Henvendelsen:

Erik Ray Larsen har modtaget kommentarerne vedrørende hans tidligerehenvendelse (L 202 – bilag 18 og kommentarer bilag 30).Erik Ray Larsen ønsker fortsat svar på, om skatteministeren er enig i, at de selskaber m.v.,der berøres af den foreslåede lovændring, og som antager sagkyndig juridisk bistand til fø-relse af en sag ved Landsskatteretten, risikerer at stå tilbage med et økonomisk tab, selv omsagen vindes fuldt ud eller i overvejende grad.Erik Ray Larsen ønsker også fortsat svar på, om skatteministeren er enig i, at formålet medindførelse af fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager var at styrke skatteydernes retssik-kerhed i skatteklagesager, idet det fandtes urimeligt, at skatteyderen risikerede at stå tilbagemed et økonomisk tab, selv om skatteklagesagen var vundet fuldt ud eller i overvejendegrad.Erik Ray Larsen anmoder mig om at angive, hvem der i høringsrunden har anført, at det erkendt i rådgiverbrancherne, at et misbrug af den karakter, der er beskrevet i lovforslagetsbemærkninger, finder sted, samt til at angive antallet af sager i 2007-8, hvor et sådant mis-brug er sket, samt de udgifter til udbetaling af omkostningsgodtgørelse, der knytter sig tilmisbruget.

Kommentar:

Jeg kan besvare de to første spørgsmål bekræftende. Jeg kan tilføje hertil, atordningen, hvor der ydes 100 pct. omkostningsgodtgørelse i sager, hvor skatteyderen fårhelt eller delvist medhold, blev indført trods klare anbefalinger fra Advokatsamfundet omikke at indføre ordningen. Jeg henviser til bilag 4 til lovforslag L 54, folketingsåret 2001-2,2. samling.Der er ikke nogen, der i høringssvarene har anført, at det er kendt blandt rådgiverne, at etmisbrug af den beskrevne karakter finder sted. Det er min sammenfattende konklusion påde indkomne høringssvar, at det er kendt, at noget sådant finder sted. Jeg kan oplyse, at hø-ringssvarene er omdelt i Folketingets Skatteudvalg under Alm. del – bilag 263, 272 og 283,og at høringsskema fra Skatteministeriet er omdelt som L 202 – bilag 2. SKAT har ikke førtstatistik over sager, hvor der har været overvejelser eller kunne have været anledning tilovervejelser om et muligt misbrug, eller over størrelsen af udbetalt omkostningsgodtgørelsetil sådanne sager.