DVCAs henvendelse vedrører tre punkter – realisationsbeskatning af carried interest, per-sonkredsen i ligningslovens § 16 I og substansreglen i aktieavancebeskatningslovens §§ 4Aog 4 B.

A. Realisationsbeskatning af carried interest

Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren endelig erhverver ret tilmerafkastet. Hvornår der opnås endelig ret til merafkastet, afgøres ud fra de almindeligeretserhvervelsesprincipper.Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandlespå samme måde som interessentskaber. Højesteret har i SKM2003.389.HR taget stilling tilretserhvervelsen i interessentskaber:”Pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhviler interessen-terne direkte, og interessenterne er derfor som udgangspunkt skattepligtige afderes andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhververendelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet. Beskatningen hosinteressenterne udskydes ikke, selv om overskuddet som led i en sædvanligregnskabsprocedure - først bliver opgjort, fordelt og udbetalt til interessenter-ne efter udgangen af indkomståret.Overskudsfordelingen i interessentskabet X var tilrettelagt således, at en delblev fordelt på grundlag af faste objektive kriterier og en anden del som "in-dividuelle vederlag" på grundlag af skønsprægede kriterier efter en konkretudmøntning, der blev besluttet af interessenterne hvert år efter udgangen afindkomståret. Det forhold, at en del af overskuddet på denne måde blev for-delt ved beslutning efter udgangen af indkomståret, kan ikke medføre, at inte-ressenternes skattepligt af denne del af overskuddet udskydes.”Udgangspunktet vil således klart være, at deltagerne i kapitalfonden anses for at afstå akti-erne på det tidspunkt, hvor kapitalfonden afstår aktierne samt at deltagerne beskattes af ak-tieafståelsen på dette tidspunkt. Dette må således også være udgangspunktet for beskatnin-gen af merafkastet, selvom det ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt og selvom detindsættes på en deponeringssaldo, hvor det ikke kan udbetales til partnerne uden de øvrigeinvestorers accept.Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkeltesalg, vil de øvrige investorer ofte have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt mer-afkast. Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringerrealiseres først og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast.Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikkefår lov til at beholde. Jeg er enig i, at det ikke forekommer rimeligt.Jeg vil derfor ved et ændringsforslag sikre, at der laves en efterregulering af merafkast-beskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet.Jeg kan for så vidt angår indgangsværdier for kapitalfondspartnere, der investerer i person-ligt regi, bemærke, at lovforslaget også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikkehar fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører ale-ne, at merafkastet skal beskattes som personlig indkomst. Jeg finder det derfor naturligt, atafkastet skal beregnes på grundlag af den skattemæssige anskaffelsessum.

C. Substansreglen i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B

Der er tale om en værnsregel, som skal forhindre, atder indskydes et selskab mellem aktio-nærerne og ”datterselskabet” med henblik på at opnå skattefrihed for afkastet af aktierne, somikke kunne opnås gennem direkte ejerskab. Værnsreglen forhindrer således, at ejerkravet på 10pct. omgås.Den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, medførerikke,atder skal ske beskatning i hvert led. Bestemmelsen medfører således ikke, at den samledebeskatning er på hen ved 100 pct. Udbytter og fortjenester anses for opnået direkte af deegentlige selskabsaktionærer, som efter ordlyden anses for at eje datterselskabsaktierne di-rekte. Beskatningen sker således hos de egentlige selskabsaktionærer – og ikke i mellem-holdingselskabet.Der ses således ikke at være behov for en generel maksimeringsregel.Det kan endvidere afvises, at SKAT får ”frit slag til at vælge hvilke holdingselskaber de ik-ke vil anerkende”. Der er i lovforslaget tre betingelser, der skal være opfyldte.For det første er det en betingelse, at moderselskabets primære funktion er ejerskab af dat-terselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Der skal således være tale om et holdingsel-skab.For det andet er det en betingelse, at mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomiskvirksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt blot at ejeaktier, selvom dette er tilstrækkeligt til, at selskabet anses for at være erhvervsdrivende.Formuleringen i denne anden betingelse svarer til formuleringen, som blev indsat i lig-ningslovens § 16 H (CFC-beskatning for personer) ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Det ersåledes en forudsætning for fritagelse for CFC-beskatning, at den skattepligtige kan doku-mentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende EU/EØS medlemsstat og dér ud-øver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Kriteriet blev indsat i lig-ningslovens § 16 H som opfølgning på EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen(C-196/04) og skal fortolkes i overensstemmelse med den EU-retlige afgrænsning vedrø-rende rent kunstige arrangementer.For det tredje er det en betingelse, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabetdirekte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit veddirekte ejerskab af aktierne.Endelig kan det oplyses, at det ved et ændringsforslag vil blive foreslået, at den foreslåedeværnsregel begrænses til situationer, hvor moderselskabets selskabsaktionærer er skatte-pligtige i Danmark.Baggrunden for dette ændringsforslag er, at der allerede efter gældende ret (regler som vi-dereføres med lovforslagets § 14, nr. 5) findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udlod-des til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner).Forslaget i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, om at anse aktierne for direkte ejetaf selskaber, der er aktionær i det udbyttemodtagende udenlandske selskab, er derfor ikkenødvendigt.

A. Realisationsbeskatning af carried interest

B. Præcisering af personkredsen i ligningslovens § 16 I

C. Substansreglen i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B