L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven ogforskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning m.v.)Hermed sendes kommentarer til henvendelse af 6. maj 2009 fra Erik RayLarsen (L 202 – bilag 18).

Henvendelsen:

Erik Ray Larsen påpeger indledningsvis, at de gældende regler blev indført af den nuvæ-rende regering tidligt i dens embedsperiode med det formål at styrke retssikkerheden. Der-efter stiller Erik Ray Larsen en række spørgsmål til skatteministeren:

Er skatteministeren enig i, at den foreslåede lovændring udgør en forringelse i forhold til deselskaber m.v., der berøres?

Er skatteministeren enig i, at de selskaber m.v., der berøres af den foreslåede lovændring,og som antager sagkyndig juridisk bistand til førelse af en sag ved Landsskatteretten, risi-kerer at stå tilbage med et økonomisk tab, selv om sagen vindes fuldt ud eller i overvejendegrad?

Er skatteministeren enig i, at de berørte selskaber m.v. efter den eksisterende omkostnings-godtgørelsesordning friholdes for udgifter til sagkyndig juridisk bistand til sagens førelsefor Landsskatteretten, hvis sagen vindes i overvejende grad? Er skatteministeren enig i, atden foreslåede ordning indebærer, at de berørte selskaber m.v. reelt selv betaler 75 % afrådgiverudgifterne til sagens førelse ved Landsskatteretten, idet den skattemæssige værdi affradragsretten alene udgør 25 %?

Er det skatteministerens opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt ubetænkelig at(gen)indføre en ordning, hvor skatteyderen risikerer at stå tilbage med et økonomisk tabved at føre en sag ved Landsskatteretten, selv om sagen vindes fuldt ud eller i overvejendegrad af skatteyderen?

Er det skatteministerens opfattelse, at der ikke findes mindre indgribende foranstaltningertil at imødegå det misbrug, der angiveligt finder sted efter de eksisterende regler, og somangiveligt ligger til grund for lovforslaget?

Ad første spørgsmål: I og med at lovforslaget er et finansieringselement i Forårspakke 2.0,og at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 4, at der forventes et provenu på 40mio.kr. årligt i form af lavere samlede udbetalinger af omkostningsgodtgørelse, er jeg i sa-gens natur enig i, at nogle vil få udbetalt mindre, end de ville have fået, dersom de gælden-de regler var fortsat.

Ad andet spørgsmål: Jeg mener, at et selskab, der overvejer at indbringe en sag for Lands-skatteretten og at antage sagkyndig bistand hertil, har anledning til at afstemme det forven-tede ressourceforbrug med sagsgenstandens størrelse. Selskabet er dermed ligestillet medselskaber, der overvejer at indbringe en sag for andre administrative klageorganer.

Ad tredje spørgsmål: Jeg er enig i, at de nuværende omkostningsgodtgørelsesregler inde-holder en regel om, at omkostningsgodtgørelsen udgør 100 pct. af udgifterne til sagkyndigbistand, når et selskab får medhold fuldt ud eller i overvejende grad. Jeg er også enig i, atden skattemæssige værdi af et fradrag i skattepligtig indkomst for et selskab er 25 pct.

Ad fjerde spørgsmål: Som det fremgår af mit svar på det første spørgsmål, foregiver jeg ik-ke, at lovforslaget er til fordel for selskaberne. Jeg mener dog ikke, at en genindførelse afde vilkår, der hele tiden har eksisteret for så vidt angår sagsførelse ved andre administrativeklageorganer, udgør en afgørende forringelse af selskabernes retssikkerhed.

Ad femte spørgsmål: Jeg bemærker, at høringsrunden har illustreret, at det er kendt i rådgi-verbrancherne, at et misbrug af den karakter, der er beskrevet i lovforslagets bemærkninger,faktisk finder sted i et ikke nærmere angivet omfang. Jeg mener ikke, at der foreligger rea-listiske alternative muligheder for at imødegå et sådant misbrug. Ordninger, der ville inde-bære en uforholdsmæssig administrativ belastning af såvel selskaberne som SKAT, kan ef-ter min opfattelse ikke komme på tale.

Henvendelsen:

Kommentarer: