L208 betyder en farlig deregulering og et svækket tilsyn.Hermed sender vi en uddybende kommentar til indenrigs- og socialministerens svar på voresindvendinger mod lovforslaget i høringsnotatet. Jeg finder det nødvendigt med denne henvendelse,idet vi ikke finder, at ministerens referat er dækkende. Jeg har derfor i nedenstående gengivelse afhøringsnotatet tilføjet mine kommentarer i kantet parantes med fed skrift.Jakob Lindberg, organisationssekretær i Danmarks Lejerforeninger.Uddrag af ministerens høringsnotat:Lejerorganisationernefinder, at den nye styringsmodel med deregulering på en række områder og øget brugaf mål og aftalestyring vil indebære risiko for magtmisbrug og manglende kontrol med den almeneboligsektor. Organisationerne anfører i den forbindelse, at en lang række påbudsbestemmelser fjernes medlovforslaget. Lejerorganisationerne finder endvidere, at en række af de foreslåede styringsmålsætninger ermeget abstrakte i deres karakter og på en række punkter indbyrdes selvmodsigende. Endelig finder de toorganisationer, at det nuværende kommunale tilsyn – bl.a. på det økonomiske område - er for lemfældigt, ogforeslår derfor, at tilsynet overgår til et statsligt tilsyn med økonomisk indsigt.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at formålet med den nye styringsmodel er at styrke detfremadrettede, problemforegribende tilsyn gennem en højere grad af mål- og aftalestyring. Styringsmodellenskal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen i højere grad at rette tilsynets ressourcer mod områder, derkræver boligpolitisk koordinering, og områder, hvor tidlige indgreb er nødvendige – dvs. føre et mereeffektivt og proaktivt tilsyn.[Det må vist betegnes som en naiv ønsketænkning, at den foreslåede styringsmodel skulle blive”problemforegribende”. Det er et udtryk for politikernes evige tendens til selvovervurdering. Hvordanskulle kommunalpolitikere, der er begravet i tusind andre problemer have overskud til også at løse dealmene boligorganisationers problemer? Overlad i stedet styringen til beboerne selv.Beboerdemokratiet er trods alt den mindst ringe styreform. JL]Samtidig sigter ændringerne på at afbureaukratisere og forenkle den eksisterende regelstyring, herunder bl.a.en væsentlig reduktion af dispositioner, som kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.Når tilsynet med den almene boligsektor fortsat er forankret hos kommunerne hænger det sammen med, atdet vurderes at være vigtigt at fastholde mulighederne for en sammenhængende lokal boligpolitik og enudnyttelse af kommunernes lokalkendskab. Det decentrale kommunale tilsyn er således et helt afgørendeelement i den nye styringsmodel. Det er samtidig vurderingen, at kommunernes tilsyn vil blive styrketgennem den nye styringsmodel.[Erfaringerne fra blandt andet Samsø Kommune viser, at det kommunale tilsyn snarere er et redskab,hvormed kommunerne kan begå magtfordrejning over for de lokale boligselskaber. Det er f.eks.lykkedes Samsø Kommune – ved at indsætte en ny midlertidig administrator – at få opløst SamsøÆldreboligselskab. Ofte er kommunerne en del af problemet og ikke en del af løsningen. JL]

Forslagene om at iværksætte et arbejde med at modernisere gældende revisions- og regnskabsregler,herunder det særlige spørgeskema og styrke boligorganisationernes forvaltningsrevision (egenkontrol)vurderes at trække i samme retning.[Vi mangler at få at vide, hvordan de gældende revisions- og regnskabsregler skal moderniseres. Manvil afskaffe en række naturlige godkendelsesprocedurer uden at vide, hvad der skal træde i stedet.Mantraet er ”egenkontrol”, men indtil videre er det et mantra uden indhold. JL]Hensigten med de foreslåede styringsmålsætninger er at forpligte boligorganisationerne til at arbejde modbestemte sigtepunkter inden for nogle centrale områder. Målsætningerne er centrale omdrejningspunkter forden styringsdialog, som skal finde sted mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen.[De foreslåede målslætninger i § 6 er af så generel karakter, at de kan bruges til snart sagt hvad somhelst. De er ikke så veldefinerede, at de kan bruges som ”bestemte sigtepunkter” Det står i det heletaget uklart, hvordan denne styringsdialog skal finde sted, og hvordan resultatet af dialogen skalimplementeres nedad i systemet. Man må f.eks. gå ud fra, at det ikke er alleafdelingsbestyrelsesmedlemer, der skal deltage i styringsdialogen. Hvad vil der ske, hvisafdelingsbestyrelserne ikke vil bevilge de penge, der skal til for at realisere de tiltag, de bliver resultataf styringsdialogen. Kan boligorganisationen/kommunen så påbyde dem at betale alligevel? JL]Styringsmålsætningerne kan rumme modsatrettede hensyn. Et eksempel herpå er udlejningsreglerne, hvorboligorganisationen både skal tilgodese grupper som har vanskeligheder med at skaffe sig boliger påalmindelige markedsvilkår og samtidig søge at fremme en varieret beboersammensætning. Der er ikke taleom selvmodsigende krav som anført af lejerorganisationerne, men om at boligorganisationerne skalafbalancere de forskellige hensyn i forbindelse med valg af udlejningsinstrumenter i det enkelteboligområde.[Hvordan en sådan afbalancering skal ske, siger ministeren ikke noget om. En bestemt lejlighed kankun tildeles til én boligsøgende. Hvis en billig almen bolig tildeles et ungt akademiker-par med fastarbejde kan man ikke samtidig tildele den til den enlige mor på kontanthjælp. JL]Det er forudsat, at styringsdialogen skal vedrøre både nybyggeri og drift. Krav til boligernes indretning,herunder også tilgængelighed for handicappede, vil således være en naturlig del af dialogen og vil kunneindgå som en del af grundlaget for tilsagnet om offentlig støtte til nybyggeri og ombygninger mv.[Heri er jeg for en gang skyld enig med ministeren. Men er der noget nyt heri? Næppe. Jeg tror ikkeder er nogen almene boligorganisationer, der ikke allerede har hensynet til handicappede med i deresovervejelser om nybyggeriet. Det er ikke dialog og ideer, der mangler, men finansieringsmuligheder.JL]

De grundlæggende regler om kommunalbestyrelsens tilsyn vil i øvrigt blive opretholdt, herunderkommunalbestyrelsens muligheder for at give påbud eller indsætte en midlertidig forretningsfører i tilfældeaf, at reglerne overtrædes. Som nævnt foreslås en række kommunale godkendelser afskaffet. Det erimidlertid typisk kun godkendelsesbeføjelsen, der fjernes. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have mulighedfor at afgive påbud, hvis de pågældende regler ikke overholdes af boligorganisationen.[I fremtiden vil kommunerne – via styringsdialogen og aftalesystemet - blive en aktiv part i alt hvadder kommer til at foregå i boligorganisationerne. Man vil derfor også blive medansvarlig for defejltagelser der begås og de overtrædelser af reglerne, der eventuelt vil finde sted. Hvis en borgerklager, skal kommunen altså gribe ind over for en samarbejdspartner, som måske endda harovertrådt reglerne som følge af en aftale, der er indgået med kommunen. I den situation vil detkommunale tilsyn aldrig kunne optræde uvildigt. Vi har intet imod, at kommune og boligorganisationsamarbejder, men så skal der være et uvildigt statsligt tilsyn med økonomisk indsigt, der f.eks. kantage stilling til om balancelejeprincippet overholdes. JL]Det skal tilføjes, at det fortsat vil være muligt at indbringe en sag for de kommunale tilsynsmyndigheder(Statsforvaltningen), hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter sin pligter som tilsynsmyndighed eller i øvrigtikke overholder regler, som gælder for dennes virksomhed, f.eks. almindelige forvaltningsretlige regler omsaglighed og ligebehandling.[Samsø-sagen viser, at hverken Statsforvaltningen Midtjylland eller Velfærdsministeriet har været istand til at dæmme op for de ulovligheder der er blevet begået af kommunalbestyrelsen på Samsø. JL]Det fremgår af lovforslaget, at boligorganisationen hvert år skal indsende en rapport om sin virksomhed(dokumentation) til kommunalbestyrelsen til brug for styringsdialogen. Det fremgår af lovforslagetsbemærkninger, at det er helt afgørende for den foreslåede styringsmodel, at denne ikke fører til øgetressourceanvendelse i form af ’detailstyring’ eller unødig bureaukratisering af samarbejdet mellem parterne.De nærmere dokumentationskrav vil derfor blive fastsat med udgangspunkt i drøftelser med KL og BL.[Det er typisk for ministeriets holdning over for de lejere det drejer sig om, at Lejerorganisationerneblive holdt ude fra det lovforberedende arbejde. JL]

Uddrag af Lejerorganisationernes høringssvar

Lovudkastet medfører en deregulering af den almene boligsektor. Dette vil lejerorganisationernekraftigt advare imod.Partierne bag boligaftalen vil afskaffe en række regler, som begrænser boligorganisationerneshandlefrihed, f.eks. sideaktivitetsreglerne. Man åbner for en fleksibel kommunal brug af forskelligeudlejningsregimer, og det fastholdes i den forbindelse, at de enkelte boligafdelinger er fuldstændigumyndigjort. Man ønsker, at boligorganisationer som nærmere omtalt nedenfor fremover i høj gradskal styres ved hjælp af individuel mål - og aftalestyring. Dette indebærer for det første, at dele afden hidtidige regelstyring af den almene sektor ophører, og dernæst, at kommunalpolitikerne og

topfolkene i boligorganisationerne i lukkede fora skal kunne aftale hvilke initiativer der skal tagespå det boligpolitiske område i kommunen.Lejerorganisationerne finder, at en sådan deregulering af den almene boligsektor vil indebære enrisiko for, at det vil gå på samme måde som den internationalt gennemførte dereguleringen af finans– og bankområdet, en deregulering, som verden over har kastet millioner af boligejere ud ifattigdom.Som udgangspunkt er den danske almene boligsektor forholdsvis sund. Boligsektorens er sundfordi, der findes forholdsvis snævre grænser for, hvad boligorganisationernes ledere kan gøre påegen hånd. Dels skal lederne respektere beboerdemokratiet, dels skal lederne overholde de statsligtfastsatte regler, og endelig kan de kommunale tilsynsmyndigheder gribe ind over for misbrug.Disse gavnlige kontrolmekanismer vil i vidt omfang blive sat over styr, hvis lovforslaget blivergennemført.Dermed ikke være sagt, at lejerorganisationerne er tilfredse med den nuværende lovgivning. Vifinder f.eks. at det kommunale tilsyn er for lemfældigt. I langt de fleste kommuner fører man f.eks.ingen kontrol med, om balancelejeprincippet bliver overholdt. I det hele taget er det kommunaletilsyn mange steder præget af mangel på økonomisk indsigt i den almene sektors forhold. Et fagligtinkompetent tilsyn udgør en potentiel risiko for, at lejerne kommer til at betale for meget i leje. Iandre tilfælde fører inkompetencen til at der opkræves for lav leje, f.eks. fordi der henlægges forlidt til vedligeholdelse og fornyelse.Lejerorganisationerne foreslår derfor, at tilsynet overgår til et statsligt tilsyn med økonomiskindsigt.Det foreslås, at i bemærkningerne (side 23), at ”boligorganisationernes egenkontrol skal styrkesherunder arbejdet med forvaltningsrevision og kvalitetsstyring”. Der er ingen af lovforslagetskonkrete bestemmelser, der angiver hvordan styrkelsen af egenkontrollen skal finde sted.Al erfaring – fra bankvirksomhed til fødevarevirksomhed - viser, at ”egenkontrol” er virkningsløst,hvis det ikke suppleres af ekstern kontrol. Ministeriet er tilsyneladende helt klar over dette, i detman i bemærkningerne skriver (side 25):”Det vil endvidere blive overvejet, hvorledes ekstern kontrol heraf mest hensigtsmæssigt kantilrettelægges, herunder om kontrollen skal udøves af boligorganisationens revisor som led iforvaltningsrevision eller eventuelt skal overlades til et certificeringsorgan”Kravene til egenkontrollen er altsåikkepå plads. Sandsynligheden taler for, at der kan gå flere årfør man bliver enige med BL og KL om dannelsen af et certificeringsorgan. Alligevel er man parattil at opgive det nuværende kontrolsystem uden at have noget at sætte i stedet.Uanset hvordan kontrollen med egenkontrollen kommer til at foregå vil det kræve at ministerietudsteder meget detaljerede regler i form af bekendtgørelse eller vejledning.På samme måde foreslår ministeriet, at boligorganisationerne rapportere til kommunen i form af ensåkaldt selvangivelse indeholdende evaluering af egen indsats, vurdering af udfordringer,redegørelse for eventuelle initiativer. Selvangivelsen skal eventuelt også indeholde temaanalyser,nøgletal, benchmarking mv.Desværre er denne selvangivelse er dog beskrevet nøjere. Selv om hensigterne fra ministeriets sidesikkert er de bedste, må det anses for tvivlsom om denne del af kontrolsystemet nogensinde blivervirkeliggjort.