Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring og finansiering af den almene boligsektor).

Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 22.04.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Dette lovforslag bygger på et forlig indgået mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Lovforslaget indeholder to elementer. Det første element er styringsdelen, som vedrører regelforenkling, decentralisering og en mere fremtidsorienteret styring, og det andet element er finansieringsdelen, som sikrer, at det igen bliver muligt at bygge almene boliger. Lovforslaget er faktisk så godt, at jeg lige vil gennemgå det.

Forslaget ændrer en del af styringen i den almene sektor, således at en del af de bagudrettede kontroller, som tidligere har domineret samarbejdet mellem boligorganisation og kommune, nu afløses af en fremtidsorienteret styring. Denne fremtidsorienterede styring er baseret på, at kommuner og boligorganisationer skal lave målsætninger for boligområderne og strategier for, hvordan målsætningerne opfyldes. Der fokuseres altså på, hvordan man ønsker, at boligområderne skal udvikle sig.

Samtidig indeholder lovforslaget en del decentralisering. Der lægges større vægt på samarbejdet mellem boligorganisation og kommune, og det kombineres med en massiv regelforenkling.

Med dette lovforslag indføres også en del af forslaget fra Programbestyrelsens rapport vedrørende ghettoer. Der åbnes f.eks. op for, at man kan lade lejligheder stå tomme i op til ½ år, samtidig med at man annoncerer efter nye lejere. Når det sker, skal udgiften fordeles mellem kommune og boligorganisation for at undgå, at lejerne skal bære hele udgiften. Et andet forslag vedrørende ghettoindsatsen er de forbedrede muligheder for fleksibel udlejning m.m., så de almene boligselskabers mulighed for at skabe en mere blandet beboersammensætning i de almene boligområder bliver med andre ord virkelig forbedrede.

Man har også valgt at kigge på finansieringen af de almene boliger. Frem til 2007 gik det rigtig godt med at bygge almene boliger; der blev bygget flere almene boliger årligt end under den tidligere SR-regering. Men herefter kom der så meget gang i byggebranchen, at priserne drog på himmelflugt. Det blev derfor svært at bygge inden for maksimumsbeløbet, og man har derfor valgt igen at hæve maksimumsbeløbet. Dermed sikres det, at der igen kan blive bygget alment boligbyggeri.

Men det er ikke nok at hæve maksimumsbeløbet. Maksimumsbeløbet eksisterer jo, fordi det også skal være muligt at betale huslejen i de almene boliger, så når maksimumsbeløbet bliver hævet, må den måde, huslejen sammensættes på, også ændres. Man har derfor forlænget lejerens tilbagebetalingsfrist af lånet, dermed vil huslejen blive lavere, og lejeren vil ikke opleve en huslejestigning som følge af stigningen af byggeomkostningerne.

For at kunne være helt sikker på, at incitamenterne til at bygge alment boligbyggeri er til stede, bliver den kommunale grundkapital oven i købet sænket fra 14 til 7 pct. i 1½ år. Nu har kommunerne virkelig muligheden for at sætte gang i byggeriet af almene boliger.

For at sikre, at maksimumsbeløbet ikke forhindrer rentable energiinvesteringer, indføres der et energitillæg, som betyder, at hvis en energiinvestering er rentabel inden for nogle nærmere fastsatte rammer, gives der dispensation for maksimumsbeløbet. Det vil dermed være muligt også at opføre energieffektivt byggeri i den almene sektor.

Alt i alt er dette et utrolig godt lovforslag, der både regelforenkler, decentraliserer og fremtidssikrer den almene boligsektor, samtidig med at mulighederne for byggeri af nye almene boliger forbedres, og Venstre kan støtte lovforslaget.

Det giver anledning til foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Thomas Jensen.

Tak. Ordføreren nævnte i sin ordførertale, at formålet med det her lovforslag bl.a. er at sætte gang i byggeriet, og ordføreren har jo tidligere været ude at sige, at man helst ikke skulle sætte gang i byggeriet, for det ville jo påvirke den private sektor negativt. Men nu er målsætningen åbenbart skiftet, og det er da positivt.

Jeg har så lyttet til dem, der virkelig har forstand på boligpolitik i Danmark, nemlig Dansk Byggeri, Boligselskabernes Landsforening, og Kommunernes Landsforening. De har samstemmende sagt, at vi med det her lovforslag får nogle nye rammer, men vi får ikke noget, der kan sætte gang i byggeriet, simpelt hen fordi kommunerne fattes penge. Med andre ord kan vi ændre på grundkapitalen, og vi kan ændre på maksimumsbeløbet, men der er ikke nogen instrumenter, og der er ikke nogen penge i kommunerne til at sætte gang i byggeriet.

Så mit spørgsmål til ordføreren er: Tror ordføreren på, at der bliver sat gang i byggeriet med det her lovforslag, og hvor mange boliger vil man kunne opføre pr. år, og på hvilke forudsætninger mener ordføreren at man kan opføre de boliger?

Så er det ordføreren.

Vi forventer helt klart, at vi får gang i det almene boligbyggeri. Når vi hæver maksimumsbeløbet, sænker grundkapitalen og også gør det muligt at betale den husleje, som man vil få på grund af byggeomkostningerne, så vil det være muligt at bygge almene boliger. Og jeg synes, at det er utrolig positivt, at vi på den her måde sætter gang i det almene boligbyggeri.

Det er rigtigt, at jeg ikke bryder mig om Socialdemokraternes måde at ønske at sætte gang i boligbyggeriet på. De har uigennemsigtige måder, hvor man giver et indirekte tilskud, som ingen kan få oplyst. Det synes jeg er meget kritisk. Jeg synes, at borgerne har en ret til at vide, hvad det egentlig er, de giver penge til. Her kan de gennemskue det. Her er det helt tydeligt for enhver, hvad det egentlig er, der er baggrunden for det, og derfor synes jeg, at det her er et rigtig godt forslag.

Så er det hr. Thomas Jensen for yderligere en kort bemærkning.

Bare for lige at bringe klarhed over ordførerens udtalelser om Socialdemokraternes politik vil jeg sige, at Socialdemokraterne ikke har foreslået noget, der er uigennemsigtigt.

Vi har såmænd bare foreslået, at kommunerne skal få en mulighed for at føre sin egen lokale boligpolitik, f.eks. ved at sælge byggegrunde til under markedspris og på den måde sikre, at der bliver opført almene boliger, og sikre, at der bliver opført almene boliger, der er til at betale for lejerne. Så det er fuldt ud gennemsigtigt, og det tror jeg sagtens at vælgerne kan klare i forhold til kommunalpolitikerne rundtom i Danmark.

Men mit spørgsmål til ordføreren går på: Hvor mange boliger forventer ordføreren at der kan blive opført om året med baggrund i det lovforslag, der ligger her? Regeringen har jo selv været fremme at sige, at der i gennemsnit skal opføres 5.400 boliger om året fra 2005 til 2040 for at sikre den efterspørgsel, der er efter almene boliger. Så vil man kunne nå op på 5.400 boliger om året med det her lovforslag?

Så er det ordføreren.

Vi har jo netop gennemført det her lovforslag for at sikre, at vi kan få gang i det almene boligbyggeri, så man kan overholde de forudsætninger, man gerne vil have, for at opnå de mål, man gerne vil nå. Vi forventer, sådan som jeg husker beregningerne, at nå op på omkring 5.000 boliger om året. Så det er jo faktisk en rigtig god investering i det.

Jeg vil sige, at det her lovforslag jo er rigtig godt, fordi det giver en masse frihed og luft til kommunerne og boligorganisationerne med hensyn til netop at føre en boligpolitik og kunne kigge på et område og spørge: Hvordan vil vi have det til at udvikle sig? Hvis vi har nogle problemer på nogle områder, hvordan kan vi så få dem til at løse sig? Man kan planlægge en aktiv politik på området.

Det synes jeg er at føre boligpolitik. Det er ikke at give uigennemsigtige, lave salgspriser for grunde, som ingen kan gennemskue. Det er jo indirekte tilskud, som ingen kan gennemskue hvor meget koster. Det er tydeligt og klart, hvor mange penge det her koster, og så giver vi også luft til, at man rent faktisk kan føre en boligpolitik. Jeg synes, det er et utrolig positivt forslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at det var en rigtig god idé, at de øvrige lejere i et boligbyggeri skal betale for, at lejligheder står tomme i op til et halvt år, selv om der er folk, der gerne vil flytte ind i boligen. Hvorfor skal andre lejere betale for det? Hvorfor skal man ikke bare lade folk flytte ind?

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde, er det her jo en af de ting, som der også tidligere har været peget på, og som er en rigtig positiv løsningsmetode, netop det her med, at man prøver at få en mere blandet beboersammensætning i de her boligområder. Vi har jo set, at det har været en succes i andre boligområder, og derfor lægger vi også op til, at det kan bruges i højere grad. Det har tidligere altid været boligorganisationen, der har skullet betale hele udgiften, og nu lægger vi op til, at boligorganisation og kommune sammen finder ud af, hvordan det her skal finansieres, så man får en løsning på det. Jeg tror på, at man, hvis man får nogle beboere ind også med andre baggrunde, skaber et mere solidt og et mere stabilt boligområde, et mere velfungerende boligområde, og det synes jeg er utrolig positivt.

Så er det hr. Frank Aaen for en sidste kort bemærkning.

Jeg har ikke noget imod, at man gør boligerne bedre og billigere og mere attraktive og på den måde lokker flere beboere til, end det er tilfældet i dag, men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor man synes at det er en god idé, at lejerne i et boligbyggeri skal betale for, at nogle boliger i samme boligbyggeri står tomme, fordi regeringen synes det er en god politik. Det fatter jeg ikke.

Så er det ordføreren.

Nu lægger det her lovforslag helt klart op til mere decentralisering. Det vil sige, at det her er sådan noget, man aftaler mellem kommune og boligorganisation. Det er ikke noget, vi tvinger ned over hovedet på nogen som helst. Når kommune og boligorganisation skal sidde og kigge på, hvad de godt kunne tænke sig på det her område, og hvordan de opnår det, så er det her et af de instrumenter, de kan bruge, og på den måde skal man også aftale, hvordan man finansierer det. Så jeg synes, at det her på alle måder tager hensyn til de her ting, og det giver gode handlemuligheder for både kommune og boligorganisation.

Så er der en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Tak for det. Jamen jeg synes jo, der er en række ting, der er vigtige i forhold til almenboligpolitikken lige nu, den har jo stået lidt i stampe her de seneste par år. Jeg synes særlig, der er to ting, der er rigtig vigtige. Den ene er, at vi undgår ghettoer, og den anden er, at vi sætter gang i byggeriet af de almene boliger, som jo har været gået i stå. Derfor kunne jeg godt tænke mig lige at spørge ind til de to områder.

Det første er: Når man nu lige har lavet en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., som primært er gået til privatboligejere, kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, hvorfor der så ikke med det her lovforslag er sat penge af til renoveringer, hvis man så gerne vil bekæmpe ghettoerne? Det er jo noget af det, der faktisk virker i forhold til at gøre ghettoområder mere attraktive. Det er det ene.

Det andet er: Jeg synes, det er rigtig dejligt, at man siger, at man vil sætte gang i byggeriet af 5.000 almene boliger årligt. Jeg er ret meget i tvivl om, om det kommer til at lykkes, så hvordan har man tænkt sig at følge det op? Det vil jeg gerne høre. Tak.

Så er det ordføreren.

Nu handler det jo netop om styring og finansiering i den almene sektor, og derfor har fokus også ligget på det. Det har ikke ligget på andre områder. Jeg synes, vi er kommet vidt omkring med det her, det er et rigtig godt lovforslag, der dækker bredt.

Det, vi har gjort, er, at vi har løftet styringsdelen, så der bliver en mere decentral, en mere fleksibel, en mere fremtidsorienteret styring. Med finansieringsdelen gør vi det muligt at bygge boliger igen. Jeg er ganske overbevist om, at det her nok skal virke. Vi har jo selvfølgelig tænkt os at se, hvordan det her fungerer, men jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal fungere. Vi hæver maksimumbeløbet markant, vi sænker grundkapitalen, og vi sænker også starthuslejen, så der er alle gode muligheder for, at det her skal komme til at køre godt.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Det har primært fokuseret på styring, kan jeg forstå. Det var bare, fordi jeg hørte ordføreren sige lige før, at det også havde fokuseret på ghettobekæmpelsen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det her forslag har ghettobekæmpelse med eller ej, og hvis det har det med, hvorfor har man så ikke taget det meget virksomme redskab med, nemlig penge til renoveringer, når vi lige har givet 1,5 mia. kr. til privatboligejere? Det er det ene.

Det andet er, at jeg synes, det er rigtig dejligt, hvis der bliver sat gang i byggeriet af 5.000 almene boliger årligt. Jeg er bare rigtig meget i tvivl om, om det her kommer til at have den effekt, ligesom Kommunernes Landsforening er det, ligesom Boligselskabernes Landsforening er det - dvs. de store spillere, der er på det her område. Derfor vil jeg bare rigtig gerne have en garanti fra ordføreren. Hvis ikke det her virker, kommer man så til at følge det op, eller skal vi se på et område, der står stille, 3 år endnu, før man gør yderligere tiltag? Tak.

Så er det ordføreren.

Som jeg allerede har redegjort for, gøres der med det her lovforslag en massiv indsats på ghettodelen, og det er det, der hører under styringsdelen, hvis man kan sige det sådan. Der gøres en massiv ghettoindsats, der jo åbner op for, at man kan have tomme boliger, mens man annoncerer efter nye lejere, åbner op for muligheden for at bruge fleksibel udlejning i den grad, som kommune og boligorganisation aftaler det, og også åbner op for en øget mulighed for at benytte sig af kombineret udlejning. Samtidig åbner man også op for, at man kan lave anden type bolig i tagetagen - det kan være både ejerboliger og andelsboliger - så man får blandet beboersammensætningen meget mere.

Jeg mener sådan set, det her er nogle af de mest konkrete og mest konstruktive måder at gå ind og prøve at hjælpe med at få en mere blandet beboersammensætning. Så jeg synes, det her er et markant løft til ghettoindsatsen - ingen tvivl om det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Thomas Jensen.

Det første, VK-regeringen foretog sig ved sin tiltræden for 7-8 år siden, var at nedlægge Boligministeriet. Og med den klare melding om borgerlighedens manglende boligpolitiske prioriteringer har vi siden set en stedmoderlig behandling af området. Vi har set et byggestop for almene boliger, vi har set, at der er for få midler til renovering af nedslidte boligområder, vi har set stigende ghettoisering, vi har set voldsomme stigninger i antallet af tvangsudsatte børnefamilier osv. osv. Boligpolitikken har været gemt væk, og det har haft store konsekvenser for de mange menneskers mulighed for at bo i et godt hjem i trygge og rolige omgivelser.

Den boligpolitiske laden stå til betyder, at vi er kommet dertil, hvor Socialdemokraterne kan konstatere, at vi her i Folketinget står ved en skillevej, når det handler om den almene sektor. Vil vi investere i at sikre, at vi fremover har en almen sektor i fortsat udvikling, hvor folk med almindelige indkomster og job ønsker at bo, eller vil man fortsætte nedslidningen af de fysiske omgivelser, som vi desværre ser flere og flere steder, og dermed fortsætte en negativ spiral, så det til sidst kun er borgere, der ikke har andre muligheder, som bor i de almene boligområder? Det er det valg, vi står over for i dag.

Når vi nu står med det her forslag fra regeringen, som er regeringens bud på den almene sektor i fremtiden, vil jeg sige, at det jo er et meget stort og omfattende lovforslag, hvor regeringen kunne råde bod på 7-8 års boligpolitiske forsømmelser. Men hvad er så regeringens svar til den store gruppe danskere, der bor i en almen bolig? Det ser desværre ud til, at regeringen forspilder chancerne. Forudsætningen for at sikre en almen sektor med en blandet beboersammensætning en fortsat udvikling er, at der bygges nyt, at der sættes langt flere midler af til at renovere de eksisterende boliger, og at vi bl.a. derved får stoppet den negative spiral i retning af flere udsatte boligområder med ghettolignende forhold.

Hvordan klarer regeringen sig så med hensyn til at bygge flere boliger? Regeringen har jo indført byggestop for almene boliger indtil nu, og når det så handler om at sætte gang i byggeriet med det her lovforslag, er det da et skridt i den rigtige retning, når det handler om stigninger i maksimumbeløb og reduktion af den kommunale grundkapital. Men der kommer desværre ikke gang i byggeriet, før kommunerne har penge til at udnytte de nye regler, og den konstatering bakkes op af en række centrale aktører såsom Dansk Byggeri, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening. Dansk Byggeri siger, at nybyggeriet skal stimuleres, ved at kommunerne får mulighed for at optage lån til finansiering af grundkapitalen, ellers tvivler Dansk Byggeri på, at loven vil sætte gang i byggeaktivitet. Socialministeriets egen rapport, som hedder »Den almene boligsektors fremtid«, har jo selv fastslået, at der skal bygges 5.400 boliger om året fra 2005-2040 for at imødekomme den efterspørgsel, der er efter almene boliger. Og vi kan konstatere, at regeringen med det lave antal boliger, der er opført det seneste år, allerede er langt, langt bagefter. Venstres leder i hovedstaden, Pia Allerslev, har jo udtalt, at der alene i hovedstaden mangler 8.000 almene familieboliger.

