L 202 - 2008-09 - Bilag 9: Henvendelse af 1/5-09 fra Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

Kære Kristian Jensen,Indledningsvist vil DVCA gerne rose regeringen for, at den skattereform, som blev aftaltmellem regeringen og Dansk Folkeparti d. 1. marts 2009, indebærer en markant nedsættelseaf skatten på arbejde, herunder skatten på den sidst tjente krone. Det er en sag, som harværet central for DVCAs medlemmer i rigtig mange år – fordi det tilskynder danske talenter tilat arbejde mere, undgår hjerneflugt og gør Danmark bedre i stand til at tiltrække de bedstetalenter fra udlandet.Den økonomiske krise har uden tvivl gjort det sværere at drive forretning i Danmark. Næstendagligt er der historier i pressen om virksomheder, som er i voldsomme problemer. OgDanmarks Statistik viser i øjeblikket alarmerende tal for så vidt angår konkurser.I en sådan konjunkturmæssig situation er det vigtigt at have kapital- og venturefonde iDanmark. Vores branche kan bidrage til, at virksomheder kommer ud af krisen med friskkapital og en ny forretningsplan i ryggen. Vi har gjort det før – fx da kapitalfondene Axcel ogPolaris reddede over 1000 arbejdspladser i Løgstør.Det er vores opfattelse, at når kapital- og venturefonde svækkes, så svækkes Danmarks evnetil at komme ud af krisen også. Derfor håber jeg, at du og dine embedsmænd vil lytte tilDVCAstekniskeindvendinger mod L 202, som blev fremsat i Folketinget d. 22. april.1. Beskatning af carried interest for venture- og kapitalfondspartnereKapital- og venturefondes levetid er typisk 10 år, men i modsætning til de eksempler, som eranvendt af Skatteministeriet i lovforslaget, foretages salget af fondens porteføljevirksomhederikke til sidst.Salgene sker henover hele venture-/kapitalfondens løbetid, og i og med der nu foreslåsbeskatning efter et realisationsprincip vil forslaget reelt indebære, at der i flere situationer kanske en beskatning af et for højt grundlag i forhold til det endeligt realiserede afkast påfondsniveau. Det partneren ender med at oppebære, når fondens resultat gøres op efter 10 år,kan være langt mindre, fordi partnerens afkast gøres op for fonden som helhed med bådegode og dårlige investeringer. Således kan afkastet i de første år overstige standardafkastet,såfremt der realiseres succesfulde investeringer, mens afkastet over hele fondens levetidmåske kun overstiger standardafkastet i mindre grad, eller i nogle situationer slet ikkeoverstiger standardafkastet.Uagtet at et realiseret aktietab kan fremføres, hjælper dette ikke i disse situationer, fordiskatten for de tidligere gennemførte salg allerede er betalt og fonden afvikles.DVCA foreslår derfor, at indregningskriteriet for skatten ændres, så beskatningen indtræder pådet tidspunkt, hvor pengene rent faktisk af investorerne efter fondsaftalen frigives til partnere.

Midlerne vil tillige oftest være placeret på en escrow account, såvel som de vil være underlagtclaw-back regler, hvorfor afkastet reelt ikke er partneres penge undervejs, når salgene sker.Afkastet kan først tages ud og anvendes af partnere, når hele fonden er solgt og fondenssamlede afkast kan opgøres, hvorved den del af afkastet der overstiger standartafkastetfrigives til kapitalfondspartnerne. Det er dette tidspunkt, som burde fremgå af lovforslaget sombeskatningstidspunkt.Endvidere gælder det i lovforslaget, at carried interest for venture- og kapitalfondspartnere, derinvesterer i personligt regi, vil blive beskattet som henholdsvis aktieindkomst og personligindkomst. Af lovforslaget fremgår det, at der ikke fastsættes indgangsværdier til opgørelsen afbeskatningen. Dette medfører reelt, at de værdier, der allerede inden fremsættelsen aflovforslaget, er optjent i venture- eller kapitalfondenes investeringer, men endnu ikke errealiseret og udbetalt, vil blive beskattet med en højere skattesats. Det forekommer ikkerimeligt, at de foreslåede regler på denne måde for det første reelt vil have tilbagevirkendekraft og for det andet indebærer en hårdere beskatning af personlige investeringer. Der børderfor også her indsættes en regel for indgangsværdier, således at det kan vælges af denenkelte venture- eller kapitalfondspartner, at det skal være handelsværdien for investeringerneved ikrafttrædelsen af lovforslaget, som anses for at være anskaffelsessummen af carriedinterest investeringen.2. Personkredsen omfattet af ligningslovens § 16 II henhold til ligningslovens § 16 I indføres der en slags CFC-beskatning af merafkastet frainvesteringer i venture- eller kapitalfonde, hvis investeringen foretages gennem et selskab.Den skærpede beskatning udløses hos aktionæren, der kontrollerer det indskudte selskab.I henhold til stk. 1 anses kontrol blandt andet at foreligge, hvis den skattepligtige er medstifteraf kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- ellerventurefonden eller i virksomheder ejet af denne.Sidste led af kontroldefinitionen skaber usikkerhed om, hvorvidt bestemmelsen også omfatteraktieinvesteringer i venture- og kapitalfondsejede virksomheder foretaget af ledelsen i dissevirksomheder, uagtet at disse ledende medarbejdere ikke har tilknytning til venture- ellerkapitalfonden.Lovteksten eller bemærkningerne bør derfor efter DVCAs opfattelse præcisere, at dette ikke ertilfældet.I modsat fald vil ledende medarbejdere i kapitalfondsejede virksomheder blive beskattethårdere end ledende medarbejdere i virksomheder, der ikke er venture- ellerkapitalfondsejede. Det vil gøre det meget vanskeligere at rekruttere og fastholde de bedsteledelser til vores virksomheder fremover. Dette har næppe været et politisk ønske.3. Den nye substansregel i aktieavancebeskatningsloven (ABL) §§ 4A og 4B.De foreslåede regler i ABL §§ 4A, stk. 3 og 4B, stk. 3 vil give SKAT mulighed for i meget vidtomfang at lade som om holdingselskaber ikke eksisterer i relation til udbytter og avancer.Det vil i de ramte strukturer betyde, at værditilvækst på investeringer i strukturer, der somudgangspunkt vil være skattefrie, kan blive beskattet endog meget hårdt, og den effektiveskatteprocent kan hurtigt nærme sig 100 %. I visse tilfælde endda som konsekvens afanskaffelser eller afståelser foretaget af andre aktionærer. Reglerne bør præciseres på ensådan måde, at (ubegrundet) merbeskatning ikke kan forekomme, evt. med en generelmaksimeringsregel.

Bestemmelserne er både meget bredt og uklart formulerede, men det er tydeligt, at den nyeformulering rækker videre end der var lagt op til i udkastet til lovforslaget. Der er således enrække helt almindeligt forekommende holdingselskabsstrukturer, der ser ud til at kunne bliveomfattet, herunder også rent danske, almindeligt anerkendte strukturer. Det forekommermærkværdigt, idet holdingselskaber har været almindeligt (og skattemæssigt) anerkendtmeget længe i såvel Danmark som udlandet.Det er endvidere bekymrende, at den forslåede regel reelt giver SKAT frit slag til at vælgehvilke holdingselskaber de ikke vil anerkende, idet der blot står, at et holdingselskab skaludøve en "reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen". I lovforslaget er dernemlig så godt som ingen definition af, hvad der skal forstås med dette krav. Idet deholdingselskaber, der kan komme i farezonen også kan være beliggende i andre lande somenten nyder beskyttelse efter EU-lovgivningen eller hvor Danmark har indgået endobbeltbeskatningsoverenskomst, bør der indsættes begrænsninger for reglernes anvendelsei sådanne situationer.I Danmark har Højesteret i sagen Johnson Holding slået fast, at holdingselskaber udøvererhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand og dette bør følges også i disserelationer, særligt hvis ikke der er en solid argumentation for at tilsidesætte dommen. Genereltbør det derfor meget mere tydeligt præciseres, hvilke krav der vil blive stillet til den reelleøkonomiske virksomhed. Hvad er erhvervsmæssig virksomhed nok og hvad er ikkeerhvervsmæssig virksomhed nok?DVCA står naturligvis parat for en uddybning af ovennævnte synspunkter.