Tak for det. Og tak for de mange - i forhold til debatter, vi har haft tidligere - positive kommentarer, der har været til lovforslaget her. Jeg skal ikke begynde at genfortælle indholdet, for det synes jeg andre ordførere har gjort så glimrende, og derfor skal jeg bare sige, at lovforslaget jo er, som det blev nævnt af bl.a. hr. Mike Legarth, en del af vores skattereform, og derfor indføres de her afgiftsforhøjelser for at finansiere skattelettelserne på lavere indkomstskat. Det er ret væsentligt for regeringen, at vi har fået sat marginalskatten ned, og det skal naturligvis også gennemføres i en fuldt finansieret form.
Der er blevet stillet nogle spørgsmål, og Socialdemokratiets ordfører - som ikke er her nu; nu er Socialdemokratiets ordfører så hr. Nick Hækkerup og ikke hr. Flemming Møller Mortensen - foreslog, at vi skulle lave beregninger af det, vi ikke foreslog. Jeg vil gerne sige, at vi laver beregninger i lovforslaget af det, vi foreslår. Jeg tror, det ville være ret uoverskueligt, hvis vi skulle lave beregninger af alt det, vi ikke foreslår; jeg tror, det er meget nemmere, at vi i lovforslaget laver en beregning af, hvad forslaget går ud på. Og hvis Socialdemokratiet så under udvalgsarbejdet har fået mod på at komme med et konkret forslag til, hvad Socialdemokratiet gerne vil mene, skal vi gerne stille vores regnekapacitet til rådighed til at lave beregninger af, hvad man så måtte foreslå.
Hr. Flemming Møller Mortensen nævnte også, at Socialdemokratiet gerne ville have et vaskeægte progressivt forslag, og at det var vigtigt, at man handlede nu. Så jeg gik med spænding ind og læste Socialdemokratiets forebyggelsesoplæg. Jeg gjorde mig den ulejlighed at printe det ud og gennemlæse det for at se, hvad Socialdemokratiet egentlig foreslår omkring skatter og afgifter. Da jeg så var færdig, sad jeg lidt undrende tilbage og tænkte: Jeg må have skyndt mig for meget, for jeg fandt ikke afsnittet. Det her vaskeægte progressive afsnit, hvoraf det fremgik, at det var vigtigt, at vi handlede nu, kunne jeg ikke finde. Så jeg læste forslaget igen, men jeg kunne ikke finde det. Så prøvede jeg på nettet og lavede simpelt hen en søgning på, hvor mange forslag omkring afgifter der var. Men afgifter var ikke nævnt et eneste sted. Nu kunne det jo være, at man var lidt large med betegnelsen, og at det var et spørgsmål om giftskatter, altså at det var sådan nogle skatter man skulle have, så jeg søgte på skatter. Men ikke et eneste sted fandt jeg det.
Det, som Socialdemokratiet mener er et vaskeægte progressivt forslag, har overhovedet intet om skatter eller afgifter, hvorefter hr. Flemming Møller Mortensen sagde, at det, vi foreslog, var alt, alt for uambitiøst, og at de gerne ville meget, meget længere.
Jeg har også noteret mig, at hr. Flemming Møller Mortensen i en diskussion om, hvorvidt man skulle stole på hr. Flemming Møller Mortensens udlægning af Socialdemokratiets politik eller på hr. Ole Vagn Christensens, understregede, at det naturligvis var hr. Flemming Møller Mortensen, der var ordfører, og at man dermed ikke skulle tillægge hr. Ole Vagn Christensens udtalelser nogen som helst betydning for Socialdemokratiets politik. Jeg synes, det er glimrende at få afklaret, at det, hr. Ole Vagn Christensen udtaler sig om, overhovedet ikke har noget at gøre med Socialdemokratiets politik, og at vi også på det her område må gå ud fra, at andre tegner linjen.
Sagen er jo bare den, at vi har fundet en balance her mellem på den ene side hensynet i at hæve nogle afgifter med det dobbelte formål både at skaffe finansiering til skattereformen og at lave en belastning i forhold til folkesundheden af nogle varegrupper, som vi gerne vil have at danskerne benytter sig mindre af, og så på den anden side hensynet i afbalanceringen af, hvad vi kan lave af stigninger på afgifterne, uden at vi starter en fornyet grænsehandel.
Det er en delikat balance, og man skal kigge på, hvordan forholdene er i vores nabolande Sverige og Tyskland, og for den sags skyld også Polen, som er et land, hvor muligheden for at få en grænsehandel sat i gang er stærkt stigende, efter at de handelsbegrænsninger, der var, efter Polens optagelse i EU nu er bortfaldet. Og derfor er det muligt at rejse til Polen og grænsehandle.
Jeg må også bare nævne, at man, da man i England forsøgte at sætte afgiften markant op, startede en hel grænsehandelsturisme. Her kunne man købe pakkerejser med ture ud af England, og ved rejsens afslutning var der papkufferter med cigaretter, man kunne tage med hjem. Den form for grænsehandel vil også være dybt skadelig, og derfor er det ret væsentligt, at man finder en balance. For det er, som Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, nævnte det, et faktum, at cigaretter ikke bliver mindre skadelige af at være købt i udlandet, og at sundheden ikke bliver bedre af, at alkohol er købt i udlandet. Det synspunkt kunne tværtimod lægges frem, at hvis man købte et større parti varer i udlandet og havde det som lager, hvad enten vi taler om cigaretter eller andet, ja, så var det sådan, at man så ville have en større tilskyndelse til at forøge sit forbrug undervejs.
Når hr. Flemming Møller Mortensen mente, at vi gennemførte et smalt forlig, må det være udtryk for et udslag af den radikale indflydelse på landets skolepolitik og et tilfælde af historieløshed. For havde hr. Flemming Møller Mortensen været medlem af Folketinget, da SR-regeringen vedtog pinsepakken, ville man vide, at vi i forhold til SR-regeringen faktisk har en bredere del af folketingsmedlemmer bag os i vedtagelsen af den her skattereform, end hr. Flemming Møller Mortensens parti havde tilbage i 1998.
Jeg skal endelig også sige, at det var overraskende at høre, at Socialdemokratiet i forhandlingerne gerne ville fortælle, hvad man ville på det område. For da vi gik til forhandlingerne, kunne vi ikke på noget punkt, ej heller punktet om sundhedsafgifter, få at vide, hvad Socialdemokratiet egentlig ville; dertil forlod de forhandlingerne alt, alt for hurtigt.
Det er sådan, at vi har lavet en balance: Vi hæver afgifterne på en række områder, vi forbedrer folkesundheden, og vi er med til at sikre, at der er en finansiering til den skattereform, som er yderst nødvendig for at have et velfungerende og driftigt samfund i Danmark, og som er yderst nødvendig for at have en situation med konkurrencedygtighed i forhold til arbejdsmarkedet og for at sikre, at vi får skabt velstand og et øget arbejdsudbud. Og derfor er jeg glad for, at der er et flertal bag ved også den her del af skattereformen i Folketingssalen.