Skatteudvalget 2008-09
L 202 Bilag 10
Offentligt
677435_0001.png
677435_0002.png
677435_0003.png
J.nr. 2009-511-0038Dato: 4. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven ogforskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning m.v.).Hermed sendes i 5 eksemplarer supplerende bemærkninger til høringssvarfra Skatterevisorforeningen vedrørende ovennævnte lovforslag.
Kristian Jensen
/Kaj-Henrik Ludolph

Henvendelsen:

Skatterevisorforeningens høringssvar af 26. marts 2009 indeholder bl.a. kommentarer tilforslaget om at afskaffe adgangen til omkostningsgodtgørelse for selskaber, fonde m.fl. ogsamtidig indføre fradragsret for udgifter til skattesager. Skatterevisorforeningen påpeger, atændringen med hensyn til fradragsret ikke kun vedrører omkostninger, som selskabernehidtil har kunnet få omkostningsgodtgørelse for, men også spørgsmålet om, hvorvidt der erfradrag for udgifter til revisor- og advokatbistand i forbindelse med skattesager, mens de erunder behandling ved SKAT. Skatterevisorforeningen påpeger i den forbindelse, at der børtages udtrykkelig stilling til, om den praksis, der er fastslået ved dommen offentliggjort iSKM2008.941VLD, fortsat er gældende, og herunder om praksis skal være den samme forpersoner og for selskaber.

Kommentar:

I høringsnotat vedrørende lovforslaget er det oplyst, at både selskaber og personer fortsathar fradragsret for udgifter til skattesager i det omfang der fremgår af dommen iSKM2008.941VLD. Denne oplysning kan uddybes således:Efter de gældende regler kan udgifter til bistand i skattesager ikke fradrages ved indkomst-opgørelsen. Dette har sammenhæng med, at de fleste udgifter til bistand i skattesager i ste-det berettiger til omkostningsgodtgørelse.Ved lovforslaget foreslås bestemmelsen om, at der ikke er fradragsret for udgifter til bi-stand i skattesager, ophævet. Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 1 (ligningslovens § 7Q, stk. 1), og bemærkningerne hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit3.6. Bestemmelsen foreslås omformuleret, så den alene indeholder den begrænsning, at derikke er fradragsret for udgifter, som berettiger til omkostningsgodtgørelse. Bestemmelsener altså slet ikke relevant for selskaber.De gældende regler har givet anledning til en vis tvivl om, hvornår man kan sige, at enskattesag er opstået. Erhvervsdrivende, såvel selskaber som personligt erhvervsdrivende,har fradragsret for f.eks. revisorbistand til udarbejdelse af regnskaber, herunder også selv-angivelse og tilvejebringelse af dokumentation i forbindelse hermed. Dette fremgår bl.a. afdommen i SKM2008.941VLD.Dommen handler imidlertid om udgifter, der er afholdt i perioden inden SKAT har udar-bejdet en ”agterskrivelse”, dvs. et forslag til sagens afgørelse. Dommen omhandler ikkespørgsmålet, om der er fradragsret for revisorudgifter forbundet med tilvejebringelse afyderligere materiale, som ”agterskrivelsen” giver anledning til. I den skatteretlige teori erdet diskuteret, om der er et ”hul” mellem fradragsretten og omkostningsgodtgørelsen, såle-des at udgifter, der er afholdt i perioden mellem ”agterskrivelsen” og SKATs afgørelse(skatteansættelse), hverken er fradragsberettigede eller omkostningsgodtgørelsesberettige-de. Det står fast, at omkostningsgodtgørelse først kan opnås i forbindelse med, at sagen på-klages.Lovforslaget betyder, at det ovenfor omtalte ”hul” vil forsvinde.For selskabers vedkommende vil der således være fradragsret for udgifter, uanset hvornår iskattesagens forløb udgiften afholdes. For personligt erhvervsdrivende vil der være fra-dragsret frem til det tidspunkt, hvor der foreligger en afgørelse fra SKAT, som påklagesmed den følge, at der opnås ret til omkostningsgodtgørelse.Lovforslaget betyder således en ændring af retstilstanden i retning af større tidsmæssig ud-bredelse af fradragsretten både for selskaber og personligt erhvervsdrivende.
Side 2
Skatteministeriet er dog af den opfattelse, at ændringen reelt har begrænset betydning, idetdet ovenfor omtalte ”hul” mellem fradragsret og omkostningsgodtgørelse i forvejen er ble-vet indsnævret gennem den praksis, der har udviklet sig efter de gældende regler.Sammenfattende i forhold til Skatterevisorforeningens høringssvar er det derfor Skattemi-nisteriets opfattelse, at i det omfang den omtalte dom udlægges sådan, at der er et ”hul”mellem fradragsret og omkostningsgodtgørelse efter gældende regler, så kan praksis ikkevidereføres efter lovændringen, hverken for selskabers eller for personligt erhvervsdriven-des vedkommende. For personligt erhvervsdrivende ophører fradragsretten dog, når rettentil omkostningsgodtgørelse indtræder.
Side 3