Spørgsmål 9:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at provenuet fra de foreslåede ændringer afenergiafgifterne (herunder indekseringen) udgør ca 18. mia. kr. Kan ministeren bekræfte, atalene de 3,16 mia. kr. går til finansieringen af nedsættelsen af indkomstskatterne, mens deresterende 14,86 mia. kr. fra energiafgiftsprovenuet (indekseringen) indgår i den almindeli-ge finansiering af statens udgifter og ikke til nedbringelse af indkomstskatterne, og hvorle-des harmonerer det med regeringens definition af skattestoppet?

Svar:

Indekseringen af energiafgifter er ikke et brud på skattestoppet.Skatteomlægningen iforårspakke 2.0er fuldt finansieret målt i varige virkninger eksklusi-ve adfærd. Finansieringsberegningen tager udgangspunkt i forudsætningerne i 2015-planen,som fastlægger grundlaget for regeringens overordnede finanspolitiske prioriteringer. I2015-fremskrivningen er nominalprincippet i skattestoppet indregnet til og med 2015. Efter2015 anvendes neutrale beregningstekniske principper, hvor skattebelastningen er uændret.Forudsætningerne indebærer bl.a., at energiafgifterne efter 2015 beregningsteknisk forud-sættes reguleret med prisudviklingen.Indekseringen af energiafgifterne efter 2015 har således været forudsat i 2015-planen ogtidligere planer. Med forslaget om indeksering vil afgiftslovene nu formelt afspejle det, derhar været forudsat i 2015-planen.Allerede i dag indekseres energiafgifterne til og med 2015. Med skatteaftalen udvides plan-lægningshorisonten for finanspolitikken og samtidigt indarbejdes fortsat indeksering afenergiafgifterne i lovgivningen således, at det ikke fremover er nødvendig at lovgive for atfastholde energiafgifternes reale værdi.Forårspakke 2.0er således samlet set fuldt finansieret målt på de varige virkninger inklusi-ve opfyldelse af forudsætningerne vedr. energiafgifter i 2015-fremskrivningen.EfterForårspakke 2.0står skattestoppet fast. Familier og virksomheder kender nu skatte-og afgiftssystemet og ved hvad satser og grundlag vil være.