Så ministeren burde lytte til sit eget bagland, til boligsektoren og til Dansk Byggeri, for der kommer desværre ikke gang i byggeriet med det her lovforslag, hvis kommunerne ikke har økonomisk råderum til det.

Hvor er de nye tiltag til renovering af de nedslidte boliger? En rapport har fastslået, at der skal bruges omkring 60-163 mia. kr. de næste 20 år for at vedligeholde sektoren. Men desværre rummer det her lovforslag ikke nogen tiltag i den retning. Noget, jeg også efterspørger, er en sammenhængende ghettoindsats. De få ghettotiltag, der er i det her lovforslag, når det handler om ventelister, er simpelt hen som et slag i luften. Det, der er anbefalingen fra regeringens eget udvalg, Programstyrelsen, er, at man skal gå langt, langt mere omfattende og koordineret til værks, hvis man skal forebygge, at der opstår ghettoområder i Danmark.

Jeg vil sige, at alt det tekniske som styringsmodel og udlejningsregler er noget, vi må tage i udvalget, for det er meget teknisk og meget kompliceret, og vi har ganske kort tid til at behandle det, så der kommer vi med en lang række spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at regeringens lovkatalog havde stillet Folketinget i udsigt, at lovforslaget skulle have været fremsat i februar, så vi havde tid til at gennemarbejde det her meget omfattende lovforslag, men det er først kommet nu her i sidste uge og skal færdigbehandles inden slutningen af maj, og derfor vil der være mange opklarende spørgsmål, der skal besvares i udvalget, før Socialdemokraterne kan tage endelig stilling til lovforslaget og dets konsekvenser.

Det giver anledning til en enkelt kort bemærkning. Det er fru Louise Schack Elholm.

Det lyder meget flot, at man ikke er tilfreds med den her indsats for at fremtidssikre den almene boligsektor, men jeg har ikke set noget alternativ fra Socialdemokraterne. Det er jo bare ord om, at man ikke er tilfreds nok. Hvad har man egentlig på styringsdelen? Hvad vil man gøre for at sikre, at vi har en mere fremtidsorienteret almen boligsektor?

Så er det ordføreren.

Tak. Jamen Socialdemokraterne har da masser af forslag, der skal sikre den almene sektors fremtid. Vi har forslag, der går på nybyggeri, vi har forslag, der går på renovering, og vi er på vej med forslag til, hvordan vi skal bekæmpe den stigende ghettoisering, der desværre er sket i mange almene boligområder.

Det er sådan, at regeringens eget udvalg har vist, at der er 37 områder, hvor der er ghettolignende tilstande, og det er simpelt hen et kæmpe, kæmpe problem. Der er op til 40.000-50.000 børn og unge, der vokser op i de her områder, og som har en meget, meget dårlig opvækst på grund af, at de ikke har nogen ordentlige referencepersoner at se op til i deres hverdag. De ser på forældre, der ofte er ledige, og de har ikke mulighed for ligesom at få indsigt i, hvad det f.eks. vil sige at skulle ind og tage et medansvar på det danske arbejdsmarked.

Derfor skal vi sørge for at lave nogle sammenhængende tiltag, der sikrer, at vi får bekæmpet ghettoiseringen i Danmark, og det har Socialdemokraterne nogle klare bud på.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Der var ikke et eneste styringsredskab blandt ordførerens forslag her. Det havde alt sammen noget at gøre med byggeri. Altså, der er en hel masse regler. Her kommer vi med en masse regelforenkling, en masse decentralisering, og Socialdemokraterne har intet alternativ. Det skriger da til himlen. Det burde da være Socialdemokraterne, der kunne fortælle, hvordan man kunne forny den almene boligsektor, men det eneste, de kan komme med, er, at man skal bygge mere. Det står ikke engang i Socialdemokraternes finanslovforslag, at man skal bygge mere.

Jeg er godt klar over, at det er omfattet af de her 36 mia. kr., Socialdemokraterne bliver ved med at fable om, og jeg gad godt vide, hvor mange gange man ender med at bruge de 36 mia. kr. Men man har ingen styringsredskaber, man har ingen regelforenkling, ingen decentralisering. Der er ikke nogen redskaber til at forbedre den almene boligsektor andet end at bygge mere, at energirenovere, at rive ned. Men altså, hvad med styringsdelen?

Så er det ordføreren.

Tak. Hvis Venstres ordfører havde lyttet til min ordførertale, ville ordføreren have hørt, at jeg sagde, at alt det med styring, beboerdemokrati og sådan noget kunne vi tage i udvalget. Det er mange tekniske tiltag, og vi ser jo på det oplæg, der er lavet af en masse eksperter. Der er nogle spændende tiltag i det; der er også noget af det, der måske ikke er så spiseligt, men vi tager en diskussion og får besvaret en masse spørgsmål i udvalgsarbejdet. Så der er vi da helt klart friske på at tage en diskussion om det.

Nu nævner ordføreren jo selv energitiltag, og der vil jeg bare sige, at det, der ligger her omkring totaløkonomi og lever op til 2015-kravene i byggereglementet, simpelt hen er en narresut uden lige. Det er ikke noget, der kan føre til øget nybyggeri med energibesparende tiltag. Det er simpelt hen ikke muligt inden for de rammer, der bliver lagt op til, at bygge noget i dag. Sådan er byggemarkedet indrettet i dag. Man kan ikke opføre det inden for de rammer, og derfor vil vi ikke komme til at se opførelse af flere energibesparende almene boliger på baggrund af det her forslag.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Det er bare et opklarende spørgsmål til hr. Thomas Jensen, for jeg tror, at vi deler opfattelsen af mange af de ting, der er behov for at gøre bl.a. på ghettoområdet.

Betyder det, at Socialdemokraterne senere vil meddele stillingtagen til lovforslaget, at Socialdemokraterne overvejer at stemme imod et forslag, som halverer den kommunale grundkapital, sænker starthuslejen, hæver maksimumbeløbet og i øvrigt gennemfører en styringsreform, der er tilslutning til både fra KL og BL og de andre aktører på området?

Så jeg vil bare spørge: Overvejer Socialdemokraterne decideret at stemme imod forslaget bl.a. altså om en halvering af den kommunale grundkapital?

Så er det ordføreren.

Nu trækker hr. Morten Østergaard jo nogle bestemte ting frem fra det her lovforslag, og der er bestemt nogle positive elementer i det, som vi vil indgå aktivt i at diskutere, men der er også mange ting, som er uklare i lovforslaget, og vi har jo ganske kort tid til at behandle det her i Folketinget og i udvalget. Så vi vil gå meget aktivt ind i at få behandlet de her ting.

Men med hensyn til det med økonomi og nybyggeri vil jeg understrege over for hr. Morten Østergaard, at der bliver sat nogle rammer op, som er fornuftige, om grundkapital og maksimumbeløb - det er jeg fuldstændig enig i - men der bliver ikke bygget noget nyt, før kommunerne har penge til også at udfolde sig inden for de rammer, og det er det, jeg efterspørger her i dag. Har regeringen en vilje til måske at give nogle lånemuligheder til kommunerne, så man kan få sat gang i byggeriet, vil vi være meget meget positivt indstillet fra Socialdemokraternes side. Men der er mange ubesvarede spørgsmål, og dem vil vi selvfølgelig følge op på i udvalgsarbejdet.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Det er egentlig bare for at fastholde spørgsmålet: Overvejer Socialdemokraterne at stemme imod forslaget med de elementer, der ligger her? Altså, det er simpelt hen bare opklarende. Jeg skal prøve at forstå, om hr. Thomas Jensen siger, at Socialdemokraterne overvejer at stemme imod forslaget, for det synes jeg ville være overraskende, al den stund at det jo er et stort udvalgsarbejde med deltagelse af en følgegruppe med alle aktørerne og en varm tilslutning til den store afbureaukratisering, der også ligger i det, og de i øvrigt gode økonomiske rammer.

Så kan man sagtens diskutere, om der er tilstrækkelig økonomi, og det kan man jo så typisk gøre i forbindelse med kommunernes økonomiaftale eller finansloven eller den slags ting. Men det er mere, fordi det ville overraske mig, hvis Socialdemokraterne decideret overvejer at stemme imod, uanset at der er masser af ting, man kan diskutere i udvalget.

Så er det ordføreren.

Socialdemokraterne vil jo lægge sig fast på en holdning ud fra et oplyst grundlag, hvor vi har fået svar på en række af de spørgsmål, som vi vil stille. Vi har talt om nybyggeri, og i min ordførertale har jeg lagt vægt på renovering. Nu har vi vedtaget en privat renoveringspulje, som både Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har bakket op om, og som hovedsagelig går til den private sektor, men der er et kæmpe renoveringsefterslæb i den almene sektor, og det bliver der slet ikke taget fat om i det her lovforslag.

Derudover vil jeg sige med hensyn til ghettodelen, som jeg også nævnte i min ordførertale, at det er stedmoderligt, som man behandler Programstyrelsens rapport. Det, der er med her, er noget om ventelisterne, og det er fint nok. Der er nogle små gode tiltag i den rigtige retning, men vi skal gå langt, langt videre og lytte til Programstyrelsen, når de siger, at der skal være koordinerede indsatser med en masse forskellige politikområder, for at vi kan sikre, at vi får fjernet de her ghettoområder, så de kan blive til velfungerende boligområder, hvor almindelige mennesker har lyst til at bo.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Dansk Folkepartis ordfører, fru Anita Knakkergaard.

Regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 26. marts 2009 indgået aftale om den almene boligsektors styring og finansiering. Aftalen er en opfølgning af en tidligere indgået aftale fra 2006 og er indgået på baggrund af rapporten om den almene sektors styring og finansiering.

Aftalen indeholder forslag til en ny styringsmodel, forslag til nedsat husleje i nybyggeri, forhøjet maksimumbeløb, nedsættelse af grundkapital, implementering af energiaftale, nye tiltag i forbindelse med ghettoisering, nye tiltag vedrørende afbureaukratisering og forenkling af regelsættet.

Lovforslaget udmønter således den indgåede boligaftale. Starthuslejen for beboere i nybyggeri nedsættes fra 3,4 pct. af den samlede anskaffelsessum til 2,8 pct. Dette vil medføre, at den samlede starthusleje vil falde med 11-12 pct. For igen at få gang i byggeriet hæves maksimumbeløbet med 6 pct. i en række kommuner, og grundkapitalen sænkes fra 14 til 7 pct. for kommunerne fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010. Der indføres et energitillæg til maksimumbeløbet, hvorved der skabes plads til de merinvesteringer, der er nødvendige for at opfylde de skærpede energikrav.

Formålet med lovforslaget er at indføre en overordnet styringsmodel, der baserer sig på mål- og aftalestyring, og samtidig afbureaukratiseres regelsættet. Meningen er, at boligorganisationer og kommunalbestyrelsen får større frihed til at udforme lokalt tilpassede løsninger.

Kommunen forpligtes i den nye styringsmodel til at føre regelmæssig dialog med boligorganisationerne. Der afholdes dialogmøde hvert år på grundlag af indsendt dokumentation vedrørende mål og resultater. Der indgår i modellen, at styringsdialogen skal forholde sig til de opstillede målsætninger. Temaerne vil derfor være følgende: Økonomi og drift, beboerdemokrati og ledelse, udlejning, boligområdernes situation og udvikling, nybyggeri og renovering. Som et grundlag for styringsdialogen skal boligorganisationen indsende dokumentation vedrørende opnåede resultater og fremtidige mål. Pakken skal indeholde selvangivelse, årsrapport, regnskaber, revisionsprotokol, herunder vedrørende forvaltningsrevisionen. Der kan også komme andre relevante analyser.

De grundlæggende regler om kommunalbestyrelsens tilsyn vil blive opretholdt, herunder kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud eller indsætte en midlertidig forretningsfører i tilfælde af, at gældende regler overtrædes. Også statens overordnede tilsyn bevares uændret.

Det er af væsentlig betydning for Dansk Folkeparti, at der mindst holdes dialogmøde hvert år mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation og ikke mindst hvert tredje år, som det nu fremgår af bemærkningerne, hvilket derfor bør udgå.

Den almene boligsektors formål er at løse boligsociale opgaver. Det sker, ved at sektoren stiller passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt tilvejebringer velfungerende boligområder af god kvalitet, hvor boligerne løbende vedligeholdes og moderniseres, så de lever op til nutidige krav i boligen. Det er nødvendigt fortsat at styrke indsatsen mod ghettoisering og dermed sænke risikoen for udvikling af parallelsamfund med normer og værdier, der er forskellige fra det øvrige samfunds. Anvendelsen af kombineret udlejning lempes, og der gives mulighed for annoncering, og at lejligheder kan stå tomme i maks. et halvt år.

Øverste myndighed får i forbindelse med større renoveringer, større energibesparende foranstaltninger, boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen mulighed for at træffe beslutninger, som ellers er afdelingens kompetence. Dansk Folkeparti har sørget for, at projekter, som hovedsageligt tager sigte på udskiftning af køkken og bad, dog ikke kan gennemføres uden afdelingens godkendelse.

Øverste myndigheds anvendelse af adgang til at træffe beslutning foreslås indberettet til Indenrigs- og Socialministeriet med henblik på en løbende vurdering af adgangen. Adgangen evalueres ved udgangen af 2011 - evalueringen drøftes med forligspartierne.

Dansk Folkeparti havde ønsket, at den enkelte beboer fik vetoret i forbindelse med udskiftning af køkken og bad, hvis ikke faldstammerne i lejligheden skulle udskiftes. Der igangsættes nu i stedet en undersøgelse af den enkelte lejers mulighed for at bestemme og få indflydelse på renovering og modernisering af lejerens bolig, herunder mulighed for at undgå uhensigtsmæssige moderniseringer af lejerens bolig. I den forbindelse undersøges anvendelsen af de eksisterende regler om mindretalsbeskyttelse. På baggrund af undersøgelsens resultater, der skal foreligge senest den 1. april 2010, drøfter forligspartierne behovet for ændring af gældende regler.

Dansk Folkeparti er positiv over for forslaget og er opmærksom på høringssvarene bl.a. vedrørende beboerdemokrati fra BOSAM og Lejernes LO, og vi ser frem til udvalgsarbejdet.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Lejerne i det almene byggeri betaler jo hvert år et beløb ind til Landsbyggefonden, og det var meningen, at de penge skulle bruges til at renovere boliger for. Hvor mange penge har Dansk Folkeparti været med til at stjæle fra lejerne ved at tømme dem ud af Landsbyggefonden?

Så er det ordføreren.

Jeg forstår vist ikke rigtig spørgsmålet. Så vidt jeg ved, har vi ikke været med til at stjæle nogen penge fra lejerne, uden at de er gået tilbage til lejerne, bl.a. til renovering og deslige.

Så er det hr. Frank Aaen for en sidste kort bemærkning.

Det passer jo ikke. Pengene er taget fra lejerne og lagt i statskassen, og så har statskassen kunnet spare penge til nogle udgifter, de ellers skulle have betalt over skatterne. Der er taget penge fra lejerne, og jeg spørger bare: Hvor stort et beløb er der taget ud af Landsbyggefonden, siden Dansk Folkeparti kom til magten?

Så er det ordføreren.

Vi har været med til at nedsætte det til 25 pct. - hvis det er det, hr. Frank Aaen mener - fra dengang Socialdemokraterne og de øvrige var med. Da nedsatte vi det, der blev taget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det SF's ordfører, fru Nanna Westerby.

Byggeriet af almene boliger er jo på det laveste niveau lige nu i 30 år. Det er stort set gået i stå, og sådan har det været i 3 år. Det betyder, at der fremover vil være mangel på almene boliger, på boliger, der er til at betale for folk med små indkomster. Og omkring storbyerne, hvor byggeriet er gået fuldstændig i stå, kan hverken folk med små eller middelstore indkomster komme til.

Ifølge Socialministeriets egne beregninger er der brug for 2.400 nye almene familieboliger årligt frem til 2040 for at imødekomme behovet. I 2007 blev der påbegyndt 700 almene boliger. I 2008 regner man med, at det har været 500 almene boliger. Så vi har rigtig, rigtig travlt, for i 3 år er der ikke blevet gjort noget, selv om byggeriet lå langt under det antal opførelser, der faktisk var behov for. Så det kan kun gå for langsomt med at komme i gang. Samtidig er der arbejdsløshed i byggebranchen. Arbejdsløsheden blandt murere er på landsplan lige nu 30 pct., så det er jo et helt oplagt tidspunkt at sætte gang i byggeriet på. Det skulle også være et af målene med det her lovforslag, så lad os se lidt nærmere på det.

Lovforslaget sænker den kommunale grundkapital, dvs. gør det billigere for kommunerne at bygge, og det ville sådan set være fornuftigt nok, hvis kommunerne havde penge at bygge for. Men kommunerne mangler penge lige nu. Mange steder er der skåret ind til benet. Man er nede på det minimale antal timer i mange folkeskoler, og så er der altså ikke med den anden hånd råd til at opføre nye boliger. Så jeg er alvorlig bange for, at det her forslag ikke vil betyde, at kommunerne sætter gang i byggeriet, og det synes vi i SF er rigtig ærgerligt. Derfor ville vi gerne give kommunerne mulighed for at låne penge til at opføre almene boliger, og vi ville gerne sænke den kommunale grundkapital yderligere til 5 pct.

Så vil man også med lovforslaget hæve maksimumsbeløbet, altså det beløb, det maksimalt må koste at opføre almene boliger. Det har nemlig været rigtig svært at bygge almene boliger inden for det nuværende maksimumsbeløb. Men her har man til gengæld ikke taget regeringens eget forslag fra rapporten om finansiering af den almene sektor med. Det er forslaget om, at man skal kunne overskride maksimumsbeløbet, men så skal kommunerne også betale ekstra. Det vil være en fleksibel udgave af maksimumsbeløbet, der også vil fremtidssikre det.

Endelig siger regeringen, at man sætter starthuslejen ned. For en almen familiebolig på 90 m² bliver der en nedsættelse på 500 kr. månedligt, og det er da prisværdigt, at regeringen endelig har indset, at huslejerne altså skal ned. For lige nu har en politibetjent, der er gift med en sygeplejerske, altså ikke råd til at bo i en af de nye almene boliger København, og det er jo uholdbart. Men igen er ambitionerne bare for små. I SF mener vi, at man burde stille statslån til rådighed for almene boliger, som man f.eks. har gjort det med metrobyggeriet eller Øresundsforbindelsen. Så ville huslejen for alvor falde, og det ville være et vigtigt skridt på vejen til at skabe blandede boligområder. Det er der nemlig brug for, og det er jo et andet element, som skulle være med i den her aftale, nemlig ghettobekæmpelsen.

Igennem rigtig mange år er der sket en polarisering, hvad angår boligområderne i Danmark. De udsatte boligområder, særlige almene boliger, er flere steder forslummet, og Danmark bliver stadig mere opdelt i forskellige befolkningsgrupper. Det er vi i SF rigtig bekymrede over. Jeg er rigtig bekymret over, at man med det her lovforslag siger, at man gør en stor indsats mod ghettoer, for nogen stor indsats er det altså ikke. Programbestyrelsen, regeringens eget udvalg til bekæmpelse af ghettoer, kom i december med en stor rapport om at undgå ghettoisering. Her var en af hovedpointerne, at vi altså skal have sat gang i renovering af ghettoerne, for at de kan blive attraktive at flytte ind i. Det er der slet ikke sat penge af til med det her lovforslag. Det synes vi i SF er rigtig ærgerligt.

Til sidst vil jeg bare lige nå at pege på en bekymring, som vi har i SF, over dette lovforslag, nemlig tilsynet med de almene boligselskaber. Forslaget lægger op til, at boligorganisationer og kommuner skal have mere frihed og større selvbestemmelsesret. Det burde altså betyde, at der kom et tilsvarende skærpet tilsyn med disse. Men det ved vi ikke noget om, for tilsynets indretning ligger ikke rigtig klar med lovforslaget. Det gælder i hvert fald den del, der hedder egenkontrol, og den såkaldte selvangivelse, og det synes jeg altså er ret bekymrende. For boligorganisationerne forvalter altså rigtig, rigtig mange penge, og de er herrer over rigtig mange menneskers boliger. Så vi vil altså i udvalgsbehandlingen gerne forsøge at få en garanti for, at der med det her lovforslag kommer til at være et ordentligt tilsyn, en ordentlig egenkontrol og en ordentlig såkaldt selvangivelse.

Som det nok fremgår, ser SF frem til udvalgsbehandlingen. Der vil vi stille en række ændringsforslag og en række spørgsmål på nogle af de nævnte områder, før vi kan tage endelig stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Knud Kristensen som konservativ ordfører.

L 208 handler om styring og finansiering af den almene boligsektor. Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har den 26. marts 2009 indgået aftale om den almene boligsektors styring og finansiering. Aftalen følger op på de samme partiers aftale fra 2006 og på rapporterne om den almene sektors styring og finansiering.

Aftalen indeholder forslag til en ny styringsmodel, forslag til nedsat husleje og forhøjet maksimumsbeløb samt forslag til grundkapitalen, forslag som opfølgning på regeringens energiaftale, forslag til nye instrumenter i forbindelse med ghettoisering og forslag til afbureaukratisering af regelsættet.

Med dette lovforslag vil kommunalbestyrelserne fortsat spille en helt central rolle i styringen af den almene boligsektor. Det kommunale tilsyn bliver mere fremadrettet og problemorienteret og mindre kontrolorienteret. Som følge heraf ophæves krav om kommunalbestyrelsens godkendelse på en række områder. Selv om tilsynet foreslås at ændre karakter, fastholdes kommunalbestyrelsernes legalitetstilsyn uændret. Kommunalbestyrelsen skal fortsat kontrollere og er fortsat berettiget såvel som forpligtet til at gribe ind med henstillinger og påbud m.v., hvis ikke reglerne overholdes. Ligeledes er Indenrigs- og Socialministeriets overordnede tilsyn bevaret uændret.

Huslejen i det almene boligbyggeri skal holdes under et bestemt niveau. Reguleringen er ikke fulgt med udviklingen i bygge- og grundpriserne de sidste år. Det har vanskeliggjort alment boligbyggeri i store dele af landet og har samtidig bidraget til de seneste års meget lave tilsagnsniveau. Hertil kommer så, at konjunkturerne er vendt; grundpriserne er faldet, og kapacitetspresset i bygge- og anlægssektoren er for nedadgående. Så for at tilpasse byggeomkostningerne i situationen er det nødvendigt at hæve maksimumsbeløbet med 6 pct. i en række af de større kommuner.

I energiaftalen fra 2008 er det aftalt at reducere energiforbruget. Der skal ske en energireduktion i nye bygninger med 25 pct. i årene 2010, 2015 og 2020 med en total reduktion på 75 pct. Det skal gennemføres via en stramning gennem bygningsreglementet. Stramningen skal ske for såvel boligbyggeri i almindelighed som for den almene boligsektor. Grundkapitalens størrelse har væsentlig betydning for omfanget af det almene byggeri med henblik på at sætte gang i nybyggeri samt beskæftigelse. Derfor foreslås det at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen for det almene boligbyggeri gældende fra 1. juli 2009 til 31. december 2010.

Lovforslaget medfører endvidere, at starthuslejen nedsættes fra 3,4 pct. af den samlede anskaffelsessum til 2,8 pct. Det vil få den betydning, at beboerbetalingen i det første år vil falde med knap 18 pct. Huslejen vil dermed falde med 11-12 pct. For en bolig på ca. 100 m², hvor den månedlige husleje er ca. 8.000 kr., vil reduktionen af huslejen være i en størrelsesorden på 900-950 kr. pr. måned.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Det giver anledning til en enkelt kort bemærkning. Hr. Thomas Jensen.

Tak. Og tak til ordføreren. Nu nævnte ordføreren selv energibesparelser, og vi indgik jo et forlig her i Folketinget tilbage i februar 2008, som ordføreren også nævnte. Det er jo godt, at der er en bred enighed her i Folketinget om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet.

Men ærgrer det så ikke ordføreren, at man med det her lovforslag forspilder chancen for at sætte gang i renoveringer i den almene sektor, hvor der er fokus på energirenoveringer? Og ærgrer det ikke også ordføreren, at de tiltag, der er vedrørende totaløkonomi, hvis man lever op til bygningsreglementet, til 2015-krav til lavenergiklasse 1, ikke er noget, der kan føre til, at der bliver opført flere energibesparende almene boliger, simpelt hen fordi de forudsætninger, der lægges til grund, ikke kan opfyldes med de byggeomkostninger, vi har i dag? Så ærgrer det ikke ordføreren, at vi ikke kan komme i gang med nogle ordentlige energibesparende tiltag med det her lovforslag?

Så er det ordføreren.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke vide, hvor hr. Thomas Jensen har fået den viden fra, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at opføre noget alment boligbyggeri, der som nybyggeri er energibesparende. Det har jeg svært ved at se, for det er netop det, der er taget udgangspunkt i her. Man har bl.a. sagt, at en bolig på 100 m² skal være 105 m², fordi der netop går noget mere areal til, og at man f.eks. kan isolere ydervæggene.

Med hensyn til renovering af den almene boligsektor så kan det sandelig også lade sig gøre i dag, og det kan lade sig gøre fremover. Og der sker jo også i dag en renovering af den bestående boligsektor, også i energiøjemed. Så jeg synes, at hr. Thomas Jensen er ude at problematisere det en lille smule. Men vi er efterhånden vant til at få negativ modtagelse af gode forslag.

Så er det hr. Thomas Jensen for yderligere en kort bemærkning.

Det er bestemt ikke en negativ modtagelse af forslaget, det er simpelt hen bare et åbent hjerte over for, at der er plads til forbedringer i det her forslag. Det her forslag er jo fuldstændig kemisk renset for energiforbedringer via renoveringer. Det er jo sådan, at 40 pct. af det danske energiforbrug i boliger og bygninger bruges til opvarmning, og derfor skal vi sætte ind i den eksisterende boligmasse. Den eksisterende boligmasse, som vi har i dag, vil i 2020 udgøre 95 pct. af boligmassen, og derfor er der utrolig mange landvindinger at indhente i energibesparelser på den eksisterende boligmasse. Og her spiller den halve million almene boliger altså en kæmpe rolle. Der er mange af de boliger, der er opført i 1960'erne og 1970'erne, som godt kunne trænge til en energirenoveringsoverhaling, og det er altså ikke noget, der er ret meget fokus på i dag.

Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at forligspartierne forspilder chancen for at gå ind og lave en udvidelse af renoveringspuljen, sådan at vi virkelig får sat turbo på energibesparelserne. Det er såmænd bare det, jeg efterlyser hos ordføreren, og om ordføreren ikke er enig med mig i det.

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte over for hr. Thomas Jensen, at der virkelig ligger en stor energiressource i den bestående boligmasse i Danmark i den private såvel som den almene boligsektor. Det har hr. Thomas Jensen fuldstændig ret i. Det er jo også noget af det, som vi skal have fokus på, netop om det følger med i forbindelse med den her renovering.

Det, som har været målet med netop den pakke, som vi kommer med her, er noget, der har været arbejdet med fra sommerferien 2008 og frem til nu. Nu har vi resultatet, sådan at man kan få gang i nybyggeriet. Det er jo det, man har hørt her i Folketingssalen den ene gang efter den anden, nemlig at vi skal have gang i det almene boligbyggeri.

Nu har vi fremsat forslaget her, og jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at selvfølgelig skal man have fokus på renovering af den bestående boligmasse. Det er vi fuldstændig enige i. Det må så komme efterfølgende, hvis det viser sig, at der er et for stort efterslæb i forbindelse med det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

For Det Radikale Venstre er det her en god dag, og det mener vi også det er for den almene sektor i Danmark. I forbindelse med det sidste boligforlig på det almene område blev det aftalt at igangsætte et udvalgsarbejde, der skulle se på en af de ting, der har været vores mærkesag i forhandlingerne, nemlig hvordan man kunne lave en egentlig styringsreform af den almene sektor med en kraftig afbureaukratisering, videre og bedre rammer for boligorganisationernes arbejde og et bedre samspil med kommunerne.

I forbindelse med det blev der nedsat en følgegruppe, hvor bl.a. Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening deltog. Det mundede så sidste sommer ud i en omfattende rapport, og der er efterfølgende også lavet en rapport om rammerne for finansiering af nybyggeri.

Alt det her blev gennemført, fordi vi ønsker en almen sektor, som skal være konkurrencedygtig forstået på den måde, at når en boligsocial opgave skal løses i Danmark, skal den almene sektor selvfølgelig være den rette til det, og når kommuner ønsker at bygge nye, billige boliger, skal den almene sektor være i spil. Og det kunne vi se der var steder den ikke var, fordi sektorens rammer var for snærende.

Det forslag, der ligger foran os, er det, vi i Det Radikale Venstre vil betegne som en slags tillidsreform, fordi man for det første netop går et langt stykke af vejen væk fra et kontrol- og tilsynsregime og i retning af et samarbejds- og dialogbaseret regime, hvor man sikrer, at de kommuner, der har ansvaret for den boligsociale opgave, og de boligorganisationer, der i praksis skal løse den, er i et samarbejde om lokalt at udforme politikken og den praktiske udførelse af den på en måde, som gør, at det kommer de udsatte borgere rundtomkring i kommunerne til glæde og gavn.

Det er langt bedre end de forhold, der har været tidligere, hvor man har set, at det har været et almindeligt kontrolregime, hvor man altså ikke har haft den fornødne dialog. Det ligger fint i forlængelse af de krav, vi stillede i forbindelse med adgangen til midlerne i Landsbyggefonden til den boligsociale opgaveløsning, hvor kravet var, at der var en helhedsplan for de områder, der skulle tages i betragtning. På den måde tror vi faktisk, at der med den her styringsreform kommer mere helhed i boligpolitikken i Danmark, at der kommer et bedre samarbejde om at løse den boligsociale opgave, som så mange af de sociale problemer, vi har i Danmark, kredser om.

Det andet element handler så om nybyggeriet, og der kan jeg da ikke lade være i hvert fald at notere mig, at kritikken af den boligaftale, vi lavede, var, at den ville føre til, at Landsbyggefonden ville blive drænet af alt det nybyggeri, der ville blive lavet. Og i dag kan man så sige, at kritikken vel nærmest må være den modsatte, der er ikke blevet bygget nok. Jeg er meget enig i, at der ikke er blevet bygget nok, jeg er så til gengæld ikke enig i den sidste boligaftale. Men et eller andet sted må man sige, at den frygt, de, der meget kraftigt kritiserede den sidste boligaftale, havde, i stedet er blevet overhalet af virkeligheden.

Men det, der har været vigtigt for os, har været at skabe nogle vilkår, der rent faktisk kunne sætte gang i nybyggeriet. Og det var derfor, at vi undervejs i de forhandlinger spillede ud med det ønske om at få et højere maksimumsbeløb - ja, vi var egentlig med på det forslag, der lå fra Kommunernes Landsforening og BL om helt at fjerne det - en lavere starthusleje og så en halvering af den kommunale grundkapital. Vi havde så også i den forbindelse gerne set, at der var blevet afsat midler til energirenovering af den almene sektor.

Men det, der så blev enighed om i forligskredsen, og som vi var meget tilfredse med, var en forøgelse af maksimumsbeløbet, en sænkning af starthuslejen og så altså en halvering af grundkapitalen for kommunerne, som betyder, at vi sådan set med ét slag har fordoblet kommunernes budget til alment boligbyggeri. Og det er vores indtryk, at det ikke har været likviditet, der har været problemet i kommunerne, men at det rent faktisk har været det med bl.a. maksimumspriserne og så altså den høje grundkapital. Det kan man bl.a. se, når man kigger på det, som rent faktisk er blevet bygget; det er ældreboliger, hvor der var en grundkapital på de 7 pct., som nu også kommer til at gælde for resten af området.

Derfor tror vi på, at der kommer gang i nybyggeriet, men det er selvfølgelig noget, som forligskredsen er nødt til at holde sig ajour med løbende, og den er nødt til at overveje, om der skal tages flere og nye skridt. Men vi har en tro på, at det her vil virke.

Hvad udestår så? Ja, for os at se havde det været klogt i forbindelse med en vækstpakke i den nuværende krise, om man lavede en renoveringspulje til den almene sektor og gik i gang med at energirenovere. Vi mener også, at der er behov for en særlig ghettoindsats, og har bl.a. foreslået i forbindelse med satspuljeforhandlingerne tidligere, at man prioriterede en stor indsats på boligområdet med op mod 100 mio. kr. om året til supplering af den indsats, der er fra Landsbyggefonden fra de boligsociale midler. Og der håber vi, at vi måske kan komme igennem med yderligere at styrke det område ved de kommende års forhandlinger, fordi der er så mange, der interesserer sig for det. Men i hvert fald håber vi, at man med det her lovforslag både har givet boligselskaberne bedre rammer og har skabt et økonomisk grundlag for mere nybyggeri, for det trænger vi til.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu har Det Radikale Venstre jo også været med til at tage milliarder af kroner fra lejernes opsparing i Landsbyggefonden, og det ved jeg man er stolt af, så det vil jeg slet ikke spørge til.

Jeg vil spørge: Hvordan synes Det Radikale Venstre, at det går med demokratiet i lejesektoren? Her snakker man om afbureaukratisering og større indflydelse til boligselskaberne og til kommunerne, men hvad med lejernes indflydelse på deres egne boliger?

Så er det ordføreren.

Jeg synes faktisk, at vi har fundet en rigtig model med det her forslag, fordi man fortsat har en almen sektor, der er baseret på et aktivt beboerdemokrati, samtidig med at man har et aktivt samspil med de kommuner, som har en opgave, for at det ikke bare er en almen sektor for de lejere, der er, men også er en almen sektor, der løse den samfundsopgave, det er samlet set at have øje for det boligsociale område.

Når så hr. Frank Aaen siger, at man skal bestemme over sin egen bolig, vil jeg sige, at jeg måske tror, at det er der, hvor der indimellem kan opstå lidt uenighed, også i forbindelse med det høringssvar, der ligger fra Lejernes LO. For vi mener sådan set, at det at være en del af et beboerdemokrati netop drejer sig om, at man diskuterer tingene og har medindflydelse på dem, men at man ikke, som hvis man nu havde en ejerbolig, bestemmer specifikt over sin egen bolig. Det er et fællesskab, man indgår i, når man bor i en almen boligafdeling, og det er selvfølgelig på demokratiets vilkår, som jo også indimellem indebærer, at nogle andre bliver enige om noget, man ikke selv er enig i, og det må beboere i den almene sektor selvfølgelig også acceptere.

Der en sidste kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jamen jeg er sådan set glad for svaret, for jeg ikke enig i, at man bare skal bestemme over sin egen bolig. Jeg synes, at man skal gøre det i fællesskab. Det er derfor, vi har et beboerdemokrati, og det er derfor, det bekymrer mig, at den million mennesker, der i dag bor i de almene boliger i hvert fald ifølge Lejernes Landsorganisation føler, at deres demokrati bliver udhulet. Og det ser vel også sådan ud, for der bliver jo flyttet beslutninger til kommunen og til selskabet, og de er jo lige præcis ikke omfattet af beboerdemokrati - det er jo nogle andre, der får indflydelse.

Derfor vil jeg gerne høre, om Det Radikale Venstre i udvalgsarbejdet vil være med til at diskutere, hvordan vi sørger for, at beboerdemokratiet, altså fællesskabet blandt dem, der bor der, får en større indflydelse på deres boligområder. For jeg er helt enig i, at man ikke bare skal tænke på sin egen bolig, men på fællesskabet.

Ordføreren.

Der er mange niveauer i det her, for der er den enkelte afdelings niveau, hvor nogle jo gerne vil have, at de kan bestemme noget specifikt for den. Så er der nogle gange et hensyn at tage til et helt boligområde, hvor der er behov for at lave nogle ting, og hvor man kan sige, at det er upraktisk i et område, hvis vi f.eks. skal tage Gellerupparken ved Århus, hvis den enkelte afdeling skulle have lov til at bestemme, at man ville stå uden for en helhedsplan. Det er jo den balance, man hele tiden skal finde, og det er jo dér, hvor jeg synes at vi egentlig rammer meget godt, men jeg er sådan set enig med hr. Frank Aaen i, at hvis man kigger på høringssvarene, så er de eneste, der rigtig har haft noget substantiel kritik i hvert fald i forhold til styringsmodellen, jo Lejernes LO. Derfor er det selvfølgelig relevant nok at drøfte den kritik yderligere i udvalgsbehandlingen, for man må jo sige, at over en bred kam er det jo et lovforslag, der er blevet modtaget meget pænt fra mange af de andre aktører. Så vi er helt åbne over for at drøfte høringssvaret fra Lejernes LO, men jeg vil bare sige, at det er vigtigt, at der er en balance, som betyder både det med den enkelte bolig, og at den enkelte afdeling også må anerkende, at de er i et fællesskab, der nogle gange betyder, at beslutningerne træffes på et højere niveau. Der kan vi jo så glæde os over, at også kommunerne er en slags demokratisk fællesskab.

Tak til ordføreren. Så er vi nået frem til aftenens sidste ordfører. Det er Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen. Så gemmer vi ministeren. Værsgo.

Ja tak. Jeg er glad for det sidste, der blev sagt, om, at der er kommet nogle relevante indvendinger både fra Lejernes Landsorganisation og fra Danmarks Lejerforeninger, som har lavet fælles høringssvar. Jeg synes, at det er korrekt, at vi prøver at tage det op i udvalgsarbejdet.

Jeg vil sige, at samlet set er det et meget skuffende forslag. Boligejerne i det her land, særlig dem, der bor nord for København, har tjent milliarder de senere år på grund af regeringens politik. Regeringen har sammen med - desværre - Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti taget i alt 10 mia. kr. fra lejernes opsparing, som skulle være brugt til at renovere boligerne og gøre dem bedre, og som i stedet for er røget ind i statsbudgettet og har erstattet nogle af de udgifter, staten skulle afholde.

Det forslag, der ligger her, løser efter vores opfattelse overhovedet ikke nogen boligsociale problemer, og jeg har også lagt mærke til, at selv Boligselskabernes Landsforening, som ellers har været meget med i forarbejdet til det her lovforslag, heller ikke mener, at det er godt nok, hvad angår finansieringsdelen. For det, vi kan se, er, at der også sker en flytning af indflydelse fra beboerdemokratiet og op til kommunerne og til boligorganisationerne. Det jo rigtigt nok, at en kommune også er en slags fællesskab, hvor der også er demokrati, men jeg synes nu som regel, at det er en meget dårlig idé at flytte indflydelse nedefra og op, hvad enten det så er til kommunalbestyrelsen, eller det er til Folketinget. Så det er en afdemokratisering, som vi ikke kan støtte, men jeg tager imod tilsagnet om, at vi debatterer det i udvalgsarbejdet. Det synes jeg er en god ting.

Jeg håber i det hele taget, at oppositionen her i Folketinget kan samles om at lave nogle ændringsforslag, der gør det her forslag bedre, for jeg er enig med det, som andre har sagt, nemlig at det ikke ser ud til, at det her vil sætte gang i byggeriet. Det ser jo ikke ud, som om det vil sætte gang i at løse problemet med at få billige boliger, særlig ikke i København og Århus og de steder, hvor der er brug for at få bygget nogle nye, almene, billige boliger. Så som det ser ud nu, kan vi ikke støtte det, men vi arbejder selvfølgelig for, om vi kan få et forslag, vi kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Først vil jeg sige tak til ordførerne for den, synes jeg, overvejende positive behandling af lovforslaget. Det er jo et omfattende lovforslag, og det er altså ikke alle elementerne, som det er muligt at komme ind på her, men jeg vil gerne give tilsagn om at gøre mit yderste for, at udvalgsbehandlingen kan foregå på en sådan måde, at alle Folketingets partier kan være tilfredse, og at alle spørgsmål kan blive afklaret. Og i den forbindelse har vi jo faktisk også allerede inden førstebehandlingen åbnet mulighed for, at man kunne begynde at stille spørgsmål til lovforslaget.

Lovforslaget er, som det sikkert er bekendt, resultatet af en langvarig proces. Forberedelserne til lovforslaget tog faktisk deres begyndelse helt tilbage i november 2005, hvor partierne bag boligaftalerne i 2005, 2006 og senest 2009 satte gang i den første rapport om den almene sektors fremtid. Så hele tre rapporter ligger altså til grund for de mange forslag.

På baggrund af rapporterne indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre her den 26. marts 2009 en aftale om at gennemføre en større boligpolitisk lovpakke om styringen og finansieringen af den almene boligsektor. Forslagene fører samlet til, at den almene sektor sammen med kommunerne får bedre muligheder for at løse de boligsociale opgaver.

Lovforslaget indeholder to store klumper. For det første et forslag til en ny styringsmodel med hertil hørende afbureaukratisering af regelsættet og for det andet en række forbedringer af finansierings- og støttemodellen.

I dag er reglerne om de almene boliger på nogle punkter ret detaljerede. De detaljerede regler har i nogle situationer gjort det svært for kommunerne og boligorganisationerne at finde de bedste løsninger på de lokale problemer. Det er uheldigt, fordi der kan være flere forskellige løsninger på problemerne, og den bedste løsning kan være afhængig af de lokale forhold. Samtidig har reglerne betydet, at kommunerne har fokuseret på at kontrollere, om reglerne blev overholdt. Man kan sige, at det kommunale tilsyn mere har været indrettet på at se tilbage frem for at møde fremtidige udfordringer. Det ændrer vi nu med forslaget om en ny styringsmodel for den almene boligsektor baseret på mål- og aftalestyring. Hensigten er klart at skabe de bedste muligheder for, at kommunerne sammen med boligorganisationerne kan håndtere de lokale udfordringer. Omdrejningspunktet bliver dialog, samarbejde og fokus på løsningen af problemer frem for på kontrol.

Kommunerne skal fortsat spille en helt central rolle i styringen af de almene boligorganisationer. Det kommunale tilsyn beholder sin grundlæggende karakter, men der vil i fremtiden blive lagt mere vægt på det fremadrettede og problemorienterede arbejde. Som en del af styringsmodellen gennemfører vi samtidig en betydelig afbureaukratisering. Vi forenkler og afskaffer en række overflødige godkendelse af regler. Det er mit håb og min forventning, at det vil styrke kommunernes fokus på fremadrettede løsninger på problemerne og på den langsigtede udvikling. Vi giver kommuner og boligorganisationer en betydelig grad af metodefrihed, men det er klart, at der fortsat vil være detaljerede regler på visse punkter, f.eks. vedrørende lejerettigheder og beboerdemokrati.

Den anden klump handler så om forbedringer af finansieringsmodellen. Det er rigtigt, at det i en periode har været svært at bygge nye almene boliger, bl.a. fordi byggeomkostningerne har været stigende i lang tid. Det nemmeste er jo bare at ophæve maksimumsbeløbet, men det indebærer imidlertid en risiko for, at huslejerne bliver så høje, at almindelige mennesker ikke har råd til at flytte ind. Vi har derfor søgt en løsning, der balancerer mellem de forskellige hensyn, og den balance synes jeg vi har fundet nu.

For det første nedsætter vi huslejen. Vi foreslår at sænke lejen i et nybyggeri med 11-12 pct., svarende til et fald på op til 1.000 kr. pr. måned for nybyggede almene boliger. For det andet forhøjer vi maksimumsbeløbet, som lægger loft over, hvor dyrt der må bygges. Nogle vil sikkert mene, at den stigning, vi er blevet enige om, er utilstrækkelig. Til dem vil jeg bare sige, at både grundpriser og byggeomkostninger på det seneste har været faldende. Sammen med forhøjelsen af maksimumsbeløbet vil dette skabe meget bedre muligheder for at bygge alment, så vi igen får gang i nybyggeriet af almene boliger. For det tredje halverer vi i en periode, frem til udgangen af 2010, den kommunale grundkapital fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen. Det forbedrer kommunernes muligheder for at give tilsagn til alment boligbyggeri. Endelig gør vi det muligt for det almene byggeri at leve op til de aftalte målsætninger for reduktionen af energiforbruget. Vi foreslår, at der gives et energitillæg til maksimumsbeløbet, der sikrer, at alt alment nybyggeri kan leve op til kravet om at reducere energiforbruget med 25 pct. fra 2010.

Som allerede sagt er jeg glad for de overvejende positive tilkendegivelser, der har været her i debatten. Der var selvfølgelig også kritikpunkter, herunder måske også det her med, om nedsættelsen af lejen nu var stor nok, og om forhøjelsen af maksimumsbeløbet var for lille. Jeg vil ikke her gå ind i de enkelte punkter, men jeg vil henvise til udvalgsbehandlingen, hvor der vil blive lejlighed til at få en afklaring på alle tvivlsspørgsmålene.

Her og nu vil jeg slutte med at glæde mig over, at lovforslaget giver stærkt forbedrede muligheder for at bygge nye almene boliger i en god, energirigtig kvalitet og frem for alt til en husleje, som er til at betale for mennesker med almindelige indkomster.

Det giver anledning til to korte bemærkninger. Først hr. Frank Aaen.

Det var ikke mindst den allersidste bemærkning. Forleden dag så vi i fjernsynet, hvordan fattige mennesker, børnefamilier blev sat ud af deres bolig i et stærkt stigende antal.

Tror ministeren, at det her lovforslag på nogen måde er med til at knække den kurve over det stigende antal familier, der bliver sat ud af deres bolig?

Så er det ministeren.

Med muligheden her for at nedsætte lejen i nybyggeri med faktisk op til 1.000 kr. om måneden for en familiebolig, tror jeg i høj grad, at der er tale om, at vi får et boligtilbud, som også kommer til at passe til familier, som er hårdt spændt for økonomisk.

Så er det hr. Frank Aaen for yderligere en kort bemærkning.

Ministeren mener altså, at stigningen i antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, herunder børnefamilier, vil falde med den her lov?

Så er det ministeren.

Jeg mener, det er vanskeligt ensidigt at fokusere på, om betaling af huslejen er den eneste grund til, at man kan have vanskeligt ved at have styr på økonomien. Der kan være mange andre årsager til, at det kan være vanskeligt at betale sine regninger, at man simpelt hen ikke kan overskue de regninger, der skal betales hele vejen rundt. Derfor er der mange initiativer. Det handler altså ikke kun om en huslejepris, det handler også om hjælp til at styre sin økonomi. Men med det her lovforslag, ja, så har jeg netop svaret på, at nedsættelsen af huslejen med op til 1.000 kr. om måneden i hvert fald bidrager til, at økonomien måske ikke er trængt på huslejeområdet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren.

Socialdemokraterne vil jo forfærdelig gerne have gang i byggeriet, dels fordi vi mangler almene boliger - bare her i hovedstadsområdet er der jo 100.000, der står på venteliste til en almen bolig - dels fordi det jo er et godt konjunkturinstrument til at sætte gang i aktiviteterne, nu hvor vi ved, at over 1.000 mennesker bliver sendt hjem med en fyreseddel i hånden hver uge. Vi kan faktisk slå to fluer med ét smæk ved at sætte gang i byggeriet her og nu, og derfor har jeg også givet udtryk for, at jeg synes, der er positive takter i forslaget her med maksimumbeløbet for den kommunale grundkapital.

Men man kan godt give kommunerne instrumenter, som de ikke kan komme til at udnytte, fordi de simpelt hen ikke har økonomisk råderum til det. Vi har det kommunale anlægsloft, som måske skulle lempes lidt, og man skulle måske også give kommunerne mulighed for at låne nogle midler til at bygge almene boliger for, så mit spørgsmål her er: Tror ministeren, at man alene med lovforslaget her kan sætte gang i byggeriet? Er ministeren ikke enig med Socialdemokraterne i, at det er en lempelse af anlægsloftet og nogle forbedrede lånemuligheder for kommunerne, der skal til for at sætte gang i byggeriet på baggrund af lovforslaget her?

Så er det ministeren.

Jeg mener, at vi i hele det lovforberedende arbejde er blevet godt og grundigt vejledt i, hvad der præcis er af muligheder i forhold til at få gang i byggeriet, og hvad der er af incitamentsstrukturer for kommunerne til at sætte gang i byggeriet, bl.a. med de ting, som ordføreren selv nævner. Jeg har derfor fuld tillid til, at lovforslaget her giver det kvantum nybyggeri, som vi er fuldstændig enige i der er behov for.

Så er det hr. Thomas Jensen for den sidste korte bemærkning.

Nu nævner ministeren det forberedende arbejde med de rapporter, der er afgivet forud for lovforslaget. Men det er jo også sådan, at i den seneste rapport, der netop fokuserer på finansieringen, som vi også diskuterer her, er det værd at bemærke, at der er nogle mindretalsudtalelser fra Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening, og jeg synes, det er væsentligt at lytte til de to meget, meget centrale parter i det her spil om at få bygget nogle flere almene boliger.

Også Dansk Byggeri har over for offentligheden givet udtryk for, at der simpelt hen ikke kommer gang i byggeriet, før vi giver kommunerne nogle forbedrede økonomiske muligheder. Kommunerne er spændt hårdt for - det tror jeg alle ved - og derfor lægger jeg op til, at ministeren måske kunne give lidt medhold i, at kommunerne skal gives bedre økonomiske rammer, for så ville de instrumenter, der lægges op til i lovforslaget, kunne folde sig fuldt ud, og vi kunne få sat gang i byggeriet. Men Socialdemokraterne er indtil videre meget skeptiske, for hvis der ikke bliver givet kommunerne nogle bedre økonomiske rammer, tror vi desværre ikke på, at der kommer gang i byggeriet.

Så er det ministeren.

Jamen set i lyset af den situation, vi står i, hvor konjunkturerne er vendt - ikke mindst i bygge- og anlægssektoren - er det helt klart min vurdering, at den foreslåede forhøjelse af maksimumbeløbet kombineret med forslaget om energitillæg til maksimumbeløbet og alle de andre emner, vi allerede har været inde på, vil medvirke til at sætte gang i det almene byggeri, og det er sådan set det, der er hele formålet med den øvelse, vi er i gang med.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.