Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

L 208

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger,lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring ogfinansiering af den almene boligsektor).Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

Spørgsmål 7

I lovforslagets nr. 53, § 51 b indsættes et nyt stykke 8. Heri bestemmes, atlejligheder der ikke kan lejes ud til en bestemt gruppe af mennesker, kan ståtomme i op til 6 måneder. Vil ministeren oplyse, hvor de mennesker, der afvisesfra de omtalte lejemål, skal finde anden bolig?

Spørgsmål 8

Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6 a ”forsvarlig ogeffektiv drift”.

Spørgsmål 9

Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6 b ”økonomisk ogsocialt velfungerende”.

Spørgsmål 10

Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6 b ”god ogtidssvarende standard”.

Spørgsmål 11

Hvordan skal man forstå bemærkningen til lovforslagets nr. 7 (side 56), hvori derstår: ”Det bemærkes, at der er tale om selvstændige krav, som hver især skalopfyldes af boligorganisationerne”? Betyder dette, at en boligorganisation kanblive tvunget til at opgive et byggeprojekt, hvis det for eksempel ikke kan ladesig gøre at sikre en god arkitektonisk kvalitet inden for rammerne af en husleje,der kan betales af lavindkomstgrupper?

Spørgsmål 12

Hvilke tanker ligger bag formuleringen: ”Udlejning skal ske under hensyntagen tilforholdene i det enkelte boligområde” jf. § 6 d?

Spørgsmål 13

Hvad menes der med udtrykket i § 6 e ”god ledelsesskik” og i sammebestemmelse udtrykket ”velfungerende beboerdemokrati”?

Spørgsmål 14

Hvordan harmonerer hensynet til det velfungerende beboerdemokrati medmuligheden i § 37 stk. 4-6 om at tilsidesætte en beslutning på etafdelingsmøde?

Spørgsmål 15

Kan ministeren give eksempler på de aftaler eller typer af aftaler, somboligorganisationen og kommunalbestyrelsen er forpligtet til at indgå, jf. § 6 f.?

Spørgsmål 16

Skal aftaler der indgås mellem boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf.§ 6 f være offentligt tilgængelige?

Spørgsmål 17

Kan en boligorganisation og en kommune undlade at indgå aftaler, såfremt manikke mener der er behov herfor?

Spørgsmål 18

Såfremt en afdelingsbestyrelse eller et afdelingsmøde ikke ønsker at medvirke tilen konkret aftale, der er indgået mellem boligorganisationen ogkommunalbestyrelsen jf. § 6 f, kan den da nægte at bevilge de nødvendigemidler over afdelingens budget?

Spørgsmål 19

Såfremt boligorganisationen ikke vil acceptere, at afdelingen nægter at bevilgede nødvendige midler, jf. ovenfor, kan afdelingen da klage til det kommunaletilsyn?

Spørgsmål 20

Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med god demokratisk praksis,at det kommunale tilsyn på den måde skal behandle en klage over en aftale,som kommunalbestyrelsen selv har været med til at indgå?

Spørgsmål 21

Såfremt afdelingen ikke vil acceptere kommunalbestyrelsens beslutning, jf.ovenfor, har den da mulighed for at anke spørgsmålet til en anden administrativmyndighed, f.eks beboerklagenævnet?

Spørgsmål 22

Såfremt det ikke er muligt at anke kommunalbestyrelsens beslutning til enanden administrativ myndighed, eller hvis afdelingen ikke vil acceptere denadministrative myndigheds afgørelse, kan afdelingen da anlægge sag veddomstolene for at få omgjort beslutningen?

Spørgsmål 23

Såfremt afdelingen har mulighed for at anlægge et søgsmål ved domstolene, kanden da træffe aftale om advokatbistand uden accept heraf fraorganisationsbestyrelsen?

Spørgsmål 24

Kan en afdeling indgå aftale uden om organisationsbestyrelsen med f.eks. enlejerforening om sekretariatsbistand i tilfælde, hvor den har behov for rådgivningom afdelingens rettigheder i forhold til aftaler indgået mellemorganisationsbestyrelsen og kommunalbestyrelsen?

Spørgsmål 25

Kan ministeren oplyse hvilke administrativt fastsatte regler, der i øjeblikketgælder for vederlag til medlemmer af boligorganisationernes bestyrelser? Finderministeren at disse regler er rimelige, eller er honorarniveauet henholdsvis forhøjt eller for lavt?

Spørgsmål 26

Hvordan vil ministeren sikre, at reglerne om aflønning overholdes, når derfremover ikke skal ske nogen forhåndsgodkendelse i kommunalbestyrelsen?

Spørgsmål 27

I lyset af at der ikke fremover skal ske nogen forhåndsgodkendelse, vilministeren så drage omsorg for, at de enkelte bestyrelsesmedlemmershonorarer oplyses i boligorganisationernes regnskab?

Spørgsmål 28

Hvis ministeren mener, at kontrollen med bestyrelseshonorarerne fremover skalpåhvile boligorganisationens revisor, kan ministeren så give eksempler på, atrevisorer har indberettet overtrædelse af disse regler og i givet fald, hvor mangeeksempler herpå findes inden for de sidste 5 år?

Spørgsmål 29

Hvem skal foretage det skøn, der afgør, om det er nødvendigt, at der udfærdigeset særskilt skøde ved udvidelser af eksisterende afdelinger f.eks. ved påbygningaf yderligere etager, jf. § 16, stk. 2?

Spørgsmål 30

I betragtning af at undladelse af at udfærdige selvstændigt skøde indebærer enstørre eller mindre risiko for de beboere, der bor i de pågældende afdelinger, kanministeren da oplyse, hvorvidt der vil blive udarbejdet nærmere retningslinjer for,hvordan dette skøn skal udøves? I bekræftende fald bedes ministeren redegørefor disse retningslinjer.

Spørgsmål 31

Kan et mindretal i organisationsbestyrelsen eller en afdelingsbestyrelse klage tildet kommunale tilsyn over, at der ikke udfærdiges skøde?

Spørgsmål 32

Kan ministeren bekræfte, at der efter de gældende regler ikke er andrebegrænsninger for anvendelsen af arbejdskapitalen end lovens almindeligeformålsbestemmelser og kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte etmaksimum for arbejdskapitalens størrelse? Såfremt der findes sådanne grænserbedes ministeren redegøre herfor.

Spørgsmål 33

I bemærkningerne til lovforslaget (side 63) anføres det: ”Efter den gældende § 19kan kommunalbestyrelsen fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen. Denneadgang foreslås ophævet i den foreslåede affattelse af § 19, dels fordikommunalbestyrelsens ensidige adgang til at fastsætte et maksimum ikke erforeneligt med den foreslåede mål- og aftalestyring, dels fordi det er vanskeligtmed rimelighed at fastsætte behovet for arbejdskapital”. Taget efter sin ordlydbetyder dette, at der fremover ingen grænser vil være for, hvor stor en profit, derkan ophobes i de almene boligorganisationer. Kan ministeren be- eller afkræfte,at lovbemærkningen skal forstås på denne måde?

Spørgsmål 34

Kan arbejdskapitalen efter de nye regler bruges som indskud isideaktivitetsafdelinger? Såfremt dette er tilfældet, skal sådanne indskud ellerlån til sideaktivitetsafdelinger medregnes, når det opgøres, om arbejdskapitalenhar nået den grænse på 2.727 kr. pr. bolig, der er anført i lovbemærkningerne påside 63.

Spørgsmål 35

Kan ministeren bekræfte, at der efter de nye regler ikke er andre begrænsningerfor anvendelsen af dispositionsfonden end lovens almindeligeformålsbestemmelser samt formuleringen i § 20, stk.3: ”fysisk, økonomisk ogsocial opretning af afdelingen” Såfremt der findes sådanne grænser bedesministeren redegøre herfor.

Spørgsmål 36

Er det en betingelse for anvendelse af dispositionsfonden, at den pågældendefacilitet kun anvendes af beboere i boligorganisationen eller afdelingen?

Spørgsmål 37

Menes der med udtrykket ”sammenlignelige boliger” i § 20, stk. 3”sammenlignelige boliger inden for samme boligorganisation” eller”sammenlignelige boliger inden for samme kommune”, jf. bemærkningerneøverst side 65?

Spørgsmål 38

Hvad menes der med ”særlige tilfælde” i § 20 stk. 4?

Spørgsmål 39

Gælder bestemmelsen om adgang til udlån gennemadministrationsorganisationen også i de tilfælde, hvor den lokaleboligorganisation ikke er medlem af administrationsorganisationen, men blot harindgået en aftale om varetagelse af administration?

Spørgsmål 40

Den foreslåede bestemmelse i nr. 31 medfører, at beboede lejligheder kan slåssammen, hvorved mindst én af de berørte lejere må opsiges og dermed mistersin bolig. Dette kan dog kun ske, hvis sammenlægningen indgår i en”helhedsplan, der skal fremtidssikre boligområdet”. Stilles der nogen krav et ensådan helhedsplan, og hvad menes der med ”fremtidssikre”?

Spørgsmål 41

Er ministeren enig eller uenig i, at lejere i privat udlejningsbyggeri vil være bedrebeskyttet mod opsigelse som følge af sammenlægning end beboere i almeneboliger, fordi der i boligreguleringsloven stilles strengere krav til godkendelse afsammenlægning?

Spørgsmål 42

Idet der henvises til de foreslåede ændringer og tilføjelser i nr. 40, § 37 ønskesfølgende oplyst:- Hvad menes med ”boligsociale helhedsplaner” og vil ministeren give eksemplerherpå?- Hvad menes med ”fremtidssikring af bebyggelsen” og vil ministeren giveeksempler herpå?- Har en indbringelse for Beboerklagenævnet opsættende virkning?- Kan afdelingen/afdelingsbestyrelsen indbringe sagen for Beboerklagenævnet?- Hvem skal betale omkostningerne ved en sag ved Beboerklagenævnet ogefterfølgende i Boligretten, Landsretten og Højesteret?- Vil ministeren oplyse, hvilke aktiver der er dækket af ”aktiviteter, der tager sigtepå at styrke områdets konkurrenceevne”?

Boligudvalget

Til:

Dato: