1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, SAU jf. alm. del - bilag 215. Den 3. og 22. april 2009sendte skatteministeren de indkomne høringssvar, høringsskema og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk TaxiRåd og FDM. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har Dansk Taxi Råd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lov-forslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-

ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Etmindretali udvalget (S, SF, og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændretog vil stemmeimod de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støt-ter intentionerne om at få en mindre forurenende bilpark og få installeret partikelfiltre på dieselbiler.Partierne lægger endvidere vægt på, at der kommer et øget incitament til at vælge en miljørigtigfirmabil.Partierne skal dog bemærke, at FDM har oplyst at eftermontering af partikelfiltre vil koste fra10.000 kr. ekskl. moms og montering, dvs. mindst 15.000 kr., og at Dansk Taxi Råd under foretræ-de for Skatteudvalget, på baggrund af konkrete erfaringer i forbindelse med kravene til taxaer i Kø-ge, har oplyst, at eftermontering af partikelfiltre koster omkring 25.000 kr. incl. moms.Hvis disse priser holder i praksis, vil regeringens forslag om en afgift på 1000 kr. om året ikkevære nogen betydningsfuld tilskyndelse til eftermontering af partikelfiltre, men i stedet alene en nyindtægtskilde til staten. Partierne vil derfor følge udviklingen nøje med henblik på at sikre en reelmiljømæssig virkning af loven.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændretog vil stemmehverken for eller imod de stillede ændringsforslg.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

BemærkningerTil nr. 1 og 2Med ændringsforslagene smidiggøres kravene til eftermontering af partikelfiltre. Det indebærer, atFærdselsstyrelsen får større råderum ved fastsættelsen af regler om godkendelse af disse partikel-filtre.Færdselsstyrelsen vil ved udformningen af godkendelsesordningen tilstræbe, at partikelreduktio-nen fra de omfattede dieselmotorer samlet set bliver maksimal. Det indebærer, at der ikke kun skaltages hensyn til, hvor effektivt det enkelte filter virker. Der skal også tages hensyn til, hvor dyrtfiltret er. Udgiften til eftermontering af et godkendt partikelfilter bør vejledende kunne dækkes gen-nem sparet partikeludledningstillæg inden for en periode på 10 år.Der skal således ved udformningen af godkendelsesordningen tilstræbes en balance mellem inci-tamentet til at afholde udgiften til eftermontering af et partikelfilter og krav til partikefiltrets effek-tivitet.Færdselsstyrelsen vil fastsætte sådanne regler på grundlag af den tyske godkendelsesordning.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Flemming Møller (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)Thomas Jensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205Bilagsnr.123456789101112TitelMeddelelse vedrørende høringssvarHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetOrientering fra skatteministeren om korrekturfejl i lovforslagets be-mærkningerHenvendelse af 28/4-09 fra Dansk Taxi RådHenvendelse af 27/4-09 fra FDMFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetSkatteministerens kommentar til høringssvar af 26/3-09 fra DISkatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-09 fra FDMÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-09 fra DanskTaxi Råd1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 205Spm.nr.1TitelSpm. om, hvorfor der ikke stilles lovkrav om, at alle nye dieselbilerskal være monteret med partikelfilter, der sikrer udledning af højst 5mg. partikler pr. kilometer, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor der ikke stilles krav om, at eftermonterede partikel-filtre skal sikre udledning af højst 5 mg. partikler pr. kilometer i stedetfor formuleringen i lovforslaget om »et niveau, der svarer til et fa-briksmonteret partikelfilter«, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad udgifterne vil være, hvis de danske synsvirksomhederskal anskaffe udstyr, der mere præcist kan måle partikelindholdet, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det vil være i strid med EU's regler at kræve, at alle nye die-selbiler skal have partikelfilter, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om at oversende en oversigt over, hvor mange km/l de enkeltetyper af dieselpersonbiler kører, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, at der i bilaget til henvendelsen fra Dansk Taxi Råd, jf. L205 - bilag 5, er der nævnt en række energiklasser, fra A til G. Detønskes oplyst, hvor mange biltyper der oversigtsmæssigt kan henførestil hver energiklasse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det vil være i overensstemmelse med EUs regler, hvis derstilles krav om, at taxier skal tilhøre energiklasse A eller B m.v., tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, i hvilket omfang der er belæg for at antage,at den foreslåede afgift på 1.000 kr. årligt på dieseldrevne person- ogvarebiler vil virke, så der udledes færre sundhedsskadelige partikler,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om staten vil eftermontere partikelfiltre på de dieseldrevne bi-ler, staten måtte eje, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange biler i den nuværende bilpark i Danmark, mini-steren vurderer vil få påmonteret et partikelfilter som følge af lovfors-laget, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt over, hvor mange dieselbiler uden partikelfilter,der indgår i den danske bilpark, samt hvor stor en andel af nye diesel-biler, der er solgt uden partikelfilter i årene 2006, 2007 og 2008, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad eftermontering af partikelfilter, der reducerer partikel-udledningen til højst 5 mg pr. kilometer, typisk vil koste, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, med henvisning til ministerens ændringsforslag til lovfors-laget, jf. L 205 - bilag 10, hvor det fremgår, at Færdselsstyrelsen fårstørre råderum ved fastsættelsen af regler om godkendelse af partikel-filtre, hvilken minister, der vil være ressortminister for de kommenderegler om godkendelse af partikelfiltre, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpå