L 186 - 2008-09 - Bilag 5: Høringsnotat fra undervisningsministeren

Notat om høringssvar vedrørendeforslag til lov om ændring af lov om folkeskolen(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)I. GenereltEt lovudkast blev den 11. marts 2009 sendt til høring hos 34 myndigheder, organisationer m.fl. medoplysning om, at lovforslag forventedes fremsat tirsdag den 31. marts 2009. Den 19. marts 2009 blevhøringen udvidet til også at omfatte Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Lovforslag (L186 (Folketinget 2008-09)) blev fremsat tirsdag den 31. marts 2009. I høringsbrevet er det fremhævet,at alle høringssvar, herunder høringssvar modtaget efter fremsættelsen, vil blive sendt til FolketingetsUddannelsesudvalg.Lovudkastet af 11. marts 2009 er desuden offentliggjort på Høringsportalen.Af de 35 hørte parter har 19 afgivet høringssvar pr. 28. april 2009.Høringsliste med angivelse af, hvem af de hørte parter der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1.Af bilaget fremgår tillige forklaring på de anvendte forkortelser.Derudover har organisationerne Red Barnet og Dansk Psykologforening svaret.II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet

Skole og Samfund er overordnet set utilfreds med, at lovudkastet ikke indeholder en præcisering af,hvad der forstås ved begrebet ”en skole”. Lovudkastet forsømmer at tage fat på det problem, at noglekommuner udnytter den uklarhed, der efter foreningens opfattelse hersker om begrebet ”en skole”, tilat sammenlægge mange skoler til én institution med mange afdelinger, hvilket forringer forældrenes ogelevernes retsstilling og forældrenes indflydelse gennem skolebestyrelsen.Danske Skoleelever og Danske Handicaporganisationer kritiserer den anvendte høringsprocedure, her-under den korte høringsfrist.Bemærkninger:Spørgsmål om regulering af afdelingsstruktur indgår i lovinitiativet om større frihed for kommunerne tilat organisere skolevæsenet i overensstemmelse med lokale forhold, der behandles særskilt med henblikpå lovforslag til næste folketingsår.Med hensyn til den anvendte høringsprocedure kan det oplyses, at de politiske forhandlinger i forligs-kredsen bag folkeskoleloven først er afsluttet den 11. marts 2009, hvorefter lovudkastet straks blevsendt i høring.

Bemærkninger til enkelte punkter i lovudkastet1) Præcisering af kommunalbestyrelsens kompetence, herunder delegationsforbudKL mener, at såvel sætningen ”Folkeskolen er en kommunal opgave” som ”Kommunalbestyrelsenfastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov” skal bevares i lovens § 2.Foreningen mener endvidere, at udtrykket ”tilsyn” bør bibeholdes i § 40, og at udtrykket ”skolen” skalbevares i en række bestemmelser. KL er enig i, at udtrykket ”det overordnede ansvar” ændres til ”an-svaret”. Foreningen anerkender de foreslåede delegationsforbud.BKF tilslutter sig lovudkastets præcisering af, at kommunalbestyrelsens ansvar gælder for både denenkelte skole og for det samlede skolevæsen, og at kommunalbestyrelsen har kompetence til at træffeenhver beslutning om folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, bortset fra de beslutninger, derforudsætter en særlig sagkundskab eller er henlagt til en anden myndighed. Foreningen tilslutter sig ikkedelegationsforbuddet i forhold til fastlæggelse af mål og rammer og mener, at det kan være med til atbesværliggøre en mere fleksibel og hurtigere beslutningsgang.Danske Handicaporganisationer kritiserer forslaget om at ophæve bestemmelsen (i lovens § 40, stk. 2,nr. 8) om, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om andre spørgsmål, der ikke er henlagt til deenkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på andreskoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. For-eningen finder, at samtlige ressourcer til specialundervisning herved kan lægges ud til de enkelte skoler,og at en meget væsentlig del af det kommunalpolitiske område om børn og unge med handicap på denmåde kan blive helt usynligt for kommunalpolitikerne.

Bemærkninger:De fremsatte bemærkninger forventes ikke at give anledning til ændringer i L 186.De foreslåede ændringer til præcisering af kommunalbestyrelsens kompetence har alene til hensigt atrette op på en række uklarheder vedrørende den konkrete ansvars- og kompetencefordeling mellemkommunalbestyrelsen og folkeskolens øvrige aktører, jf. lovforslagets bemærkninger.Det er ikke alle beslutninger om mål og rammer, som efter forslaget omfattes af delegationsforbud,men alene de beslutninger, der opregnes i lovens § 40, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 13-14. Derer tale om nogle helt centrale emner, bl.a. i relation til bevillingskompetencen, som naturligt bør træffespå åbne møder i kommunens øverste organ. Forslaget om at ophæve bestemmelsen i den nugældende §40, stk. 2, nr. 8, ændrer ikke retsstillingen i forhold til i dag, idet de omhandlede beslutninger fortsat vilvære omfattet af kommunalbestyrelsens almindelige kompetence efter den kommunale styrelseslovgiv-ning, jf. lovforslagets bemærkninger. Ændringen er altså alene et led i udvidelsen af, hvilke beslutningerder omfattes af delegationsforbud.2) Præcisering af skolelederens kompetence, herunder udvidelse af ledelsesrummetGenerelt er Skolelederne positive over for de mere indholdsmæssige ændringer, der er lagt op til, og serdisse som et skridt i retning af at give skolelederen større mulighed for at styre den pædagogiske udvik-ling på skolen.DLF ser denne del af lovudkastet som et led i en styrkelse af den pædagogiske ledelse af skolen. For-eningen finder det vigtigt, at ændringen vedrørende klassetrinsindplacering ikke fører til en nedpriorite-ring af de forebyggende indsatser.KL tager afstand fra, at skolelederen tillægges selvstændig kompetence i forhold til konkrete beslutnin-ger vedrørende skolens elever. Når folkeskolen er et kommunalt ansvar, er det afgørende, at der er mu-lighed for at klage til kommunalbestyrelsen i alle sager vedrørende folkeskolen. I forbindelse med flyt-ning eller omplacering af elever finder KL det desuden vigtigt, at forældrene hverken direkte eller indi-rekte fratages et aktivt ansvar for deres barns skolegang.BKF tilslutter sig lovforslagets præciseringer af ansvarsforholdene og de afgrænsninger, der følger herafi forhold til kommunalbestyrelse og skolebestyrelse. Præciseringerne i forhold til lederens kompetence-forhold og udvidelsen af samme ved forslaget om, at alle en skoleleders beslutninger vedrørende kon-krete elever fremover ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, er positiv. Foreningen tilslutter sig,at udvidelsen af skolelederens kompetence vedrørende klassetrinsindplacering evalueres efter en årræk-ke.DA finder det glædeligt, at der med lovudkastet lægges op til at tydeliggøre og styrke skolelederens rol-le.

Skole og Samfund finder, at forældrenes og elevernes retsstilling forringes, først og fremmest som følgeaf, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunal-bestyrelsen, samt ved at afgørelser om klassetrinsindplacering kan træffes uden samtykke fra forældre-ne. Skole og Samfund støtter bestræbelserne for at fremme en stærk og synlig skoleledelse, men efterforeningens opfattelse behøver dette ikke at ske på bekostning af elevernes og forældrenes retsstilling.Indgribende afgørelser om klassetrinsindplacering, henvisning til specialundervisning og ikke mindstiværksættelse af overflytning til en anden skole som en disciplinær foranstaltning bør kunne indbringestil prøvelse ved en højere instans. Ellers er der ingen mulighed for, at de fejl, skolelederen måtte begå,bliver rettet. Foreningen anfører, at hvis ændringen af § 45 fastholdes, bør det udtrykkeligt nævnes i stk.2, at skolelederens beslutninger også skal ligge inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper.Danske Skoleelever finder, at der i stedet for at centrere mere magt i skolelederens hænder og fokuserepå skolelederens autoritet i skolen - jf. forslagene om at udvide skolelederens kompetence ved at gørede konkrete beslutninger vedrørende skolens elever til skolelederens selvstændige kompetence, ved atudvide muligheden for at iværksætte overflytning til en anden skole til fremme af god orden og ved atgive mulighed for at foretage klassetrinsindplacering, uden at der nødvendigvis foreligger samtykke fraforældrene - burde fokuseres på, hvordan der i skolen kan skabes rum til ledelse. Der burde fokuserespå afbureaukratisering, så skolelederen har tid til at være en synlig leder i stedet for en autoritær leder.Foreningen henviser til overvejelser om retssikkerhed, demokrati og elev- og forældreinddragelse. For-eningen opfatter ændringen i lovudkastets § 1, nr. 11, hvorefter ordet ”skolen” ændres til ”skolens le-der” i bl.a. § 46, stk. 2, som en forringelse af elevrådets kompetence.Klagenævnet for vidtgående specialundervisning foreslår, at det konkretiseres i lovforslaget, hvornår enskoleleders afgørelse om klassetrinsindplacering også kan betragtes som et afslag på specialklasse, speci-alskole eller støtte i den overvejende del af undervisningstiden, som kan påklages til klagenævnet. Kla-genævnet foreslår endvidere, at det i lovforslaget understreges, at skolelederen har en vejledningspligt iforhold til forældrene om, at forældrene har ret til at få inddraget PPR i en sag om klassetrinsindplace-ring, hvis de ønsker det. Klagenævnet finder, at der efter en pædagogisk-psykologisk udredning børgives kommunen mulighed for på baggrund af det nye oplysningsgrundlag at træffe en egentlig afgørel-se om eventuel henvisning til specialundervisning.Børnerådet anfører, at der med lovudkastet lægges op til forringelser af elevernes retsstilling i et om-fang, der set med rådets øjne helt opvejer de administrative og praktiske fordele, der ellers måtte opnåsmed ændringerne. Rådet finder det meget uheldigt og direkte nedgørende over for elever og forældre,når disse i bemærkningerne til lovudkastet henvises til Folketingets Ombudsmand med en evt. klage.Rådet anfører, at det må bero på en misforståelse og savner logisk sammenhæng, at skolelederens kom-petence og rolle skulle svækkes af, at elev og forældre kan få sagen vurderet af en anden instans. Rådetanfører endvidere, at der i bemærkningerne gøres mange anstrengelser for at bagatellisere den indgri-bende karakter, som visse af lederens afgørelser har, nemlig ved, at loven nu ikke omhandler ”afgørel-ser”, men ”beslutninger”, hvorved lederens praksis undtages fra forvaltningsretlige grundsætninger omhøring, klage, klagevejledning etc.Danske Handicaporganisationer finder, at der i stedet for at give lærere og skoleledere videre beføjelserpå forældrenes bekostning er behov for at styrke forældrenes og især børnenes retsstilling og indflydelse

på skoleforløbet samt sikre kvaliteten i både den vidtgående og den almindelige specialundervisning.Foreningen peger på, at kommunerne i henhold til Klagenævnet for vidtgående specialundervisningspraksis har svært ved at leve op til forvaltningsloven m.v. Foreningen anfører, at det ofte vil være uklart,om et ekstra år på samme klassetrin tilbydes i stedet for specialundervisning, hvorfor det vil være van-skeligt for forældrene at se, om de har klageadgang eller ej. Ifølge foreningen forekommer det desudenikke rimeligt, at forældrene skal bede om en inddragelse af PPR. Foreningen giver udtryk for, at børne-nes ret til at blive inddraget i henhold til børne- og handicapkonventionerne i dag ikke tilgodeses i til-strækkeligt omfang, og at lovudkastet cementerer dette. Hvis forslaget om klassetrinsindplacering ved-tages, ønsker foreningen at blive inddraget i designet af den evaluering af reguleringen, der vil blivegennemført efter tre år.Det Centrale Handicapråd mener, at det i § 12 bør fremgå, at eleven selv skal inddrages i beslutningenom at springe et klassetrin over eller at blive undervist to år på samme klassetrin. Rådet peger på, at deter særligt vigtigt at sikre, at elev og forældre har kendskab til den klageadgang til Klagenævnet for vidt-gående specialundervisning, der vil gælde i visse tilfælde. Rådet mener, at evalueringen efter tre år børomfatte elevernes tilfredshed med den nye regulering. Rådet mener, at der - hvis der ikke etableres enudvidet klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. notatets afsnit II, 7) – i detmindste bør opretholdes en klageadgang til kommunalbestyrelsen i forhold til sager om henvisning tilspecialundervisning.LOS finder det positivt, at skolelederens ledelsesrum klargøres og præciseres, og at man ønsker at un-derstøtte en professionalisering af skoleledelsen. Dette er vigtigt for en faglig og kvalificeret drift affolkeskolerne. Foreningen finder det bl.a. positivt, at det bliver muligt for skolelederen at placere etbarn på et lavere klassetrin også uden forældrenes samtykke, hvis det fagligt set vil være til barnets bed-ste. Foreningen mener imidlertid, at undervisningspligten bør suppleres med en personlig garanti fordet enkelte barn, således at alle børn - også de mest udsatte - er garanteret at få tilbudt samlet ni årsundervisning, uanset årsagen til, at de ikke har fulgt den sædvanlige skolegang, om de har haft mangeskoleskift og uanset deres alder.Datatilsynet bemærker, at den påtænkte fastlæggelse af ansvaret, hvorefter adgangen til at træffe kon-krete afgørelser vedrørende skolens elever hører under skolelederens selvstændige kompetence, eftertilsynets opfattelse vil have konsekvenser med hensyn til dataansvarets placering. Det er således tilsy-nets umiddelbare opfattelse, at forslaget indebærer, at den enkelte skole og ikke kommunen fremovervil være dataansvarlig myndighed. Dette indebærer bl.a., at anmeldelsespligten til Datatilsynet, jf. per-sondatalovens kapitel 12, fremover vil påhvile skolerne og ikke kommunerne, og at den eksisterendekommunale fællesanmeldelse ”Undervisning og vejledning” vil skulle revideres.Bemærkninger:Forslagene om at udvide skolelederens kompetence - ved at gøre de konkrete beslutninger vedrørendeskolens elever til skolelederens selvstændige kompetence, ved at udvide muligheden for at iværksætteoverflytning til en anden skole til fremme af god orden og ved at give mulighed for at foretage klasse-trinsindplacering, uden at der nødvendigvis foreligger samtykke fra forældrene - er et led i en generel

målsætning om at styrke skolelederen. Forslagene tydeliggør og udvider skolelederens ledelsesrum,hvorved der fremmes en stærk og synlig skoleledelse, ikke mindst i forhold til pædagogisk ledelse.Lovforslaget har bl.a. til hensigt at præcisere, at skolelederen som udgangspunkt indgår i et almindeligtover-/underordnelsesforhold i den kommunale organisation, dvs. at kommunalbestyrelsen kan givetjenestebefalinger til skolelederen som til alle andre ansatte. Dog med respekt af den almindelige kom-munalretlige grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give tjeneste-befalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig sagkundskab. Det erdesuden fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget udtrykkeligt at fastsætte, at skolelederen, når dennetræffer konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, udøver denne beføjelse som en selvstændigkompetence. Dette indebærer, at disse beslutninger ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, dvs.kommunalbestyrelsen kan ikke ændre sådanne beslutninger, hverken på eget initiativ eller i en prøvel-sessituation, eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom. Kommunalbestyrelsen kan dog - medrespekt af den nævnte grundsætning - fastsætte rammer for skolelederens beslutninger i form af gene-relle tjenestebefalinger.Uanset afskæringen af forældres/elevers vetoret og/eller klageadgang, vil det fortsat være en betingelse,at de inddrages i grundlaget for skolelederens afgørelser. Det følger af det forvaltningsretlige undersø-gelsesprincip og af forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, ligesom det udtrykkeligt fremgåraf forslaget om en ny affattelse af folkeskolelovens § 12, stk. 2-3, og af såvel de gældende som de kom-mende regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne.Det skal understreges, jf. Børnerådets høringssvar, at af de konkrete beslutninger, som en skoleledertræffer vedrørende skolens elever i forbindelse med skolens dagligdag, falder nogle uden for og andreinden for afgørelsesbegrebet i forvaltningslovens forstand. Lovforslaget ændrer ikke på, at forvaltnings-lovens bestemmelser om partshøring, begrundelse, klagevejledning m.v. som i dag vil gælde fuldt ud forbeslutninger, der udgør afgørelser i lovens forstand. Skolelederen er i hele sit virke forpligtet af princip-pet om saglig forvaltning og står til ansvar over for sin arbejdsgiver, kommunalbestyrelsen.Skole og Samfunds synspunkt om, at det udtrykkeligt bør fremgå, at skolelederens beslutninger ogsåskal ligge inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper, overvejes imødekommet ved et æn-dringsforslag.I det fremsatte lovforslag nr. L 186 er formuleringen om muligheden for at inddrage Klagenævnet forvidtgående specialundervisning i en sag om klassetrinsindplacering ændret i forhold til høringsudkastet.Det fremgår nu, at”(h)vis der i forbindelse med skolelederens afgørelse af, at en elev skal undervises på samme klasse-trin i to år, er givet afslag på henvisning til specialundervisning ved specialskoler, ved specialklasser eller ved regional for-anstaltning eller på henvisning til specialundervisning vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støttei den overvejende del af undervisningstiden, vil eleven og forældrene fortsat have klageadgang over afgørelsen til Klagenævnetfor vidtgående specialundervisning, hvorunder sådanne sager hører”.Dette afspejler, at forældre og elev altid i for-bindelse med en sag om klassetrinsindplacering på et lavere klassetrin, end hvad der svarer til skolealde-ren, vil kunne rejse spørgsmål om, at der i stedet tildeles (ekstra) specialundervisning. Hvis der er taleom specialundervisning i en specialklasse, på en specialskole, på et regionalt undervisningstilbud eller iet dagbehandlingstilbud/anbringelsessted, vil der være tale om et tilbud, som det ikke falder ind under

skolelederens selvstændige kompetence at træffe afgørelse om. Dette fremgår af følgende bemærkningtil lovforslagets § 1, nr. 29-30:”Undertiden træffer en skoleleder en beslutning, der ganske vist vedrører en af skolenselever, men som har betydning ud over den enkelte skole. (…). Et andet eksempel kan være henvisning af eleven til etspecialundervisningstilbud uden for skolen. Det falder uden for skolelederens kompetence at træffe endelig beslutning heromalene, idet spørgsmålene også involverer andre skoler.”Her træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Andremindre omfattende specialundervisningstilbud falder det omvendt ind under skolelederens selvstændigekompetence at træffe beslutning om. Den nøjagtige afgrænsning af, præcist hvilke tilbud skolelederenkan træffe beslutning om alene, kan afhænge af graden af delegation i kommunen. Hvis der er adgangtil at påklage en given afgørelse om specialundervisning til klagenævnet efter bestemmelserne herom, vilskolelederen være forpligtet til at vejlede forældre og elev herom, jf. forvaltningslovens § 25. Der henvi-ses i øvrigt til notatets afsnit II, 7).Det er udtrykkeligt fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at indplacering på et lavere klassetrin ikkemå være den almindelige reaktion på, at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang. Det vil bliveet af punkterne i den evaluering, der vil blive gennemført. Elevers og forældres tilfredshed med regule-ringen vil også blive et punkt heri.Ved en kommende revision af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand vil skolelederens vejledningspligt i forbindelse med, at der i forbindelse med skole-lederens afgørelse om klassetrinsindplacering er givet afslag på specialklasse, specialskole eller støtte iden overvejende del af undervisningstiden, endvidere blive søgt præciseret.Lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer ingen forringelse af elevrådets kompetence, men er rent ordens-mæssig. Et udvalg m.v. vil således også være omfattet af lovens § 46, stk. 2, selvom det ikke er skolele-deren selv, der har nedsat det, når nedsættelsen er sket på dennes ansvar.En personlig garanti for det enkelte barn, således at alle børn er garanteret at få tilbudt samlet ni årsundervisning, som ønsket af LOS, falder uden for rammerne af lovforslaget.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29-30, at det med de foreslåede præciseringerog ændringer af folkeskoleloven vil følge af lovgivningen i øvrigt, at skolelederen, når denne træfferkonkrete beslutninger om skolens elever, må anses som en selvstændig myndighed i relation til videre-givelse af fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. Når Datatilsynet finder, at dette vilhave konsekvenser for dataansvarets placering, skal der peges på, at det med den nuværende affattelseaf folkeskoleloven har givet anledning til tvivl, hvorvidt skolen og/eller skolelederen i et eller andetomfang udgør en selvstændig myndighed i henhold til forvaltningslovens § 28, stk. 6, og i hvilket nær-mere omfang det er tilfældet, jf. ”Forvaltningsloven. Med kommentarer af John Vogter”, 3. udgave,2001, s. 593-94. Der er med de nævnte bemærkninger alene tilsigtet en afklaring af, i hvilket omfangskolelederen udøver en selvstændig kompetence og derved udgør en selvstændig myndighed, mens detomvendt ikke er hensigten med lovforslaget at omplacere dataansvaret i forhold til i dag. Undervis-ningsministeriet vil drøfte de nærmere implikationer af Datatilsynets høringssvar med Datatilsynet ogKL.

Ud over ovennævnte eventuelle ændringsforslag forventes de fremsatte bemærkninger ikke at give an-ledning til ændringer af L 186.3) Præcisering af skolebestyrelsens kompetence, herunder værdiregelsætDLF finder det vigtigt, at et værdiregelsæt tilvejebringes ved en proces, hvor både skolens elever, med-arbejdere og forældre får mulighed for at drøfte og komme med forslag til indholdet, inden skolebesty-relsen endelig fastlægger indholdet.KL finder det positivt, at det præciseres, at skolebestyrelsen ikke har arbejdsgiveransvar og derfor ikkeskal føre tilsyn med skolens virksomhed, når dette omfatter personale- og elevsager. KL finder, at det erunødvendigt at lovgive yderligere om værdiregelsæt og antimobbestrategi.BKF finder det positivt, at det præciseres, at skolebestyrelsens tilsyn ikke omfatter personsager. For-eningen tilslutter sig endvidere intentionen med ændringen vedrørende ordensregler og værdiregelsæt,men er i øvrigt af den opfattelse, at dét at bruge værdibegrebet sammen med regler fratager noget af detcentrale fra værdibegrebet.Efter Skole og Samfunds opfattelse er det en ren ”de jure”-betragtning, at lovforslaget ikke indebærernogen begrænsninger i skolebestyrelsens kompetenceforhold. Skolebestyrelsens indflydelse vil de factoblive svækket. En skoles ledelse består af såvel skolebestyrelsen som skolelederen, og den enkelte skoleer først og fremmest lokalområdets skole, hvis virksomhed skal tilpasses lokalområdets behov. Skole ogSamfund er derfor bekymret, når det foreslås at ændre ordet ”skolen” til ”skolens leder” eller ”ved-kommende lærer” eller lignende, samtidig med at der sker en understregning af kommunalbestyrelsenskompetence i forhold til de enkelte skoler. Den enkelte skole ses altså ikke længere som lokalområdetsskole, men som et kommunalt servicetilbud på linje med andre servicetilbud. Foreningen kritiserer isærforslaget om, at skolebestyrelsens tilsyn ikke omfatter ”personale- og elevsager”. Det anføres, at pro-blemer på skolen kan risikere ikke at blive løst, fordi skolebestyrelsen afskæres fra at gøre skolelederenopmærksom på et problem, idet skolebestyrelsen ikke kan tage den konkrete sag op med skolelederen.Skole og Samfund foreslår i stedet for de foreslåede lovændringer en tilsynsmodel, som er inspireret aftilsynet med de frie skoler, hvor kommunalbestyrelsen fører et overordnet tilsyn, mens det daglige tilsyn- uden nogen form for indskrænkning - påhviler skolens bestyrelse og forældrekreds.Danske Skoleelever er positiv over for forslaget om, at skolebestyrelsen bliver pålagt at udarbejde enantimobbestrategi, men mener, at kommunerne bør kompenseres herfor.Børnerådet kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om udformningen af et værdiregelsæt, menanfører, at det nærmere samspil mellem denne ændring og kravet om undervisningsmiljøvurderinger ilov om undervisningsmiljø ikke fremgår af forslaget, herunder spørgsmålet om, hvordan det skal sank-tioneres, hvis bestemmelsen om udarbejdelse af et værdiregelsæt ikke overholdes. Rådet foreslår, atdokumentationen for såvel undervisningsmiljøvurderinger som for formuleringen af og opfølgning påværdiregelsættet indarbejdes i den årlige kvalitetsrapport, og at ministeriet dermed pålægges ansvaret forevt. opfølgning, hvis loven ikke overholdes. Rådet kritiserer, at skolebestyrelsens afgørelser efter kom-petencebestemmelserne i § 44 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bemærkninger:De fremsatte bemærkninger forventes ikke at give anledning til ændringer i L 186.Anvendelsen af begrebet ”værdiregelsæt” medvirker til at holde de lokalt besluttede retningslinjer ad-skilt fra folkeskolens generelle værdigrundlag, som dette fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf.Det fremgår udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ikke indebærer nogen begræns-ninger i skolebestyrelsens kompetenceforhold. Folkeskolelovens anvendelse af ordet ”skolen” gør det ien række tilfælde uklart, om der sigtes til skolens leder eller til lærerne eller eventuelt til lederen og lære-ren i forening, eller om hensigten har været at afskære kommunalbestyrelsens kompetence på de nævn-te områder. Det er den tvivl, der foreslås ryddet af vejen. De forskellige forslag - bortset fra forslageneom udvidelse af skolelederens ledelsesrum - ændrer ikke på den gældende opgavefordeling.Bestemmelsen om skolebestyrelsens tilsyn fastsætter, hvad skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsynmed. Med forslaget præciseres det, at personale- og elevsager ikke er omfattet af tilsynspligten. Det skalses i forlængelse af, at skolebestyrelsen efter den nugældende lov ikke har nogen kompetence i forholdtil personale- og elevsager, hvorfor sådanne sager i forvejen ikke er omfattet af skolebestyrelsens til-synspligt.Ifølge bemærkningerne er indsættelsen af ”personale- og elevsager” begrundet i hensynet til kommu-nalbestyrelsens ansættelses- og afskedigelseskompetence og hensynet til beskyttelse af personhenførba-re oplysninger. Forslaget er ikke til hinder for, at skolebestyrelsen fortsat kan tage spørgsmål op medskolelederen, der har sit udgangspunkt i konkrete personsager, og skolelederen kan i samme omfangsom hidtil videregive personoplysninger til skolebestyrelsen til brug for behandlingen af det rejstespørgsmål. Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af, om videregivelse af en given oplys-ning er berettiget i henhold til straffelovens og forvaltningslovens regler om tavshedspligt, persondata-loven m.v.Tilsynsmodellen fra de frie grundskoler kan ikke overføres til folkeskoleområdet. På de frie grundskolerer det skolens bestyrelse, der har ansvaret for institutionen, herunder det økonomiske. I forhold til fol-keskolen påhviler ansvaret kommunalbestyrelsen.Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til folkeskolelovens § 40 a om kvalitetsrapporter, at spørgs-målet om kommunernes ansvar for undervisningsmiljøet reguleres i en anden lovgivning, dvs. under-visningsmiljøloven. Kvalitetsrapporten har således en klar afgrænsning med udgangspunkt i det ind-holdsmæssige (”det faglige niveau”, herunder ”den pædagogiske udvikling”), nemlig kommunalbestyrel-sens ansvar for kvaliteten af folkeskolens undervisning. Herudover påhviler der kommunalbestyrelsensom ejere af folkeskolerne andre typer af ansvar/forpligtelser efter lovgivningen, bl.a. i relation til un-dervisningsmiljø og arbejdsmiljø på skolerne. Det bemærkes, at det eksplicit er understreget i L 186’sbemærkninger (jf. bemærkningerne til § 1, nr. 24), at kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen ogsåomfatter spørgsmål om undervisningsmiljøet, herunder en pligt til at sikre sig, at der bliver udarbejdet

undervisningsmiljøvurderinger og fulgt op herpå. Samtidig er skoleledernes og skolebestyrelsernes an-svar i forhold til undervisningsmiljøet blevet understreget.Forslaget i § 1, nr. 35, om, at skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed, er udtryk for, at skolebestyrelsens vedtagelser i henhold til dissebestemmelser ikke har karakter af konkrete afgørelser, hvorfor de - som i dag - ikke kan påklages tilkommunalbestyrelsen. Formuleringen er således alene ordensmæssig.4) Præcisering af lærernes kompetenceDA finder (jf. lovudkastets § 1, nr. 6, hvorefter bestemmelserne om elevernes valg af fag og fortsat sko-legang i 10. klasse samt valg af fag og brobygning i 10. klasse foreslås præciseret), at regeringen medlovforslaget bør præcisere, at Ungdommens Uddannelsesvejledning altid skal inddrages i elevers valg af10. klasse.Danske Handicaporganisationer finder, at § 1, nr. 6, svækker elevernes og forældrenes indflydelse.LOS finder det positivt, at det præciseres, at det er elevens lærere evt. med inddragelse af UngdommensUddannelsesvejledning, der har ansvaret for at drøfte fag og fortsat skolegang med eleven.Bemærkninger:De fremsatte bemærkninger forventes ikke at give anledning til ændringer i L 186.Spørgsmål om inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning reguleres i vejledningsloven. For-slaget i § 1, nr. 6, ændrer ikke på, at de omhandlede beslutninger træffes af eleverne, og at det sker isamråd med bl.a. forældrene. Elevernes og forældrenes indflydelse svækkes således ikke.5) Ajourføring og udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme afgod orden i skolerneBKF tilslutter sig forslaget om at ændre reglerne vedrørende overflytning af elever til fremme af godorden og lægger i denne forbindelse vægt på orienteringen til forvaltningen og accept på modtagendeskole som sikring af, at grundlaget er i orden.Danske Skoleelever er kritisk over for, at der lægges op til, at skolen skal have mulighed for at inddrageelevernes personlige genstande uden for skoletiden.Danske Handicaporganisationer anfører, at man møder en del børn, der ikke får tilgodeset deres behovi tilrettelæggelsen af undervisningen og via undervisningsdifferentiering, og at nogle børn reagerer kraf-tigt på dette. Foreningen tilføjer, at disse elever nu i stedet for at få tilgodeset deres undervisningsbehovskal mødes med en begrænsning i valgmulighederne, jf. det frie skolevalg, og dermed diskrimineres iforhold til de børn, der profiterer af almindelig gennemsnitlig undervisning.

Det Centrale Handicapråd giver udtryk for, at elever med funktionsnedsættelse fortsat skal have adgangtil frit skolevalg.Sker en overflytning til en anden skole uden hverken elevens og forældrenes tilslutning, vil sandsynlig-heden for en vellykket overflytning efter LOS’ opfattelse være meget lille.I øvrigt henvises til notatets afsnit II, 2).Bemærkninger:De fremsatte bemærkninger forventes ikke at give anledning til ændringer i L 186.Det vil, jf. Danske Handicaporganisationers høringssvar, fortsat være skolelederens og lærernes ansvar,at undervisningen differentieres, jf. lovens § 18. Det vil være retsstridigt at bruge de udvidede mulighe-der for at overflytte elever til en anden skole til fremme af den gode orden til at fjerne elever, blot fordidet er vanskeligt at opfylde særlige behov, som eleven måtte have.Den enkelte skole bestemmer selv, hvilke ordensregler der skal gælde på skolen. Det bedste er, når sko-lelederen og/eller skolebestyrelsen i en positiv dialog med forældrene finder frem til et godt regelsæt,som alle kan være enige om. Nogle skoler har gjort brug af muligheden for at beholde en elevs mobilte-lefon eller lignende efter skoletid. Folketingets Ombudsmand har imidlertid udtalt, at der efter hansopfattelse ikke er lovhjemmel til dette. Etablering af en sådan lovhjemmel, jf. Danske Skoleelevers hø-ringssvar, til at fastsætte regler om, at tilbageholdelsen af inddragne private genstande kan opretholdesud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, vil kræve, at der fremsættes ændringsforslag til L186. Der er p.t. ikke gennemført drøftelser med partierne bag folkeskoleloven herom.6) Ajourføring og udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentan-ter til skolebestyrelsen m.v.KL er positiv over for muligheden for forskudte valg og opstilling af kandidater på forældremøder.Skole og Samfund støtter forslagene. Foreningen ser forslaget i § 1, nr. 18, hvorefter det foreslås at æn-dre bestemmelsen om repræsentation i skolebestyrelsen af forældre til børn i specialklasser, som en klarforbedring af disse forældres muligheder for at få deres interesser varetaget. Foreningen anfører, at denhilser muligheden for at påbegynde skolebestyrelsens valgperiode på et andet tidspunkt end den 1. aprilvelkommen.Såvel KL som Skole og Samfund kvitterer for tilsagnet om indflydelse i forhold til udmøntningen afbemyndigelsen. Også Skolelederne stiller sin viden og indsigt på området til rådighed i det videre arbej-de med udmøntning af bemyndigelsen.BKF er meget positiv over for muligheden for forskudte valg, opstilling af kandidater på forældremø-der og fjernelse af henvisningen til lov om kommunale valg.

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark gør opmærksom på, at der er en uens sammensætningaf skolebestyrelserne på landets 10. klassecentre, og foreslår, at der udarbejdes klare og ensartede reglerfor sammensætningen af skolebestyrelsen på 10. klassecentrene.Bemærkninger:De fremsatte bemærkninger forventes ikke at give anledning til ændringer i L 186.Det kan oplyses, at lovforslagets § 1, nr. 19, om en ændring af folkeskolelovens § 42, stk. 11, ikke giveradgang til at fravige begyndelsestidspunktet for de enkelte medlemmers funktionsperiode, men kundisses udstrækning, nemlig i de tilfælde, hvor der besluttes forskudte valg.Med henvisning til det af Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark anførte synspunkt om skole-bestyrelserne på 10. klassecentrene kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen efter folkeskoleloven harmulighed for at fravige de almindelige bestemmelser om sammensætning af skolebestyrelsen, forældre-repræsentanternes funktionsperiode m.v. for skoler, der kun omfatter 10. klassetrin, og at Undervis-ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse. I forbindelse med denkommende ajourføring af skolebestyrelsesbekendtgørelsen vil behovet for at udarbejde mere ensartederegler for sammensætningen af skolebestyrelsen på 10. klassecentrene blive overvejet.7) Andeta) I forbindelse med den sproglige ajourføring i § 50, stk. 2, 1. pkt., peger BKF på, at der er behov forat overveje også at lade reglerne i dagtilbudsloven gælde i forbindelse med behandlingsmæssigt friplads-tilskud (SFO på specialskoler). Danske Handicaporganisationer mener, at der er tale om en klar forrin-gelse, når børn i SFO ikke er berettiget til en halv behandlingsmæssig friplads på lige fod med børn ifritidshjem, klub m.v.Bemærkninger:§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at yde hel eller delvis fripladstil-skud til forældre til børn i skolefritidsordninger under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, ellerhvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende, efter reglerne om kommunens tilskud til brugfor dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. De nævnte regler fra (nu) Inden-rigs- og Socialministeriet (dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse) indeholder hjemmel til atyde søskendetilskud og fripladstilskud såvel af økonomiske, sociale og pædagogiske grunde som af be-handlingsmæssige grunde. Selvom § 50, stk. 2, ikke selv tager stilling til, i hvilket omfang der skal ydesbehandlingsmæssig friplads, men alene indeholder en henvisning til Indenrigs- og Socialministerietsregelsæt om tilskud til dagtilbud, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v., efter hvilket der un-der nogle nærmere angivne betingelser skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud, er det Undervis-ningsministeriets vurdering, at der er fornøden hjemmel til, at kommunerne yder behandlingsmæssigtfripladstilskud i henhold til reglerne herom i Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt. Men det må er-kendes, at denne retsopfattelse ikke har fundet klart udtryk i folkeskoleloven.

§ 1, nr. 34, i L 186 om præcisering af § 50, stk. 2, 4. pkt., berører ikke spørgsmålet om, i hvilket omfangder skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud i forhold til skolefritidsordninger. Foranlediget af detanførte overvejes det at fremsætte ændringsforslag med henblik på at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget.b) Klagenævnet for vidtgående specialundervisning anfører, at klagenævnet har forstået lovbemærknin-gerne således, at klagenævnets kompetence udvides i forhold til skolelederens afgørelser om indplace-ring på samme klassetrin, hvis afgørelsen må betragtes som afslag på specialundervisning efter folkesko-lelovens § 20, stk. 2, og § 21, stk. 1, men at klagenævnets kompetence i øvrigt er uændret. Klagenævnetvurderer, at de foreslåede konsekvensændringer i folkeskolelovens § 51 kan føre til en usikkerhed omklagenævnets kompetence, særligt i forhold til § 51, stk. 4. Efter klagenævnets vurdering vil den ændre-de formulering af folkeskolelovens § 51, stk. 4, i kombination med ændringen af lovens § 51, stk. 1,kunne give indtryk af, at alle afgørelser med berøring til indholdet af specialundervisningsforanstaltnin-ger, der ligger ud over den almindelige specialundervisning, vil kunne påklages til klagenævnet, herunderafgørelser truffet af den enkelte skoleleder i medfør af lovens § 2, stk. 2, og § 45 om undervisningensorganisering og tilrettelæggelse. I den forbindelse peger klagenævnet på, at retstilstanden i dag er såle-des, at skolelederes beslutninger om tilrettelæggelse af undervisningen m.v. ikke kan påklages til klage-nævnet, idet sådanne beslutninger kan indbringes for kommunalbestyrelsen, og at det først er kommu-nalbestyrelsens afgørelse, som klagenævnet kan tage stilling til. Klagenævnet foreslår endelig, at be-stemmelserne i § 51 ændres således, at klagenævnets kompetence i forhold til afgørelser om specialun-dervisning præciseres yderligere.Bemærkninger:De foreslåede ændringer i lovens § 51 vedrørende Klagenævnet for vidtgående specialundervisningskompetence tilsigter ikke at udvide klageadgangen i forhold til, hvilke sager der kan påklages til klage-nævnet. Der er således ingen ændringer i forhold til, hvilke indholdsmæssige spørgsmål der kan ind-bringes for klagenævnet.De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at skolelederens konkrete afgørelser vedrørende skolenselever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, dvs. de kan indbringes direkte for klagenævnet.Hvis der er tale om et tilbud, som det ikke falder ind under skolelederens selvstændige kompetence attræffe afgørelse om, jf. notatets afsnit II, 2), skal klagenævnet fortsat afvise at behandle en klage oghjemvise denne til kommunalbestyrelsen. Der ses ikke at være behov for at præcisere bestemmelserne i§ 51 yderligere.I forbindelse med en kommende revision af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand vil det blive søgt præciseret, hvilke afgørelser vedrørende det nærmereindhold af specialundervisningen, der kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervis-ning.c) Danske Handicaporganisationer foreslår, at lovforslaget ændres, således at der etableres en udvidetklageadgang til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, der omfatter al specialundervisning -kvalitet og omfang - også, når barnet ikke har behov for specialundervisning i den overvejende del afundervisningen. Det Centrale Handicapråd giver udtryk for lignende synspunkter.

Bilag 1Oversigt over høringssvar vedrørendeforslag til lov om ændring af lov om folkeskolen(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)HøringsparterBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)BørnerådetDanmarks Evalueringsinstitut (EVA)Danmarks Lærerforening (DLF)Dansk Arbejdsgiverforening (DA)Danske HandicaporganisationerDanske RegionerDanske Skoleelever (DSE)Dansk FriskoleforeningDansk Industri (DI)DatatilsynetDet Centrale HandicaprådDokumentations- og Rådgivningscentret om RacediskriminationEfterskoleforeningenFag og Arbejde (FOA)Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL)Frie Grundskolers FællesrådFrie Skolers LærerforeningHusholdnings- og HåndarbejdsskolerneInstitut for MenneskerettighederKLKlagenævnet for vidtgående specialundervisningKonkurrencestyrelsenKøbenhavns KommuneLandsforeningen af 10. klasseskoler i DanmarkLandsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehand-lingstilbud (LOS)Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)Landsorganisationen i Danmark (LO)RigsrevisionenRådet for Etniske minoriteterSkolelederneSkole og SamfundUddannelsesforbundetUngdomsringenUngdomsskolernes UdviklingscenterHøringssvarBemærkningerJaJaJaJaJaNejJaJaJaJaNejNejNej