L 208 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke aktiver der er dækket af aktiviteter, der tager sigte på at styrke områdets konkurrenceevne, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 42:Idet der henvises til de foreslåede ændringer og tilføjelser i nr. 40, § 37 øn-skes følgende oplyst:- Hvad menes med ”boligsociale helhedsplaner” og vil ministeren give ek-sempler herpå?- Hvad menes med ”fremtidssikring af bebyggelsen” og vil ministeren giveeksempler herpå?- Har en indbringelse for Beboerklagenævnet opsættende virkning?- Kan afdelingen/afdelingsbestyrelsen indbringe sagen for Beboerklagenæv-net?- Hvem skal betale omkostningerne ved en sag ved Beboerklagenævnet ogefterfølgende i Boligretten, Landsretten og Højesteret?- Vil ministeren oplyse, hvilke aktiver der er dækket af ”aktiviteter, der tagersigte på at styrke områdets konkurrenceevne”?- Vil ministeren oplyse, hvorfor klageadgangen ikke fremgår af forslagets nr.40, § 37?- Kan ministeren komme med eksempler på sager, hvor ministeren havdeanset det for hensigtsmæssigt, hvis den øverste myndighed havde haft ad-gang til at træffe beslutninger imod lejerne i en afdelings ønsker?- Vil ministeren sikre, at den der beslutter en ændring, aktivitet eller lignendeiht. nr. 40, § 37 også kommer til at betale?Svar:Den helhedsplan, som normalt er forudsætningen for tildeling af støtte fraLandsbyggefonden, skal fremtidssikre det pågældende boligområde fysisk,økonomisk og socialt. Hermed menes, at bebyggelsen skal renoveres, såle-des at den også fremover fremstår som en tidssvarende bebyggelse medboliger, der matcher det lokale boligmarkeds behov, og således at den kan

tiltrække en bred kreds af boligsøgende, jf. målsætningerne i forslagets § 1,nr. 7, §§ 6 b og 6 c, og således at bebyggelsen løbende lever op til de bolig-søgendes krav vedrørende indretning, herunder med hensyn til bl.a. miljø ogtilgængelighed for handicappede.Med en boligsocial helhedsplan udarbejdes en samlet plan for et områdemed henblik på at styrke og genskabe området som et attraktivt boligområdefor en bred kreds af boligsøgende.Sigtet med en helhedsplan er at forebygge alvorlige sociale problemer, for-slumning eller ghettoisering af området. Ofte vil indgå såvel fysiske foran-dringer af bygningsmassen og fællesarealerne som tiltag, der retter sig modbeboersammensætningen, ligesom der kan indgå tiltag med henblik på atfremme sociale aktiviteter, integration og beskæftigelse i området.Som eksempel på en helhedsplan kan jeg nævne den plan, som BrabrandBoligforening og Århus Kommune har udarbejdet for Brabrand Boligfor-enings afdelinger 4 og 5 (Gellerupparken og Toveshøj).I denne plan indgår dels en fysisk omdannelse af boligområdet, som bl.a.indebærer, at der etableres nye veje, stier og promenader, nye erhvervsfaci-liteter og nye kvarterer og boligformer i området, dels at der flyttes kommu-nale arbejdspladser til området, ligesom der sigtes mod at trække uddannel-sesinstitutioner til området. Desuden indebærer planen nedlæggelse elleromdannelse af eksisterende lejligheder, ligesom det kan komme på tale atforetage nedrivning eller salg af boliger i et vist omfang. Endvidere nævnesen intensiveret indsats overfor frafald blandt områdets skoleelever og fri-tidspas til områdets idræts- og kulturfaciliteter for kvarterets børn og unge,kriminalpræventiv renovering af udenomsarealer, styring af beboersammen-sætningen og bedre vedligeholdelse og renholdelse af udenomsarealer.Som det er tilfældet med fysiske forandringer, jf. mit svar på spørgsmål 4,må det afgøres helt konkret i hvert enkelt tilfælde på baggrund af en hel-hedsbetragtning af forholdene i den enkelte afdeling, hvilke aktiviteter dermå anses for så nødvendige, at de kan gennemføres uden afdelingsmødetstilslutning.Jeg er ikke bekendt med eksempler på sager, hvor det ville have været hen-sigtsmæssigt, hvis øverste myndighed allerede i dag havde haft hjemmel tilat iværksætte arbejder og aktiviteter uden afdelingens samtykke.Med hensyn til muligheden for at indbringe sag for beboerklagenævnet kanjeg oplyse, at denne adgang følger af almenlejeloven. Helt generelt gælderdet, at tvister om lovligheden af beslutninger, truffet af beboerdemokratiskeorganer efter almenboliglovens kapitel 1 og 2 (og således også efter det

foreslåede § 37, stk. 4), kan indbringes for beboerklagenævnet af alle, derhar retlig interesse i beslutningen.Da enhver, der har en retlig interesse i sagen, kan indbringe en tvist for be-boerklagenævnet, vil såvel afdelingsbestyrelsen som de enkelte lejere i af-delingen, hver for sig eller samlet, kunne indbringe en tvist om øverste myn-digheds brug af det foreslåede § 37, stk. 4.Gebyret for at indbringe en sag for beboerklagenævnet udgør i år 128 kr. pr.sag. Flere lejere kan således i fællesskab indbringe en sag for dette beløb.Der er ikke andre omkostninger, der skal betales af den, der indbringer sa-gen, idet beboerklagenævnet selv skal drage omsorg for, at sagen er til-strækkeligt belyst. Der vil således ikke være behov for f.eks. advokatbistandi sagen. For boligorganisationen vil der være administrative omkostningerforbundet med beboerklagenævnssagen. Sådanne udgifter afholdes af bo-ligorganisationen som en del af administrationsbidraget.Indbringes beboerklagenævnets afgørelse for retten, afgøres det efter rets-plejelovens regler, om en af parterne skal betale sagsomkostninger helt ellerdelvist til modparten.Jeg kan oplyse, at klage til beboerklagenævnet ikke har opsættende virk-ning. Tilsvarende vil det ikke have opsættende virkning, at beboerklagenæv-nets afgørelse indbringes for boligretten.Udgiften til gennemførelse af arbejder eller aktiviteter efter § 37, stk. 4, vilsom udgangspunkt blive pålagt den eller de afdelinger, som arbejdet elleraktiviteten vedrører, hvilket jeg finder helt naturligt, eftersom arbejdernegennemføres for at sikre afdelingens overlevelse på længere sigt. Der erimidlertid mulighed for i et vist omfang at opnå ekstern støtte, herunder fraLandsbyggefonden til fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og til socialeog forebyggende indsatser som led i en helhedsplan.