Svar:

For lønmodtagernes arbejdsudbud er der som udgangspunkt ikke nogen forskel på om real-afkastet efter skat ved ekstra arbejde stiger gennem en nedsættelse af direkte indkomstskat-ter eller via nedsættelse af priserne på de varer og ydelser, der købes af lønnen ved ekstraarbejde.Som udgangspunkt vil man derfor forvente, at forhøjelse af afgifter hvor den umiddelbareprovenueffekt neutraliseres med nedsættelse af skatter med samme fordelingsvirkning ikkepåvirker arbejdsudbuddet netto.Forhøjes forbrugsafgifter således at alle priser stiger lige meget vil det have stort set sammevirkning som en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget med samtidig regulering af beløbs-grænser i indkomstskat og satser for overførelsesindkomst.Ved de tidligere skattesatser var selvfinansieringsgraden ved en nedsættelse af arbejdsmar-kedsbidraget ca. 11 pct. via ændret arbejdsudbud. Det er beregnet under forudsætning af, atarbejdsudbuddet stiger 0,1 pct. hvis realafkastet af ekstra arbejde stiger 1 pct.Det svarer til, at arbejdsudbuddet stiger med i størrelsesordenen 400 fuldtidsstillinger pr. 1mia. kr. i umiddelbart provenutab. Herved er der taget hensyn til, at grønne afgifter påvir-ker andre forbrugere end lønmodtagere samt, at forbruget nu eller siden udgør en faldendedel af indkomsten før skat ved stigende indkomst jf. at skatterne er progressive.Strengt taget kan effekten på arbejdsudbuddet af særlige punktafgifter være væsentlig an-derledes fra punktafgift til punktafgift også selv om fordelingsvirkningerne måtte væreidentiske.Hvis den vare, der er belagt med punktafgiften, i særlig grad forbruges sammen med et stortforbrug af fritid, kan arbejdsudbuddet stige ved højere forbrugsafgifter på denne vare. Somet hypotetisk eksempel kunne der bruges megen fritid på selv at bage, hvor en højere prispå elektricitet vil reducere forbruget af eget bagt brød, og øge forbruget af brød købt hosbageren. Det vil kunne øge arbejdsudbudet.Hvis den vare, der er belagt med punktafgiften, i særlig grad forbruges i stedet for forbrugaf fritid, kan arbejdsudbudet falde uforholdsmæssigt meget ved højere forbrugsafgifter pådenne vare. Som et hypotetisk eksempel kunne der bruges fritid på at fyre med brænde,mens der ikke bruges fritid på at fyre med olie. Ved højere afgift på olie vil flere hushold-ninger fravælge oliefyring og i stedet bruge mere VE samt fritid til at fyre med VE. Det vilreducere arbejdsudbudet.Da der ikke er kendskab til størrelsesorden af disse særlige effekter lægges normalt tilgrund, at virkningen på arbejdsudbuddet af, at priserne stiger som følge af en højere punkt-afgift er de samme som ved en generel ensartet stigning i forbrugerpriserne.

Spørgsmål 27:

Svar: