Det næste punkt på dagsordenen er:

44) 2. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring og finansiering af den almene boligsektor).

Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 22.04.2009. 1. behandling 28.04.2009. Betænkning 19.05.2009. Ændringsforslag nr. 9 og 10 af 25.05.2009 uden for betænkningen af Thomas Jensen (S), Nanna Westerby (SF) og Frank Aaen (EL). Ændringsforslag nr. 11-14 af 25.05.2009 uden for betænkningen af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann)).

Ønsker nogen at udtale sig?

Fru Nanna Westerby.

Jeg vil gerne sige noget om et ændringsforslag til L 208, som vi i SF har været med til at stille, for L 208 er jo et forslag til en større lovpakke, der handler om de almene boligers fremtid. Når vi snakker om det, bliver vi næsten også nødt til at snakke om ghettobekæmpelse.

Igennem mange år er der sket en polarisering af boligområderne i Danmark. De almene boligområder er i stigende grad blevet udsatte boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet. Vi bor mindre og mindre i blandede boligområder med forskellige mennesker med forskellig baggrund. Vi bor i stigende grad med mennesker, der ligner os selv. Og det er rigtig skidt. Det er skidt for sammenhængskraften i vores samfund.

Danmark er et land, hvor de fleste har benene ret solidt plantet i virkeligheden, og hvor de fleste ved, hvordan det er at leve i forskellige dele af det danske samfund. Sådan vil vi i SF have at det skal blive ved med at være, og vi vil gerne have, at det bliver sådan endnu mere. Derfor er vi bekymrede, når det går den anden vej.

Udviklingen er også skidt for integrationen, for det betyder, at der i nogle almene boligområder stort set ikke bor etniske danskere. Og det er jo svært at få en fod inden for og få tilknytning til det danske samfund, når man ikke kender nogen danskere. Og så er det skidt for de mennesker, der bor og lever i de områder, som vi kan kalde for ghettoområder - områder med høj kriminalitet, med hærværk og med mange beboere uden for arbejdsmarkedet.

Så der er al mulig grund til at sætte gang i en indsats for at stoppe ghettoiseringen af de udsatte boligområder, som jo i langt de fleste tilfælde er almene boligområder. Det er jo de almene boliger, der oftest bliver til ghettoer.

Når nu L 208 netop er en stor boligaftale om den almene sektor, mener vi også, at den burde tage fat på reelt at komme ghettoiseringen til livs, og det gør L 208 ikke. Det er vi i SF bekymret over. Vi er bekymret over, at mens flere udsatte boligområder forslummer, ydes der en minimal indsats fra regeringens hold for at modgå det.

Derfor har vi stillet et ændringsforslag, der også modvirker og forebygger ghettoisering. Det skal sikre, at alle kommuner fremover skal tage ansvar for det almene boligbyggeri. De velhavende kommuner og kommuner med få almene boliger skal i højere grad end i dag tage et større ansvar for de socialt udsatte beboere i den almene sektor.

I dag er det sådan, at de almene boliger i høj grad er klumpet sammen i nogle kommuner, og det giver grobund for ghettoisering. Så det vil vi ændre ved at forpligte alle kommuner på at tage et ansvar. Det er et ændringsforslag, som vi faktisk tror kan vinde opbakning her i dag, for selv om SF har haft det her forslag på hylden længe, har flere partier faktisk for nylig tilsluttet sig det, sidst Dansk Folkeparti.

I Politiken den 20. februar siger fru Pia Kjærsgaard, som jo er leder af Dansk Folkeparti:

»Vi vil ikke have parallelsamfund i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at gå skridtet videre, end vi hidtil har gjort.«

Det er vi i SF meget enige i; der er sket for lidt det sidste år her. Og så blev jeg meget glad, da jeg kunne konstatere endnu en enighed, for i artiklens brødtekst står der videre, at de rige kommuner skal bygge flere almene boliger - det siger Dansk Folkeparti. Så der burde jo sådan set være sikret et flertal for det her ændringsforslag. Der står så senere i artiklen, at Dansk Folkeparti vil gå til den daværende velfærdsminister, fru Karen Jespersen, for at få det her og et par andre forslag gennemført. Det er åbenbart ikke gået så godt med det, for forslaget er glemt i den her store almene boliglovpakke.

Derfor har vi stillet det som et ændringsforslag, så vi kan give alle partier, der har lyst, en chance for at stemme for, og så går vi da ud fra, at der er bred opbakning til det. For i SF mener vi, at det er en stor mangel ved lovforslag L 208, at det ikke for alvor tager fat på bekæmpelsen af ghettoer.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører.

Når det handler om den almene sektor, er det jo sådan, at regeringen ofte i taler nævner samfundets sammenhængskraft som værende af stor betydning for det danske samfund, og det kan jeg selvfølgelig kun være enig i. Men vi Socialdemokrater mener, at det er på høje tid, at regeringen ikke nøjes med de smukke ord, der skal nemlig noget handling til.

Boligpolitikken er af afgørende betydning for sammenhængskraften i det danske samfund, og her spiller de almene boliger en helt central rolle for vores fællesskaber i hverdagen. Derfor skal boligpolitikken bidrage til at udvikle et stærkt fællesskab, hvor folk mødes og lever sammen på tværs af sociale skel. Den udfordring har den nuværende regering imidlertid ikke formået at løfte, og udfordringen vil heller ikke blive løftet med det her lovforslag, desværre.

Socialdemokraterne konstaterer, at Folketinget står ved en skillevej, når det gælder vores almene sektors fremtid. Vil Folketinget investere i at sikre, at vi fremover har en konkurrencedygtig almen sektor, der både løser boligsociale problemer og er en attraktiv boligform for folk med arbejde og almindelige indkomster og således udgør en vigtig del af bogligforsyningen, eller vil man fortsætte nedslidningen af de fysiske omgivelser og de seneste års opbremsning af nybyggeri, så det til sidst kun er borgere uden andre muligheder, der bor i de almene boligområder, mens almindelige mennesker er henvist til ofte dyre private boliger? Det er det valg, vi står over for i dag. Regeringen kunne med lovforslaget have rådet bod på 7-8 års boligpolitiske forsømmelser, men regeringen forpasser desværre chancen.

Forudsætningen for at sikre en almen sektor i fortsat udvikling og med en blandet beboersammensætning er, at der bygges nye almene boliger, der skal være betalelige, og at de eksisterende boliger bliver renoveret. Man vil nemlig kunne sikre, at den negative spiral i de udsatte boligområder kunne stoppes, ved at igangsætte en sammenhængende og koordineret indsats over en længere årrække, der bl.a. kunne sikres via en finansiering af radikale fysiske omdannelser i de udsatte boligområder.

Men problemet med det her lovforslag er, at der ikke kommer gang i nybyggeriet, at der ikke kommer gang i renoveringerne, og at der ikke laves en konkurrencedygtig starthusleje i nybyggeriet. Og så sættes der ikke gang i de helt nødvendige energirenoveringer i den almene sektor og heller ikke i nybyggeriet.

Sidst, men ikke mindst, forspilder lovforslaget muligheden for at lave en samlet ghettostrategi for afvikling af vores udsatte boligområder i Danmark.

Derfor stiller oppositionen i dag et ændringsforslag til L 208. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi ghettoiseringen desværre har bidt sig fast. Vi har i dag store almene boligområder, hvor der er en alt, alt for stor koncentration af sociale problemer og af mennesker, der af forskellige årsager lever på kanten af samfundet i udsatte livssituationer.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi Socialdemokrater ønsker et helt Danmark. Vi ønsker ikke et Danmark, hvor vi lever adskilt fra hinanden, hvor vi ikke bor i samme boligområder, og hvor der er stor forskel på, hvad det er for en start på livet, vi er i stand til at tilbyde vores børn og unge. Derfor foreslår vi med det her forslag et konkret tiltag, som vi tror vil kunne spille en betydelig rolle i forhold til at sikre en positiv udvikling i de udsatte boligområder. For det handler om, at en række kommuner, der har kørt på frihjul igennem årtier, og som ikke har bygget tilstrækkelig mange almene boliger og dermed ikke har påtaget sig en tilstrækkelig stor del af det boligsociale ansvar, i fremtiden får bygget flere almene boliger og dermed påtager sig et boligsocialt ansvar.

Det er jo sådan, at de borgerlige partier ofte i festtaler hylder det kommunale selvstyre, og det har man så brugt 8 år på at nedbryde. Og det kan virke lidt paradoksalt, især for Socialdemokraterne, som er stærke tilhængere af det kommunale selvstyre, men som ikke mener, at det kommunale selvstyre skal bruges til, at en række kommuner - især nord for København - ikke bygger almene boliger. Det har nemlig aldrig været ideen med det kommunale selvstyre, at en række kommuner kan melde sig ud af den boligsociale indsats. Og det har heller aldrig været ideen med det kommunale selvstyre - og det ville også være ærgerligt - hvis vi her i Folketinget endte med at definere det kommunale selvstyre som retten til ikke at påtage sig et boligsocialt ansvar.

Hvis de borgerlige partier stemmer imod det her forslag, tilkendegiver de jo i virkeligheden ret klart, at de velstillede kommuner ikke skal påtage sig en større del af det boligsociale ansvar, og det er da en besynderlig tilgang til det danske samfunds fortsatte udvikling, at de ikke vil være med til at påtage sig en del af ansvaret.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Jeg undrer mig - jeg undrer mig over alle de tomme ord, som vi har hørt fra Socialdemokraterne om, at man ønsker at bygge flere almene boliger, at man ønsker en lavere husleje i de almene boliger, for når vi så rent faktisk kommer med et lovforslag, der indeholder disse elementer, er man imod. Det er da besynderligt. Hvad er begrundelsen for, at man ikke ønsker at bygge almene boliger?

Jeg undrer mig også over den her diskussion om ghettoisering. Altså, her kommer man med nogle konkrete, håndgribelige løsningsmuligheder til, hvordan vi kan imødegå ghettoiseringen, og man stemmer imod. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg håber, at den socialdemokratiske ordfører kan oplyse mig lidt om dette.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Det kan jeg som ordfører godt oplyse Venstres ordfører om. Det er nemlig sådan, at de folk, som i hverdagen har at gøre med boligpolitik i Danmark, nemlig Boligselskabernes Landsforening, KL og også Dansk Byggeri, som jo har nogle medlemsvirksomheder, som gerne skulle ud og bygge nogle nye boliger, samstemmende siger, at med det her lovforslag, L 208, kommer der ikke gang i byggeriet af almene boliger i Danmark, i hvert fald ikke i den grad, som regeringen lægger op til. Og det kommer slet ikke op på et niveau, som Socialministeriet selv har forudsagt der er behov for at blive bygget på i Danmark. Så hvis man lytter til de folk, der har styr på, hvad boligpolitikken i Danmark går ud på, er det sådan, at de samstemmende siger, at det her lovforslag ikke virker.

Der markeres for, at medlemmerne dernede ikke kan høre, hvad der siges heroppefra. Jeg opfatter de markeringer på den måde, at man ønsker at høre, hvad der siges heroppefra, og det synes jeg vi skulle hjælpes ad med i fællesskab alle sammen et par dage endnu.

Fru Louise Schack Elholm? Hr. Thomas Jensen? (Thomas Jensen: Jeg har ikke mere at sige). Fint, så er det helt fint, men man kunne ikke høre her, hvem det egentlig var, der bad om ordet.

Men hr. Morten Østergaard har bedt om ordet som ordfører.

Når vi i Det Radikale Venstre ikke kan stemme for det fremsatte ændringsforslag, er der to grunde til det. Den ene er selvfølgelig, at vi har en aftale om det her lovforslag, men den anden er sådan set, at selv om vi kan være meget sympatisk indstillet over for ideen om at få bygget almene boliger i flere kommuner og på tværs af nationen, synes vi måske ikke, at det er en heldig måde at ville lovgive sig til det. Det ville være langt klogere, som vi ser det, at tilstræbe at få en aftale med Kommunernes Landsforening om at dele byrderne, f.eks. i forbindelse med en økonomiaftale.

På et tidspunkt, hvor man kan høre vicestatsministeren tale om, at styringen af kommunerne måske er blevet lidt for stram, og hvor selv statsministeren er kommet i tanker om, at det godt kan være, at man er gået for vidt, vil vi i hvert fald ikke umiddelbart stemme for et forslag, der sådan set skruer på den skrue, som vi synes er helt overskruet i forvejen, og som handler om en konkret lovgivningsmæssig styring af kommunerne.

Det er en kommunal opgave, den boligsociale opgave er placeret i kommunerne, og den skal løftes af kommunerne, og vi synes i respekt for det kommunale selvstyre, at det så må være en aftale med kommunerne om, at de bliver bedre til at løse den opgave.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Det, vi vil forholde os til med det her ændringsforslag, er, om der bliver bygget almene boliger i alle landets kommuner. Når man ser på sådan et danmarkskort over, hvor der opføres almene boliger, må vi desværre konstatere, at der er en række kommuner, som fralægger sig et boligsocialt ansvar, ved at de ikke bygger nogen almene boliger. Derfor er det her lovforslag et rigtig godt instrument til at sikre, at det ikke er nogle enkelte kommuner, som skal stå og bære hele det store boligsociale ansvar i Danmark. Vi sørger for at brede ansvaret ud, og det ville være rart, hvis også Det Radikale Venstre kunne være med til at støtte op om det, for det her problem løser sig jo ikke, ved at man bare lægger det ud til frivillighed. Jeg synes, at vi fra statens side skal lave nogle aftaler med kommunerne om, at alle kommuner tager et ansvar, så det håber jeg også at De Radikale på sigt vil gå med til at bakke op om.

Hr. Morten Østergaard.

Nu ved jeg ikke, om jeg misforstod det, men det var vist min idé at lave en aftale med kommunerne, og den bakker jeg varmt op om. Til gengæld går vi altså ikke ind for på det her område at indskrænke det kommunale selvstyre.

Det er klart, at hvis man i samarbejde med kommunerne og Kommunernes Landsforening kan blive enige om at sikre en model, hvor man får en bedre løsning af det boligsociale ansvar, ja, så er vi selvfølgelig også interesseret i det. Men jeg synes dog, at man må sige, at der med det her forslag bliver skabt bedre økonomiske muligheder, for at kommuner kan bygge nyt, og jeg har da også hørt en enkelt socialdemokrat eller to tale om behovet for at bygge billigt og nyt i nogle af de store byer, hvor der godt nok er problemramte områder i forvejen, men hvor der vist også er mange der har brug for en bolig, som er billig, og som er til at flytte ind i for folk med helt almindelige indkomster.

Så det er vel ikke så enkelt, at det bare er et spørgsmål om, at nogle få kommuner i landet skal bygge almene boliger, og så er den problemstilling løst.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Som jeg sagde i mit tidligere indlæg, siger BL, KL og Dansk Byggeri samstemmende, at der ikke vil blive bygget det antal boliger, som regeringen lægger op til, med det her lovforslag. Det er rigtigt, at den kommunale grundkapital bliver nedsat, og at det kan virke som et skridt i den rigtige retning, og det anerkender vi også i vores betænkningsbidrag fra Socialdemokraternes side. Men problemet er bare, og det bliver også sagt af en lang række organisationer, at der ikke bliver bygget almene boliger rundtomkring i kommunerne, før der bliver givet adgang til at låne midler til at opføre de her boliger.

Derudover er det sådan, at den her maksimumsbeløbsgrænse, som bliver hævet til 6 pct. i udvalgte kommuner, stadig væk er en bremse for, at man kan bygge boliger rundtomkring, der er betalelige. Socialdemokraterne har været offensive og har sagt, at vi altid kunne give mere kommunalt selvstyre ved at give kommunerne lov til at sælge byggegrunde til under markedspris. På den måde kan kommunerne selv være med til at bestemme, hvor dyre almene boliger der skal bygges ude lokalt, og det vil jeg da håbe at hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstre vil kunne bakke op om. Det er da netop at styrke det kommunale selvstyre.

Hr. Morten Østergaard.

Vi er meget optaget af at styrke det kommunale selvstyre, men det, hr. Thomas Jensen taler om, er jo ikke det ændringsforslag, som vi skal stemme om her ved andenbehandlingen, for det er jo, uanset hvordan man vender og drejer det, en indskrænkning af det kommunale selvstyre. Det kan så være, fordi man hos Socialdemokraterne og SF er kommet frem til, at det skal man så gøre på det område, og det er jo en ærlig vurdering. Der er det bare, at jeg siger, at vi hellere vil opnå resultater med en bedre ansvarsfordeling på det boligsociale område gennem aftaler med kommunerne end gennem lovregulering, hvor man altså indskrænker det kommunale selvstyre.

Så vil jeg sige, at jeg også har læst betænkningsbidraget og konstateret, at der er en lang række steder, hvor man synes, at det er et skridt i den rigtige retning, men ikke et stort nok skridt, og det er en ærlig sag. Der er bestemt også ting i aftalen, som vi godt kunne have ønsket os var bedre, og vi har sådan set også skrevet i aftalen, at der kan blive behov for at gøre mere. Men det, jeg bare ikke forstår, er det, som hr. Thomas Jensen nævner om organisationerne, for jeg tror ikke, at der er nogen af dem, der ønsker, at det her lovforslag ikke bliver vedtaget - for så står man jo der, hvor man hele tiden har stået. Jeg tror, at alle er enige om, at det da er bedre at tage et lille skridt i den rigtige retning end at blive stående på stedet. Og hvis man gør det, som Socialdemokraterne lægger op til, og stemmer imod, ja, så bliver man jo de facto stående på stedet, og det synes jeg måske nok er lidt besynderligt. Men det kan vi så få lejlighed til at drøfte ved tredjebehandlingen.

Men under alle omstændigheder vil jeg sige, at jeg opfordrer til, at man overvejer, om ikke man skal stemme for det her lovforslag, al den stund at det under alle omstændigheder vil føre til mere byggeri - måske ikke så meget som nødvendigt, og det må vi så kigge på, men under alle omstændigheder vil det føre til mere byggeri - det er hårdt tiltrængt, og det forstår jeg ikke at man kan stemme imod.

Tak til hr. Morten Østergaard.

Jeg kan se, at der er flere medlemmer, der sidder og vifter for at få noget frisk luft. Det er ikke sådan, at vi fra formandsstolen har reduceret lufttilgangen til rummet, fordi der er rigelig mange korte bemærkninger, altså fordi man så måske kunne reducere aktivitetsniveauet. Det har ikke været hensigten. Vi har bedt Slots- og Ejendomsstyrelsen om at komme med noget frisk luft til os alle sammen - alene af den grund, at der er møde hele aftenen igennem, må vi forudse. Så de, der sidder og vifter, skal ikke tro, at vi ikke har registreret det.

Men vi går videre i ordførerrækken med fru Anita Knakkergaard.

Det, vi skal diskutere og drøfte i dag, er ændringsforslagene. Der ligger nogle fantastisk gode ændringsforslag fra forligspartiernes side. Bl.a. vil det, når man sammenlægger lejligheder, nu blive muligt at betale flytteudgifterne, og det vil blive muligt at betale istandsættelsesudgifter for vedkommende, der fraflytter. Der bliver pligt til at tilbyde afviste boligsøgende anden bolig, og det slås fast, at dialogmøde mellem kommunen og boligorganisationen afholdes årligt.

Så alt i alt synes vi, det er et godt forslag. Og ændringsforslagene kan jeg også se at oppositionen sådan set stemmer for. Hvad der undrer mig, er, at man ikke stemmer for hele lovforslaget. Når man - ligesom os - er så forhippet på at bygge flere boliger, kan det undre mig, at man ikke går ind for det her, hvor maksimumsbeløbet sættes op med 6 pct., hvor man nedsætter grundkapitalen fra 14 pct. til 7 pct., og hvor starthuslejen for beboere i nybyggeri nedsættes til 2,8 pct., hvilket vil medføre, at starthuslejen nedsættes med 11-12 pct.

Det er alt i alt gode tiltag. Vi forventer ifølge det, vi har vurderet, at der bliver bygget 5.000 ekstra almene boliger. Og vi ved jo alle sammen, at de boliger hovedsagelig mangler i Århus og endnu mere i København. Så jeg kan sådan set ikke forstå, hvorfor oppositionen ikke kan stemme for, at vi får bygget nogle flere boliger. Det er mig totalt ubegribeligt. Og jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke kan stemme for det ændringsforslag, der ligger fra oppositionen.

Der er kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Jeg læste jo nogle citater op fra Dansk Folkepartis partileder, fru Pia Kjærsgaard, her tidligere, og så bliver det sagt nu, at man selvfølgelig ikke stemmer for det ændringsforslag, som indeholder præcis det samme, som Dansk Folkepartis partileder selv har sagt, at man ville gå til den daværende velfærdsminister for at få gennemført. Så vil jeg godt bare gerne have en forklaring på, hvorfor man stemmer imod noget, som man selv siger, at man vil forsøge at få gennemført? Det lykkedes det tydeligvis ikke med, og nu bliver det så fremlagt her i Folketingssalen, og så vil man ikke være med. Hvorfor vil man ikke være med til at lave en bedre ghettoindsats med et forslag, som man selv er kommet med?

Fru Anita Knakkergaard.

Jeg kan først og fremmest ikke se, at det har noget med ghettoindsatsen at gøre. Men til gengæld vil jeg sige, at det jo ikke nytter, som SF's ordfører gør, at tage én ting ud af helheden. Det, som fru Pia Kjærsgaard gjorde i sin tid, var jo at gå ind for fru Mette Frederiksens forslag, hvor hun gerne ville have siddet sammen med fru Mette Frederiksen og sammen med fru Karen Jespersen og diskuteret det indhold. Det var et indhold, som hverken SF, De Radikale eller Enhedslisten kunne gå ind for. Det, man nu gør, er, at man tager et punkt fra og siger, at det er det, som fru Pia Kjærsgaard vil. Nej, det er ikke det. Det er en samlet pakke, og det er ikke det, man får. Så det er at omgås sandheden lemfældigt.

Fru Nanna Westerby.

Jeg må altså tilstå, at jeg er noget forvirret. Jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring på, hvad det er, der gør det her forslag, om at flere kommuner skal tage et ansvar for at opføre almene boliger, anderledes, ved at det står som et enkeltstående forslag. Jeg kan ikke forstå, at der er noget som helst anderledes ved det forslag. Vi har taget et forslag, som fru Pia Kjærsgaard også selv har været ude med i forbindelse med nogle andre forslag, men det er et forslag, som fru Pia Kjærsgaard selv har været ude med, og så fremsætter vi det i Folketingssalen. Hvad er det, der er anderledes ved det forslag? Det forstår jeg slet ikke.

Fru Anita Knakkergaard.

Jamen som ordføreren fra SF's selv siger, er det taget ud af en anden helhed, og derfor kan vi selvfølgelig ikke stemme for. Vi mener, at de penge, der skal bruges nu til ekstra boliger, altså skal bruges i hovedstaden, som har pengene og kan bruge dem, hvor grundkapitalen nedsat. De har pengene i kassen, og det samme gælder selvfølgelig Århusområdet, hvor der også mangler boliger. Og da man kun regner med 5.000, er det selvfølgelig en nødvendighed, at de bygges der, hvor det er mest nødvendigt.

Så er der en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen. Jeg tager dem i den rækkefølge, man har markeret.

Jeg tror ikke, der er nogen i det her land, der ikke gerne vil have bygget nogle boliger, men det, der er problemet her, er, at Dansk Folkeparti har sagt ja til en minimumsaftale, der handler om, at man sætter grundkapitalen ned til 7 pct. Det, der er interessant at få svar på, er, om Dansk Folkeparti har fået nogen garanti for, at der så på den baggrund bliver bygget nogle boliger.

For det, der er problemet her, er, at kommunerne fattes penge, og de kan heller ikke låne til boligerne. Det betyder, at der sandsynligvis ikke bliver bygget noget, medmindre man laver en konstruktion, som man gjorde oppe i Vesthimmerlands Kommune, hvor man købte en grund af sparekassen for x antal millioner kroner, som man så dagen efter solgte videre til boligselskabet for det dobbelte. Så havde man de penge, man skulle putte ind i Landsbyggefonden.

Men det er jo svindel. Det er en omgåelse af de regler, som vi kender, og derfor vil jeg godt spørge fru Anita Knakkergaard, om man har fået en garanti for, at der rent faktisk bliver bygget som følge af det her.

Fru Anita Knakkergaard.

Jamen der er ingen, der er nødt til at tage ulovlige midler i brug. Selvfølgelig tror jeg da på, at der bliver bygget de 5.000 boliger, ellers stemte jeg da ikke for tingene.

Hr. Bjarne Laustsen.

Nu er der stort set ingen boliger blevet bygget i den periode, hvor Dansk Folkeparti har bakket Venstres og Konservatives regeringspolitik op på det her område. De har ingen politik, når det drejer sig om den almene sektor. Alt det, der er blevet bygget i den borgerlige regerings periode, er blevet bygget på baggrund af initiativer, den forrige SR-regering tog.

Hvilke garantier har Dansk Folkeparti nu for, at der bliver bygget boliger? Man kan have et fromt ønske om 5.000, men hvad hvis man ikke kan låne til grundkapitalen og kommunerne ingen penge har? Hvornår vil man så begynde at sige, at det her ikke er godt nok? Vil man vente i 4 eller 5 år for at se, om der bliver bygget noget, eller hvilke tommelskruer vil Dansk Folkeparti sætte på regeringen, for at der kommer til at ske noget? For der sker garanteret ingenting, altså lige så lidt som der er sket de sidste 4-5 år, hvis ikke man bruger alternative midler.

Fru Anita Knakkergaard.

Det ville klæde hr. Bjarne Laustsen at sige, at han udmærket ved, at der er blevet bygget massevis af boliger i den her regerings periode. Men det er korrekt, at der i de sidste 2 år ikke er blevet bygget så meget. Det håber vi at vi sparker i gang igen med nedsættelsen af grundkapitalen. Og da det især er Københavns Kommune, der har undladt at bygge - og man ved, de har pengene - er det da helt sikkert, at de selvfølgelig vil bygge, når vi nedsætter grundkapitalen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen. Det er fortsat til fru Anita Knakkergaard.

Jamen jeg kan så i forlængelse af min kollega hr. Bjarne Laustsens spørgsmål sige til fru Anita Knakkergaard, at det, der er blevet opført de sidste år, rundt regnet er 400 familieboliger og 100-200 ungdomsboliger. Så det må siges at stå ganske, ganske sløjt til. Jeg mener, at det er det laveste aktivitetsniveau i byggesektoren for almene boliger i 38 år, og det er jo den politik, Dansk Folkeparti bakker op om.

Det, jeg har et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører om, er, at fru Pia Kjærsgaard ifølge Politiken den 20. februar 2009 siger, at rige kommuner skal bygge flere almene boliger. Oppositionen står her i dag og stiller et forslag, der netop skal sikre, at rige kommuner begynder at tage et boligsocialt ansvar og bygge almene boliger, og så forpasser Dansk Folkeparti muligheden for at støtte forslaget. Hvorfor gør Dansk Folkeparti det?

Fru Anita Knakkergaard.

Jeg tror med hensyn til det første, at hr. Thomas Jensen skulle spørge de tidligere boligordførere fra dengang, hvor Socialdemokraterne også var med i boligforliget, men de valgte jo i tidernes morgen at gå. Men der blev bygget i massevis af boliger, så det er det rene vrøvl.

Med hensyn til det andet har jeg stået og forklaret, at det var et samlet forslag fra Socialdemokraterne – altså med ghettopolitikken – som fru Mette Frederiksen fremsatte. Der var tre punkter i det, som man syntes at det kunne være interessant at diskutere og gå over til fru Karen Jespersen med, men De Radikale og SF syntes ikke, at det var særlig interessant. Nu kommer man så fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og piller en del ud af helheden. Det kan man ikke.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører sige tidligere her fra talerstolen, at der jo ikke er nogen ghettoindsats i det her lovforslag, L 208, og det er rent faktisk næsten rigtigt. Der er nogle ganske få tiltag i det, og man forpasser fuldstændig muligheden for at lytte til regeringens eget Programudvalg, som jo netop skulle rådgive regeringen om, hvordan man kunne komme de udsatte boligområder til livs.

Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, ja, nærmest skuffende, at Dansk Folkeparti, når fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis formand, har været ude at love, at man ville støtte Socialdemokraternes forslag og sikre, at der bliver gjort noget for at modvirke de her parallelsamfund, som partiformanden sagde, så alligevel forpasser muligheden for at støtte dette gode, positive tiltag, der skal sikre, at også de rige kommuner tager et boligsocialt ansvar. Så hvorfor ikke stemme for nu, hvor Dansk Folkeparti har muligheden for det?

Fru Anita Knakkergaard.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at vi simpelt hen ikke kan stemme for det, fordi det ikke er et forslag, der bekæmper ghettoproblemerne på nogen som helst områder.

Så er vi nået til fru Louise Schack Elholm som ordfører.

Ændringsforslaget fra S, SF og Enhedslisten vil tvinge nogle kommuner til at bygge almene boliger. Det ville ikke leve op til den kommunale selvstyreordning med, at kommunerne selv får lov til at bestemme over deres boliger. Jeg kan ikke forstå, at det var Socialdemokraterne, der begyndte at tale om frihed til kommunerne – frihedsrettigheder – for der er ikke meget frihed over det her. Det er tvang. Man stoler overhovedet ikke på, at kommunerne selv kan løse deres opgaver. Nej, det gør man ikke.

Man vil tvinge visse kommuner til at bygge boliger, men samtidig ønsker man ikke at stemme for, at de i højere grad kan bygge almene boliger, man ønsker ikke at stemme for at forhøje maksimumsbeløbet, man ønsker ikke at stemme for at sænke starthuslejen, og man ønsker ikke at stemme for, at den kommunale medfinansiering sænkes. Man ønsker bare at tvinge kommunerne til noget, de ikke kan gennemføre, og at slå dem oven i hovedet bagefter. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det her er mig en gåde.

Vi kan på ingen måde støtte det her ændringsforslag.

Så er der korte bemærkninger fra hr. Thomas Jensen – selv om hr. Bjarne Laustsen markerede først. Ordføreren får denne gang lov til at komme først.

Jeg håber, at fru Louise Schack Elholm har læst betænkningsbidragene, hvor der netop fra oppositionens side bliver lagt op til at styrke det kommunale selvstyre på det her boligområde, nemlig ved, at vi godt vil give det frit ud til kommunerne at bestemme, hvordan de vil sælge deres byggegrunde. Vi lægger op til, at man kan sælge byggegrunde til under markedspris, og derved sikrer vi, at man kommunalt selv bestemmer, hvornår der kommer gang i byggeaktiviteten, og man sikrer, at de boliger, der bliver opført, bliver opført til en husleje, der er til at betale og er langt mere konkurrencedygtige i forhold til det, der er indeholdt i det her forslag.

Så det er da bare, om Venstre kunne tænke sig at bakke op om Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens gode forslag om at tilbyde kommunerne og det kommunale selvstyre selv at bestemme boligpolitikken ude lokalt.

Fru Louise Schack Elholm.

Det er meget interessant. Det her lovforslag, L 208, lægger op til en hel række regelforenklinger og meget mere medbestemmelse både i kommuner og i boligorganisationer. Det lægger op til, at kommunerne i højere grad selv kan finde ud af, hvordan de skal gøre det, og gør det muligt for dem at bygge igen. Men det ønsker Socialdemokraterne ikke at være med på, nej, man ønsker at tvinge kommunerne til at bygge noget, og hvis de endelig skal have lov til at tilføre flere penge til området, jamen så skal det være gennem nogle tilskud, som ingen folk kan gennemskue, noget, hvor borgerne rent faktisk ikke vil kunne ane, hvad pengene er blevet brugt på.

Hvad med at gøre det åbent og redeligt og give dem mulighed for at bygge boligerne? Det er da væsentlig bedre at sige: Vi sætter nogle rammer, der er mulige at arbejde inden for, og vi gør det enklere både for boligorganisation og kommune, i stedet for at komme med de her indviklede og indirekte regler.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg vil spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører på baggrund af det her lovforslag, L 208, kan sikre, at de rige kommuner – og her tænker jeg især på de rige kommuner nord for København – med sikkerhed kommer til at bygge flere almene boliger, så de påtager sig en del af det boligsociale ansvar. Og så kan jeg også spørge Venstres ordfører, om ordføreren ikke mener, at det er forkasteligt, at det på den måde, som det er indrettet i dag, er sådan, at de her rige kommuner rent faktisk kan fralægge sig et ansvar. Er det ikke Venstres ordførers holdning, at alle skal påtage sig et ansvar for, at der bliver opført almene boliger, så der bliver lavet en boligsocial indsats over hele Danmark?

Fru Louise Schack Elholm.

Det her lovforslag skal ikke tvinge kommunerne til noget som helst, det her lovforslag skal gøre det muligt for kommunerne at løse de opgaver, de har, se på den situation, de har. Det, vi kalder for det kommunale selvstyre, er rent faktisk at stole på, at kommunerne kan løse deres opgaver, i stedet for at prøve at tvinge en eller en firkantet regel ned over hovedet på dem. Nej, jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialdemokraterne absolut vil vedtage firkantede regler og til gengæld går imod at skabe nogle gode rammer for at få bygget nogle almene boliger.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Med det, som regeringen lægger op til her, er der ingen garanti for, at der bliver bygget noget hverken i Gentofte Kommune eller i Rudersdal Kommune eller nogen som helst andre steder i landet. For det, der er spørgsmålet, er, om kommunerne har penge til at løfte opgaven for.

Venstre er blevet gennemskuet så mange gange og har haft regeringsmagten i så lang tid og har gjort så lidt, at det, de har gjort for den almene sektor faktisk kan stå på bagsiden af et frimærke. Og Venstre kom til at afsløre det, og det var fru Louise Schack Elholm, der sagde det i en radioudsendelse, nemlig at man ikke skal bygge nogen almene boliger nu, når der er boligkrise og priserne er presset på ejerboliger, for så dur det jo ikke, at man giver sig til at bygge en hel masse almene boliger, for det vil jo gøre forretningen for ejerboligmarkedet endnu dårligere. Jeg skal bare lige høre, om ikke Venstres ordfører kan bekræfte det?

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg synes, at det er rigtigt rart, at vi her har et lovforslag, der rent faktisk gør det muligt at få bygget flere almene boliger. Vi åbner for, at der kan blive bygget boliger, og vi forventer, at der bliver bygget 5.000 boliger om året. Det er altså en massiv saltvandsindsprøjtning til den almene boligsektor. Man kan jo sige, at det også gik rigtig godt indtil 2007 med at få bygget almene boliger, der blev faktisk bygget flere om året indtil 2007, end der gjorde under den tidligere SR-regering.

Så jeg synes sådan set ikke, at man kan sige andet, end at det går godt. Og vi gør det bare endnu bedre, for vi så selvfølgelig en nedgang, og hvad gjorde vi så? Vi gik ind og løste det, vi fandt ud af, hvordan man skaber mulighed for få bygget nogle flere almene boliger.

Men hvad gør Socialdemokraterne? De stemmer imod, de ønsker ikke at få bygget flere almene boliger, men ønsker kun at sætte nogle firkantede regler op, som kommunerne ikke har en jordisk chance for at overholde. Man stemmer imod et lovforslag, der både gør det muligt at regelforenkle, gør det muligt at få bygget almene boliger og gør det muligt at lave nogle massive tiltag i forbindelse med ghettoer. Der er nogle virkelig gode ting i det her lovforslag, og det stemmer man ned. Jeg synes, at det er sørgeligt.

Hr. Bjarne Laustsen, man kan stadig finde på noget.

Jamen jeg synes jo, at det er sørgeligt. En ordfører får et præcist spørgsmål. Og det er ikke mere end nogle få måneder siden, man deltog i en radioudsendelse, og det har man glemt alt om. Sådan noget kan slås op. Nu prøver jeg en gang til.

Venstres ordfører sagde inden den radioudsendelse og gentog det under udsendelsen, at grunden til, at Venstre ikke var interesseret i at få bygget almene boliger, var, at når der var en boligkrise og ejerboligerne gik ned i pris, ville man ikke bygge nogle boliger, fordi det bare ville forværre situationen på ejerboligmarkedet. Det sagde Venstres ordfører.

Derfor er det jo klart, at man ikke er i stand til og heller ikke har vilje til at gennemføre et lovforslag, der gør, at man får den situation tilbage i forbindelse med boligmarkedet, som der var tidligere – jeg tror, at antallet af boliger var nogenlunde 8.000 i SR-regeringens tid, og der er ikke blevet bygget nogen boliger på baggrund af Venstres politik under den her VK-regering. Alt er afløb fra den tidligere SR-regering, der er ikke blevet bygget nogle boliger. Der er blevet lavet en aftale om en plejeboliggaranti, men det er jo noget ganske andet, end man har lavet her. Og derfor mangler jeg bare at få dette bekræftet: Er det ikke rigtigt, at det er det, der er Venstres politik, nemlig at der ikke skal bygges for mange almene boliger, for så presser det priserne yderligere på ejerboligmarkedet?

Så er det fru Louise Schack Elholm.

Det er jo lodret forkert at påstå, at vi ikke ønsker at få bygget almene boliger. Så ville det da være godt dumt ikke at forbedre mulighederne for at få bygget de almene boliger. Vi ønsker jo netop at få bygget almene boliger, og det er derfor, vi står bag dette lovforslag. Dette lovforslag gør det muligt at få bygget flere almene boliger.

Men man kan undre sig. Socialdemokraterne har det åbenbart kun i munden og ikke andre steder, eftersom man ikke selv kan støtte op om at forbedre mulighederne for at få bygget nogle almene boliger. Man er jo ikke selv kommet med et forslag andet end sådan noget med indirekte långivning, noget med at give tilskud. Jeg forstår simpelt hen ikke den motivation, der ligger bag det her.

Her kommer vi med et godt forslag, der gør det muligt at få bygget en masse almene boliger, og Socialdemokraterne er imod. Det er højst besynderligt.

Tak til fru Louise Schack Elholm.

Jeg har ikke noteret, at der er flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 11 og 12 uden for betænkningen af indenrigs- og socialministeren, om ændringsforslag nr. 2 og 3 tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 13 uden for betænkningen af indenrigs- og socialministeren, om ændringsforslag nr. 4 og 5 tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 14 uden for betænkningen af indenrigs- og socialministeren eller om ændringsforslag nr. 6 og 7 tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af Thomas Jensen, Nanna Westerby og Frank Aaen. Og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 40 (S, SF og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF, RV og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ændringsforslag nr. 9 stillet af samme forslagsstillere er hermed forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 8 tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.