1) Genanbringelse – interessentskaber

Der spørges om der kan ske genanbringelse i hele anskaffelsessummen for en landbrugs-ejendom (bortset fra stuehuset), hvis ejendommen bortforpagtes til et interessentskab, hvoriejeren deltager?Hertil skal bemærkes, at ejeren af en erhvervsejendom kan genanbringe fortjenesten vedsalg af ejendom i sin andel af en ejendom ejet af et interessentskab, hvis betingelserne forgenanbringelse i øvrigt er opfyldt.

2) Genanbringelse – ikrafttrædelse

Landscentret finder det uhensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ikke tager højdefor, at genanbringelsesreglerne ikke kun omfatter én, men to dispositioner (i vilkårlig ræk-kefølge):- Salg af fast ejendom- Køb af fast ejendom eller ombygning mv. af fast ejendom.Som lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er udformet, finder Landscentret, at der vilvære tale om en form for lovgivning med tilbagevirkende kraft.I ikrafttrædelsesbestemmelsen er bestemt, at ændringerne har virkning for genanbringelser ifast ejendom, hvor1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere, eller2) den erhvervede fast ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning, eller tilbygning ererhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.Jeg ikke finder grundlag for at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen. Med det tidlige virk-ningstidspunkt undgås, at ejere fremrykker genanbringelse af en fortjeneste ved afståelseeller køb af ejendomme, der ikke længere kan genanbringes i. Derved undgås, at der kanske hamstring af genanbringelser.Der er heller ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Hvis ejeren har solgt enerhvervsejendom og købt en ny erhvervsejendom inden lovforslagets fremsættelse, påvir-kes dispositionen ikke af lovforslaget.

Jeg er ikke enig med Landscentret.Ved høringen af det oprindelige lovforslag gav bl.a. Dansk Landbrug udtryk for, at det ikkevar rimeligt, at der ikke kan genanbringes i den situation, hvor driften af landbrugsvirk-somheden foregår i et produktionsselskab.Jeg var enig i dette synspunkt. Det bør ikke være afgørende, om den erhvervsmæssige virk-somhed foregår i personlig form eller selskabsform.Jeg valgte derfor at ændre lovforslaget, således at der kan genanbringes i en fast ejendom,der udlejes til et selskab, hvori ejeren og dennes ægtefælle har direkte eller indirekte be-stemmende indflydelse.Når jeg valgte at begrænse personkredsen til ejer og ægtefælle, var det fordi brugen af sel-skabet var et alternativ til, at ejeren direkte drev landbrugsvirksomheden i personlig form.Hvis forslaget fra Landscentret følges og personkredsen også udvides til børn, børnebørnog bedsteforældre, vil dette få en helt anden karakter end den tiltænkte.Det er en betingelse, at ejendommen skal anvendes erhvervsmæssigt ligesom de andreejendomme, der kan genanbringes i. Ophører den bestemmende indflydelse, beskattes dengenanbragte fortjeneste i det indkomstår, hvor den bestemmende indflydelse ophører.Landscentret finder, at en sådan drastisk bestemmelse er uhensigtsmæssig. I stedet kunneder indføres en tidsbegrænset værnsregel, der løber frem til udløbet af det følgende ind-komstår. Det fremhæves, at ændringer i vedtægter, aktionæroverenskomster, pantsætning afaktier mv. vil kunne være situationer, der kan udløse en sådan beskatning.Heri er jeg heller ikke enig med Landscentret. Baggrunden for at tillade genanbringelse iselskaber er som nævnt at selskabet skal være et alternativ til at drive virksomheden i per-sonlig form. Hvis denne betingelse ikke længere er opfyldt, finder jeg det rimeligt at be-skatte den genanbragte fortjeneste.

4) Genanbringelse – bestemmende indflydelse

Landscentret spørger om, hvad der menes med bemærkningen om, at de generelle successi-onsregler i kildeskatteloven og i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse.Dertil skal bemærkes at der alene er tale om en serviceoplysning, der fremhæver at de al-mindelige successionsregler finder anvendelse i det omfang, betingelserne er opfyldt. Derer ikke særlige successionsregler i den nævnte situation.

5) Genanbringelse – udstykning

Landscentret har i forbindelse med afgivelse af høringssvaret spurgt til oplysninger i en afSKAT udarbejdet pjece om parcelhusreglen. De nævnte regler er ikke omfattet af lovfors-laget.Det drejer sig om fortolkningen af den såkaldte 1.400 m2– regel. Det fremgik af kommenta-ren, at SKAT oplyste, at den nævnte pjece vil blive revideret. Af den nye pjece ville frem-gå, at fortjenesten ved de nævnte overdragelser fremover vil blive anset for at være omfattetaf parcelhusreglen.Landscenteret spørger om det kun gælder fremtidige ændringer.

