Skatteudvalget 2008-09
L 199 Bilag 47
Offentligt
688536_0001.png
688536_0002.png
688536_0003.png
688536_0004.png
J.nr. 2009-311-0028Dato: 19. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andrelove (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dag-plejefradrag og rejsefradrag m.v.).Hermed sendes kommentar til henvendelse af 15. maj 2009 fra KL (L 199- bilag 40).
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen
KL påpeger blandt andet, at justeringen af multimediebeskatningen stadig kan betyde, athjemmehjælpere bliver beskattet af deres arbejdstelefoner, hvis det i lovforslaget angivneeksempel på, at arbejdstelefoner under visse betingelser ikke er omfattet af multimediebe-skatningen, forudsætter, at arbejdstageren er på tilkaldevagt.KL bemærker også, at det i lovforslaget angivne eksempel vedrørende skolelærere, som iny og næ kan låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel, ikke er ad-ministrerbart og ikke svarer til de praktiske forhold i kommunerne, hvor man ofte stiller encomputer til rådighed for hver enkelt lærer. KL finder derfor fortsat, at multimediebeskat-ningen vil have negative konsekvenser for udbredelsen af it i folkeskolen, og at den er imodstrid med regeringens strategi ”IT i folkeskolen” fra august 2003.KL oplyser herudover, at en række kommunale medarbejdergrupper er udstyret med mobil-telefoner, computere og opkoblinger, som er nødvendige af hensyn til det civile beredskabeller tilsyn med miljø, infrastruktur med videre. KL lægger til grund, at for forsvarets med-arbejdere, er sådanne arbejdsredskaber ikke omfattet af multimediebeskatningen, og finder,at det også bør gælde for kommunale medarbejdere i beredskabet og på tilkaldevagt.På baggrund heraf foreslår KL, at lovforslaget udbygges med en undtagelsesbestemmelsefor den offentlige sektor, hvorefter arbejdsredskaber, der ellers ville være omfattet af mul-timediebeskatningen, undtages, hvis arbejdsredskaberne er nødvendige for at løse arbejds-opgaverne på et givet område og arbejdsredskaberne ikke anvendes privat.KL påpeger, at kommunerne ikke – i modsætning til private arbejdsgivere - kan videreførefordyrelser til kunderne via prisstigninger. Hvis medarbejderne i kommunerne stiller kravom lønkompensation kan kommunerne således kun vælge mellem enten at opgive digitali-seringen og dermed sænke serviceniveauet eller omprioritere kommunens budget for at fin-de midlerne og dermed sænke serviceniveauet på et andet område.
Hertil bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti, som KL bemærker, efter høringen aflovforslaget har justeret multimediebeskatningen på to punkter: Det skattepligtige beløb ernedsat fra 5.000 kr. til 3.000 kr. og rådighedsbegrebet, der fastlægger, hvornår man er om-fattet af multimediebeskatningen, er blevet præciseret. Med disse justeringer synes jeg, at vier kommet frem til en meget rimelig ordning, som tager højde for kritikken af det oprinde-lige lovforslag.Der er dog ikke – som man kan få indtryk af i medierne - tale om, at vi har undtaget visseerhvervsgrupper såsom hjemmehjælpere og lærere for multimediebeskatningen. I stedet erder i lovforslaget givet eksempler på, i hvilke tilfælde, en arbejdstager ikke anses for at ha-ve privat rådighed over multimedier og dermed ikke er omfattet af multimediebeskatnin-gen.Et af eksemplerne på, at formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræf-tes, selvom den tages med hjem på bopælen, er de tilfælde, hvor brugen af telefonen ernødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love er-klæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendeserhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det eren forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervs-mæssigt. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefongælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetad-gang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specifi-cerede lister over telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendeserhvervsmæssigt – dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller in-Side 2
ternetadgang. Som det i øvrigt fremgår af lovforslaget og kommentarerne, er grænsernemellem de forskellige multimedier ikke entydige. I denne sammenhæng omfatter en telefonsåledes også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender-og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér, smartphones og lignende.Jeg kan berolige KL med, at det i ovennævnte eksempel ikke er en betingelse, at medarbej-deren er på tilkaldevagt. Det i lovforslaget angivne ”tilkaldevagt” i parentes er her et ek-sempel på en situation, hvor en erhvervsmæssig telefon kan være nødvendig for at udførearbejdet. Er der en arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager får stillet en mobilte-lefon til rådighed fordi arbejdsgiveren, kunder m.v., skal kunne komme i kontakt med ar-bejdstageren i og uden for almindelig arbejdstid, er betingelsen om nødvendighed opfyldt.Med hensyn til det i lovforslaget angivne eksempel på lærere, der i ny og næ låner en afskolens computere med særligt programmel, vil jeg bemærke, at den situation, der er skitse-ret i lovforslaget, tager stilling til en konkret henvendelse fra IT-vejlederforeningen til un-dervisningsministeren, og er taget med for at understrege, at der helt undtagelsesvist kanvære eksempler på, at et multimedie ikke er stillet direkte til rådighed for en arbejdstager,og at vedkommende ikke er omfattet af multimediebeskatningen, selvom multimediet tagesmed hjem.Jeg kan ikke se, at multimediebeskatningen, som KL anfører, kan have negative konse-kvenser for udbredelsen af it i folkeskolen eller er i strid med regeringens mål om øget brugaf it i folkeskolen.Multimediebeskatningen er ikke en beskatning af anvendelse af it i undervisningen. Det ermeget vigtigt, at børn, unge og deres lærere har adgang til og kan anvende it-udstyr på sko-lerne. Det ændrer vi selvfølgelig ikke ved.Multimediebeskatningen er heller ikke en skat på arbejdsredskaber, som KL anfører, menen skat på privat rådighed over nogle goder, som repræsenterer en relativ stor økonomiskværdi. Med nedsættelsen af det skattepligtige beløb til 3.000 kr. betyder multimediebeskat-ningen, at de fleste vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat om året – ca. 102 kr. om måneden -for at have computer, internetadgang eller telefon til privat rådighed. For topskatteydere erskatten knap 1.700 kr. Det synes jeg er en meget rimelig beskatning – for de flestes ved-kommende ligger beskatningen pænt under, hvad det vil koste selv at skulle købe et ellerflere multimedier.Det forhold, at lærere er nødt til at forberede sig hjemme, er ikke anderledes end for andrelønmodtagergrupper med hjemmearbejdspladser. Grunden til, at man får computer og evt.internetadgang stillet til rådighed i hjemmet af sin arbejdsgiver, er jo for de flestes ved-kommende, at de undertiden eller ofte har brug for at arbejde hjemmefra. Det ændrer dogikke ved, at det samtidigt er muligt at bruge computeren eller internettet til privat brug.Jeg synes også, at det overses, at kontakt med private virksomheder og offentlige myndig-heder i dag i privat regi ofte forudsætter computer og internetadgang. Med andre ord råderde fleste husstande i dag over en eller flere computere og internet, fordi det er nødvendigteller nemmest, når der skal betales private regninger, købes billetter til koncerter eller fore-stillinger, ansøges om institutionsplads, indskrives børn på skoler eller shoppes.Det fører mig også til at påpege, at lærerne jo kan undgå multimediebeskatningen, hvis deanvender deres egen private computer til at forberede sig på i hjemmet, eller hvis de vælgerat forberede sig på skolen og dermed fravælger den fleksibilitet, der ligger i at kunne arbej-de hjemme. Det er et valg, den enkelte må træffe.Med hensyn til KL´s oplysninger om kommunalt beredskab og tilsyn, vil jeg bemærke, atder ikke, som KL lægger til grund, er givet undtagelse for forsvarets medarbejdere i relati-Side 3
on til multimediebeskatningen. Som nævnt ovenfor er der ikke, som man kan få indtryk af imedierne – også i relation til forsvarets medarbejdere - tale om at undtage visse erhvervs-grupper for multimediebeskatningen.Eksemplet om arbejdstelefoner, som er nævnt ovenfor, kan være relevant for de af forsva-rets ansatte, som udstyres med en tjenestetelefon, som kun må anvendes erhvervsmæssigt.Hvis forsvarets ansatte opfylder de ovenstående betingelser, vil de ikke blive omfattet afmultimediebeskatningen for så vist angår tjenestetelefonerne.Endelig vil jeg bemærke, at jeg ikke finder anledning til at udbygge lovforslaget med enbestemmelse, der undtager offentlige ansatte for multimediebeskatningen som foreslået afKL, og jeg kan heller ikke se, at multimediebeskatningen vil udgøre en hindring i forholdtil en fleksibel opgavevaretagelse på det offentlige område.
Side 4