L 202 - 2008-09 - Bilag 12: Henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Supplerende tekniske kommentarer vedr. L 2021) Genanbringelse - interessentskaberAf Skatteministeriets kommentarer til Dansk Landbrug fremgår følgende:”Der ses ikke at være et tilsvarende problem for så vidt angår interessentskaber, idet ejerenkan genanbringe i sin ideelle anpart.”Skal dette forstås således, at der kan ske genanbringelse i hele anskaffelsessummen for enlandbrugsejendom (bortset fra stuehuset), hvis ejendommen bortforpagtes til et interessent-skab, hvori ejeren deltager?

2) Genanbringelse – ikrafttrædelseAf Skatteministeriets kommentarer til Dansk Landbrug fremgår følgende:”Ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget er nu ændret og præciseret.”Af lovforslagets § 22, stk. 4 fremgår det, at skærpede genanbringelsesregler skal have virkningfor genanbringelser, hvor den afståede ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere, ellerden erhvervede ejendom er erhvervet den 22. april 2009 eller senere.Af bemærkningerne til § 22, stk. 4 fremgår endvidere:”Forslaget betyder således, at der kun kan ske genanbringelse i de ejendomme, der er omfat-tet af stramningerne, hvis-Den gevinst, der ønskes genanbragt vedrører en fast ejendom, der er afstået inden den 22.april 2009, og-den ejendom, som gevinsten ønskes genanbragt i, er erhvervet før den 22. april 2009, elleraftale om ombygning, nybygning eller tilbygning på en fast ejendom er endelig indgået førden 22. april 2009.”Skatteministeriets kommentarer og bemærkningerne til lovforslaget giver anledning til følgendespørgsmål/bemærkninger:Landscentret er bekendt med tilfælde, hvor der i 2008 er købt en ejendom, hvori der skullegenanbringes avance fra en bortforpagtet landbrugsejendom, der blev sat til salg i 2008.Blandt andet som følge af finanskrisen er den bortforpagtede ejendom endnu ikke solgt pr. 22.Økonomi, Udkærsvej 15, 8200 Århus N ¶ Tlf 87 40 50 00 ¶ Fax 87 40 50 10

april 2009. Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende udformning, vil der således ikke kunneske genanbringelse, hvis den bortforpagtede ejendom bliver solgt i løbet af 2009.Landscentret finder det uhensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ikke tager højdefor, at genanbringelsesreglerne ikke kun omfatter én, men to dispositioner (i vilkårlig rækkeføl-ge):--Salg af fast ejendomKøb af fast ejendom eller ombygning mv. af fast ejendom.

3) Genanbringelse – udlejning til selskabAf Skatteministeriets kommentarer til Dansk Landbrug fremgår følgende:”Bestemmelsen om at udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsvirksomhed vil ikkegælde, hvis udlejningen sker til et selskab, hvori ejeren af ejendommen og dennes ægtefælledirekte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ophører den bestemmende indflydelse iselskabet, vil den anbragte fortjeneste blive beskattet.”I det fremsatte lovforslag er der indsat en bestemmelse, svarende til dette. Skatteministerietskommentarer og det fremsatte lovforslag giver anledning til følgende spørgs-mål/bemærkninger:a) Efter Landscentrets opfattelse bør personkredsen være den samme som i aktieavan-cebeskatningslovens § 4, stk. 2, og ikke kun ejeren og ejerens ægtefælle. Den i lovfors-laget nævnte passus”direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse”bør selvføl-gelig bevares.b) Ved ophør af bestemmende indflydelse skal den genanbragte fortjeneste ifølge lovfors-laget beskattes. Ændringer i vedtægter, aktionæroverenskomster, pantsætning af aktiermv. vil formentlig være situationer, der kan udløse en sådan beskatning. Landscentretfinder en sådan drastisk bestemmelse uhensigtsmæssig. I stedet kunne der indføresen tidsbegrænset værnsregel, der løber frem til udløbet af det følgende indkomstår.

4) Genanbringelse – bestemmende indflydelseAf bemærkningerne til § 5, nr. 5 og 7 fremgår:”Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, vil den genanbragte fortjeneste blive be-skattet i det indkomstår, hvor den bestemmende indflydelse ophører. De generelle successi-onsregler i kildeskatteloven og i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse i den nævntesituation.”Bemærkningerne til lovforslaget giver anledning til at spørge, hvad der menes med bemærk-ningerne om successionsreglerne? Det er jo ikke kun ved afståelse af aktier, at der kan skeændring af omfanget af indflydelse.

5) Genanbringelse – udstykningAf Skatteministeriets kommentarer til Dansk Landbrug fremgår følgende:”Forslaget har ikke sammenhæng til de øvrige ændringer i lovforslaget. SKAT har dog oplyst,at den nævnte pjece vil blive revideret. Af den nye pjece vil fremgå, at fortjenesten ved denævnte overdragelser fremover vil blive anset for at være omfattet af parcelhusreglen, såledesat de kan ske skattefrit.”Skatteministeriets kommentarer giver anledning til at spørge, hvorfor det alene er med fremti-dig virkning, at overdragelserne vil blive anset for omfattet af parcelhusreglen? Da reglerneikke er ændret på dette område, må der da være tale om, at det altid har været sådan, at dervar skattefrihed efter parcelhusreglen i de pågældende situationer.

6) DatterselskabsaktierDet er på nuværende tidspunkt fuldt lovligt at lave koncernstrukturer som ”omvendte juletræ-er”, uden det får skattemæssige konsekvenser, så der ses ikke at være tale om en omgåelseaf de gældende regler.Når man ser på hensynet bag de netop gennemførte nedsættelser af ejerandele for at kunnemodtage skattefrie udbytter (10% fra og med 2009), hvor man jo har haft mulighed for at til-passe sig de på tidspunktet gældende regelsæt, virker det ikke hensigtsmæssigt at gennemfø-re en sådan ændring året efter nedsættelsesperioden er endelig gennemført.Den store gruppe – fortrinsvis investorer i udenlandske projekter som f.eks. større landbrug,vindmøller, solenergi m.v. – som har etableret sig med udgangspunkt i de muligheder der ek-sisterer indenfor den nuværende lovgivning, bør ikke rammes af denne ændring.Det virker uhensigtsmæssigt, at man på den måde vil ramme investorer som har været med tilat fremme brugen af alternativ energi både i Danmark og i udlandet, samt investorer som harsat mange ting i gang i hovedsageligt de nye EU-lande. En af metoderne til at skaffe kapital tildisse projekter har jo netop været den lovlige mulighed med skattefrie udlodninger og skift iinvestorkredsen. Den foreslåede ændring kan være medvirkende til at sådanne projekterfremover ikke kan gennemføres, hvilket vil være en uhensigtsmæssig konsekvens. Det kanikke være hensigtsmæssigt, at danske investorer ikke længere har mulighed for at være en delaf udviklingen i de nye EU-lande samt udviklingen af alternativ energi indenfor EU.Hvis det ikke kan gennemføres, at disse strukturer helt undtages, burde de i det mindste ikkerammes allerede fra 2010, men med et senere ikrafttrædelsestidspunkt eller en overgangsord-ning. På den måde vil man give disse strukturer mulighed for at disponere – igen indenfor lo-vens rammer, så det afbøder virkningen af den foreslåede lovændring.

”Porteføljeaktier, der har været ejet i 3 år eller mere, ville derimod være skattefrie efter gæl-dende regler, hvis de blev afstået ved overgangen til de nye regler. Det foreslås derfor, at dis-se aktier skal anses for at være anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret2010. Herved sker der ikke beskatning af avancer, der kunne være realiseret skattefrit”.Vil det være muligt at give et skøn over, hvor mange selskaber, der har avancer på aktier købtfor mere end 3 år siden?Det vil være de færreste selskaber, der har avancer på nuværende tidspunkt og formentligogså ved begyndelsen af indkomståret 2010. De fleste selskaber har på nuværende tidspunktvoldsomme tab, og beholder aktierne udelukkende med forventning om kommende stigninger.Hvis man sætter indgangsværdien på den del af porteføljeaktierne, som kunne være afståetskattefrit efter de tidligere regler, til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, vilmange selskaber få en lavere indgangsværdi end deres oprindelige anskaffelsessum. De vilderfor have et urealiseret tab, som de aldrig får anvendt, og samtidig efterfølgende blive be-skattet af en fortjeneste (urealiseret eller realiseret), som de reelt ikke har haft, idet aktierne imange tilfælde stadig vil have en kurs under den oprindelige anskaffelseskurs.Indgangsværdien burde i stedet være det største beløb af enten handelsværdien ved begyn-delsen af indkomståret 2010 eller den oprindelige anskaffelsessum. På den måde tilgodeserman både det formentlig lave antal selskaber, som vil have skattefrie avancer men samtidig deselskaber, som har store urealiserede tab ved begyndelsen af indkomståret 2010.

§ 11, nr. 3 og 4:Den nye bestemmelse henviser vedrørende lagerprincippet til KGL § 33. Det betyder, at der ertale om et fuldt lagerprincip. Det må betyde, at omkostningerne kan medtages fuldt ud i år 1, jf.herved også svaret s. 96 i bilaget med høringssvar. Dette medfører, at der godt nok er tale om,at lagerprincippet fremover kan vælges for 2 ud af de 3 tidligere tilfældegrupper. Men at derogså sker en ændring i, hvordan lagerprincippet skal opgøres. Man overgår således fra et del-vist lagerprincip til et fuldstændigt lagerprincip, idet lagerprincippet fremover også skal brugespå omkostningerne. Dette bør også fremgå af bemærkningerne, der kun omtaler børskursæn-dringer og valutakursændringer.