L 195 - 2008-09 - Bilag 9: Henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Supplerende kommentarer vedr. L 1951) Nulstillingen af PSL § 20 ift. EBL § 5 ALandscentret påpegede i sit høringssvar, at det er et meget væsentligt problem, at der ikke ertaget højde for nulstillingen af PSL § 20 i relation til EBL § 5 A.Af Skatteministeriets kommentarer til Dansk Landbrug fremgår følgende:”Forslaget til lov om ændring af personskatteloven og andre love vil blive justeret, således atdet udtrykkeligt af § 20 fremgår, at reguleringstallet for 2009 med virkning for indkomståret2010 er 100,0. I de tilfælde, hvor reguleringen af beløbssummer sker med en procent svaren-de til stigningen/ændringerne i reguleringstallet fra år til år, herunder i EBL § 5 A, sikres hervedovergangen fra det gældende reguleringstal på 182,7 i 2009 til det nye ”nulstillede” regule-ringstal. Dette teknisk fastsatte reguleringstal har ingen indflydelse på de gældende beløbs-grænser, der anvendes i 2009.”Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 30, at PSL § 20, stk. 3 skal affattes således:”Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009 og 2010.”Skatteministeriets kommentarer og lovforslagets udformning giver anledning til følgendespørgsmål/bemærkninger:Efter Landscentrets opfattelse er problemet vedrørende indekseringsreglen i EBL § 5 A ikkeløst med den foreslåede affattelse af PSL § 20, stk. 3.Landscentret skal derfor kraftigt opfordre til, at der sker en ændret affattelse af EBL § 5 A, så-ledes at der ikke er tvivl om, at indekseringen for perioden fra 1993 til 2010 ikke bliver nulstilletmed den foreslåede affattelse af PSL § 20, stk. 3.Det bemærkes, at der efter Landscentrets opfattelse er behov for egentlig lovbestemmelse,der sikrer indekseringen for perioden 1993-2010.Det er således ikke nok, at Skatteministeriet tilkendegiver, at indekseringen for 1993-2010 ikkenulstilles, da skattemyndighederne og Landsskatteretten/domstolene ikke ubetinget kan for-ventes at følge en sådan tilkendegivelse. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettenskendelse 08-01295 af 28. januar 2009 (SKM2009.220.LSR), hvor Landsskatteretten traf enafgørelse om ophørspension, der var i strid med en udtalelse af 23. september 2005 fra Skat-teministeriets Departement.

2) KompensationsordningenDet angives i kommentarerne til høringssvarene, at kompensationsordningen ikke medføreradministrativt besvær for borgeren. Dette begrundes med, at den beregnes af SKAT.For det første er det et væsentligt retssikkerhedsmæssigt aspekt, at det er muligt at efterprøveSKATs beregning.For det andet giver det administrativt besvær for de personer, der via fx virksomhedsordningenskal disponere indkomsten – herunder skal de tage højde for kompensationsordningen.At man tidligere har lavet besværlige flerårige overgangsordninger gør ikke, at man bør genta-ge det.

3) Nedsættelse af skatten på opsparingLandscentret kan følge lovforslagets argument med at der ikke skal være forskel på, om per-soner der selv kan sammensætte deres aflønning, tager midler ud af et selskab som løn ellerudbytte.I mange tilfælde er der imidlertid ikke de store muligheder for at tage løn ud af selskabet. I detilfælde stiller man med lovforslaget personer der investerer via et selskab dårligere, end per-soner der investerer privat eller via virksomhedsordningen.Der er god ræson i tråden fra tidligere års lovforslag, f.eks. L31 2000/01 og L213 2006/07, hvorman sidestiller investering i et selskab med investering i privat regi eller virksomhedsordnin-gen.Landscentret er enigt i, at i de tilfælde hvor der er tale om en aktiv virksomhed med reel driftkan der være forskel på, om ejeren bliver beskattet efter personskattelovens regelsæt, virk-somhedsskattelovens regelsæt eller tager overskuddet ud som løn eller udbytte.Men der er mange tilfælde, hvor dette ikke er muligt, fordi selskabet ikke kan udbetale løn (el-ler der er begrænsninger i lønudbetalingen), idet ejeren ikke udfører reelt arbejde for selska-bet. Dette er f.eks. tilfældet ved investering i udlejningsejendomme, værdipapirer eller hvisman har afhændet sin virksomhed og har provenuet til at ligge tilbage i sit selskab.De foreslåede ændringer vil derfor have uheldige konsekvenser for forskellige dele af er-hvervslivet, og kan på den måde hindre udbredelsen af selskaber indenfor disse dele af er-hvervslivet.

EksempelA har en udlejningsejendom, som han er blevet beskattet af efter virksomhedsskattelovensregelsæt. Udlejningen har ikke givet det store overskud før renter, så der er ikke opsparet no-gen midler, og A har fået fradrag for samtlige renteudgifter i overskuddet samt evt. hans øvrigepersonlige indkomst.Året inden salget af ejendommen træder han ud af virksomhedsordningen. Det har ingen øko-nomiske konsekvenser, idet der ikke er opsparet overskud i perioden i virksomhedsordningen.Når A sælger ejendommen vil han kun blive beskattet af avancen som positiv kapitalindkomst,altså til ca. 51,5 %.

Bliver han i virksomhedsordningen, kan han opspare overskuddet og hæve op til ca. 400.000kr. til en lav beskatning (ca. 36,5 %).Hvis A i stedet for har haft udlejningsejendommen i et selskab, vil selskabet, når det sælgerejendommen, betale 25 % i skat.Selskabet har ikke mulighed for at udbetale løn til A, idet selskabet nu kun har likvide midler ogikke driver aktiv virksomhed. A skal derfor tage hele provenuet ud til beskatning som aktieind-komst.A vil således kunne tage ca. 50.000 kr. ud årligt til en beskatning på 27 %, mens overskydendeudbytte beskattes med 42 %.A vil altså meget hurtigt betale 56,5 % i marginalskat af sin investering, udelukkende fordi dener foretaget i et selskab i stedet for virksomhedsordningen.Eksemplet kan også bruges i øvrige brancher, hvor hovedaktivet er ejendommen, som f.eks.ved landbrugsdrift, hvor ejendommen er lagt med ind i selskabet.EksempelA har investeret i beviser investeringsselskaber.Når A sælger beviserne vil han blive beskattet af fortjenesten som kapitalindkomst, ligesomden løbende udvikling i investeringsselskaberne er beskattet som kapitalindkomst – altså til enmarginalbeskatning på 51,5 %.Har A haft beviserne i virksomhedsordningen, vil han kunne opspare fortjenesten og efterføl-gende hæve op til ca. 400.000 kr. til en lav beskatning (ca. 36,5 %).Hvis A i stedet for har haft beviserne i et selskab, vil selskabet, når det sælger beviserne, beta-le 25% i skat ligesom den løbende udvikling i investeringsselskaberne beskattes med 25 %.Selskabet har ikke mulighed for at udbetale løn til A, idet selskabet nu kun har likvide midler ogikke driver aktiv virksomhed. A skal derfor tage hele provenuet ud til beskatning som aktieind-komst.A vil således kunne tage ca. 50.000 kr. ud årligt til en beskatning på 27 %, mens overskydendeudbytte beskattes med 42 %.A vil altså meget hurtigt betale 56,5 % i marginalskat af sin investering, udelukkende fordi dener foretaget i et selskab i stedet for virksomhedsordningen.Eksemplet vil også kunne bruges ved investering i andre former for kapitalindkomstbeskattedeinvesteringer.