationsmetoder tiltagtyper og det nødvendige reguleringsudstyr og

iv)

især for solcelleanlæg, evne til at tilpasse elkonstruktionen, herunder fastslåden normale belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -dimensioner tilhvert enkelt kredsløb, fastsætte den korrekte størrelse og placering af alttilhørende udstyr og delsystemer og vælge et hensigtsmæssigt til-

slutningspunkt.Installatørcertifikatet bør have tidsbegrænset gyldighed, idet fornyelse betinges afgennemførelse af et genopfriskningsseminar eller lignende.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG IV

BILAG VRegler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændslerog de fossile brændstoffer, de sammenlignes medA.Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres udennettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelseProduktionsvej for biobrændstofTypisk besparelse idrivhusgasemissioner61%32%32%45%53%69%56%Standardværdi forbesparelse idrivhusgasemissioner52%16%16%34%47%69%49%

ethanol fra sukkerroerethanol fra hvede (procesbrændsel ikkepræciseret)ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikonventionelt kedelanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet(naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra sukkerrørandelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE)andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE)

71%

Svarende til den anvendte produktionsvej forethanolSvarende til den anvendte produktionsvej forethanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

biodiesel fra rapsfrøbiodiesel fra solsikkebiodiesel fra sojabønnerbiodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)biodiesel fra palmeolie (proces medmethanopsamling ved oliemøllen)biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk*olieaffaldhydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøhydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkehydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer(ikkespecificeret proces)hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (procesmed methanopsamling ved oliemøllen)ren vegetabilsk olie fra rapsfrøbiogas fra organisk kommunalt affald, somkomprimeret naturgasbiogas fra gylle, som komprimeret naturgasbiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeretnaturgas*

45%58%40%36%62%88%51%65%40%68%58%80%84%86%

38%51%31%19%56%83%47%62%26%65%57%73%81%82%

Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori3-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter,som ikke er bestemt til konsum

1

EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.2

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke varpå markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når deproduceres uden nettokulstofemissioner som følge af ændret arealanvendelse

Produktionsvej for biobrændstof

ethanol fra hvedehalmethanol fra træaffaldethanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket trædimethylether (DME) fra træaffaldDME fra dyrket træmethanol fra træaffaldmethanol fra dyrket træandelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE)

Typisk besparelse iStandardværdi fordrivhusgasemissioner besparelse idrivhus-gasemissioner87%85%80%76%95%93%95%92%94%91%74%70%95%93%95%92%94%91%

Svarende til den anvendte produktionsvejfor methanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

C.1.

MetodologiDrivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer,biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes ved følgende formel:

E = eec+ el+ ep+ etd+ eu- esca– eccs- eccr– eeehvor

Eeecel

===

de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffetemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialernede årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer iarealanvendelsen

epetdeuesca

====

emissionerne fra forarbejdningemissionerne fra transport og distributionemissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffetemissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedretlandbrugsforvaltning

eccseccreee

===

emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2ogemissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJbrændstof, gCO2eq/MJ.

Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO2eq/MJ fortransportbrændstof, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udførtnyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis derfremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.

Besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændslerberegnes efter følgende formel:

BESPARELSE = (EF- EB)/EFhvor

de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet flydende biobrændselog

EF5.

de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttesfølgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:CO2: 1N2O: 296CH4: 23

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne,eec, indgår emissioner frafølgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne,svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes vedudvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2ved dyrkning af råmaterialer medregnesikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) påolieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier afemissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiskeområder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer iarealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år.Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

elhvor

(CSR– CSA) x 3,664 x 1/20 x 1/P -eB,

1

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge afændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr.biobrændstofenergienhed

CSR=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt ivægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Somreferencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år førråmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

1

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2(44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof, (12,011 g/mol).6

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

CSA=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målti vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde,hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, dertillæggesCSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller nårafgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydendebiobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år) og

bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstoffer eller flydende biobrændsel, såfremtbiomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8omhandlede betingelser.

Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at detpågældende areal:a)b)ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 oghører under en af følgende kategorier:i)stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttettil landbrugsformålii)stærkt forurenet areal.

Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra tidspunktet foromlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hørerunder nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion aferosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af jordfor-ureningen.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:a)"stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har væretenten betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt indhold af organiskematerialer, og som har været stærkt eroderedeb)"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning affødevarer og foder på grund af jordforureningen.Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutningi overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit.

10.

Kommissionen vedtager senest den 31. december 2009 retningslinjer for beregning afkulstoflagre i jorden på grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgas-opgørelser - bind 4 - 2006. Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag vedberegning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.

11.

I emissionerne fra forarbejdning,ep, skal indgå emissioner fra følgende: selveforarbejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, derbenyttes ved forarbejdningen.Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlæggetselv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af denpågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitligeemissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineretområde. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdifor et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

12.

I emissionerne fra transport og distribution,etd, indgår emissioner fra transport ogoplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer.Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 6, er ikkeomfattet af dette punkt.

13.

Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet,eu, sættes til nul for biobrændstofferog flydende biobrændsler.

14.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2,eccs, der ikke allerede ermedregnet iep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2,hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution afbrændstof.

15.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2,eccr, må kun omfatte emissioner,der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes tilat erstatte fossilt afledt CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker,eee, medregnes forså vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlægmed kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet biprodukt end etrestprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres op, ansætteskraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværketkan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelsen idrivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med denmængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitetpå et kraftværk med samme brændsel som kraftvarmeværkets.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

17.

Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordelesdrivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne iforhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukterend elektricitet).

18.

De emissioner, der skal fordeles med henblik på beregningen under punkt 17, ereec+el+de brøkdele afep,etdogeee, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt erfremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering tilbiprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevetbrændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder elektricitet,der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fralandbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter mednegativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner ognøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke erraffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus,der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, derlægges til grund for beregningen i punkt 17.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi foremissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,EF, den senest kendtefaktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges iFællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF. Foreligger der ingen data,benyttes værdien 83,8 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktionbenyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,EF, værdien91 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktionbenyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,EF, værdien77 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineretkraftvarmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignesmed, EF, værdien 85 gCO2eq/MJ.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer og flydende biobrændslerDisaggregerede standardværdier for dyrkning: 'eec' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra sukkerroerethanol fra hvedeethanol fra majs, produceret i EFethanol fra sukkerrørandelen fra vedvarende energikilder af ETBEandelen fra vedvarende energikilder af TAEEbiodiesel fra rapsfrøbiodiesel fra solsikkebiodiesel fra sojabønnerbiodiesel fra palmeoliebiodiesel fra vegetabilsk eller animalsk

*

olieaffaldhydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøhydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkehydrogeneret vegetabilsk olie fra palmerren vegetabilsk olie fra rapsfrøbiogas fra organisk kommunalt affald, somkomprimeret naturgasbiogas fra gylle, som komprimeret naturgasbiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeretnaturgas

*

Typiskedrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)12232014

Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)12232014

Svarende til den anvendte produktionsvej forethanolSvarende til den anvendte produktionsvej forethanol2918191403018153000029181914030181530000

Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret somkategori 3-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):'ep- eee' som defineret i dette bilags del CProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra sukkerroerethanol fra hvede (procesbrændsel ikkepræciseret)ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikonventionelt kedelanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet(naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra sukkerrørandelen fra vedvarende energikilder af ETBEandelen fra vedvarende energikilder af TAEEbiodiesel fra rapsfrøbiodiesel fra solsikkeTypiskedrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)19323221141151Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)26454530191211

Svarende til den anvendte produktionsvej forethanolSvarende til den anvendte produktionsvej forethanol16162222

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

biodiesel fra sojabønnerbiodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)biodiesel fra palmeolie (proces medmethanopsamling fra oliemølle)biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldhydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøhydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkehydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-specificeret proces)hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (procesmed methanopsamling fra oliemølle)ren vegetabilsk olie fra rapsfrøbiogas fra organisk kommunalt affald, somkomprimeret naturgasbiogas fra gylle, som komprimeret naturgasbiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeretnaturgas

1835139101030741488

2649181313134295201111

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'etd' som defineret i dette bilags del CProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra sukkerroerethanol fra hvedeethanol fra majs, produceret i Fællesskabetethanol fra sukkerrørandelen fra vedvarende energikilder af ETBEandelen fra vedvarende energikilder af TAEEbiodiesel fra rapsfrøbiodiesel fra solsikkebiodiesel fra sojabønnerbiodiesel fra palmeoliebiodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldhydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøhydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkehydrogeneret vegetabilsk olie fra palmerren vegetabilsk olie fra rapsfrøbiogas fra organisk kommunalt affald, somkomprimeret naturgasbiogas fra gylle, som komprimeret naturgasbiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeretnaturgasTypiskedrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)2229Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)2229

Svarende til den anvendte produktionsvejefor ethanolSvarende til den anvendte produktionsvejfor ethanol11135111513541113511151354

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distributionProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra sukkerroerethanol fra hvede (procesbrændsel ikkepræciseret)ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikonventionelt kedelanlæg)ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet(naturgas som procesbrændsel ikraftvarmeanlæg)ethanol fra sukkerrørandelen fra vedvarende energikilder af ETBEandelen fra vedvarende energikilder af TAEEbiodiesel fra rapsfrøbiodiesel fra solsikkeTypiskedrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)3357574639263724Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)4070705544264324

Svarende til den anvendte produktionsvej forethanolSvarende til den anvendte produktionsvej forethanol46355241

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

biodiesel fra sojabønnerbiodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)biodiesel fra palmeolie (proces medmethanopsamling fra oliemølle)biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldhydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøhydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkehydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer(ikkespecificeret proces)hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (procesmed methanopsamling fra oliemølle)ren vegetabilsk olie fra rapsfrøbiogas fra organisk kommunalt affald, somkomprimeret naturgasbiogas fra gylle, som komprimeret naturgasbiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeretnaturgas

505432104129502735171312

586837144432622936231615

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var påmarkedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: 'eec' som defineret i dette bilags del CProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra hvedehalmethanol fra træaffaldethanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME fra træaffaldDME fra dyrket træmethanol fra træaffaldmethanol fra dyrket træandelen fra vedvarende energikilder af MTBETypiskeStandardværdi fordrivhusgasemissioner drivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)(gCO2eq/MJ)316141515316141515

Svarende til den anvendte produktionsvej formethanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): 'ep- eee'som defineret i dette bilags del CProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra hvedehalmethanol fra træFischer-Tropsch-diesel fra træDME træmethanol fra træandelen fra vedvarende energikilder af MTBETypiskedrivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)512000Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)717000

Svarende til den anvendte produktionsvejfor methanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'etd' som defineret i dette bilags del CProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra hvedehalmethanol fra træaffaldethanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME fra træaffaldDME fra dyrket træmethanol fra træaffaldmethanol fra dyrket træandelen fra vedvarende energikilder af MTBETypiskedrivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)242324242Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)242324242

Svarende til den anvendte produktionsvejformethanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distributionProduktionsvej for biobrændstof og flydendebiobrændselethanol fra hvedehalmethanol fra træaffaldethanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME fra træaffaldDME fra dyrket træmethanol fra træaffaldmethanol fra dyrket træandelen fra vedvarende energikilder af MTBETypiskedrivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)111720465757Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)132225465757

Svarende til den anvendte produktionsvejfor methanol

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG V

BILAG VIMindstekrav til harmoniseret model for nationale handlingsplaner for vedvarende energi1)Forventet endeligt energiforbrugDet udvidede endelige energiforbrug til elektricitet, transport samt opvarmning og kølingfor 2020 under hensyn til virkningerne af energieffektivitetspolitiske foranstaltninger.2)Nationale sektormål for 2020 og skønnede andele af energi fra vedvarende energikilder tilelektricitet, opvarmning og køling samt transporta)b)c)d)mål for andel af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i 2020skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitetmål for andel af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i 2020skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning ogkølinge)f)skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til transportvejledende nationalt forløb som omhandlet i artikel 3, stk. 2, og del B i bilag I.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG VI

Foranstaltninger med henblik på at nå målenea)oversigt over alle politikker og foranstaltninger vedrørende fremme af anvendelsenaf energi fra vedvarende energikilderb)specifikke foranstaltninger til opfyldelse af kravene i artikel 13, 14 og 16, herunderbehovet for at udvide og/eller styrke bestående infrastruktur med henblik på at letteintegrationen af de mængder af energi fra vedvarende energikilder, der ernødvendige for at nå 2020-målet på nationalt plan, samt foranstaltninger med henblikpå at gøre godkendelsesprocedurer, foranstaltninger til reduktion af ikke-teknologiske hindringer og foranstaltninger vedrørende artikel 17-21 hurtigerec)støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilelektricitet, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvenderd)støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilopvarmning og køling, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstateranvendere)støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tiltransport, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvenderf)specifikke foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnligmed henblik på tilvejebringelse af ny anvendelser af biomasse under hensyn til:i)ii)tilgængeligheden af biomasse: både indenlandsk potentiale og importforanstaltninger til forøgelse af tilgængeligheden af biomasse under hensyn tilandre biomassebrugere (landbrug og skovbaserede sektorer)

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG VI

planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagtdeltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelandei)skønnet overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikildersammenlignet med det vejledende forløb, der kan overføres til andreii)iii)medlemsstaterskønnet potentiale for fælles projekterskønnet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldespå anden måde end ved indenlandsk produktion.

Evalueringera)det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi med henblik på atopfylde de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fravedvarende energikilder inden for elektricitet, opvarmning og køling samt transportb)det samlede forventede bidrag fra energieffektivitet og energibesparendeforanstaltninger med henblik på at opfylde de bindende mål for 2020 og detvejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder inden forelektricitet, opvarmning og køling samt transport.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG VI

BILAG VIIBeregning af energi fra varmepumperDen mængde af aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp afvarmepumper, der skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dettedirektiv,ERES,beregnes efter følgende regel:

ERES= Qusable* (1 – 1/SPF)hvor–

Qusable= den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel5, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at

SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning––

SPF= den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor for disse varmepumperηer forholdet mellem den totale bruttoproduktion af elektricitet og forbruget afprimærenergi ved elproduktion og beregnes som et EU-gennemsnit på baggrund af data fraEurostat.

Kommissionen fastlægger senest den 1. januar 2013 retningslinjer for, hvordan medlemsstaterneskønner værdierne forQusableogSPFfor de forskellige varmepumpeteknologier og -anvendelserunder hensyntagen til forskelle i klimaforhold, navnlig meget kolde klimaer.

PE-CONS 3736/2/08 REV 2BILAG VII