1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 221. Den 3. og den 22. april2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behand-ling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at partierne erstærkt kritiske overfor den samlede reform. Skattelettelserne i reformen er fordelt meget skævt ogindebærer, at dem, der tjener mest, også får den langt største del af skattelettelserne - både i kr. ogøre, men også i procent af deres indkomst. Herudover bidrager skattereformen ikke til at løse denøkonomiske krise. Ikke ét eneste job skabes i 2009, da reformen først træder i kraft i 2010. Detteforværres efter Socialdemokratiets og SF's opfattelse af, at underfinansierede skattelettelser er denforkerte medicin, fordi skattelettelser ikke i samme omfang som offentlige investeringer bidrager tilat skabe job på det private arbejdsmarked. Endelig er partierne skeptiske overfor, at der igen skabesusikkerhed om den enkelte danskers skattebetaling mange år frem.

Lovforslaget gennemfører konsekvensændringer i forhold til de ændringer, som regeringen ogDansk Folkeparti har gennemført med Forårspakke 2.0. Da partierne er imod helheden i skattepak-ken, kan partierne naturligvis heller ikke bakke op om de konsekvensændringer, der er en udløber afden samlede pakke.Det bemærkes, at en konsekvens af loven er, at hjemmeserviceordningen udhules yderligere, hvil-ket er i strid med regeringens løfter på området. Det medfører risiko for tab af arbejdspladser ogmere sort arbejde, når hjemmeserviceordningen forringes.Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre havde et stærktønske om at medvirke til at gennemføre en skattereform baseret på et bredt flertal i Folketinget. DetRadikale Venstre fandt, at Skattekommissionens arbejde var et fortrinligt grundlag for forhandlin-gerne. Men efter, at Venstre og Det Konservative Folkeparti var blevet enige om et udspil, lukkedevandene sig. Det Radikale Venstre blev stillet overfor ultimative krav om bl.a. fortsat skattestop.Det Radikale Venstre var rede til at indgå en aftale på helt normale vilkår, hvorefter en indgået afta-le kun kan ændres, hvis forligsparterne er enige, men var ikke rede til at acceptere et skattestop, somDet Radikale Venstre hele tiden har anset for at være skadeligt og uretfærdigt. Derfor blev historienom skattereformen 2009 da også historien om en forspildt mulighed for i en økonomisk krisetid atsamle en bred kreds af Folketingets partier.Det Radikale Venstre har især 3 kritikpunkter i forhold til VKO-aftalen.For det første er den ikke forsvarlig, fordi den ikke er langtidsfinansieret. Der tænkes ikke i førsterække på underfinansieringen de første år, som er ganske stor og som påvirker statsfinanserne be-tænkeligt på et tidspunkt, hvor overskuddet er væk og underskuddet stigende. Der tænkes på denvarige finansiering. Der er i hvert fald et par finansieringsbidrag, der varigt er urealistiske. Det eneer et bidrag på 1,5 mia. kr., som skulle fremkomme ved forenkling m.v. af skatteadministrationen.Skatteministeren er selvsagt forpligtet til til enhver tid at forenkle og effektivisere, men som finan-sieringsbidrag af en skattereform er det uegnet. Det andet er indkomsten ved salg af CO2-kvoter,hvor man anslår, at der kan tjenes 2,4 mia. kr. om året. Det er under udvalgsarbejdet oplyst, at medde nuværende priser er indtægten ca. 1,2 mia. kr.Dertil kommer, at den varige virkning af en række finansieringsbidrag er baseret på usikre skøn.F.eks. er det ganske usikkert, hvad L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-ning varigt kan bidrage med som finansiering. Den varige virkning er anslået til 2,7 mia. kr.For det andet er den ikke fair, og den er ikke forsvarlig i forhold til opsparingen. Skattekommissi-onen foreslog et finansieringsbidrag på ca. 9 mia. kr. ved at nedsætte værdien af rentefradraget -med 3 års forsinkelse og gradvis indfaset. VKO har barberet over halvdelen af dette bidrag væk,hvilket betyder, at tilskyndelsen til at stifte gæld ikke nedsættes nær så kraftigt og dermed ikke bi-drager til en varig styrkelse af betalingsbalancen. Skattekommissionens forslag betød, at menneskermed dyre huse og høje indkomster kom til at yde et bidrag til at finansiere de betydelige skattelet-telser for højindkomstgrupperne. Denne afbalancering mangler i VKO-forslaget, og bl.a. derfor erden ikke fair.For det tredje er den ikke grøn. For Det Radikale Venstre har det været afgørende, at en skattere-form skulle yde et stærkt selvstændigt bidrag til at løse fremtidens klima- og miljkøproblemer. Detsker ikke. For så vidt angår energiafgifterne sker der væsentlige stigninger i afgifterne, men for degrønne afgifter gøres der for lidt med bl.a. det resultat, at CO2-belastningen kun falder med 0,5 mio.tons og ikke med 1,6 mio. tons, som efter Skattekommissionens forslag. Dertil kommer, at de grøn-ne afgifter som resultat af skattestoppet atter fastfryses. I forvejen har skattestoppet medført et årligttab på 9 mia. kr. på de grønne afgifter. Noget af det tabte genvindes, men ikke det hele, og nu fast-fryses de igen.

Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af skattemini-steren stillede ændringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af

mangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):Til § 51)Nr. 5udgår.[Ophævelse af dobbeltregulering af samme bestemmelse]Ny paragraf2)Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 01I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningslo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj2008, foretages følgende ændring:1.I§ 5 A, stk. 1,indsættes efter »fra anskaffelsesåret«: »til indkomståret 2009 ganget med æn-dringen fra indkomståret 2010«.«[Regulering af anskaffelsessummer efter § 5 A, stk. 1]Til § 283)I§ 28indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydendearbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermedrestskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag,som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens § 59. Be-stemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateretfor indkomstårene 2006-2008.«Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.[Reduktion af restskattetillægget ved modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i restskat]4)I§ 28, stk. 5,der bliver stk. 6, indsættes efter »§§ 13-17,«: »01,«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

BemærkningerTil nr. 1I § 1, nr. 44, i lovforslag L 199 – Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andrelove (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefra-drag m.v.) foreslås en nyaffattelse af ligningslovens § 9 C, stk. 4, om gradvis forhøjelse af det sær-lige tillæg på 25 pct. til befordringsfradraget, som er fastsat i § 9 C, stk. 4, for personer med laveindkomster.Af den foreslåede bestemmelses 20. pkt. sammenholdt med ikrafttrædelses- og overgangsbe-stemmelsen i dette lovforslags § 5, stk. 8, ses det, at der ved nyaffattelsen af bestemmelsen også ertaget højde for indførelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov fra indkomståret 2011.§ 5, nr. 5, i nærværende lovforslag går tilsvarende ud på at justere ligningslovens § 9 C, stk. 4,men alene i lyset af indførelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov fra indkomståret 2011.Det foreslås på den baggrund, at forslaget i § 5, nr. 5, i L 197 udgår.Til nr. 2 og 4Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af personskattelovens § 20, stk. 3,hvorefter reguleringstallet med virkning fra 2010 udgør 100,0 for indkomstårene 2009 og 2010, jf. §

1, nr. 30, i forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke2.0 – Vækst, klima, lavere skat) (L 195). Denne bestemmelse sigter mod tilfælde, hvor beløb regu-leres med stigningen/ændringen i reguleringstallet fra år til år, og sikrer, dels at der ikke skal regule-res fra 2009 til 2010, dels overgangen fra det gældende reguleringstal på 182,7 i 2009 til det nyenulstillede reguleringstal i 2010 på 100,0.Med ændringsforslaget præciseres det, at reguleringen efter personskattelovens § 20 af anskaffel-sessummer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, udgør den procentvise ændring ireguleringstallet fra anskaffelsesåret til 2009 ganget med den procentvise ændring fra 2010 til afstå-elsesåret.Eksempel:En ejendom er anskaffet i 2006 og afstås i 2012. Hvis det beregningsteknisk antages, at § 20-reguleringen sker med 3 pct. i 2011 og i 2012, vil den samlede regulering fra 2006 til 2012 udgøre15,6 pct. (ændringen fra 2006 til 2009: 182,7/167,7 = 8,9445 pct. ganget med ændringen fra 2010 til2012: 106,1/100,0 = 6,1 pct.).Det foreslås, at ændringsforslaget vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A tillæggesvirkning fra indkomståret 2010.Til nr. 3Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3.3.1., har Landsskatteretten i en offent-liggjort kendelse fra august 2006 (Skm2006.679.LSR) fastslået, at det er i strid med arbejdsmar-kedsfondsloven og kildeskatteloven, at SKAT automatisk modregner overskydende arbejdsmar-kedsbidrag i restskat med den virkning, at den bidragspligtige ikke får beregnet restskattetillæg afden del af restskatten, der svarer til det godskrevne bidrag.Trods Landsskatterettens afgørelse i sagen er praksis blevet opretholdt, navnlig under hensyn til,at praksis var begunstigende for borgerne, samt at en ændring ville forudsætte omkostningskræven-de ændringer af systemteknisk art.Modregningen blev indført for at servicere borgerne, således at de undgår at skulle huske på –som en frivillig indbetaling efter kildeskattelovens § 59 – at indbetale et beløb svarende til det over-skydende bidrag til udligning af restskatten inden 1. juli for at undgå restskattetillægget på 7 pct.Efter det foreliggende lovforslag vil der fra og med indkomståret 2011 automatisk ske modreg-ning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med slutopgørelsen. I lovforslagets al-mindelige bemærkninger bebudes samtidig et ændringsforslag til nærværende lovforslag, hvorefterder søges tilvejebragt hjemmel for, at modregning med den virkning, at rentetillægget reduceres,også kan ske for indkomståret 2009 og 2010 og tidligere år.Dette ændringsforslag følger op herpå.Forslaget går ud på at indføre hjemmel for SKAT til fra og med indkomståret 2006 til indkomst-året 2010 at foretage modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat medden virkning, at den bidragspligtige ikke får beregnet restskattetillæg af den del af restskatten, dersvarer til det godskrevne bidrag. Dette sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være ind-betalt inden fristen i kildeskattelovens § 59.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 197Bilagsnr.1234567TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren mener, at det er i overensstemmelse med rege-ringens løfte om ikke at forringe hjemmeserviceordningen, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor store skattelettelser det ville udløse, hvis det generellepersonfradrag også var gældende for arbejdsmarkedsbidraget, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor skattelettelsen ville være for den enkelte skatte-yder, hvis det generelle personfradrag også var gældende for arbejds-markedsbidraget, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange skatteydere der i dag betaler arbejdsmarkeds-bidrag, men på grund af personfradraget ikke indkomstskat i øvrigt, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at reglerne er som beskrevet, og atman skattemæssigt har modregning af underskud af virksomhed i løn-indkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor man ikke harmoniserer reglerne så skat og ar-bejdsmarkedsbidrag behandles ens, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at deltagelse i skattearrangementer(10-mandsprojekter, forældrelejligheder o.lign.), hvor der er under-skud i personlig indkomst, der fratrækkes øvrig personlig indkomst(løn, virksomhedsoverskud), giver en større skattebesparelse for dendeltager, der driver selvstændig virksomhed, frem for den skatteyderder er lønmodtager, til skatteministeren, og ministerens svar herpå