Bemærkningerne angiver, at der fremover gælder en prioriteringsrækkefølge vedrører aktier.Ifølge denne skal bl.a. egne aktier behandles som sådanne, selvom disse egne aktier også er næ-ringsaktier. For så vidt angår datterselskabs- og koncernaktier nævner den viste prioriterings-rækkefølge de to aktietyper sammen. Hvordan skal der forholdes, hvis de skattemæssige kon-sekvenser i en given situation er forskellige for datter- og koncernselskabsaktier, når de to ak-tietyper er sidestillet i prioriteringsrækkefølgen?Kommentar:Det kan bekræftes, at aktiebesiddelser, hvor ejerandelen udgør op til 10 pct. kun kan være skat-tefrie, hvis der er tale om koncernselskabsselskabsaktier, og at skattefrie aktiebesiddelser påmere end 50 pct. både kan være datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Skattefrie aktiebesid-delser på mellem 10 og 50 pct. kan både være datterselskabs- og koncernselskabsaktier – for såvidt angår koncernselskabsaktier beroende på om kravet til bestemmende indflydelse er op-fyldt.Den omtalte prioriteringsrækkefølge angiver prioriteringen i aktieavancebeskatningsloven. Iforhold til aktieavancebeskatningslovens regler kan der ikke opstå en forskellig skattemæssigbehandling af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. I begge tilfælde medregnes ge-vinst og tab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber.Hvis der er tale om aktier, som på samme tid opfylder betingelserne i aktieavancebeskatnings-lovens § 4 A og § 4 B - dvs. både er datterselskabs- og koncernselskabsaktie - vil selskabetkunne vælge. Som eksempel kan nævnes den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens §2, stk. 1, litra c, jf. lovforslagets § 14, nr. 5, der under visse betingelser undtager udbytte fradanske selskaber fra begrænset skattepligt. Bestemmelsen omfatter efter ordlyden dattersel-skabsaktier, men vil også finde anvendelse på koncernselskabsaktier, der samtidig omfattes afdefinitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.Side 2

Beskatning af andre aktier (porteføljeaktier) - lovforslagets § 1 nr. 10 (ABL § 9) og § 22,stk. 9Som tidligere påpeget i FSRs høringssvar af 29. marts 2009 finder FSR det beklageligt, atDanmark modsat flere af de lande vi normalt sammenligner os med, vil indføre fuld beskatningaf aktier herunder ikke mindst unoterede aktier.Beskatning af unoterede aktier vil være skadelig for danske investorers motivation til at inve-stere i små og mellemstore virksomheder, mens beskatning af børsnoterede aktier vil begrænseinvesteringslysten på børsen og dermed børskursen i at genfinde sit leje. Beskatningen af porte-føljeaktier medfører en reel dobbeltbeskatning, idet indkomsten beskattes både hos selskabet oghos selskabsaktionæren. Resultatet vil utvivlsomt være, at mange investorer helt vil afholde sigfra at foretage investeringer i unoterede aktier. For børsnoterede aktier vil det betyde at denoverskydende likviditet, der ofte bruges til denne slags investeringer i stedet vil blive anvendtpå anden måde.En grænse på ejerskab af 10% af aktiekapitalen synes ikke at være et egnet grundlag for be-skatning. I mange tilfælde er der, til trods for et ejerskab på under 10% tale om at investorenhar aktiv del i driften af selskabet, og der synes således ikke at være grunde til at behandle den-ne type investor forskellig fra den investor, der eksempelvis ejer 10% af aktiekapitalen.Modsat udkastet til lovforslag kan selskabsinvestorer ifølge det fremsatte lovforslag vælge atanvende realisationsprincippet ved opgørelse af tab/gevinst på aktier, der ikke er dattersel-skabsaktier eller koncernselskabsaktier, og som ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked. FSR finder at dette er en klar forbedring. De foreslåede overgangsbestemmelser indehol-der dog fortsat væsentlige retssikkerhedsmæssige mangler.Kommentar:I lovforslaget er der valgt en enkel og symmetrisk model for beskatning af aktiebesiddelser,som samtidig kan begrundes ud fra saglige hensyn.Der er ved udformningen foretaget en afvejning mellem konkurrerende hensyn – ønsket om atundgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led over for ønsket om atundgå forvridning mellem investeringer i forskellige former for aktiver (her primært melleminvestering i obligationer og aktier).I forhold til datterselskabs- og koncernselskabsaktier er ønsket om at undgå dobbeltbeskatninganset for at veje tungest, mens ønsket om at undgå forvridning mellem forskellige former forinvesteringer er anset for at veje tungest i forhold til porteføljeaktier. Når skillelinien mellemdatterselskabsaktier og porteføljeaktier er lagt ved en grænse på 10 pct. af aktiekapitalen, så erSide 3

baggrunden, at denne grænse anvendes i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv. Formålet meddette direktiv er at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning i flere selskabsled, og her har manaltså fundet, at selskaberne skal op på en ejerandel på mindst 10 pct. for, at dette hensyn er re-levant.Der kan være mange årsager til en aktieinvestering. Der vil givet kunne forekomme situationer,hvor der på individuelt grundlag kan argumenteres for, at selv om 10 pct. kravet ikke er op-fyldt, så har den primære begrundelse for aktieinvesteringen ikke været kapitalanbringelse. Til-svarende vil der givet kunne forekomme situationer, hvor den primære begrundelse for investe-ringen er kapitalanbringelse, selvom der ejes 10 pct. eller mere af aktiekapitalen.Der er imidlertid valgt en ren objektiv afgrænsning baseret på det forhold, at en erhvervelse afporteføljeaktier som oftest bedst kan sammenlignes med kapitalanbringelser.FSR skal derfor foreslå at skatteministeren spørges om følgende:Hvis en selskabsaktionærs unoterede aktier er gået fra at være lagerbeskattede porteføljeaktiertil at være skattefrie datterselskabsaktier og der herefter igen sker statusskifte, sådan at aktiernebliver porteføljeaktier igen, er selskabsaktionæren da udelukket fra at vælge realisationsprincipi forhold til den fremtidige beskatning på aktierne? Det fremgår af den foreslåede bestemmelse,at realisationsprincippet ikke kan vælges, såfremt lagerprincippet tidligere er anvendt. Samti-digt anføres det i den foreslåede § 33 A, at statusskifte betyder, at aktierne anses for afstået oggenerhvervet, hvilket taler for, at aktierne ikke skal anses for at have været undergivet lagerbe-skatning tidligere.Kommentar:Det fremgår af bestemmelsen, at selskaber kan vælge at anvende realisationsprincippet på akti-er, der ikke er optaget til handel (unoterede aktier). Valget foretages samlet for de unoterede ak-tier.Realisationsprincippet kan dog ikke anvendes, hvis lagerprincippet tidligere er anvendt på uno-terede porteføljeaktier. Dette medfører, at hvis selskabet vælger at anvende lagerprincippet foralle dets unoterede aktier, kan det ikke efterfølgende anvende realisationsprincippet. Dette gæl-der også, selvom selskabet i en periode ikke har ejet unoterede porteføljeaktier.Indgangsværdier:Ifølge lovforslaget fastsættes indgangsværdien på porteføljeaktier alt efter om aktierne har væ-ret ejet i over eller under tre år. Er aktierne ejet i over tre år, sættes indgangsværdien på aktiernetil handelsværdien, hvorimod indgangsværdien sættes til den skattemæssige anskaffelsessum,såfremt aktionæren har ejet aktierne under tre år.Side 4

Der er efter FSRs opfattelse væsentlige ulemper forbundet med dette forslag.Har en aktionær eksempelvis ejet sine aktier i over tre år, og er værdien af aktierne i den på-gældende periode faldet til under den skattemæssige anskaffelsessum, vil aktionæren blive be-skattet af fremtidige stigninger i aktiernes værdi, til trods for, at aktionæren i ejertiden kan haveet samlet tab på aktierne.Illustreret ved et eksempel, kan det antages, at en aktionær den 1. januar 2006 har anskaffet sineaktier til kurs 100. Herefter er værdien af aktierne faldet til kurs 50 ved indgangen til indkomst-året 2010. I løbet af 2010 afstår aktionæren aktierne til kurs 80.Aktionæren beskattes derved af en avance på 30 uanset at aktionæren i realiteten har tabt 20 påsin investering.Tilsvarende finder FSR det endvidere betænkeligt, at anvende den skattemæssige anskaffelses-sum for de aktionærer, der har ejet deres aktier i under tre år, idet disse aktionærer i så fald be-skattes af en eventuel stigning i aktiernes værdi med tilbagevirkende kraft.Uanset om aktierne har været ejet i over eller under tre år, er det FSRs opfattelse, at selskabsak-tionærerne har anskaffet deres aktier ud fra en berettiget forudsætning om, at en avance vil væ-re skattefri efter tre års ejertid. De foreslåede bestemmelser medfører derfor en uhensigtsmæs-sig ændring i forhold til forudsætningerne for dispositionen.FSR skal derfor foreslå, at der ikke skelnes mellem ejerskab på over/under tre år ved fastsættel-sen af indgangsværdien. Indgangsværdien bør således altid sættes til det største beløb af entenaktiernes handelsværdi eller den skattemæssige anskaffelsessum. Hvorvidt aktierne anses forejet i over eller under tre år, er således afhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet, hvilket aktionæ-rerne ikke har haft indflydelse på.FSR kan ikke se noget grundlag for, at to aktionærer, der har erhvervet deres aktier henholdsvisden i december 2006 og i januar 2007 behandles forskelligt. Begge aktionærer har erhvervet de-res aktier med henblik på at beholde dem i tre år, hvilket sker for den ene aktionær i december2009, mens den anden aktionær først har ejet aktierne i tre år i måneden efter.Det forekommer helt urimeligt, at indføre fuld (lager)beskatning af porteføljeaktier på et tids-punkt hvor aktiekurserne er historisk lave. Dette må forventes at medføre beskatning af bereg-nede gevinster, også selvom der i mange tilfælde reelt er tale om et samlet tab, som ikke er ud-tryk for en øget skatteevne - tværtimod.En mere rimelig overgangsregel blev vedtaget i forbindelse med ændringen af aktieavancebe-skatningsloven i 1993, hvor der blev indført en særlig overgangsregel for minoritetsaktionærer,jf. overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. Ved opgørelse af avan-Side 5

ce/tab kunne aktionæren vælge enten at anvende den faktiske anskaffelsessum eller handels-værdien den 19. maj 1993. Var aktierne den 19. maj 1993 ejet i under tre år, gjaldt reglen dogkun, såfremt ejertiden efterfølgende oversteg tre år. Endvidere kunne et eventuelt tab ikke over-stige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes værdi den 19. maj 1993, hvilket var ud-tryk for, at når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 friholdtes for beskatning,ville det ikke være rimeligt, hvis den skattepligtige kunne opnå fradrag for tab vedrørende peri-oden.FSR foreslår, at der indføres en tilsvarende overgangsregel i forbindelse med de nye regler.Kommentar:Jeg henviser til svarene på spørgsmål 1 og 35 samt min kommentar til henvendelsen fra Novo(L 202 – bilag 15).Børsnoterede aktierUnoterede aktier er som tidligere nævnt blevet fritaget for tvungen lagerbeskatning. FSR skal iden forbindelse henstille til, at børsnoterede aktier tilsvarende fritages fra tvungen lagerbeskat-ning.De seneste år har specielt vist hvor volatilt aktiemarkedet og dermed børskurserne er. Kursernevarierer meget og det kan således være tilfældigt om kursen er steget eller faldet den 31. de-cember. Grundlaget for beskatningen er dermed meget usikkert og vilkårligt.Selskabsaktionæren kan risikere, at kursen det ene år er steget, mens kursen det efterfølgende årer faldet. Dette forekommer ofte, også uden at selskabet reelt er steget i værdi pr. 31. december,hvor aktiekursen tilfældigvis er høj, mens den i januar er faldet igen.Herudover vil en stigning i børskursen betyde en betydelig forpligtelse til at betale skat af enikke-realiseret gevinst. Selskabsaktionæren kan således blive nødt til at få tilført ekstra kapital,optage lån eller realisere aktier, således at skatten kan betales. Blot fordi aktiekursen er steget,vil det ikke betyde at selskabsaktionæren har fået større skatteevne. Dette vil først ske, når akti-erne realiseres og den reelle værdi fremkommer.Kommentar:Lagerbeskatning af aktier kan belaste likviditeten i et stigende marked. Hvis et selskab ikke hartilstrækkelig likviditet til at betale skatten, må denne finansieres ved enten at sælge aktiver elleroptage et lån. I og med at de lagerbeskattede aktier er forholdsvis let omsættelige, idet de er op-taget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, burde det ikke væreet stort problem.Side 6