6) Datterselskabsaktier

Landscentret anfører, at det på nuværende tidspunkt er fuldt lovligt at lave koncernstruktu-rer som ”omvendte juletræer”, og den store gruppe – fortrinsvis investorer i udenlandskeprojekter som f.eks. større landbrug, vindmøller, solenergi m.v. – som har etableret sig medudgangspunkt i de eksisterende muligheder inden for den nuværende lovgivning, bør ikkerammes af denne ændring. Alternativt bør disse eksisterende strukturer ikke rammes allere-de fra 2010 eller have en anden form for overgangsordning.Hertil bemærkes, at værnsreglen vedrørende ”omvendte juletræer” skal forhindre, at manindskyder et eller flere mellemholdingselskaber med det formål at opnå skattefrie udbytterfra et selskab, som aktionærselskabet ellers ikke kunne modtage skattefrie udbytter fra. Derer således tale om selskaber, som er indskudt uden en reel forretningsmæssig begrundelse.Jeg mener ikke, at der er beskyttelsesværdige hensyn, der kan begrunde, at man skal tilladedenne udnyttelse af reglerne videreført i en overgangsperiode.

7) Porteføljeaktier

Landscentret anfører, at hvis man sætter indgangsværdien på den del af porteføljeaktierne,som kunne være afstået skattefrit efter de tidligere regler, til handelsværdien ved begyndel-sen af indkomståret 2010, vil mange selskaber få en lavere indgangsværdi end deres oprin-delige anskaffelsessum. Selskaberne vil derfor kunne blive beskattet af en fortjeneste, somde aldrig har haft.Landscentret foreslår, at indgangsværdien i stedet ansættes til det største beløb af handels-værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og den oprindelige anskaffelsessum.Jeg henviser i den forbindelse til min kommentar til henvendelsen fra Novo (L 202 – bilag14).

8) Lagerprincippet

Landscentret anfører, at overgangsreglerne om opretholdelse af lagerprincippet for hen-holdsvis investeringsforeningsbeviser og fordringer og gæld i fremmed valuta, der er er-hvervet eller påtaget inden udløbet af indkomståret 2009, bør forenkles. Det vil være be-sværligt for de berørte personer, hvis de skal anvende to forskellige principper for sammetype af beviser og to forskellige principper for samme type af fordringer/gæld.Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte et ændringsforslag, således at lovforslagets § 22,stk. 12 og § 22, stk. 15 udbygges med en regel om, at de berørte personer i forbindelse medselvangivelsen for indkomståret 2010 kan vælge i stedet at anvende realisationsprincippetved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende investeringsforeningsbeviser og fordrin-ger og gæld i fremmed valuta.Til det anførte om ændringen af kursgevinstlovens § 25 og overgang fra delvis til fuldt la-gerprincip og medtagelse af omkostninger, skal bemærkes, at der må foreligge en misfor-ståelse.Side 4

I den gældende kursgevinstlovens § 25, stk. 2 er lagerprincippet defineret med en henvis-ning til kursgevinstlovens § 33, stk. 1. Ved forslaget til nyaffattelse af kursgevinstlovens §25, stk. 2 er lagerprincippet ligeledes defineret med en henvisning til kursgevinstlovens §33, stk. 1. Når der i stk. 2 er angivet en definition af lagerprincippet, indebærer dette auto-matisk, at det er den samme definition, der gælder de øvrige steder i § 25, hvor dette begreber anvendt. Det er således den samme forståelse af begrebet, der er gældende i det foreslåe-de nye stk. 4 og 5 i kursgevinstlovens § 25.Ved anvendelse af realisationsprincippet indgår omkostninger ved opgørelse gevinst og tab.Dette gælder tilsvarende, når man anvender lagerprincippet. Dette er gældende ret, og detteændrer lovforslaget ikke på. De omkostninger, der kan medregnes, er naturligvis kun deomkostninger, der er direkte knyttet til den avanceopgørelse, der foretages under anvendel-se af lagerprincippet. Heller ikke dette ændres der på ved nærværende lovforslag.Med andre ord – der er kun et lagerprincip og det er det lagerprincip, der er defineret ikursgevinstlovens § 33.Det er endelig opfattelsen, at det med den nye formulering af kursgevinstlovens § 25, stk. 2fremgår tilstrækkeligt klart, at synsvinklen er kreditorsiden. Anvendelsen af ordet obligati-on indikerer, at der er tale om en fordring.

Dansk Landbrugsrådgivning

Kommentar: