1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 216. Den 3. april og den 22.april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Boligafdelingen under GAB,Boligselskabernes Landsforening (BL),Dansk Byggeri ogRejsearrangører i Danmark (RID).Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har Dansk Byggeri og Rejsearrangører i Danmark (RID) mundtligt over for udvalgetredegjort for deres holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 25 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-

bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Etandet mindretali udvalget (S, SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og destillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetudtaler, at lovforslaget dels sikrer en finansiering af de skatteændringer, der er indeholdt i bærerfor-slaget L 195, som partierne stemmer imod, dels indeholder flere elementer som godt kan støttes,men også elementer, der ikke kan støttes.Regeringen har oplyst, at den samlede skattereform medfører en lettelse på ca. 5.400 kr. for ejeremen kun ca. 2.800 kr. for lejere. Ved at lægge moms på ejendomsadministration sker der en reduk-tion af skattelettelserne for lejere og en yderligere uddybning af forskellen mellem ejere og lejere.Dertil kommer, at Venstre under valgkampen lovede, at der ikke ville blive tale om fri huslejere-gulering for landets lejere i den private udlejningssektor, og at regeringen ingen planer havde om athuslejen skulle stige, jfr. L 203 – bilag 23, som er optrykt som bilag 3.Med loven kommer huslejen til at stige for 40 pct. af lejerne i Danmark, hvilket regeringen ikkeengang har villet tage højde for i sine fordelingsberegninger.Det er korrekt, at Venstre fortsat overholder sin garanti om, at huslejereguleringen ikke sættes fri.Men med dette lovforslag har skatteministeren erkendt, at huslejen stiger for lejerne som en konse-kvens af fjernelse af momsfritagelsen for ekstern ejendomsadministration, jf. skatteministerens svarpå L 203 - spørgsmål 5, 6, 8 og 15. Med den indrømmelse er det klart, at regeringen begår løftebrudoverfor landets lejere.

Skatteministeren har bekræftet, at statsministerens garantier under valgkampen op til folketings-valget i november 2007 fortsat er gældende, selvom Danmark har fået ny statsminister. Når statsmi-nisteren har lovet, at »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige«, så må det gælde alle landetslejere i den private udlejningssektor såvel som lejere i den almene sektor. Hermed begår regeringenmed lovforslaget løftebrud over for landets lejere, eftersom skatteministeren har erkendt, at huslejenstiger. Disse løfter er der lige så lidt hold i som løftet om, at skattestoppet gjaldt før, under og efterfolketingsvalgkampen i 2007.Endelig pålægges salg af nye bygninger og byggegrunde moms. Det er efter partiernes opfattelsemeget uheldigt at pålægge byggeriet en ny momsbyrde i den nuværende konjunktursituation. Der ertværtimod brug for at hjælpe byggesektoren i gang igen.Ettredje mindretal(EL og LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Mindretal-let vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):Til § 11)Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 41 a, stk. 1,ændres »nr. 21« til: »nr. 20«.«[Ændringen er af redaktionel karakter]2)Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 51 a, stk. 1og2,ændres »nr. 21« til: »nr. 20«.«[Ændringerne er af redaktionel karakter]Til § 23)Nr. 1affattes således:»1.I§ 1, stk. 1,udgår »nr. 8,« og »nr. 15-17« ændres til: »nr. 15 og 16«, og »nr. 20« ændres til:»nr. 19«.[Ændringerne er af redaktionel karakter]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 203Bilagsnr.1234567TitelMeddelelse vedrørende høringssvarHøringsskema og et yderligere høringssvar, fra skatteministerenMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetHenvendelse af 22/4-09 fra Boligafdeling under GAB, Annie Aare-strup, SøborgInvitation til åbent samråd i Boligudvalget om moms på ejendoms-administration og viceværterHenvendelser af 24/4 og 27/4-09 fra Boligselskabernes Landsforening(BL)Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 255 samt BOU alm. del - svar påspm. 90 vedr. Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat, februar2009Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHenvendelse af 3/5-09 fra Dansk ByggeriHenvendelse af 5/5-09 fra Rejsearrangører i Danmark (RID)Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 3/5-09 fra DanskByggeriSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Rejsear-rangører i DanmarkMateriale udleveret fra Dansk ByggeriSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-09 fra Bolig-afdelingen under GABSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/4 og 27/4-09 fraBoligselskabernes Landsforening (BL)Ændringsforslag, fra skatteministeren1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkningHenvendelse af 14/5-09 fra Dansk ByggeriSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-09 fra DanskByggeriOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 203Spm.nr.1TitelSpm. om, hvorfor lønsumsafgiften for finansielle virksomheder forhø-jes fra 9,13 pct. til 10,5 pct., og ikke f.eks. til 11,0 pct., til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad den provenumæssige virkning vil være af at forhøjelønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 9,13 pct. til 11 pct.,

til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad den økonomiske betydning er for lejerne af, at admi-nistration af fast ejendom, herunder almennyttige boligselskaber,overflyttes fra det lønsumsafgifts belagte område til det momsbelagteområde, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af DanskByggeri under foretræde for Skatteudvalget den 6/5-09, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig med Boligselskabernes Landsforening,som har gennemført beregninger, som viser, at en huslejestigning igennemsnit før fradrag af eventuel øget boligstøtte vil være på 510 kr.årligt?, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at ministeren i sit svar af 27/4-09 på alm.del - spm. 90 til Boligudvalget, får hele sandheden med om lovforsla-gets konsekvenser for de berørte lejere, når det postuleres, at den årli-ge huslejestigning for almene lejere i gennemsnit vil være 250 kr. tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvad ministeren mener med »…kun ca. 42pct. af den almene sektor…« i svar på alm. del - spm. 90 til Boligud-valget?, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at de boliger, som bliver administreretaf fælles administrationer (ca. 256.000) får en lejestigning på gen-nemsnitligt 510 kr. årligt og for nogle af disse beboere vil individuelboligstøtte kunne afbøde noget af den stigning, men langtfra så meget,at beboernes gennemsnitlige huslejestigning i de almene boliger kuner på 250 kr. årligt i gennemsnit, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren mener, at regeringen forud for folketingsvalget inovember 2007 gav lejerne en huslejegaranti, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at regeringen med den nye statsministerLars Løkke Rasmussen i spidsen frem til næste folketingsvalg er for-pligtet til at overholde den garanti, som forhenværende statsministerAnders Fogh Rasmussen gav til landets lejere, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren overholder den huslejegaranti, som forhenvæ-rende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav til landets lejere medordene »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige.«, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren overholder den huslejegaranti, som forhenvæ-rende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav til landets lejere medordene »Vi ændrer ikke forholdene for landets lejere«, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at lejerne i den almene boligsektor ikkeer omfattet af huslejereguleringen, til skatteministeren, og ministerenssvar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at der er omkostningsbestemt huslejefor lejerne i den almene boligsektor, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at når der er omkostningsbestemt hus-leje for lejerne i den almene boligsektor, så betyder en stigning i om-kostningerne, at stigningen væltes over på huslejen, og at der dermedsker en huslejestigning, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at en huslejestigning i den almene sek-tor, hvor der gælder omkostningsbestemt husleje, som skyldes stig-ninger i omkostningerne som følge af lovforslaget om fjernelse afmoms på ekstern ejendomsadministration, vil være i strid med for-henværende statsminister Anders Fogh Rasmussens garanti til landetslejere om, at »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige.«, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at en huslejestigning i den almene sek-tor, hvor der gælder omkostningsbestemt husleje, som skyldes stig-ninger i omkostningerne som følge af lovforslaget om fjernelse afmoms på ekstern ejendomsadministration, vil være i strid med for-henværende statsminister Anders Fogh Rasmussens garanti til landetslejere om at, »Vi ændrer ikke forholdene for landets lejere.«, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at forklare, hvorledes stigningen er beregnet i den privateudlejningssektor, jf. svaret på alm. del - spm. 90 til Boligudvalget, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes moms på administration vil påvirke de normtalfor administration, som huslejenævnene i den private udlejningssektorhvert år fastsætter, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilket gennemsnitligt niveau skønner ministeren vil væregældende de næste tre år, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at kommentere og eventuelt korrigere de beregninger vedrø-rende skattereformen, som er udført af Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd for Lejernes LO, som viser, at den gennemsnitlige årligeskattelettelse, som følge af regeringens skattepakke er 3.000 kr. størrefor en ejer end en lejer, og at den gennemsnitlige lettelse for en lejerkan beregnes til 2.800 kr. årligt eksklusive huslejestigninger, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre nærmere for provenuberegninger-ne, der ligger til grund for lovforslaget, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan kommentere vurderinger fra byggesektorenom, at det realistiske provenu ved lovforslaget blot er 250-300 mio.kr. som følge af et lavere salg, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, at i henvendelsen fra Rejsearrangører i Danmark, jf. L 203– bilag 10, fremsættes der ønske om, at moms først pålægges fra dettidspunkt, hvor rejsen er påbegyndt og ikke fra det tidspunkt, hvor

Bilag 2

Bilag og et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og skatteministerens svar herpå samt bilaget er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.Spørgsmål 25:I forbindelse med henvendelsen fra Rejsearrangører i Danmark har Skatteministeriet oplyst, jf. L203 – bilag 12, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som også skal se på, om den svenske modelkan være inspirationskilde for, hvordan reglerne skal anvendes i Danmark. Vil en eventuel indførel-se af den svenske model ikke kræve særskilt lovhjemmel og påregner ministeren i givet fald at kun-ne fremsætte et sådant ændringsforslag inden 3. behandlingen af lovforslaget?Svar:Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at med vedtagelsen af lovforslag L 203 ophæver Danmarknogle særregler, som vi har bibeholdt fra før sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.Samtidig med ophævelsen af særreglerne indføres momspligt for rejsebureauvirksomhed i over-ensstemmelse med reglerne i EU’s momssystemdirektiv (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. no-vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem).Hermed harmoniserer Danmark reglerne for momspligt for rejsebureauvirksomhed til destinatio-ner inden for EU med de regler, som allerede er implementeret i de fleste EU-lande.Fastlæggelse af regler for administration af momspligt for rejsebureauvirksomhed er en tekniskkrævende øvelse. I modsætning til for eksempel en produktionsvirksomhed, som i den udgåendemoms (salgsmomsen) kan fratrække den indgående moms (købsmomsen) og afregne forskellen tilSKAT, så vil afgiftsgrundlaget for et rejsebureau skulle opgøres som en fortjenstmargen.Det er mit ønske, at reglerne bliver affattet på en sådan måde, at de bliver lette at forstå og admi-nistrere både for branchen, dens rådgivere og for myndighederne.Lovforslag L 203 bemyndiger mig til at kunne fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regn-skabsføring.Denne bemyndigelse agter jeg at benytte, og jeg vil gerne inddrage branchen og dens rådgivere pået tidligt tidspunkt i dette arbejde. Derfor vil jeg invitere branchen og dens rådgivere til sammenmed medarbejdere fra SKAT og Skatteministeriet at deltage i en arbejdsgruppe, for i et samarbejdeat fastsætte de nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.Det vil være naturligt for arbejdsgruppen at se på og lade sig inspirere af, hvordan momspligtenfor rejsebureauvirksomhed administreres i andre medlemsstater, herunder også Sverige, som fore-slået af Rejsearrangører i Danmark.Når arbejdsgruppens anbefalinger til sin tid foreligger, vil jeg tage endelig stilling til, hvilken løs-ning der skal vælges.Derfor påregner jeg ikke at fremsætte et særskilt ændringsforslag inden 3. behandlingen af lov-forslaget for så vidt angår administrationen af momspligten for rejsebureauvirksomheder.De nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring vil i stedet enten blive indarbejdet i moms-bekendtgørelsen (bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven) eller i en særskilt bekendtgørelse.