Endvidere kan lagerbeskatning medføre en likviditetsforbedring i et faldende marked, idet tabetkan fradrages med det samme – uden kildeartsbegrænsning.Endelig skal lagerbeskatning generelt ses i sammenhæng med, at der løbende gives fradrag forudgifterne til erhvervelsen af indkomsten – f.eks. fradrag for renteudgifter. Når udgifter fradra-ges løbende, bør likvide indtægter som afkast af børsnoterede aktier ligeledes medregnes lø-bende.Værnsregel mod holdingselskaber - lovforslagets § 1, nr. 6 (ABL § 4A, stk. 3 og § 4B, stk.2))Den foreslåede værnsregel i § 4A, stk. 3 og § 4B, stk. 2 om holdingselskaber er efter FSRs op-fattelse for upræcis og giver stor usikkerhed om den skattemæssige behandling af forskelligeselskabskonstruktioner. Dermed har skatteyderen på forhånd ikke rimelig mulighed for at videom de er omfattet af reglerne eller ikke. Dette skyldes, at bestemmelsen opererer med elastiskeog udefinerede begreber såsom ”primære funktion” og ”reel økonomisk virksomhed vedrøren-de aktiebesiddelsen”. I den nuværende udformning medfører bestemmelserne endvidere risikofor dobbeltbeskatningDannelse og eksistens af holdingselskaber har traditionelt været accepteret i dansk og internati-onal skatteret hvorfor, at det foreslåede forekommer at være en uhensigtsmæssig dansk ene-gang, som kan være til skade for både eksisterende og kommende virksomheder.FSR foreslår at skatteministeren anmodes om en redegørelse for sammenhængen i, at man nuvil indsætte en regel om mellemholdingselskaber, som også vil begrænse muligheden for at ud-lodde skattefrit udbytte inden for en sambeskattet koncern, når der med L 110 og L 23 blev lagtstor vægt på, at det var uhensigtsmæssigt, at midler ikke blot kunne "føres rundt i koncernen",hvorfor reglen om skattefrit tilskud i SEL § 31 D blev indført.Den foreslåede regel om mellemholdingselskaber får betydning for, hvordan udbytte beskattes,og der lægges dermed tilsyneladende igen op til en situation, hvor den skattemæssige behand-ling er forskellig afhængig af, om der ydes tilskud eller udbytte. Da vi antager, at skatteministe-ren ikke allerede har ændret holdning med hensyn til hensigtsmæssigheden af skattefrie til-skud/udbytter inden for sambeskattede koncerner, skal vi foreslå, at der laves en undtagelse så-ledes at "mellemholding-reglen" ikke gælder for koncernselskabsaktier. Hermed vil udbytte ogtilskud kunne ydes inden for en sambeskattet kreds af selskaber med de samme skattemæssigekonsekvenser, nemlig skattefrihed, hvilket er i overensstemmelse med hvad der blev gjort gæl-dende, da reglen i SEL § 31 D blev indført.Endelig bedes Skatteministeriet redegøre for, på hvilke punkter den forslåede mellemholding-regel er forskellig fra det substanskrav, der arbejdes med internationalt herunder i relation tilSide 7

dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-direktiver. Blandt andet det foreslåede krav om, atmellemholdingselskabet skal udøve virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen synes at gå bety-deligt længere end tidligere set.I øvrigt skal FSR anmode om, at skatteministeren kommer med eksempler på, hvornår et hol-dingselskab driver reel økonomisk virksomhed vedrørende sine datterselskabsaktier? Senere idette høringssvar anmodes endvidere om stillingtagen til en række spørgsmål, som er variatio-ner over i hvilket omfang det kræves at holdingselskabet har egne lokaler, egne medarbejdere,og i hvor høj grad medarbejdere eller bestyrelse skal være involveret i driften af de selskaberman ejer aktier i.I enkelte af de gennemgående eksempler er der flere holdingselskaber i samme struktur, sombliver anset for mellemholdingselskaber. FSR anmoder derfor om, at det oplyses, om den fore-slåede regel i ABL § 4 A skal forstås på samme måde som transparensreglen i LL § 15 vedrø-rende underskudsbegrænsning ved ejerskifte. Skal der således altid ses op til de øverste aktio-nærer (uanset hvor mange selskaber, der ses igennem), når det skal bedømmes, om aktionærer-ne kan modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet?Såfremt dette er tilfældet, bør der udarbejdes mere udførlige bestemmelser herom.FSR anmoder endvidere om, at skatteministeren bekræfter, at værnsreglen mod holdingselska-ber ikke skal finde anvendelse, hvis der er tale om et børsnoteret holdingselskab, selvom detbørsnoterede holdingselskabs aktier måtte være ejet af selskaber, som ikke selv kunne modtageskattefrit udbytte fra det børsnoterede selskabs underliggende selskaber.Kommentar:Den foreslåede værnsregel i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B hindrer ikke oprettel-sen af (mellem)holdingselskaber. Det er blot et krav for skattemæssig anerkendelse af mellem-holdingselskabets aktiebesiddelse, at det udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktie-besiddelsen. Det egentlige spørgsmål er, om investeringen er selskabsaktionærernes kapitalan-bringelse eller mellemholdingselskabets aktive deltagelse i datterselskabet.Det er nødvendigt, at den reelle økonomiske virksomhed vedrører holdingselskabets funktionsom aktiebesidder, som jo er holdingselskabets primære funktion – ellers ville kravet kunneomgås ved at lade mellemholdingselskabet have reel økonomisk virksomhed vedrørende en se-kundær funktion, der intet har med aktiebesiddelse at gøre. Det skal bemærkes, at en sådan se-kundær funktion vil blive beskattet i mellemholdingselskabet efter de almindelige regler fordenne funktion.

Det er også nødvendigt, at bestemmelsen finder anvendelse i forhold til koncernselskabsaktier.Alternativt vil skattepligten på porteføljeaktier kunne omgås ved at lade tilstrækkeligt mangeporteføljeaktionærer være aktionærer i mellemholdingselskabet.Eksempel:Værnsreglen vedrørende datterselskabsaktier hindrer en konstruktion, hvor tre selskabsaktionæ-rer hver ejer 1/3 af aktierne i mellemholdingselskabet 1 (MH1) og tre andre selskabsaktionærerhver ejer 1/3 af aktierne i mellemholdingselskab 2 (MH2), og MH1 og MH2 hver ejer 27 pct. afaktierne i driftsselskabet (D). Hvis værnsreglen ikke fandt anvendelse på koncernselskabsakti-er, ville skattepligten på porteføljeaktierne kunne omgås ved at lade mellemholdingselskabernefusionere, hvorefter de seks selskabsaktionærer ville eje 1/6 af aktierne i mellemholdingselska-bet (MH1+2), som ville eje 54 pct. af aktierne i D og ville være moderselskab for D.Det kan bekræftes, at der skal ses igennem til de øverste selskabsaktionærer, som umiddelbartopfylder kravene i §§ 4 A og 4 B (uanset antallet af holdingselskabsled uden reel økonomiskvirksomhed vedrørende aktiebesiddelsen), når det skal bedømmes, om det potentielle modersel-skab kan modtage skattefrie udbytter fra datterselskabet/porteføljeselskabet. Dette følger af, atdet skal vurderes, om værnsreglen finde anvendelse i hvert led – er der for det pågældende sel-skab tale om datterselskabsaktier? Det kan således også bekræftes, at det er disse øverste sel-skabsaktionærer, der anses for at være de direkte ejere af aktierne i selskabet.Eksempel:Selskaberne P1-20 ejer hver fem procent af aktierne i selskabet A. Selskaberne Q1-20 ejer hverfem procent af aktierne i selskabet B. Selskaberne A og B ejer hver 30 pct. af mellemholding-selskabet MH1, som ejer 30 pct. af aktierne i MH2. MH2 ejer 10 pct. af driftsselskabet D. Sel-skaberne A og B skal anses for direkte at eje 0,9 pct. af aktierne i driftsselskabets D. Der skalikke foretages en bedømmelse af, om selskaberne A og B er omfattet af værnsreglen i § 4 A,stk. 3, idet selskabsaktionærerne P1-20 og Q1-20 hver især ejer kun ejer fem pct. af aktier ihenholdsvis A og B.Det kan i øvrigt oplyses, at det i et ændringsforslag vil blive foreslået, at værnsreglen begræn-ses til situationer, hvor mellemholdingselskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Dan-mark. Baggrunden for dette ændringsforslag er, at der allerede efter gældende ret (regler somvidereføres med lovforslagets § 14, nr. 5) findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udloddestil udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner). Der skalefter gældende ret og lovforslaget alene ske fritagelse for kildebeskatning efter selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der skal med an-Side 9

dre ord ske kildebeskatning, når denne beskatning ikke er afskåret efter direktivet eller dobbelt-beskatningsoverenskomsterne. Forslaget i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, om atanse aktierne for direkte ejet af selskaber, der er aktionær i det udbyttemodtagende udenlandskeselskab, er derfor ikke nødvendigt.Endvidere vil det i ændringsforslaget blive fastslået, at bestemmelsen ikke finder anvendelse,hvis ”mellemholdingselskabet” er børsnoteret.Generelle bemærkningerEtablering af et personligt holdingselskab er efter FSRs opfattelse et naturligt led i en skatte-yders investering i en virksomhed, og har en række funktioner, der i sig selv ikke er skattemæs-sigt motiverede. Den indkomst, der allokeres til mellemholdingselskabet eller aktionærerneseget holdingselskab i form af udbytte anvendes således ofte til nye investeringer, servicering afgæld mv.Det er dog en væsentlig forudsætning for funktionen af holdingselskabet, at der kan udloddes(delvist) skattefrit udbytte fra driftsselskabet, men det er samtidig væsentligt at bemærke, atskatteyderens skatteevne ikke øges ved at etablere et personligt holdingselskab.Mange aktionærer vælger at oprette et holdingselskab, således at overskydende likviditet fradriften kan samles og investeres i andre aktiviteter eller i aktier eller obligationer. Hvor prove-nuet anbringes i obligationer eller porteføljeaktier, vil afkastet i mellemholdingselskabet eller idet personlige holdingselskab ifølge det fremsatte lovforslag, blive beskattet uanset ejertid ogefter et lagerprincip (med mindre det er unoterede aktier). Beskatningen af udbyttet i mellem-holdingselskab eller holdingselskabet synes derfor unødvendig.Beskatningen medfører endvidere en dobbeltbeskatning af den samme indkomst uanset at skat-teyderens skatteevne ikke er blevet forøget. Sammenholdt med gældende regler er det en dob-beltbeskatning som hidtil af gode grunde har været reduceret med 66%-reglen i SEL § 13, stk.3 samt 3-års reglen i ABL § 9.I nedenstående eksempel illustreres de skattemæssige konsekvenserne ved en investering i por-teføljeaktier, der foretages henholdsvist via et selskab og personligt.

Konsekvenserne af den foreslåede værnsregel er, at en investering via et selskab beskattes medyderligere 43,75% (100 - 56,25), når udlodningen foretages til holdingselskabet.FSR finder at den foreslåede værnsregel i § 4A, stk. 3 er meget vidtgående, da der som ud-gangspunkt vil ske løbende beskatning af det afkast, der genereres i holdingselskabet.Placering af overskydende likviditet i et holdingselskab er ikke motiveret i skatteudskydelse,men i at aktionæren ønsker at forbedre afkastet af overskydende likviditet.Investering af overskydende likviditet kunne alternativt være foretaget i driftsselskabet. Densåkaldte ”skatteudskydelse” opstår derfor udelukkende fordi, aktionærerne finder det hensigts-mæssigt at adskille overskydende provenu og geninvesteringer fra driften i datterselskabet.At beskatningen afhænger af valg af koncernstrukturer bryder med den generelle tendens i skat-telovgivningen, jf. herved eksempelvis bemærkninger til L 121, og princippet om beskatningud fra en betragtning om skatteevne. Skatteyderens skatteevne øges ikke ved at stifte et hol-dingselskab.Princippet om beskatning ud fra skatteevnen brydes specielt i de tilfælde, hvor udlodningen ik-ke reinvesteres, men derimod anvendes til eksempelvis at servicere gæld i holdingselskabet, derer optaget i forbindelse med købet af aktierne. Dette vil meget ofte være tilfældet pga. aktiesel-skabslovens regler om selvfinansiering.Problemstillingen kan illustreres således:

FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at serviceringen af gæld i mellem-holdingselskabet medfører, at aktionæren skal betale skat ved udlodninger uden, at aktionærenhar modtaget eller vil modtage en udlodning? Hvad gælder eksempelvis, efter at aktierne iMH2 er solgt og der udloddes et udbytte til de nye aktionærer finansieret af midler, der alleredeer beskattet som fiktivt udbytte hos F1-F8?Værnsreglen risikerer at ramme mange aktionærer, der af hensyn til finansieringen har foretagetinvesteringen i driftsselskabet via et holdingselskab. Konsekvensen kan for mange blive, at ak-tionæren nødsages til at afstå aktier for at kunne betale skatten.Hvis en udlodning i ovenstående tilfælde anses for udloddet til F1-8, men anvendes af MH1 ogMH2 til at servicere gælden, hvorfor der ikke kan ske videreudlodning til F1-8, anses disse ak-tionærer da for at have ydet et skattepligtigt tilskud til MH1 eller MH2?FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at bekræfte, hvorvidt MH2, MH1 og D er omfat-tet af obligatorisk national sambeskatning når aktierne i D anses for ejet af aktionærerne F1 - 8.Vil et eventuelt skattepligtigt udbytte skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsud-gifterne i relation til rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 11B og § 11C hos de respekti-ve selskaber?Kommentar:Det skal gentages, at investering i porteføljeaktier som oftest bedst kan sammenlignes med enkapitalanbringelse. I en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret forrisikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. Beskatningen af de forskelligeformer for kapitalanbringelse bør derfor være ens, således at der ikke sker forvridninger. DerSide 12

ses ikke at være grund til at begunstige kapitalanbringelse i porteføljeaktier ved at give adgangtil skatteudskydelse og skattefri genplacering af formuen. Ønsket om at skabe ensartet beskat-ning af kapitalanbringelser vejer tungere end ønsket om at undgå dobbeltbeskatning af porteføl-jeaktier.Det skal vedrørende værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, bemærkes, atreglen er nødvendig for at sikre mod omgåelse af beskatningen af porteføljeaktier. Værnsreglenvil også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har gæld optaget tilfinansiering af aktiekøbet. Finder værnsreglen anvendelse, anses mellemholdingselskabets ejerefor at modtage udbytter fra driftsselskabet direkte. Der ses imidlertid ikke at være gode grundetil at gælden placeres i et mellemholdingselskab, der reelt er uden økonomisk virksomhed ved-rørende aktiebesiddelsen. Finansieringen kan lige så godt optages af selskabsaktionærerne (evt.som et fælles lån).Hvis aktierne i MH2 i FSRs ovenstående eksempel sælges, og der udloddes udbytte til de nyeaktionærer, vil udbyttet kunne være skattepligtigt for de nye ejere. Dette vil dog afhænge af, omder for de nye ejere er tale om porteføljeaktier eller koncern-/datterselskabsaktier. Det bemær-kes, at F1-8 må formodes reelt at have fået et beløb svarende til det opsparede overskud via enforhøjet afståelsessum på aktierne. Selve afståelsen af aktierne i MH2 er skattefri for F1-8. Af-ståelsen medfører dog, at F1-8 samtidigt anses for at have solgt porteføljeaktierne i D. Det be-mærkes, at det udloddede udbytte også må formodes, at have reduceret afståelsessummen forporteføljeaktierne i D.Endvidere kan det oplyses, at selskabsaktionærerne ikke anses for at have ydet et skattepligtigttilskud i denne situation, hvor udbyttet ikke videreudloddes fra MH1 eller MH2.Det kan bekræftes, at MH2, MH1 og D fortsat kan være omfattet af obligatorisk sambeskat-ning, idet koncernforbindelsen i selskabsskattelovens § 31 C afhænger af den faktiske bestem-mende indflydelse via eksempelvis råderet over stemmerettigheder. Jeg kan i denne forbindelseoplyse, at koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C vil blive justeret ved et ændrings-forslag til følgelovforslaget til den nye selskabslov (L 171). Justeringen medfører, at der ikkelængere er noget krav om, at moderselskabet ejer kapitalandele i datterselskabet – det afgøren-de vil være den faktiske bestemmende indflydelse.Endelig kan det oplyses, at de skattepligtige udbytter vil indgå ved opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne, jf. selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, hos selskaberne F1-8.Konsekvenser for eksisterende strukturerVærnsreglen i det fremsatte lovforslag rammer såvel eksisterende koncernstrukturer som frem-tidige dispositioner. Medens aktionæren i forhold til fremtidige dispositioner har mulighed forSide 13

at indrette koncernstrukturen bedst muligt, vil mange eksisterende koncerner blive ramt af denpågældende værnsregel. Dette til trods for, at aktionærerne har disponeret i overensstemmelsemed gældende regler, og en lang praksis fra skattemyndighederne, hvor man har accepteret, atkravet i SEL § 13 opfyldes ved at etablere ”mellemholdingselskaber”.Aktionærer i eksisterende koncernstrukturer nødsages reelt til at foretage omstruktureringer afkoncernen inden bestemmelsernes ikrafttræden for ikke at blive ramt af de uhensigtsmæssigeovergangsbestemmelser i lovforslaget.FSR skal endvidere påpege at aktionærer, der har valgt at erhverve aktier via et selskab i vissetilfælde har valgt dette for at have mulighed for at afstå aktierne skattefrit. Efter gældende reg-ler kræver dette ikke en ejerandel på 10%. Lovforslagets bemærkninger om, at værnsreglenindsættes for at undgå omgåelse af 10% kravet, bør derfor ikke gælde eksisterende selskabsak-tionærer, der ikke ejer 10%, men som har erhvervet aktierne for at kunne afstå disse skattefritefter tre års ejertid.Som eksempel kan nævnes en eksisterende dansk koncern, hvor det for en række år siden blevvedtaget, at tilbyde ledende medarbejdere et medejerskab af koncernen. I kraft af den særligestilling som denne gruppe af aktionærer indtager, blev det besluttet, at etablere et samlet hol-dingselskab, hvori medarbejderne kunne tegne aktier. Aktionærernes forhold kunne endviderereguleres i en aktionæroverenskomst. Øvrige aktionærer i driftsselskabet lagde tilmed vægt på,at medarbejderne blev samlet i ét selskab med henblik på at sikre en simpel ejerstruktur i drifts-selskabet.Medarbejderne valgte alle at erhverve aktierne via deres eget holdingselskab. Koncernstruktu-ren i dag er således, at holdingselskabet ejer ca. 23% af driftsselskabet. Holdingselskabet er ejetaf en række selskabsaktionærer, hvoraf 3 aktionærer ejer henholdsvis 40%, 25% og 15%. Deresterende selskabsaktionærer ejer mellem 1% og 3%.Koncernstrukturen kan illustreres således:

Ingen af selskabsaktionærerne i holdingselskabet kan modtage udbytte skattefrit ved direkteejerskab i driftsselskabet. 20% af aktiekapitalen i holdingselskabet er endvidere ejet af selska-ber, der ikke kan modtage udbytte skattefrit fra holdingselskabet.Oprettelsen af holdingselskabet har på intet tidspunkt være motiveret i reglerne om skattefriudbytte, hvilket tydeligt ses ved, at aktionærerne i stort omfang består af selskaber, der ikke kanmodtage skattefrit udbytte fra holdingselskabet. Holdingselskabet er derimod stiftet for at opnåen effektiv ejerstruktur, hvor ledende medarbejdere har mulighed for at blive medejere af sel-skabet, og hvor særlige forhold vedrørende disse aktionærer reguleres i en aktionæroverens-komst.Ovenstående struktur illustrerer, at forslaget rammer selskabsaktionær, der ikke har haft deskattemæssige regler vedrørende udbytte i tankerne ved etablering af koncernen.FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at kommentere om det er tilsigtet at ramme dennetype koncernstrukturer?Kommentar:Det er hensigten, at den ovennævnte eksisterende struktur skal være omfattet af værnsreglen,hvis holdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.Der ses i øvrigt ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for at medarbejderne har er-hvervet aktierne via deres eget holdingselskab. Ejes aktierne i holdingselskabet i personligt re-gi, finder værnsreglen ikke anvendelse.Begrundelsen for den nuværende struktur kan som nævnt af FSR være ønsket om efter gælden-de regler at kunne sælge aktierne i holdingselskabet skattefrit efter tre års ejerskab.Jeg mener ikke, at der er beskyttelsesværdige hensyn, der kan begrunde, at man skulle tilladedenne skatteundgåelse videreført i en overgangsperiode. I øvrigt ændrer lovforslaget ikke væ-sentligt på retsstillingen mht. udbytter for de aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktiernei holdingselskabet. Der vil alene være en fremrykning af beskatningen, i det omfang udbytternetil holdingselskabet ikke videreudloddes.Bemærkninger vedrørende forståelsen af værnsreglenUd over, at reglen efter FSRs opfattelse er unødvendig, og indebærer en række uhensigtsmæs-sige følgevirkninger, er reglen meget kompliceret og rammer som følge af overgangsbestem-melserne vilkårligt.Den komplicerede udformning af reglen medfører først og fremmest, at reglen bryder den til-sigtede systematik i aktieavancebeskatningsloven.Side 15

De foreslåede regler indfører 2 nye definitioner i ABL samt en opsamlingsbetegnelse for de re-sterende aktietyper kaldet porteføljeaktier. Datterselskabsaktier defineres i stk. 1 som aktier iselskaber, hvor en selskabsaktionær ejer minimum 10 % af aktiekapitalen. Stk. 1 henviser dogtil stk. 2 - 4. Stk. 2 og stk. 4 nævner henholdsvis betingelser for, at der er tale om dattersel-skabsaktier, samt hvilke værdipapirer, der ikke skal betragtes som datterselskabsaktier.Stk. 3 omhandler hvem, der i visse situationer anses for at eje de pågældende aktier. Stk. 3 om-taler dog stadig aktierne som datterselskabsaktier, og det er derfor vanskeligt at forstå stk. 3som en undtagelse til definitionen i stk. 1.Det forekommer således uklart om der er sammenhæng mellem lovens bemærkninger og be-stemmelsens ordlyd.Hverken bestemmelsen eller bemærkningerne til lovforslaget giver den fulde forståelse for deskattemæssige konsekvenser i tilfælde, hvor koncernen er struktureret i flere led. I bemærknin-gerne (s. 38) vises et eksempel, hvor aktierne i driftsselskabet D skal anses for ejet direkte afselskabsaktionærerne F1 - 4. Aktionærernes indirekte ejerandel i D (via MH2 og MH1) er hver6%.Koncernstrukturen ser ifølge beskrivelsen således ud:

FSR forstår reglen således, at S ikke skal anses for at eje aktier direkte i D, hvorfor S ikke skalmedregne de resterende 40% af udlodningen. Udlodningen ville dog være skattefri, idet S ejeren indirekte ejerandel på 16% i D. Skatteministeren bør bekræfte denne opfattelse af reglen.Skatteministeren bør endvidere bekræfte, at de 40% af udlodningen fra D, skal anses som mod-taget af MH1, såfremt S er en person og ikke et selskab, og at udlodningen vil kunne modtagesskattefrit af MH1.Såfremt udlodningen anses for modtaget af MH1 anmodes om at skatteministeren bekræfter, atMH1’s ejerandel i D stadig anses for at udgøre 40% (og ikke de 16% som er andelen vedr. S),og at udlodningen, derfor kan modtages skattefrit.I det omfang udbyttet fra D er skattepligtigt for F1-F4, opstår spørgsmålet, om D er pligtig atindeholde udbytteskat med 28%. Skatteministeren bør redegøre for, hvorledes D i bekræftendefald kan sikre sig de nødvendige informationer om den ultimative aktionærstruktur, således atD kan overholde sine indeholdelsespligter. FSR skal i den forbindelse rette opmærksomhedenpå bemærkningerne til L 201 (s. 15) hvor det netop anføres at ”det udstedende selskab vil ikkealtid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af eje-ren, hvis det kender til denne”.Hvis MH1 er et børsnoteret selskab eller dets aktier af andre grunde hyppigt handles mellemnye aktionærer, vil det være særdeles vanskeligt for D at skaffe sig aktuelle oplysninger om denultimative aktionærstruktur. Hvorledes mener Skatteministeriet, at D i en sådan situation skalvaretage sin eventuelle indeholdelsespligt ved udlodning af udbytte til MH1?Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne, hvorledes selskaberne skal forholde sig,når MH1 senere videreudlodder udbyttet til MH2 og S. FSR anmoder om at skatteministerenredegør herfor, særligt, hvorvidt den del af udbyttet, som videreudloddes til MH2, igen skal an-ses for modtaget af F1-4?Spørgsmålet bliver især relevant såfremt aktiekapitalen i MH2 ejes af flere aktionærer, eks. F1-8. Se nedenstående illustration (hver ejer da 12,5% af MH2).

Over 50% af aktiekapitalen i MH2 vil dermed være ejet af selskabsaktionærer, der ikke vilkunne modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab i MH1 (hver har en indirekte ejerandel på7,5% i MH1). Skatteministeren bør nærmere redegøre for, hvorledes det sikres, at F1-8 ikkeundergives beskatning en gang til af det samme udbytte? FSR antager at det vil kræve, at F1-8skal føre en form for saldo for allerede beskattet udbytte? Hvorledes har man tænkt sig at holderede på, hvornår der er tale om videreudloddet udbytte, som allerede er beskattet og hvornår derer tale om udbytte som skal beskattes?Hvis aktierne i MH1 sælges uden at udbyttet er udloddet til MH2, vil værdien af aktieposten iMH1 alt andet lige være højere, end hvis udbyttet var udloddet til MH2. Aktionærerne F1 - 8vil dermed blive beskattet af aktieavancen, selvom de også er beskattet af udbyttet fra D tilMH1. FSR anmoder om at skatteministeren forholder sig til dette.FSR skal endvidere foreslå at indhente skatteministerens kommentar til det tilfælde, hvor MH1og/eller MH2 er hjemmehørende i udlandet. Selvom aktierne i D skal anses som ejet direkte afF1 -F8, vil dette ikke være tilfældet i henhold til udenlandsk skatteret. Ved udlodning af udbyt-te fra D eller ved afståelse af aktier i D, vil der således være stor risiko for, at både F1-8 ogMH1 beskattes, sidstnævnte efter udenlandske regler.En sådan dobbeltbeskatning vil være en væsentlig hindring for etablering af holdingselskaber iudlandet. FSR foreslår at skatteministerens kommentar hertil indhentes.Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, giver mulighed for datterselskabslempelse. Ministeren børredegøre for, hvorledes denne bestemmelse finder anvendelse, når udenlandske udbytter be-skattes hos de indirekte aktionærer her i landet efter den foreslåede bestemmelse.Side 18

Kommentar:Det første af de ovennævnte eksemplerDet kan bekræftes, at selskaberne F1-4 skal anses for at eje aktierne i D direkte. Dette medførerbl.a., at 6 pct. af de samlede udbytter fra D skal anses for modtaget direkte af F1-4. D skal in-deholde udbytteskat. Indeholdelse kan kun undlades, hvis det udloddende selskab positivt ved,at der ikke skal indeholdes kildeskat.S, som ligeledes er en selskabsaktionær, skal også anses for at eje aktierne i D direkte. S ansessåledes for at modtage udlodningen direkte fra D. Udlodningen er imidlertid skattefri, idet Sejer 16 pct. af D.Hvis S ikke er et selskab, men en fysisk person, anses S derimod ikke for at eje aktierne i D di-rekte. Den fysiske person S er dermed først skattepligtig af udbytter, når de videreudloddes fraMH1.MH1 beskattes ikke af udbytteudlodningerne fra D.Endelig skal det nævnes, at det i et ændringsforslag vil blive foreslået, at børsnoterede selska-ber ikke skal kunne anses for at være mellemholdingselskaber omfattet af § 4 A, stk. 3, og § 4B, stk. 2.Det andet af de ovennævnte eksemplerEksemplet forstås således, at F1-8 skal anses for at eje aktierne i D direkte. De skal derfor be-skattes af udlodninger fra D direkte. Når dette er tilfældet, skal de ikke beskattes af udbytteud-lodninger fra MH1 til MH2.Hvis aktierne i MH1 sælges, vil dette skulle anses for at være en skattefri afståelse af dattersel-skabs-/koncernselskabsaktier. Samtidigt skal F1-8 dog anses for at have afstået de direkte ejedeporteføljeaktier i D.Det gør ingen forskel for anvendelsen af værnsreglen, hvis mellemholdingselskaberne MH1 el-ler MH2 er hjemmehørende i udlandet. Mellemholdingselskaberne er uden reel økonomiskvirksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D. Danmark er derfor ikke forpligtiget – hverken ef-ter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller EU-retten – til at anerkende deres aktiebesiddel-se.F1-8 anses for at eje 3 pct. af aktierne i D direkte. Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, finder der-for ikke anvendelse, idet den forudsætter, at det udbyttemodtagende selskab på ethvert niveauejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Det bemærkes, at der kun erét niveau mellem F1-8 og D, idet aktierne anses for direkte ejet.Side 19

Betingelserne i stk. 3, nr. 1-3FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at uddybe betingelserne i nr. 1-3 i § 4A, stk. 3.§ 4A, stk. 3, nr. 1 - Primære funktionI følge lovforslagets bemærkninger skal mellemholdingselskabets primære funktion være, at ejedatterselskabsaktier, hvorved forstås aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal ifølge be-mærkninger foretages en konkret vurdering af formålet med mellemholdingselskabets eksi-stens.Skatteministeren bør uddybe hvilke faktorer, der skal lægges vægt på ved vurdering af mellem-holdingselskabs funktion.Skatteministeren bør bekræfte at såfremt mellemholdingselskabet ifølge dets vedtægter har an-det formål end ejerskab af datterselskabsaktier, så finder reglen ikke anvendelse?Skatteministeren bør også bekræfte, at ejerskab af porteføljeaktier i ikke-uvæsentligt omfangmedfører, at mellemholdingselskabet har anden aktivitet end ejerskab af datterselskabsaktier.Skatteministeren bør endvidere bekræfte, at såfremt mellemholdingselskabet udelukkende ellerdelvist har som funktion, at visse personer skal have medejerskab af koncernen, så finder reglenikke anvendelse?Skatteministeren bør yderligere bekræfte, at såfremt mellemholdingselskabet har som funktionat optage og servicere gæld til finansiering af købet af aktierne i datterselskabet, så finder reg-len ikke anvendelse?Skatteministeren bør endelig redegøre for hvilke dokumentationskrav, der stilles for selskabetsfunktion.Kommentar:Ved vurderingen af mellemholdingselskabets funktion lægges der vægt på de faktiske/reelleforhold. Det skal vurderes, hvad der reelt er mellemholdingselskabets primære funktion. Detkan derfor ikke bekræftes, at det er tilstrækkeligt, at selskabet efter vedtægterne har et andetformål end ejerskab af datterselskabsaktier.Hvis mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af porteføljeaktier og ejerskabet afdatterselskabsaktier kun er en sekundær/underordnet funktion, vil reglen ikke finde anvendelse.Ved vurderingen af, om selskabets primære funktion er ejerskab af porteføljeaktier kan der bl.a.ses på, om aktiviteten vedrørende porteføljeaktierne er større end aktiviteten vedrørende ”dat-terselskabsaktierne” samt på volumen og afkastet af de to beholdninger. Ved ligningen skal detSide 20

kunne sandsynliggøres, at selskabets primære funktion er andet end ejerskab af datterselskabs-aktier og koncernselsakbsaktier.Det kanikkebekræftes, at såfremt mellemholdingselskabet udelukkende eller delvist har somfunktion, at visse personer skal have medejerskab af koncernen, så finder reglen ikke anvendel-se. Det kanheller ikkebekræftes, at såfremt mellemholdingselskabet har som funktion at opta-ge og servicere gæld til finansiering af købet af aktierne i datterselskabet, så finder reglen ikkeanvendelse.§ 4A, stk. 3, nr. 2 - Reel økonomisk virksomhedFSR foreslår at skatteministeren anmodes om at uddybe det nærmere indhold af begrebet ”reeløkonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen”, idet der helt savnes konkrete retningslin-jer for hvad der skal forstås ved det benyttede begreb, herunder det påkrævede aktivitetsomfangog kravet til selskabets fysiske eksistens. Det er afgørende at få defineret indholdet af reglen,således at den objektivt kan håndteres af de (mange) holdingselskaber den potentielt vil kunnefinde anvendelse på. Det bør undgås at selskaberne og deres aktionærer skal leve med en væ-sentlig retsusikkerhed indtil der måtte blive skabt en praksis på området.Skatteministeriet bedes endvidere forholde sig til bestemmelsens sammenhæng med Højeste-rets dom i sagen ”Johnson Holding”(SKM.2004.297.HR), hvor det klart blev slået fast, at etholdingselskab udøver erhvervsmæssig virksomhed, uden at der blev stillet detaljerede krav tilmåden denne virksomhed blev udøvet på.FSR foreslår derfor at skatteministeren anmodes om at tage konkret stilling til, om kravet om”reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen” kan anses for opfyldt i hver enkeltaf følgende situationer, og herunder specifikt kommentere på de krav, det er tanken at stille tileksistensen af lokaler, personale og udstyr. I alle situationer forudsættes det, at det grundlæg-gende krav om udstyr, såsom telefon, fax m.m. er opfyldt.1. Mellemholdingselskabet (MHS) har outsourcet administrative funktioner til en profes-sionel udbyder og er hjemmehørende hos denne administrator. Selskabets bestyrelseforvalter MHS’ investeringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen afdisse.2. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har lejeteget kontor, hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ inve-steringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.3. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har lejeteget kontor hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ inve-steringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.Side 21

4. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har lejeteget kontor hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ inve-steringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direk-tion.5. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af). MHS har ikke ansat personale, men betaler i stedet datterselskabet for at stillepersonale til rådighed til varetagelse af nødvendige administrative opgaver. Selskabetsbestyrelse forvalter MHS’ investeringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i le-delsen af disse.6. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men betaleri stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nødvendigeadministrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer i andre sel-skaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.7. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men betaleri stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nødvendigeadministrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer i andre sel-skaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.8. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men betaleri stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nødvendigeadministrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer i andre sel-skaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.9. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investe-ringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.10. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investe-ringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.11. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investe-

ringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direkti-on.12. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andreselskaber, uden dog at deltage aktivt i ledelsen af disse.13. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andreselskaber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.14. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (en an-del af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til varetagel-se af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andreselskaber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.15. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.16. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.17. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.18. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selskaber,uden dog at deltage aktivt i ledelsen af disse.19. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selskaber,ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.20. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selskaber,ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.Konsekvensen af den foreslående værnsregel kan formentlig være, at selskaber, der er etablereti EU og som ejer aktier i danske selskaber, nægtes de fordele, som følger af moder/dattersel-skabsdirektivet. Sådanne fordele kan alene nægtes, såfremt anvendelsen af direktivet vil føre til

svig eller misbrug, jf. direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-terselskaber fra forskellige medlemsstater art. 1, stk. 2.FSR foreslår derfor at skatteministeren anmodes om at vurdere værnsreglens EU-retlige aspek-ter, herunder især fortolkningen af begrebet ”reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebe-siddelsen” i relation til misbrug af fællesskabsretten. Hertil skal bemærkes, at EF-Domstolenbl.a. i sag C-212/97 ”Centros”, har anerkendt, at selskaber kan stiftes i en medlemsstat for efter-følgende at etablere sig i en anden medlemsstat, hvor den faktiske erhvervsudøvelse finder stedgennem fx et datterselskab. Mellemholdingselskaber, der alene udøver reel økonomisk virk-somhed gennem en sekundær etablering (det danske selskab), er således ikke udtryk for mis-brug af fællesskabsretten.Skatteministeren bør derfor også oplyse om værnreglen i forslaget til selskabsskatteloven § 4A,stk. 3, nr. 2 i relation til mellemholdingselskaber stiftet i EU alene finder anvendelse i de tilfæl-de, hvor anvendelsen af mellemholdingselskaber må betegnes som misbrug af fællesskabsret-ten.Skatteministeren bør endvidere oplyse om værnsreglen finder tilsvarende anvendelse, såfremtet selskab i Panama i nedenstående struktur ikke har reel økonomisk virksomhed, og selskabet iUSA er et stort børsnoteret selskab med egen driftsaktivitet? Skal udbytte fra DK2 til Panamaanses for udloddet til USA og er det dermed skattefrit?US100 %

Formuleringen i denne anden betingelse svarer til formuleringen, som blev indsat i ligningslo-vens § 16 H (CFC-beskatning for personer) ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Dette er helt be-vidst.Det er en forudsætning for fritagelse for CFC-beskatning, at den skattepligtige kan dokumente-re, at selskabet reelt er etableret i den pågældende EU/EØS medlemsstat og dér udøver reeløkonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Kriteriet blev indsat i ligningslovens §16 H som opfølgning på EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen (C-196/04) og skalfortolkes i overensstemmelse med den EU-retlige afgrænsning vedrørende rent kunstige arran-gementer/svig eller misbrug. På denne baggrund er det Skatteministeriet opfattelse, at bestem-melsen er i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet.Der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der for-stås erhvervsmæssig virksomhed. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomiskvirksomhed. Der stilles endvidere bl.a. krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale ogudstyr. Denne opremsning er dog ikke udtømmende.Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virk-somhed – og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre forudsættes, at det erpersonalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal der-for have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virk-somhed vedrørende aktiebesiddelsen.Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reeløkonomisk virksomhed. Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mel-lemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datter-selskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion. Derimod vil der ikke værereel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle admini-strative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkassesel-skab).Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter ogden/de investering(er), som selskabet har foretaget.For så vidt angår spørgsmålet om Panama/USA strukturen kan det oplyses, at det i ændrings-forslaget foreslås, at den foreslåede værnsregel begrænses til situationer, hvor mellemholding-selskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Danmark.Baggrunden for dette ændringsforslag er, at der allerede efter gældende ret (regler som videre-føres med lovforslagets § 14, nr. 5) findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udloddes tilSide 25

udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner). Forslaget iaktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, om at anse aktierne for direkte ejet af selskaber, derer aktionær i det udbyttemodtagende udenlandske selskab, er derfor ikke nødvendigt.Der skal efter gældende ret og lovforslaget alene ske fritagelse for kildebeskatning efter sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættesefter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Der skal med andre ord ske dansk kildebeskatning i eksemplet, medmindre denne beskatning erafskåret efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.§ 4A, stk. 3, nr. 3FSR foreslår at det for klarhedens skyld direkte i nr. 3 anføres, at det er udbytte fra dattersel-skabet, der ikke ville kunne modtages skattefrit.Betingelsen medfører i øvrigt, at de skattemæssige konsekvenser for én aktionær afhænger afen andens aktionærs dispositioner. Ofte har aktionærerne ikke tilstrækkeligt tætte relationer tilat have hverken kontrol over eller viden om, hvilke dispositioner den anden aktionær foretager.Derudover kan der indtræffe hændelser, som eksempelvis konkurs, dødsfald mv. der medførerat aktionæren må afstå sine aktier.Problematikken kan illustreres ved følgende eksempel, der tager udgangspunkt i en eksisteren-de struktur:Holdingselskabet A ejer 60% af driftsselskabet B. A har i alt 8 aktionærer, hvoraf 6 er selska-ber. Aktiekapitalen i selskab A er fordel med 12% til selskaberne 1-4, 20% til selskab 5 og 30%til selskab 6. De resterende 2% er ejet af personer.

Værnsreglen finder ikke anvendelse, idet andelen af de selskaber, der ikke ville kunne modtageudbytte skattefrit ved en direkte ejerandel i B ikke er over 50%.FSR forstår reglen således at selskabsaktionær 5 blot skal sælge mere end 2% af aktiekapitaleni selskab A til en anden selskabsaktionær end selskabsaktionær 6, førend dette har alvorligekonsekvenser for selskabsaktionærerne 1-4, idet mere end 50% af aktierne i A herefter ejes afselskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte fra A skattefrit ved direkte ejerskab. Sælgesder f. eks. 4% til en anden selskabsaktionær end selskabsaktionær 6 har det ligeledes alvorligekonsekvenser både for aktionæren selv, og for selskabsaktionærerne 1-4. Selskabsaktionærerne1-5 vil også i denne situation blive anset for at have afstået deres aktier, jf. bestemmelsen tilABL § 33 A, jf. forslaget § 1, nr. 45.Skatteministeren bør oplyse, på hvilket tidspunkt moderselskabets aktionærer, skal opfylde be-tingelserne for at modtage skattefrit udbytte.FSR finder at den skattemæssige konsekvens for andre aktionærer af en enkelt aktionærs dispo-sitioner, savner proportionalitet og er meget betænkelig også ud fra en retssikkerhedsmæssigsynsvinkel. En skatteyder bør ikke kunne beskattes som følge af en anden skatteyders dispositi-on, endda uden at den pågældende på noget tidspunkt har haft indflydelse på dispositionen elleraccepteret denne.Ovenstående koncernstruktur er illustreret med udgangspunkt i en eksisterende virksomhed,hvor der lægges stor vægt på, at medarbejderne har del i ejerskabet. Ved ophør af ansættelsen,er det derfor hensigten at aktionæren skal sælge sine aktier. Resultatet er, at der i denne koncern(samt mange andre koncerner) jævnlig sælges aktier mellem nye og gamle medarbejdere.Det foreliggende lovforslag medfører en væsentlig forringelse for denne type virksomhedermed hensyn til at tilrettelægge ejerstruktur og generationsskifte i fremtiden.FSR foreslår i øvrigt, at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at både direkte og indirekteaktiebesiddelser medregnes, således at følgende tilfælde ikke er omfattet af mellemholdingsel-skabsreglen, fordi § 4 A, stk. 3, nr., 3 ikke vil være opfyldt. A som er et selskab eller enfond(erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende) ejer 60% af et holdingselskab, der igen ejer15% af aktierne i selskab B. A's indirekte ejerandel i B udgør herefter 9%. Herudover har A endirekte ejerandel i B på 10%. Ved bedømmelsen efter § 4 A, stk. 3, nr. 3 må de 9% skullesammenlægges med de 10%, hvorefter betingelsen for at modtage skattefrit udbytte på såvelden indirekte som den direkte aktiebesiddelse er opfyldt.

Kommentar:Denne del af værnsreglen er indsat for at målrette den til de tilfælde, hvor flertallet af aktionæ-rerne har en interesse i mellemholdingselskabets eksistens af skattemæssige årsager. Det er så-ledes et forsøg på at fritage de tilfælde, hvor det (i hvert fald i fremtiden) må formodes, at mel-lemholdingselskabet eksisterer af andre grunde end af skattemæssige.Det skal erindres, at de to andre betingelser ligeledes skal være opfyldte for, at værnsreglen fin-der anvendelse. Hvis mellemholdingselskabet er indsat som mellemled af erhvervsmæssigegrunde, må det formodes, at det har reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen –og i givet fald finder bestemmelsen jo ikke anvendelse.Det skal i øvrigt nævnes, at det i ændringsforslaget præciseres, at det er udbytte fra det enkeltedatterselskab, der ikke ville kunne modtages skattefrit.Det kan endvidere oplyses, at hvis bestemmelsen finder anvendelse på udbytteudlodningstids-punktet, vil udbyttet blive anset for modtaget direkte af selskabsaktionærerne.Det kan bekræftes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i den sidstnævnte situation, hvorselskabsaktionæren A ved direkte ejerskab af aktierne, som ejes via holdingselskabet, i alt villeeje 19 pct. af B og dermed ville kunne modtage udbytterne skattefrit.Omkostningsgodtgørelse - Lovforslagets § 12 nr. 1 (LL § 7Q, stk. 3)FSR har i sit høringssvar af 29. marts 2009 udtrykt stor bekymring for det retssikkerhedsmæs-sige problem i at fjerne omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde.Skatteministeren anfører at der under det nuværende system er risiko for misbrug af reglerne,således at skatteyderen har incitament til først at fremlægge relevante oplysninger under en se-nere sag, i stedet for den samfundsmæssigt mest optimale situation, hvor skatteyderen frem-lægger informationen allerede under SKATs indledende behandling. Det er FSRs opfattelse atder allerede i dag udfoldes store bestræbelser fra skatteyderne på at fremlægge alle relevanteoplysninger i første instans.Det forekommer i øvrigt inkonsekvent, at skatteministeren samtidig erkender, at SKATs hidti-dige behandling af skattesager ikke i tilstrækkeligt omfang medvirker til at alle oplysningerfremkommer i begyndelsen af en skattesags forløb.Under alle omstændigheder finder FSR, at det af hensyn til retssikkerheden er afgørende at ad-gangen til fuld omkostningsgodtgørelse i det mindste fastholdes i følgende tre situationer:1) Skatteyderen vinder sagen. Det bør fortsat ikke koste skatteyderen penge at vinde sinskattesagSide 28

2) Skattemyndighederne anser en sag de har tabt for principiel og indbringer den for næsteinstans. Det bør ikke koste den enkelte skatteyder penge at skattemyndighederne anseren tabt sag for principiel. Skatteyderen har selvfølgelig ingen interesse i, at sagen prø-ves ved næste instans af principielle grunde3) Landsskatteretten eller Skatterådet finder at afholdelse af syn og skøn vil tilføre sagenvæsentlige oplysninger, som ikke mere hensigtsmæssigt kan indhentes på anden måde.Med det foreslåede system vil det givet komme sager, hvor skatteyderen alene fordi skattemyn-dighederne rejser sagen eller indbringer den for næste instans, vil opgive sagen ud fra drifts-økonomiske betragtninger. Dette finder FSR stærkt betænkeligt for retssikkerheden.Når det samlede provenu ved at ophæve adgangen til omkostningsgodtgørelse for selskaber ogfonde kun er vurderet til 40 mio. kr. må provenutabet ved at opretholde adgangen til fuld om-kostningsgodtgørelse i ovennævnte tre situationer være forsvindende lille.FSR har kunnet konstatere, at skatteministeren i høringsnotatet anfører, at skatteyderen jo sta-digvæk vil blive tilkendt sagsomkostninger, hvis sagen vindes og at det derfor ikke er nødven-digt med omkostningsgodtgørelse. Dette er ikke korrekt. Dels får man ikke sagsomkostningerved Landsskatteretten og dels er praksis ved domstolene sådan at tilkendte sagsomkostningerstort set aldrig dækker de reelle omkostninger ved at føre sagen.Slutteligt skal vi anmode om, at der indsætte en positiv lovhjemmel i LL § 7 Q, som giver mu-lighed for fradrag for alle omkostninger i forbindelse med en skattesag, såfremt der ikke kanydes omkostningsgodtgørelse. Dermed sikres det, at der ikke lovgives i bemærkningerne.Formuleringen af LL § 7Q kunne eksempelvis lyde således:»Stk. 3. Udgifter i forbindelse med sagkyndig bistand i skattesager kan fradrages i opgørelsenover den skattepligtige indkomst, såfremt der ikke kan ydesgodtgørelseefter skatteforvaltnings-lovens kapitel 19.«Kommentar:Med hensyn til omkostningsgodtgørelse har FSR tidligere sammen med Dansk Erhverv, Advo-katsamfundet og Danske Advokater tilsendt Skatteudvalget en henvendelse, der alene omhand-ler dette emne (L 202 – bilag 8). Jeg tillader mig at henvise til mine kommentarer til dennehenvendelse. Heri omtales både de tre situationer, hvor FSR mener, at der som minimum børbevares adgang til fuld omkostningsgodtgørelse, og spørgsmålet om fradragsret kontra omkost-ningsgodtgørelse.Jeg kan ikke bekræfte, at provenutabet ved at bevare adgangen til fuld omkostningsgodtgørelse,når selskabet eller fonden vinder sagen, når Skatteministeriet indbringer eller appellerer en af-Side 29

gørelse og når der gennemføres syn og skøn, ville være forsvindende lille. Der foreligger ikkestatistisk baggrund for en præcis beregning, men det er min opfattelse, at tabet ville udgøre enikke uvæsentlig andel af det samlede provenu. Dette bygger bl.a. på, at over halvdelen af desamlede udgifter til omkostningsgodtgørelse vedrører Landsskatteretten, og at medholdspro-centen i Landsskatteretten ligger stabilt på omkring 40 pct.Jeg kan heller ikke tilslutte mig, at der vedrørende ligningslovens § 7 Q, stk. 3, lovgives i be-mærkningerne. Den ændrede formulering af lovbestemmelsen vil betyde, at der er fradragsretfor udgifter til skattesager i det omfang driftsomkostningsbegrebet tilsiger dette. Lovbemærk-ningerne tilsigter hverken at begrænse eller definere driftsomkostningsbegrebet.Lempelse for udenlandsk skat - Lovforslagets § 14, nr. 32-34Ifølge selskabsskattelovens § 17, stk. 2 kan selskaber, der modtager udbytte, der ikke er omfat-tet af skattefriheden efter § 13, stk. 1, nr. 2 få lempelse for den skat, der er betalt i datterselska-bet eller underliggende datterselskaber.Med lovforslaget sker der en harmonisering af skattereglerne for udbytter og aktieavancer, så-ledes at også aktieavancer beskattes.FSR skal derfor foreslå, at reglen i § 17, stk. 2 ligeledes harmoniseres og dermed også skalgælde for avancer på aktier, som ikke er omfattet af definitionen datterselskabsaktier eller kon-cernselskabsaktier, således at selskabet kan få lempelse for den skat, der er betalt i datterselska-bet og underliggende selskaber.Kommentar:Reglen har kun betydning i relation til selskaber, der er beliggende i lande uden for EU, somDanmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det er i overvejende grad lande,som har en lav eller slet ingen selskabsskat. Det kunne derfor overvejes, om der overhovedet erbehov for den pågældende regel. I lovforslaget er det dog valgt at opretholde den gældende re-gel for udbytter, men jeg finder ikke, at der er grundlag for at udvide reglen til at omfatte aktie-avancer.Statusskift - Lovforslagets § 1, nr. 45 (ABL § 33 A)FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at oplyse, hvad konsekvensen af et statusskifteer? Hvis et selskab går fra en aktiebesiddelse på 100% til en aktiebesiddelse på 9%, dvs. dersker statusskifte efter den foreslåede regel i ABL § 33 A - skal samtlige 100% så anses for af-stået eller kun 91%? Tilsvarende den modsatte vej – hvilken aktiepost skifter status hvis et sel-skab har en aktiebesiddelse på 9% og denne øges til 100%?Side 30

Kommentar:Hvis et selskab går fra en datterselskabsaktiebesiddelse på 100 pct. til en porteføljeaktiebesid-delse på 9 pct., skal aktiebesiddelsen på 100 pct. i princippet anses for afstået skattefrit og ak-tiebesiddelsen på 9 pct. skal anses for erhvervet igen til handelsværdien.Hvis et selskab går fra en porteføljeaktiebesiddelse på 9 pct. til en datterselskabsaktiebesiddelsepå 100 pct., skal aktiebesiddelsen på 9 pct. anses for afstået skattepligtigt til handelsværdien ogaktiebesiddelsen på 100 pct. skal anses for nyanskaffet.Uudnyttede aktietab - Lovforslagets § 1, nr. 55 (ABL § 43, stk. 3)Efter den nuværende ABL § 8, stk. 2, bliver tab på aktier, der realiseres ved en kapitalnedsæt-telse/salg til udstedende selskab ikke til et kildeartsbegrænset tab, når aktionæren fortsat ejeraktier i selskabet efter kapitalnedsættelsen. Et sådant aktietab tillægges i stedet anskaffelses-summen for de resterende aktier. I tilfælde, hvor ejertiden på de resterende aktier overstiger treår ved overgangen til de foreslåede regler, vil sådanne aktionærer miste tabsfradragsmulighe-den. FSR har svært ved at se rimeligheden i, at sådanne aktionærer skal stilles ringere end akti-onærer, der havde solgt samtlige aktier og derved realiseret et kildeartsbegrænset tab, som kanmodregnes i nettogevinster under de nye regler. FSR foreslår derfor, at der formuleres en over-gangsregel, hvorefter aktietab, der er blevet tillagt anskaffelsessummen efter reglen i ABL § 8,stk. 2, bliver til kildeartsbegrænset tab ved overgangen til de nye regler, og dermed vil kunnemodregnes, hvis der er tale om porteføljeaktier.I høringssvaret af 29. marts 2009 foreslog FSR, at et selskabs tab realiseret under lagerbeskat-ning af porteføljeaktier ikke skulle kunne begrænses efter reglerne om ejerskifte i LL § 15. Her-til svarede Skatteministeriet, at der ikke sås at være grund til at behandle sådanne tab anderle-des end andre tab, og at der heller ikke er særlige regler for underskud opstået ved erhvervs-virksomhed, selv om virksomheden fortsat ejes af selskabet efter ejerskiftet. Dette argument erefter FSR opfattelse ikke overbevisende, idet der er en væsentlig forskel på, om der er tale omtab, der opstår under en lagerbeskatning eller tab, der opstår under almindelig realisations-indkomstbeskatning. Lagerbeskatning er jo en teknisk beregningsmetode, hvor det er accepte-ret, at beskatningen løsriver sig fra de faktisk opnåede avancer og tab netop med den begrun-delse, at når beskatningen over tid ses samlet, så vil lagerbeskatningen over flere år være ioverensstemmelse med de faktisk realiserede avancer/tab. Ved ikke at anerkende, at der er etsærligt behov for, at "tekniske tab" opstået under en lagerbeskatning bevares, selvom der skerejerskifte i det selskab, der lagerbeskattes, så siger man samtidig, at det også er uden betydning,at den endelige beskatning på ingen måde afspejler de faktiske opnåede avancer og tab. Det kanikke være hensigten. FSR er klar over, at en særregel om bevarelse af portefølje-tab ville kunneSide 31

misbruges, og det er grunden til, at FSR i sit forslag lagde op til, at særreglen skulle gælde, sålænge de "overtagne" porteføljeaktier var i selskabet.Kommentar:Den nævnte regel i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er indsat i sammenhæng medværnsregler, der skal forhindre, at et selskab ved en kapitalnedsættelse eller salg af aktier til ud-stedende selskab m.v. under de gældende regler kan konvertere en ellers skattepligtig avance tilskattefrit udbytte. Når de nævnte aktietab tillægges anskaffelsessummen på de resterende akti-er, skyldes det, at der i modsat fald ville kunne opstå kunstige tab i forbindelse kapitalnedsæt-telser uden udlodning.En regel som foreslået af FSR ville give mulighed for at fradrage sådanne tab. Det bemærkes iøvrigt, at tabene alt andet lige vil vedrøre datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, somikke er skattepligtige under de nye regler.Med hensyn til forslaget om, at underskud, som hidrører fra tab på lagerbeskattede portefølje-aktier, ikke skal begrænses ved ejerskifte efter reglerne i ligningslovens § 15, er jeg enig i debetragtninger, som Skatteministeriet fremførte i forbindelse med høringen af lovforslaget. Jegmener således ikke, at der er grundlag for at behandle underskud, der skyldes tab på lagerbe-skattede aktier, anderledes end underskud, der hidrører fra erhvervsmæssig aktivitet.

Beskatning af carried interest - Lovforslagets § 1, nr. 6 og § 12, nr. 15 (ABL § 17 A ogLL § 16 I)

Samspil mellem LL § 16 I, ABL § 19 samt øvrige regler

Efter ændringen af ABL § 19, som gennemført ved L23/2009, er der adskillige danske såvelsom udenlandske selskaber, der utilsigtet skal kvalificeres som investeringsselskaber. Meningenvar at investeringsforeningslignende aktieselskaber skulle undergives tilsvarende beskatning,men bestemmelsen har en efter FSRs opfattelse utilsigtet bred anvendelse. Dette gør sig ogsågældende for nogle kapitalfondsstrukturer, hvor en større gruppe af medarbejderne - ofte person-ligt - har investeret i et traditionelt selskab. Selskabet vil typisk have mere end 8 investorer, ogvil eje minoritetsaktieposter i porteføljeselskaberne, hvorved det skal kvalificeres som et investe-ringsselskab. Disse strukturer har aldrig været anvendt for at omkvalificere investeringsafkast tilaktieindkomst, idet det underliggende afkast også er aktieindkomst, men er på lige fod medmange andre virksomheder blevet utilsigtet ramt af den nye og meget brede definition af inve-steringsselskaber.

Da der foreslås en regel, hvorefter kapitalfondspartnerne skal sidestilles med lønmodtagere påcarried interest-delen, er det efter FSRs opfattelse nærliggende at lave en regel, hvorefter ABL§19 ikke finder anvendelse på kapitalfondspartneres investering, i de situationer hvor kapital-fondspartnere beskattes efter LL § 16 I. Herved opnås den ønskede beskatning af kapitalfonds-partneren som lønmodtager. Under alle omstændigheder bør der laves en regel, der tilsikrer, atder ikke kan ske beskatning efter begge regelsæt.Det bør tilsvarende indføres i loven, at der ikke kan ske beskatning efter både § 16 I og de al-mindelige CFC regler i LL 16 H og SEL § 32.Der bør efter FSRs opfattelse indføres et generelt værn imod, at afkast kan blive undergivet fleregange porteføljeaktieskat, samtidigt med at det samme afkast undergives CFC-skat efter den fo-reslåede § 16 I. I eksisterende kapitalfondsstrukturer kan de foreslåede regler i LL § 16 I ogABL § 9 medføre flere omgange af dobbeltbeskatning af det samme afkast, hvilket FSR går udfra trods alt ikke er hensigten.Kommentar:Der vil blive lavet et ændringsforslag, der medfører, at ligningslovens § 16 I ikke finder anven-delse, hvis der sker beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Desuden vil ændrings-forslaget indeholde en justering af bestemmelsen om lempelse for betalte skatter, hvorved derkan opnås lempelse for den skat, der betales efter de almindelige CFC-regler.

Præcisering af hvad der menes med "fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond"

Det bør efter FSRs opfattelse præciseres, hvad der menes med fortrinsstilling i en kapital- ellerventurefond, idet det efter den foreslåede ordlyd af LL § 16 I kan forstås som om det også om-fatter ledelsen i de enkelte porteføljeselskaber samt medinvestorer. Skatteministeren bør bekræf-te, at disse ikke er omfattet af reglerne.Kommentar:Ledelsen i de enkelte porteføljeselskaber samt medinvestorer, der investerer via kapital- ellerventurefonden, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis de har en fortrinsstilling ikapital eller venturefonden. Fortrinsstilling foreligger, når det er aftalt, at den pågældende (ellerdennes selskab) har ret til merafkast, dvs. når den forholdsmæssige andel af resultatet overstigerden forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Det afgørende er således ikke, omden pågældende kaldes partner, men om den pågældende har ret til et merafkast.

Det er foreslået, at der skal ske en realisationsbeskatning af carried interest efter LL § 16 I, stk.5.FSR kan tilslutte sig den generelle intention om, at kapitalfondspartnerne ikke skal beskattes afderes carried interest, før de har oppebåret den, svarende til at en lønmodtager først lønbeskattesnår lønnen oppebæres.For så vidt angår carried interest er der væsentlig forskel på, hvorledes de enkelte kapitalfondeberegner carried interest (nedenfor beskrevet som oppebåret af komplementaren, General Part-ner (GP) i fonden). GP'ens rolle er reguleret i fondsaftalen. GP'en vil ofte opsamle den foreløbigtopgjorte carry, men være underlagt pligt til deponering af beløbet og til regulering og betaling tilinvestorer (kaldet claw back), når fonden afsluttes og endelig carry kan opgøres, hvorefter derkan ske betaling til kapitalfondspartnerne. Overordnet kan carried interest klausuler inddeles iberegning "deal by deal" og i "fund as a whole" mv.Ved "deal by deal" forstås, at carried interest som udgangspunkt oppebæres efter hver succesfuldinvestering kombineret med klausuler i fondsgrundlaget, hvorefter kapitalfondspartneren førstfår sin carried interest, når carry er beregnet for alle investeringer.Et forsimplet eksempel på, hvordan fonden endeligt kunne resultere i den i Ministeriets eksem-pel opgjorte carry på 1491, kunne for en fond startet tre år tidligere have set ud som vist neden-stående, hvor der i år 4-7 opnås succesfulde salg, mens der arbejdes længere med fondens min-dre succesfulde eller tabsgivende investeringer, der sælges sidst i forløbet og trækker ned i fon-dens samlede carryberegning.I henhold til fondsaftalen deponeres denne carried interest løbende, fordi investorerne i fondsaf-talen sikrer sig, at der ikke kan udbetales, før det endelige resultat er kendt. I fondens 8. og 9. le-veår afstås en række mindre succesfulde investeringer med afkast under hurdle rate eller tab tilfølge. For at sikre investorernes tilbagebetaling af indskudt kapital samt hurdle rate (plus mana-gement fee) betales nogle af midlerne fra GP'ens deponering, hvorefter tilbageværende midlerfrigives til kapitalfondspartnerne. Beskattes kapitalfondspartnere i år 3-6, bliver beskatningen forhøj, idet dele af disse midler aldrig tilfalder kapitalfondspartneren. Derudover vil kapitalfonds-partnere efter fondsaftalen slet ikke være berettiget til at modtage penge fra den deponering,hvor midlerne er placeret, så det vil ikke være muligt at tage penge ud til betaling af skatten, påden måde som den foreslåede § 16 I, stk. 9 søger at tilgodese. Kapitalfondspartneren må såledespersonligt finansiere skatten af en carried interest, som partneren muligvis aldrig vil få udbetalt.Dette svarer til, at en lønmodtager, der har en bonusaftale, hvor der efter tre års ansættelse udbe-Side 34

Ved beregning som "fund as a whole" vil der uagtet flere løbende exits ske pro rata fordelingindtil alt aftalemæssigt er tilbagebetalt til investorerne. Der sker således først skævdeling ved re-alisationen af de sidste investeringer i overensstemmelse med fondsaftalen. Denne model reflek-teres bedre i ministeriets eksempel.Carried interest kan således meget vel oppebæres ved forskellige exits i fondens levetid, uden atkapitalfondspartneren reelt får adgang til nogen form for midler til udbetaling, førend fonden erendeligt afviklet. Beskatning efter LL § 16 I på grundlag af den direkte part i fonden (her GP'en)efter et realisationsprincip vil reelt indebære, at der i flere situationer kan ske beskatning af et forhøjt grundlag (i eksemplet ovenfor 5000) i forhold til det endeligt realiserede afkast på fondsni-veau (i eksemplet ovenfor 1491). Det partneren ender med at oppebære, når fondens resultat gø-res op efter 10 år, kan være langt mindre, fordi partnerens afkast gøres op for fonden som helhedmed både gode og dårlige investeringer (i eksemplet er beskatningen tæt på 100%). Således kanafkastet i de første år overstige standardafkastet, såfremt der realiseres succesfulde investeringer,mens afkastet over hele fondens levetid måske kun overstiger standardafkastet i mindre grad, el-ler i nogle situationer slet ikke overstiger standardafkastet. Selv i egentlige tabs situationer hæn-ger det - uagtet at et realiseret aktietab kan fremføres - ikke sammen, fordi skatten for de tidlige-re gennemførte salg allerede er betalt og fonden afvikles.Midlerne vil oftest være placeret på en deponeringskonto, såvel som de vil være underlagt claw-back regler, hvorfor afkastet reelt ikke er partnernes penge undervejs, når salgene sker. Afkastetkan først tages ud og anvendes af partnerne, når hele fonden er solgt og fondens samlede afkastkan opgøres, hvorved den del af afkastet der overstiger standardafkastet frigives til kapitalfonds-partnerne. Det er dette tekniske tidspunkt, som burde anvendes. Frigives der faktisk midler tilSide 35

kapitalfondspartneren undervejs, bør partneren efter samme formulering af bestemmelsen be-skattes på dette tidspunkt.Indregningskriteriet for skatten foreslås derfor ændret, således at beskatningen først indtræder pådet tidspunkt, hvor pengene rent faktisk efter fondsaftalen frigives til partnerne. mv. Det afgø-rende bør være, om pengene er partnernes efter fondsaftalen. Hvorvidt de så udloddes til partne-ren, er partnerens beslutning og skal ikke udskyde beskatningen, men beskatningen bør omvendtikke ske, før pengene reelt tilhører partneren.Kommentar:Der kan henvises til min kommentar til DVCAs henvendelse.

Tilvalg af lønbeskatningFor at tilsikre at kapitalfondspartneren alene undergives almindelig lønbeskatning og ikke risi-kerer forskellig dobbelt beskatning, samt for at lette de administrative byrder forbundet medopgørelserne under LL § 16 I, foreslår FSR, at der indføjes mulighed for at kapitalfondspartne-re kan tilvælge almindelig lønbeskatning af carry af deres kapitalfondsinvestering. Til gengældskal der i skattemæssig henseende fuldt ud bortses for denne indkomst i ethvert mellemliggen-de selskab, forudsat, at denne indkomst udgør midler der ved udbetaling lønbeskattes hos kapi-talfondspartneren.

Kommentar:Der ses ikke at være noget, der forhindrer kapitalfondspartnerne i at aftale med de øvrige inve-storer, at bonussen (carried interest) udbetales direkte til partneren som en lønbonus.Andre forslagDer findes nogle få kapitalfondspartnere, som har investeringen direkte i fonden, og for dissegives der ikke nogen indgangsværdi, hvilket betyder, at de i realiteten kan blive beskattet medpersonlig indkomstskat af indkomster, der ligger 10 år tilbage i tiden. Det bør derfor være mu-ligt at vælge en fastsættelse af indgangsværdi svarende til en dokumenteret og selvangivet han-delsværdi 1. januar 2010.

Yderligere bør bestemmelsen ikke finde anvendelse, såfremt investeringen fra partneren sker ien børsnoteret kapitalfond, hvor partneren på lige vilkår med alle andre investerer midler.Endelig bør der ikke ske carry-beskatning, hvor der investeres via selskaber, men hvor de under-liggende selskaber har tilkøbt investeringen i kapitalfonden, og derved betalt den merpris, somkan henføres til carried interest. I disse situationer vil det være urimeligt, hvis partneren efterføl-gende kan beskattes, når der i realiteten er betalt for fortrinsstillingen.Kommentar:Lovforslaget omfatter tillige etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastetendnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at merafkastet skalbeskattes som personlig indkomst. Jeg finder det derfor naturligt, at afkastet skal beregnes pågrundlag af den skattemæssige anskaffelsessum.Jeg kan for så vidt angår ønsket om en carry back regel henvise til min besvarelse af DVCAshenvendelse vedrørende retserhvervelsestidspunktet.Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis partneren har en fortrinsstilling i kapitalfonden. Hvispartneren investerer sine midler på lige vilkår med de øvrige investorer i en børsnoteret kapitalfond,finder bestemmelsen derfor ikke anvendelse.Det ses ikke at skulle gøre nogen forskel, hvis investeringen i kapitalfonden tilkøbes.

Supplerende vedrørende reglerne om kapitalfondspartnereSkatterådet - og tidligere Ligningsrådet - har i flere afgørelser over årene anerkendt den såkaldteA/B-model, der i hovedtræk går ud på at indtræden i et selskab finansieres ved, at den alleredeeksisterende aktionær får en fortrinsret til fremtidigt udbytte på sine aktier. De foreslåede reglervedr. kapitalfondspartnere afgrænses bl.a. med en henvisning til, at der ved kapital- og venture-fonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at er-hverve et eller flere selskaber for at deltage i ledelsen og driften af disse. I de nævnte A/B-modeller anskaffes også aktier med henblik på at deltage i ledelsen/driften af selskabet. FSRformoder, at det ikke er meningen, at almindelige generationsskiftemodeller skal rammes af ind-grebet mod kapitalfondspartnere. Skatteministeren bør bekræfte dette og uddybe, hvordan dissesituationer kan holdes uden for de foreslåede regler.

Kommentar:Det formodes, at der henvises til den praksis, der bl.a. fremgår af SKM2004.416.LR ogSKM2008.697.SR.Generationsskiftemodellen medfører, at forældregenerationen får forlods ret til udbytte somfølge af, at den yngre generation på grund af manglende betalingsevne ikke er i stand til at teg-ne nye aktier/anparter svarende til handelsværdien. Uden en forlods ret til udbytter ville denyngre generation således få en uberettiget andel af selskabets værdi. Når forældregenerationenfår forlods ret til udbytter, sker der en kompensation for det manglende indskud ved den yngregenerations nytegning.Forældregenerationen har således ikke en fortrinsstilling i forhold til den indskudte kapital.Skattefri omstrukturering - Lovforslagets § 1 nr. 48 (ABL § 36) og § 8 (FUL § 15a, § 15bog § 15c)Spaltning - krav til forhold mellem aktiver og passiverI fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 5. pkt. foreslås at selskaber, der efter spaltningen ejer mereend 10% af kapitalen i et af de i spaltningen deltagende selskaber ikke må afstå aktierne i tre årefter vedtagelsen af spaltningen. Såfremt det er tilsigtet, at der skal være sammenhæng mellemdefinitionen af datterselskabsaktier, bør bestemmelsen rettes til ”mindst 10% af kapitalen”, istedet for ”mere end 10% af kapitalen”.Ifølge fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste punkt er det en betingelse for at gennemføre enspaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til de mod-tagende selskaber svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab.Betingelsen blev alene indsat for at forhindre, at der kunne gennemføres "skattefrie" salg ved atudspalte en uforholdsmæssig stor gæld hvorved værdien af vederlagsaktierne reduceres.FSR har i høringssvaret af 29. marts 2009 gjort opmærksom på, at når der indføres et ejer-tidskrav på vederlagsaktierne vil den pågældende regel med fordel kunne fjernes. Ved at fjerneforbuddet mod balancetilpasning fjernes en af de væsentligste forhindringer for at foretagespaltning uden tilladelse. Der vil derfor være tale om en betydelig administrativ lettelse.Skatteministeren har dog ikke fundet anledning til lempe bestemmelsen med den begrundelse,at bestemmelsen bl.a. er fastsat af hensyn til tilfælde, hvor aktionæren er en fysisk person.Betingelsen vedrørende forholdet mellem aktiver og gæld er en af de betingelser, der oftest gi-ver anledning til problemer i relation til skattefri spaltning. Ikke mindst i relation til skattefriespaltninger uden ophør af det indskydende selskab, hvor de udspaltede aktiver, skal udgøre enSide 38

gren af en virksomhed. FSR skal i den forbindelse gøre opmærksom på det væsentlige antalanmodninger om bindende svar, der har været forelagt Skatterådet vedrørende dette spørgsmål,jf. eksempelvis afgørelserne offentliggjort i SKM2009.40.SR, SKM2008.858.SR,SKM2008.856.SR, SKM2008.764.SR, SKM2008.771 m.fl.Reglen kan helt ukompliceret lempes ved en bestemmelse om, at § 15, stk. 2, sidste punkt ikkefinder anvendelse, såfremt aktionærerne i det modtagende selskab kun består af selskaber, derefter spaltningen besidder minimum 10% af aktiekapitalen. Ved denne enkle tilpasning af reg-len lettes de administrative byrder for skatteyderne, samtidigt med at SKAT og Skatterådet af-lastes.Kommentar:Der henvises til min besvarelse af spørgsmål 30 fra Folketingets Skatteudvalg af 11. maj 2009.I svaret redegøres der for baggrunden for, at kravet i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.videreføres ved siden af de forslåede nye bestemmelser om skattefri spaltning uden tilladelse.Det foreslåede holdingkrav (Til § 1, nr. 48, § 8, nr. 7 og 12)Ved skattefri omstrukturering uden tilladelse introduceres nu et holdingkrav. De aktier, der eromfattet af holdingkravet, må ikke afstås i en tre-års-periode. Afståelse accepteres dog, såfremtafståelsen sker i form af en yderligere skattefri omstrukturering, hvor vederlaget udelukkendeerlægges i form af aktier.Denne mulighed bør også gælde efterfølgende skattefrie lodrette fusioner, selv om der her ikkekan erlægges vederlag hverken i form af aktier eller kontant betaling.Forestiller man sig, at selskabet A ejer aktierne i selskab B, der spaltes ved en skattefri spalt-ning uden tilladelse, hvorefter A ejer aktierne i såvel B (indskydende selskab) som C (modta-gende selskab), vil spaltningen kun kunne opretholdes som skattefri, hvis A beholder aktierne iB og C i holdingperioden på tre år. Lovreglen bør imidlertid indrettes således, at det også tilla-des, at A eller B ophører ved skattefri direkte lodret fusion med moderselskabet A, selv om derikke i en sådan fusion kan eller skal ydes vederlag, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 2. Endviderebør det være tilladt, at moderselskabet A ophører ved skattefri fusion med sit holdingselskab,hvilket ligeledes er en skattefri lodret fusion, hvor der ikke ydes vederlag. A's holdingselskab,der er det modtagende selskab i fusionen, overtager så holdingkravet på aktierne i selskab B ogC.Ved sådanne lodrette fusioner realiseres der ikke aktier, hvorfor muligheden for at gennemføresådanne fusioner bør indarbejdes i loven.

Der foreslås flere ændringer i kursgevinstlovens principper for anvendelse af henholdsvis reali-sations- og lagerprincip for fordringer og gæld. Vi forstår disse regler sådan, at der for fordringerskal anvendes et lagerprincip, alene med undtagelse af koncerninterne fordringer og vederlags-fordringer (vi ser bort fra særlige regler vedrørende pengeinstitutter og realkreditinstitutter). Sel-skaberne har dog mulighed for at vælge lagerbeskatning med hensyn til koncerninterne fordrin-ger og vederlagsfordringer. Dette valg kan foretages enten efter den foreslåede § 25, stk. 5 ellerefter den generelle bestemmelse i nu stk. 8 om tilladelse til anvendelse af anden opgørelsesmåde.Vi skal i den forbindelse foreslå at skatteministeren anmodes om at oplyse:--Om, det gør nogen forskel, om valget sker efter stk. 5 eller stk. 8?Er det korrekt forstået, at valget efter stk. 5 træffes for fordringer, uafhængigt af hvilketvalg der foretages med hensyn til gæld og vice versa?-Er det korrekt forstået, at det fremover skal anvendes et lagerprincip for vederlagsfor-dringer, herunder varedebitorer?-De fleste selskaber foretager løbende valutakursreguleringer af fordringer, herunder for-dringer på koncernselskaber. Vi forstår de foreslåede regler sådan, at det vil være en be-tingelse for en sådan løbende justering for valutakursændringer, at lagerprincippet ogsåanvendes på den underliggende fordring. Er denne forståelse korrekt?-Hvis ja, hvorledes skal der da forholdes skattemæssigt, hvis en fordring på 100 som følge afændret værdiansættelse af den underliggende fordring i år 1 nedskrives til fx. 90 (der vil ikkevære fradrag), medens fordringen i år 2 igen opskrives til 100?

Kommentar:Ved valg af lagerprincip efter kursgevinstlovens § 25, stk. 5 kan man vælge at anvende lager-princippet på de fordringer, der ikke er omfattet af det obligatoriske lagerprincip. Det vil sigefor koncerninterne fordringer og for vederlagsfordringer. Valget skal træffes samlet for bådekoncerninterne fordringer og vederlagsfordringer. Valg af lagerprincip for disse fordringer kantræffes uafhængigt af, hvilket valg der foretages med hensyn til gæld og omvendt. Ved valg aflagerprincip efter kursgevinstlovens § 25, stk. 8 omfatter valget alle fordringer og al gæld, derikke i forvejen er undergivet lagerbeskatning. For gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 1eller 2, er der mulighed for fortsat at anvende realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25,stk. 6.Vederlagsfordringer, herunder varedebitorer er ikke omfattet af det obligatoriske lagerprincip.Der skal således alene anvendes et lagerprincip, hvis selskabet selv vælger det. Dette følger afkursgevinstlovens § 25, stk. 4, 2. pkt. Fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leve-rede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser er vederlagsfordringer – se i den forbindelsetillige svaret på spørgsmål 26.De foreslåede regler betyder, at anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer fremoverkræver, at der også anvendes et lagerprincip på selve fordringen. Betragtningen bag denne æn-dring har været, at en ”opdeling” af samme fordring med anvendelse af lagerprincippet på valu-takursændringer og realisationsprincippet på gevinst og tab på selve fordringen ikke hængersammen. Det vil reelt kun kunne fungere, hvis fordringen sættes til kurs 100 gennem hele for-løbet. Dette kan være det korrekte i mange situationer, men er det ikke nødvendigvis i alle.FSR’s eksempel illustrerer netop problemet med de gældende regler. Formentlig har man i denbeskrevne situation opgjort årets valutakursændring på grundlag af fordringens pålydende, selvom den blev nedskrevet. Med den foreslåede ændring er det klart, at opgørelse af gevinst/tabsom følge af valutakursændringer skal baseres på den reelle værdi af selve fordringen. Er dertale om en koncernintern fordring, er konsekvensen, at lagerbeskatning af valutakursændringerkræver valg af lagerbeskatning af selve fordringen, uagtet at gevinst på koncerninterne fordrin-ger er skattepligtig, mens der ikke er fradrag for tab.Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte et ændringsforslag, således at det ved valg af lager-princip efter kursgevinstlovens § 25, stk. 5, bliver muligt alene at vælge lagerprincip for sel-skabets samlede beholdning af vederlagsfordringer og alene at vælge lagerprincip for selskabetssamlede beholdning af koncerninterne fordringer.

Anvendelse af lagerprincippet foreslås indskrænket, således at det alene finder anvendelse pågevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. I bemærkningerne tillovforslaget anføres følgende: ”Når det foreslås at afskaffe muligheden for at vælge lagerprin-cippet kun for valutakursændringer på ”ikke-børsnoteret” gæld, er begrundelsen, at valutakurs-ændringer reelt ikke kan isoleres fra værdien af den underliggende gæld”.Virksomheder anvender ved opgørelsen af årsrapporten normalt lagerværdiprincippet for såvidt angår gæld i fremmed valuta herunder gæld til leverandører (varekreditorer) og almindeligbankgæld. Dette indebærer, at det regnskabsmæssige resultat før skat i årsrapporten som opgø-relsen af den skattepligtige indkomst tager udgangspunkt i, er baseret på lagerprincippet.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der i henhold til lovforslaget anvendes etrealisationsprincip. Dette indebærer, at de værdireguleringer, som er foretaget på bl.a. varekre-ditorer i årsrapporten skal identificeres og udskilles. Herefter skal de erstattes af de realiseredeavancer/tab på gælden.Denne proces kan lade sig gøre, hvis den pågældende virksomhed kun har få kreditorer i uden-landsk valuta på statustidspunktet. Har virksomheden derimod en række varekreditorer på sta-tustidspunktet bliver der tale om en stor administrativ belastning, idet virksomheden for hverenkelt varekreditor skal finde valutakursen på faktureringstidspunktet, valutakurserne på beta-lingstidspunkterne og eventuelle regnskabsmæssige korrektioner som følge af den regnskabs-mæssige anvendelse af lagerprincippet (der foretages normalt månedlig regnskabsmæssig kurs-regulering af varekreditorerne).I store virksomheder kan der være tale om tusinder af transaktioner, som hvert år skal omregnesfra lagerværdiprincippet til realisationsprincippet. Fremskaffelsen af dette materiale og den ef-terfølgende bearbejdning vil være en meget tidskrævende proces og risikoen for fejl mv. i op-gørelserne med deraf efterfølgende ligningsmæssige korrektioner af den skattepligtige ind-komst vil være stor.På tilsvarende måde skal der for almindelig bankfinansiering i udenlandsk valuta ske en om-regning af de regnskabsmæssige værdireguleringer baseret på lagerværdiprincippet med de rea-liserede tab og avancer på de løbende ind- og udbetalinger.Bemærkningen om, at det ikke er muligt reelt at isolere valutakursændringerne fra værdien afden underliggende gæld er efter vores opfattelse ikke et reelt problem på bl.a. varekreditorer ogalmindelige banklån i udenlandsk valuta, idet disse poster normalt regnskabsmæssigt vil væreoptaget til ”pariværdi”. Den eneste værdiregulering som således opstår på disse gældsposter vilnormalt stamme fra valutakursreguleringer. Det er således muligt entydigt på denne type afgældsposter at isolere valutakursændringerne, idet det er den eneste værdiregulering som sker.Side 42

Overgang fra lagerbeskatning til tvungen brug af realisationsprincippet vil således give anled-ning til en meget stor administrativ belastning for hovedparten af de virksomheder, som købervarer i udenlandsk valuta eller som er finansieret med almindelige banklån i udenlandsk valuta.Det er uklart hvad formålet med afskaffelsen af lagerværdiprincippet på denne type af gæld er,men disse formål bør kunne opnås ved en mere målrettet formulering af lovteksten, samtidigmed at der fortsat er mulighed for lagerbeskatning for varekreditorer og almindelig bankfinan-siering i udenlandsk valuta.Alternativt kunne der indføres en dispensationsadgang, således at lagerværdiprincippet undervisse forudsætninger (for at undgå misbrug mv. hvis dette er formålet) fortsat kunne anvendespå varekreditorer og almindelig bankfinansiering mv.Kommentar:Det har ikke med den foreslåede ændring vedrørende lagerprincippet og valutakursændringervære tilsigtet derved at skabe store administrative besværligheder for selskaber med gæld ifremmed valuta. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag, således at selskaber efter kursge-vinstlovens § 25, stk. 5, får mulighed for at vælge at anvende lagerprincippet på gæld i frem-med valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.Generelt om kursgevinstbeskatning:Anvendelse af lagerprincippet på fordringer, men realisationsprincippet på gæld, vil kunne føretil urimelige resultater for selskaber, der har både fordringer og gæld i fremmed valuta.Har et selskab for eksempel en fordring på 10 mio. USD og gæld på 10 mio. USD, og er såvelfordringen som gælden stiftet til kurs 6,00, mens USD kursen ultimo året er 7,00, vil der væreen urealiseret valutakursgevinst på 10 mio. DKK på fordringen, mens der vil være et tilsvaren-de urealiseret valutakurstab på gælden. Den urealiserede valutakursgevinst på fordringen skalefter de foreslåede regler beskattes efter lagerprincippet, medmindre der er tale om en koncern-fordring eller en vederlagsfordring, og lagerprincippet ikke er valgt for sådanne fordringer. Deturealiserede tab på gælden beskattes derimod efter realisationsprincippet. Den omvendte situa-tion vil naturligvis opstå, hvis USD kursen i eksemplet falder i stedet for at stige.Hertil kommer, at der for selskaber, der ikke har fuldt fradrag for deres nettofinansudgifter pågrund af reglerne i selskabsskattelovens § 11 B, vil kunne opstå et kompliceret samspil meddisse regler i tilfælde af, at der er urealiseret tab på fordringer, men tilsvarende urealiseret ge-vinst på gæld.I det omfang, der er tale om koncernfordringer eller vederlagsfordringer, kan asymmetrisk be-skatning undgås ved anvendelse af realisationsprincippet på sådanne fordringer. Mange selska-Side 43

ber anvender imidlertid allerede lagerprincippet på sådanne fordringer, og vil derfor kun kunneændre princip efter tilladelse fra SKAT.Udover selskaber med fordringer og gæld i fremmed valuta, vil også selskaber med gæld ifremmed valuta, der via en finansiel kontrakt er omlagt til DKK, kunne blive ramt af asymme-trisk beskatning med hensyn til valutaelementet som følge af tvungen anvendelse af realisati-onsprincippet på gæld. Har et selskab optaget lån i fremmed valuta, og er lånet ved en finansielkontrakt omlagt til DKK, vil urealiseret gevinst (eller tab) på den finansielle kontrakt skulle be-skattes efter lagerprincippet, mens det modstående tab (eller gevinst) på selve lånet beskattesefter realisationsprincippet. Selskaber, der er i denne situation, har ingen mulighed for at undgårisikoen for asymmetrisk beskatning, idet beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter(undtagen kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 30) altid sker efter lagerprincippet, mensbeskatning af gevinst og tab på gæld (bortset fra gæld optaget til handel på et reguleret marked)efter lovforslaget altid skal ske efter realisationsprincippet. Denne problemstilling er også aktu-el under det nuværende regelsæt for så vidt angår andre værdielementer end valutaen, men for-øges med forslaget.Den asymmetriske beskatning, der i en række tilfælde vil opstå ved tvungen overgang til reali-sationsprincippet på gæld, er ikke hensigtsmæssig. FSR kan ikke se, at der er nogen reale grun-de til at ændre de eksisterende regler på dette punkt og skal derfor henstille at denne ændringikke vedtages.Kommentar:Som nævnt agter jeg at fremsætte et ændringsforslag, således at selskaber får mulighed for atvælge at anvende lagerprincippet på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på etreguleret marked.Rådgiveromkostninger ved aktiekøb - Lovforslagets § 12, nr. 3 m.v.Med lovforslaget fjernes muligheden for tabsfradrag efter LL § 8 J. I bemærkningerne til lov-forslaget og i høringsnotatet anføres det flere steder, at fradraget strider mod det overordnedeskattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for omkostninger til opnåelse af skattefri ind-tægt. Endvidere fremføres det i høringsnotatet med henvisning til Højesterets domme SKM2008.773 og SKM 2008.775, at det kun er udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gen-nemførelse af selve aktiekøbet, der kan tillægges anskaffelsessummen.Når der indføres generel skattepligt af porteføljeaktier, vil udgifter, der er afholdt for at anskaf-fe sådanne aktier, altid være udgifter afholdt med henblik på at opnå skattepligtig indkomst.Hvis skatteministeren mener, at de nævnte domme udelukker at omkostninger tillægges anskaf-Side 44

felsessummen for aktierne, bør der udarbejdes en regel, der klart siger, at udgifter i forbindelsemed erhvervelse af skattepligtige porteføljeaktier kan tillægges anskaffelsessummen.Hvis skatteministeren er uenig heri, bør ministeren oplyse, hvordan der skal forholdes i en situ-ation, hvor en person/et selskab har købt porteføljeaktier for 80 og herudover afholdt 20 i udgif-ter i forbindelse med købet. Tre måneder senere sælges aktierne for 100. Skal sælgeren da be-skattes af 20 (100-80), fordi anskaffelsessummen ikke kan sættes højere end 80, når udgifterneikke kan medregnes? Salgsprisen er selvfølgelig afstemt efter, at sælgeren ønsker at få dækketsine anskaffelsesudgifter.Hvis omkostningerne ikke kan tillægges anskaffelsessummen er situationen, at perso-nen/selskabet har afholdt 20 kr. i omkostninger, som ikke kan fradrages ved avanceopgørelsen,og når disse udgifter søges dækket ind ved det efterfølgende salg, så opstår der en skattepligtigavance. Det forekommer ikke rimeligt, at der skal gennemføres en beskatning, der reelt handlerom at få dækket ikke-fradragsberettigede udgifter.Problemstillingen medfører naturligt, at der også må stilles spørgsmål ved, hvilken værdi købe-ren af aktierne har som anskaffelsessum - er det de 100, der er den aftalte købesum, eller skalder "ses" igennem, sådan at det kun er 80, der indgår i anskaffelsessummen? Den sidste løsningvil være urimelig, fordi køber ikke har nogen indflydelse på, hvilke udgifter sælger har afholdt.Kommentar:Det er et led i finansieringen af den betydelige lettelse af skatten på arbejde, at fradragsretten ihenhold til disse særregler fjernes. Jeg ser ingen grund til at mindske dette finansieringsbidragved at erstatte disse særregler med andre særregler, der giver mulighed for at tillægge de på-gældende udgifter til anskaffelsessummen. Det må afgøres efter de almindelige gældende reglerhvilke udgifter, der kan tillægges anskaffelsessummen. Det samme gælder spørgsmålet om for-delingen af afståelsesvederlaget.IkrafttrædelsesproblemerDet foreslås, at LL § 8 I og § 8 J ophæves med virkning for indkomståret 2010. Ikrafttrædelsener problematisk, idet begge bestemmelser fastsætter, at fradrag først kan ske i etableringsåret,selvom udgifterne er afholdt i et tidligere indkomstår. Man kan således forestille sig, at der alle-rede i januar i år startede overvejelser op om en større omstrukturering i en koncern, og at det erbestemt, at selve omstruktureringen først gennemføres selskabsretligt den 1. januar 2010. I så-dan en situation, vil alle de omkostninger, der er påløbet i tidligere indkomstår, herunder i2009, og som man havde en berettigede forventning om kunne fradrages, fordi omstrukturerin-gen indebar etablering/udvidelse af virksomhed, blive nægtet fradraget, fordi fradraget efter deSide 45

to lovbestemmelser først kan tages i 2010 - dvs. på et tidspunkt, hvor reglerne er ophævet. FSRformoder, at det ikke er skatteministerens hensigt at fjerne fradragsretten for omkostninger, derallerede er afholdt eller i øvrigt afholdes inden de ændrede regler skal have virkning. Derforskal FSR foreslå, at det præciseres i lovforslagets § 22, at udgifter afholdt i tidligere indkomst-år, herunder i 2009 fortsat kan fradrages i indkomståret 2010, selvom bestemmelserne i LL § 8I og § 8 J er ophævet. På denne måde sikres det, at der ikke sker lovgivning med tilbagevirken-de kraft på dette punkt.Der synes endvidere at mangle adgang til efterfølgende skattefri omstrukturering for omstruktu-reringer uden tilladelse, der foretages i perioden fra 22. april indtil udgangen af indkomståret2009 (mellemperioden). Dette er muligt ved skattefri omstruktureringer foretaget både før ogefter mellemperioden. I indkomståret 2010 kan der ske efterfølgende omstrukturering, når deralene sker vederlæggelse med aktier i den efterfølgende omstrukturering og afståelsesbegræns-ningen overføres til de nye vederlagsaktier.Problemet kan efter FSRs opfattelse løses ved at der i § 22, stk. 18 foretages henvisning tilhenholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 36 stk. 6, 4. og 5. pkt., til fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. og 7. pkt., og endelig til fusionsskattelovens § 15 a, stk1, 6. og 7. pkt. Det må væreutilsigtet, hvis adgangen til efterfølgende omstruktureringer i mellemperioden er ringere endbåde før og efter.Kommentar:Med hensyn til virkningstidspunktet for ophævelsen af reglerne i ligningslovens § 8 I og § 8 Jer jeg enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at tillade fradrag for de udgifter, der er afholdt,mens reglerne har haft virkning, men hvor etableringen er sket i indkomståret 2010, hvor reg-lerne er ophævet. Jeg vil derfor stille et ændringsforslag til 2. behandlingen, der giver mulighedherfor.Med hensyn til overgangsreglen i lovforslagets § 22, stk. 18, og muligheden for at foretage ef-terfølgende skattefri omstruktureringer har det været hensigten, at der skal gælde de samme be-tingelser med hensyn til 3 års-kravet, når omstruktureringer er foretaget i ”mellemperioden” ogi efterfølgende indkomstår.Det vil jeg præcisere ved et ændringsforslag til 2. behandlingen. Samtidig vil jeg foreslå, at enskattefri omstrukturering uden tilladelse, som vedtages i ”mellemperioden”, ikke bliver skatte-pligtig, hvis vederlagsaktierne afstås inden udløbet af ”mellemperioden” – dvs. i indkomståret2009. Baggrunden herfor er, at de gældende værnsregler stadig vil virke i disse situationer.