Skatteudvalget 2008-09
L 202
Offentligt
685645_0001.png
685645_0002.png
J.nr. 2009-511-0038Dato: 15. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven ogforskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 11. maj 2009. Spørgsmålet er stil-let efter ønske af Klaus Hækkerup (S).
Kristian Jensen/ Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 34:

I flere henvendelser fra finanssektoren, jf. bl.a. L 202 – bilag 7, peges der på den forskel ibeskatningen af porteføljeaktier i fælles selskaber og institutter, der følger af, at en ejeran-del på mere end 10 pct. anses for datterselskabs- og koncernselskabsaktier og er skattefri,medens en ejerandel på under 10 pct. anses for porteføljeaktier og dermed er skattepligtig.Hvad taler imod at lade alle aktier i sådanne fælles selskaber og institutter være portefølje-aktier, og hvad ville provenuet ved en sådan ordning være?

Svar:

Ved udformningen af lovforslaget er der lagt vægt på at få tilvejebragt en enkel og symme-trisk model for beskatning af aktiebesiddelser. Der er foretaget en afvejning mellem kon-kurrerende hensyn – dels hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, dels hensynet til at lige-stille forskellige former for kapitalanbringelse.For datterselskabs- og koncernselskabsaktier har hensynet til at undgå dobbeltbeskatningvejet tungest og for porteføljeaktier har ligestilling af forskellige former for kapitalanbrin-gelse vejet tungest. Skillelinien er sat ved 10 pct. af aktiekapitalen, idet denne grænse an-vendes i moder-/datterselskabsdirektivet. I og med at grænsen på de 10 pct. er en fast græn-se, vil det kunne forekomme, at den primære begrundelse for en aktieinvestering på 10 pct.eller mere er kapitalanbringelse og tilsvarende, at den primære begrundelse for en aktiein-vestering på under 10 pct. ikke er kapitalanbringelse, men en aktiv investering.Det vil være undergravende for den valgte model, hvor alene størrelsen af ejerskabet er af-gørende, hvis man for udvalgte situationer begynder at tillægge individuelle bevæggrundevægt eller omdefinere aktierne, således at de skal behandles anderledes, selv om de opfyl-der de objektive kriterier. For hvor skal man så stoppe? Begynder man på dette, så er derreelt også åbnet for, at aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. med en vis ret børkunne få deres aktier omdefineret til datterselskabsaktier, hvis de kan sandsynliggøre, at de-res primære hensigt med investeringen ikke har været ren kapitalanbringelse.At lade alle aktier i de fælles forsyningsselskaber være porteføljeaktier er således reelt detsamme som en afvisning af den model, som lovforslaget bygger på.Yderligere skal bemærkes, at i grænseoverskridende situationer er udbytter omfattet af mo-der-/datterselskabsdirektivet, hvilket betyder, at det ikke er muligt blot at omdefinere et dat-terselskabsudbytte til et udbytte af porteføljeaktier. I sådanne situationer vil udbytterne så-ledes fortsat være skattefrie.
Side 2