Skatteudvalget 2008-09
L 23 Bilag 1
Offentligt
596992_0001.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jesper Leth Vestergaard
København, den 11. september 2008
Høring vedr. aktivsammensætningen aktiebaserede inve-
steringsforeninger.
Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove
(Justering af rentebegrænsningsreglerne m.v.) i høring.
InvesteringsForeningsRådets bemærkninger til forslaget
For InvesteringsForeningsRådet er navnlig forslagets § 2 om ændringer i aktieavancebeskat-
ningsloven af interesse.
Forslaget medfører, at aktiebaserede foreninger med de nye regler får mulighed for at placere
deres midler betydeligt mere frit. I dag kan aktiebaserede foreninger (ud over i aktier) kun an-
bringe midler i kontanter og finansielle instrumenter. Og disse øvrige aktivtyper skal holdes
inden for en grænse på 25 % af afdelingens øvrige formue.
InvesteringsForeningsRådet kan tilslutte sig forslaget til ændring af aktieavancebeskatnings-
lovens § 21, stk. 3 og 6. Forslaget vil som anført i bemærkningerne være til fordel for uden-
landske fonde/foreninger, der ønsker at afsætte andele på det danske marked, men det vil også
være en fordel for de danske investeringsforeninger, der fremover vil kunne introducere nye
aktiv typer i aktiebaserede foreninger. Det er et godt forslag, der vil komme investorerne til
gavn.
InvesteringsForeningsRådet har ingen kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.
Udarbejdelse af ny bekendtgørelse - samt evt. behov for justering af aktieavan-
cebeskatningsloven § 21, stk. 4
Det fremgår af bemærkningerne, at bekendtgørelse nr. 926 af 4. september 2006 vil blive til-
rettet som følge af lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet vil anmode om at blive inddraget
i dette arbejde. Der er nemlig behov for justeringer/præciseringer af bekendtgørelsen, udover
det, der umiddelbart må følge af lovforslaget.
Amaliegade 31
DK 1256 København k,
Tlf. +45 3332 2981
E-mail:
[email protected]
www.ifr.dk
596992_1_0
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
596992_0002.png
InvesteringsForeningsRådet ser et behov for at præcisere, at opgørelsen af aktiver under 25
%-grænsen sker efter et nettoeksponeringsprincip.
§ 1, stk. 3, i bekendtgørelsen siger, at ”(h)ver finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens
§§ 29-33 værdiansættes både ved opgørelsen af værdien af de aktiver, der er anført i stk. 2, nr.
1-3, og ved opgørelsen af værdien af de samlede aktiver således, at værdien er den samme
som værdien af de underliggende aktiver, d.v.s. de aktiver som angives i kontrakten.”. Det har
i denne forbindelse været diskuteret i branchen. hvorledes opgørelsen skal ske, når der i en af-
deling er flere modsatrettede instrumenter (eksempelvis et køb på termin af et givet aktiv og et
salg på termin af det samme aktiv – evt. oven i købet med samme udløbstidspunkt).
Det er InvesteringsForeningsRådets opfattelse, at de to kontrakter kan modregnes i hinanden
ved opgørelsen. De to kontrakter ophæver hinanden eksponeringsmæssigt. Da der er gevinst
på den ene, når der er tilsvarende tab på den anden, bør værdien, der skal medregnes under 25
%-reglen, være positiv på den ene og negativ på den anden, således at kontrakterne også i
denne opgørelse ophæver hinanden.
Når spørgsmålet overhovedet opstår, er det fordi, det i den praktiske verden er betydeligt let-
tere og billigere at indgå en ny og modsatrettet forretning frem for at ophæve den eksisterende
aftale og indgå en på et mindre beløb. Behovet for at regulere afdækningens størrelse kan op-
stå, hvis afdelingen har oplevet en stor indløsning.
Som nævnt er det ikke entydigt i bekendtgørelsen, at denne modregningsadgang i dag er mu-
lig. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få det præciseret i den kommende bekendtgørelses-
tekst.
I det omfang en sådan præcisering ikke er mulig i bekendtgørelsen pga. formuleringen i aktie-
avancebeskatningsloven § 21, stk. 4, er det InvesteringsForeningsRådets opfattelse, at denne
bestemmelse bør ændres i forbindelse med lovforslaget, så modregningen bliver mulig frem-
over. Det er ikke hensigtsmæssigt at tvinge investeringsforeningerne til at anvende den ”dyre”
metode, nemlig at ophæve en eksisterende finansielkontrakt for at holde sig under 25 % -
grænsen, frem for det ”billige” alternativ at indgå en modgående kontrakt, når resultatet inve-
sterings- og afkastmæssigt er det samme på de to metoder. En ændring i bekendtgørelsen
medfører ingen skatteprovenumæssige betænkeligheder, da afkastet vil være modsatrettet på
de to kontrakter.
Hvis der er spørgsmål til det anførte, står IFR naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
InvesteringsForeningsRådet
Jens Jørgen Holm Møller
Karen Leth Jensen
596992_1_0
Side 2 af 2