Boligselskabernes Landsforening

anfører, at 250.000 boliger vil blive berørt af forslagetom moms på ejendomsadministration, da disse benytter ekstern administration. For mangeaf disse vil forslaget betyde en huslejestigning på 510 kr. om året, fordi de allerede opnårmaksimal boligstøtte, og dermed kan ikke få yderligere tilskud til huslejen. Boligselskaber-nes Landsforening ønsker, at forslaget udgår af Forårspakke 2.0.

Kommentar:

Skatteministeriet har på baggrund afregnskabstal for de almene boligselskaberlagt til grund, at 42 pct. af boligerne i den almene boligsektor benytter ekstern administrati-on, og dermed vil blive berørt af forslaget om ophævelse af momsfritagelsen på ejendoms-administration. Dette svarer til ca. 231.000 boliger. Skatteministeriet har herudover lagt tilgrund at udgiften til ekstern ejendomsadministration efter fradrag for indgående moms ud-gør omkring 2.340 kr. per lejlighed, svarende til et momsgrundlag på ca. 540 mio. kr. og enmomsbetaling på ca. 135 mio. kr., der efter korrektion for lønsumsafgift udgør ca. 100 mio.kr., svarende til en huslejestigning på ca. 450 kr. per lejlighed om året før korrektion forøgede udgifter til boligstøtte. Denne huslejestigning er ca. 60 kroner lavere end den somBoligselskabernes Landsforening når frem til, hvilket formentlig skyldes at deres udgiftertil ejendomsadministration udgør omkring 2.540 kr. per lejlighed eller ca. 200 kr. mere endSkatteministeriets.Når der tages højde for øgede udgifter til boligstøtte vil nettohuslejestigningen i gennemsnit(inkl. øget boligstøtte på ca. 60 mio. kr. om året) udgøre ca. 250 kr. om året eller ca. 20 kr.om måneden. Dette tal er et gennemsnitstal, hvilket vil sige, at nogle kan opleve mindrestigninger, mens andre kan opleve større stigninger. Dog vil 58 pct. af den almene boligsek-tor ikke blive berørt af forslaget, da de ikke benytter ekstern administration.I henhold til bemærkningerne til lovforslaget om de økonomiske konsekvenser for det of-fentlige indebærer forslaget et momsprovenu på ca. 310 mio. kr. i varig virkning. Detteprovenu skal reduceres med provenutabet fra lønsumsafgiften på ca. 80 mio. kr., som sam-tidig ophæves. Den varige virkning udgør således ca. 235 mio. kr., hvoraf ca. 100 mio. kr.vedrører den almene boligsektor, idet knap halvdelen af boligerne findes i den almene bo-ligsektor.Det varige provenu på ca. 235 mio. kr. er korrigeret for tilbageløb hos husholdningerne,herunder øgede udgifter til boligstøtte på ca. 60 mio. kr. om året. Tilbage er således 175mio. kr. som belaster såvel den almene boligsektor som den private boligsektor (private ud-lejningsboliger, andelsboliger og ejerlejligheder), der benytter ekstern administration.Aftaleparterne bag Forårspakke 2.0 – Regeringen og Dansk Folkeparti – har fulgt Skatte-kommissionens anbefaling om at reducere antallet af særordninger for erhvervslivet. Dettegælder også denne særordning, som er en særlig dansk undtagelse fra EU’s fælles momssy-stem. Med ophævelsen af momsfritagelsen bliver de danske momsregler harmoniseret medde øvrige EU-landes momsregler. Pålægsmoms på intern administration og viceværtydelserer ikke en del af EU’s momsregler, idet der som udgangspunkt kun er moms på økonomiskvirksomhed eller med andre ord leverancer mod vederlag. Intern administration og vice-værtydelser, der leveres af eget ansat/lønnet personale, anses ikke for at være sådanne leve-ringer mod vederlag.Derudover bidrager forslaget også til finansieringen af skattelettelserne. Huslejestigninger-ne er ikke regnet med i de familietypeberegninger, som hidtil er offentliggjort, men som detfremgår af tabel 1 i Finansministerens besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 255 af 4.marts 2009 på alm. del, overstiger gevinsterne ved skattereformen langt den huslejestig-ning, som nogle beboere vil få som følge af forslaget om ophævelse af momsfritagelsen forejendomsadministration.