Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til .OrganisationDansk ErhvervDansk Told & Skattefor-bundDIHøringssvarIngen bemærkningerIngen bemærkninger

Beskæring af aktivbase som ikke-be-

stemmende deltager i et joint venture

DI er blevet opmærksom på, at skatte-reglerne synes at give en urimelig be-skæring af aktivbasen, hvis et helejetudenlandsk datterselskab indskydes i etjoint venture, hvor man ikke har be-stemmende indflydelse. Uanset omvirksomheden har en aktiv deltagelseog fungerer som eksempelvis salgska-nal for en række af joint-venturets pro-dukter eller ej, vil aktierne i joint ven-turet ikke blive indregnet, når der ikkeer en bestemmende indflydelse.Hvis der eksempelvis sker en ombyt-ning af aktier i et 100 % ejet koncern-selskab med ca. 25 % af aktierne i etnystiftet udenlandsk selskab, så reduce-res aktivbasen med handelsværdien afkoncernselskabet uanset, at der ikke ersket en ændring af virksomhedens in-vestering og kapitalbehov. Dette er enkonsekvens af, at med en ejerandel på25 % opfylder selskabet ikke kravene iSEL § 31 C, og dermed kan ejerande-len ikke indregnes i aktivbasen efterSEL § 11B stk. 5 og 6.Skattereglerne medfører således, at for-retningsmæssigt begrundede dispositi-oner, eksempelvis ønsket om at gåsammen med en større spiller på et for-retningsområde, giver et ugunstigt skat-temæssigt resultat.DI ser gerne, at aktive investeringer ieks. joint ventures som skitseret oven-for, også kan indgå i aktivbasen. Dettebegrundes med, at danske virksomhe-der ikke bør straffes for at deltage isamarbejder med udenlandske virk-somheder. Aktive investeringer kunneeksempelvis fastlægges på baggrund afkriterier som:minimum 10 % ejerskab, svarendetil krav for skattefri udbytte,en aktiv deltagelse i selskabets le-delse (bestyrelse eller andet ledel-sesorgan),krav om aktionæraftaler om væ-sentlige beslutninger, oget vist omfang af samhandel mel-Kommentar

Det skal erindres, at selskabsskatte-lovens § 11 B, stk. 6, er en afvigelsefra det grundlæggende princip i § 11B. Formålet med afvigelsen er alenei begrænset omfang at give mulig-hed for at lånefinansiere opkøb aferhvervsmæssige aktiviteter i udlan-det.Det grundlæggende princip i § 11 Ber imidlertid, at der ikke skal givesfradrag for renter på lån til opkøb afaktiver/aktiviteter, som ikke er skat-tepligtige i Danmark, idet finansie-ringsudgifterne bør fradrages der,hvor den indkomstskabende aktiviteter placeret.Hvis en dansk koncern tilsvarendedeltager som ikke-bestemmende del-tager med en ejerandel på 25 pct. i etdansk joint ventureselskab, vil dendanske koncern derfor heller ikkekunne medregne værdien af aktierneved opgørelsen af renteloftet efterselskabsskattelovens § 11 B. Afka-stet af aktierne i joint-venture-selskabet vil nemlig som hovedregelvære skattefrit. Finansieringsudgif-terne bør derfor placeres i joint-ventureselskabet.Der ses ikke at være grund til at be-handle deltagelse i udenlandskejoint-ventureselskaber bedre enddeltagelse i danske joint venture sel-skaber.

lem den afgivende koncern ogjoint venture koncernen.

Lovforslagets § 1, nr. 24

Som DI har forstået bestemmelsen, erdet ønsket at ramme hybride instrumen-ter, der beskattes som udbytte i Dan-mark, men klassificeres som eksempel-vis rentebetalinger i udlandet. Dervedopnås en fradragsret som renteudgift iudlandet, mens indtægten er skattefri iDanmark.Så vidt DI kan se, rammer bestemmel-sen dog bredere, idet også rene udbyt-tebetalinger kan blive omfattet, hvisudbytte er fradragsberettiget i det ud-bytteudloddende selskabs hjemland.Nogle lande har indrettet deres skatte-system således, at der er en relativ højselskabsskatteprocent mod derimod atgive nogle mere lempelige fradragsmu-ligheder som f.eks. fradrag for udbytte-betalinger. Dette er så vidt DI er orien-teret tilfældet i Grønland. Såfremt be-stemmelsen vedtages, vil det betyde, atdanske koncerners konkurrenceevne idisse lande bliver væsentligt forringet,og at rentabiliteten ved at investere idisse lande potentielt helt forsvinder.DI skal derfor foreslå, at reglen præci-seres således, at indskrænkningen i mu-ligheden for at modtage udbytter skat-tefrit i Danmark ikke rammer regulæreudbytteudlodninger, men kun udbytte-udlodninger, der i udlandet ikke betrag-tes som udbytter, men som en andenform for fradragsberettiget betaling fordet udbytteudloddende selskab.

Lovforslagets § 1, nr. 30

I henhold til lovforslaget skal der bort-ses fra skattepligtige tilskud, når detskal bedømmes, om et datterselskab eret CFC-selskab eller ej. Jf. bemærknin-gerne er reglen dog alene møntet påsituationer, hvor et tilskud er skatte-pligtigt efter danske regler, men ikke erskattepligtigt i datterselskabet. På den-ne baggrund synes reglen i § 1, nr. 30ikke at harmonere med bemærkninger-ne, idet lovteksten rammer bredere endangivet i bemærkningerne.Herudover ser DI gerne, at "skatteplig-tigt tilskud" defineres klarere. Som DIhar forstået ændringen, er det alene til-skud, som er positivt besluttet af ledel-sen for det tilskudsgivende selskab,som reglen er rettet imod, og ikke hvadder "tilfældigt" bliver klassificeret somet "skattepligtigt tilskud" som følge af

Formålet med bestemmelsen er atramme de situationer, hvor der givesfradrag for betalingen i udlandet –uanset hvordan betalingen benæv-nes.Hvis der er fradrag for betaling, erindkomsten reelt ikke blevet beskat-tet i det betalende selskab. Der børderfor ikke gives skattefrihed til detmodtagende selskab – som netop erbegrundet i ønsket om at hindreøkonomisk dobbeltbeskatning.For så vidt angår Grønland, er detkorrekt, at det udbytteudloddendeselskab har fradrag for udbytteud-lodninger. Udbytteudlodninger fraGrønland er således omfattet af denforeslåede ændring. Grønland på-lægger imidlertid udlodningerne enkildebeskatning, der overstiger dendanske selskabsskat. Reelt medførerden foreslåede ændring, således ikkedansk beskatning af udbytter fraGrønland, idet der gives lempelsefor den grønlandske kildebeskatningaf det modtagende danske selskab.

eksempelvis en transfer pricing-justering. Begrebet "skattepligtigt til-skud" bør derfor præciseres, således atdisse "tilfældige tilskud" ikke omfattesaf reglen.Endelig har DI forstået, at såfremt etselskab omfattes af CFC-beskatningen,inddrages det skattepligtige tilskud iden danske beskatning. I de situationer,hvor tilskudsgiver ikke har haft fradrag,vil reglen medføre en asymmetri, idetder i givet fald indføres en dansk be-skatning af en transaktion, der ikke el-lers ville være blevet beskattet (det for-udsættes, at tilskuddet ikke er skatte-pligtigt i datterselskabet, således somanført i afsnit 1), og som ikke harDanmark som afsender- eller modta-gerland.

Lovforslagets § 2, nr. 6

Ændringen af ABL § 36 A, stk. 7, 5.pkt. medfører, så vidt DI kan se, at hol-dingselskaber vil være stærkt begræn-set i sin udbytteudlodning indenfor den3-årige periode. Dette skyldes, at deresaktiviteter primært er en ejerandel idriftsselskaber - eksempelvis et 100 %ejet datterselskab. I dette tilfælde vildriftsselskabet kunne udlodde skattefritudbytte til holdingselskabet, men hvisdet er den eneste aktivitet, kan disseudbytter ikke udloddes videre. Dettegælder, selvom driftsselskabets udlod-ning også opfylder de øvrige kriterier,dvs. ikke overstiger det ordinære resul-tat i driftsselskabet.Det skal bemærkes, at udlodninger opigennem en selskabsstruktur primærtsker for, at ejerne kan få et løbende af-kast af deres investering i form af ordi-nære udbytteudlodninger og ikke for attømme selskaber. Forslaget synes såle-des at gå videre end hensigten. Dettekan ikke være tilsigtet, og DI skal bedeom at få bekræftet, at ordinære skattefriudbytter modtaget fra selskaber, der ihenhold til moder-datterselskabsdirektivet kvalificerer tilat kunne udlodde skattefri udbytter,fortsat kan udloddes - også igennem enholdingstruktur.

Lovforslagets § 3, nr. 3 og 6

Ændringen af FUL § 15 b, stk. 8 og §15 d, stk. 8 medfører samme problema-tik som lovforslagets § 2 nr. 6, idet for-slaget synes at hindre, at der sker ordi-nære udlodninger igennem en hol-dingstruktur.Efter indførslen af selskabsskattelo-vens § 31 D vil koncerninterne til-skud som hovedregel være skatte-frie. Skattepligt vil alene forekommei situationer, hvor lovgiver har vur-deret, at der ellers ville være risikofor omgåelse af skattefriheden fordatterselskabsudbytter.

Det kan ikke bekræftes, at den fore-slåede bestemmelse giver det er-hvervede selskab mulighed for atvidereudlodde skattefri udbytteind-tægter til det erhvervende selskab.Der henvises i den forbindelse til, atformålet med bestemmelsen netop erat undgå, at det erhvervede selskabtømmes for værdier, og at det er-hvervende selskab dermed kan redu-cere eller eliminere den skattepligti-ge fortjeneste ved et salg af aktierne.Det bemærkes samtidig mere gene-relt, at aktionærer og selskaber, derikke ønsker at være underlagt de for-skellige værnsregler – herunder ud-byttebegrænsningsreglerne - derknytter sig til de objektiverede reg-ler, har mulighed for i stedet at be-nytte tilladelsessystemet.

Lovforslagets § 1, nr. 9 og § 10, stk 4

Som fremført i DI's høringssvar af 15.september 2008 støtter DI forslaget, dersikrer, at kursudsving på en stor værdi-papirbeholdning ikke ved en ugunstigkursudvikling bliver omfattet af fra-dragsbegrænsningen. Som anført ser DIgerne, at denne bestemmelse ligeledeskan anvendes af selskaberne fra og med1. juli 2007.

Virkningstidspunktet for præcise-

ringer

DI har noteret sig, at Skatteministeriethar anført, at præciseringer allerede an-ses for gældende ret, og at et virknings-tidspunkt fra og med indkomståret2009 derfor ikke skaber usikkerhed omretstilstanden. DI forstår dette således,at virksomhederne kan støtte ret påpræciseringerne, også for perioden 1.juli 2007 og frem. Dette bedes bekræf-tet.Finansrådet ønsker en præcisering af,hvorvidt anskaffelsessummen for enfinansiel kontrakt, der vedrører den el-ler de faste ejendomme, der anvendes idriften af en virksomhed, kan indgå iopgørelsen af aktivmassen i stk. 5, uag-tet ejendommen er et anlægsaktiv?Endvidere ønskes oplyst, om anskaffel-sessummen for en finansiel kontraktvedrørende virksomhedens driftsmid-ler, fx en bilpark, kan henregnes til ak-tivmassen?Foreningen af Danske Re-visorerForeningen af RegistreredeRevisorerInvesteringsForeningsRådetIngen bemærkningerIngen bemærkninger

Lovforslagets § 3, nr. 3

Investeringsforeningsrådet spørger til,hvilke udbyttetyper en investeringsfor-ening, der spalter uden forudgåendetilladelse, har mulighed for efterfølgen-de at udlodde. Rådet anfører i den for-bindelse, at der ikke er noget i be-mærkningerne, der antyder, at forslagethar til hensigt at begrænse foreningersudbytteadgang. Men hvis forslaget tilFUL § 15 b, stk. 8, 5. punktum læsesisoleret, kan bestemmelsen tolkes, sådet rammer meget hårdt.Ifølge FUL § 15 a, stk. 4 fremgår det,at spaltningsreglerne i kap 4 også fin-der anvendelse på investeringsforenin-ger (under visse nærmere betingelser,der i denne sammenhæng er underord-

nede).Udloddende foreninger er alene skatte-pligtige af erhvervsmæssig virksomhedefter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og investe-ringsselskaber, jf. ABL § 19, er i sigselv skattefri efter SEL § 3, stk. 1, nr.19. Dette betyder, at hovedparten afdisse foreningers resultat består af ikke-beskattet udbytte og ikke beskattedeavancer – herunder aktieavancer.Af de almindelige bemærkninger frem-går det, at ændringen ”indebærer, at detudloddende selskab i udbyttebegræns-ningsperioden fortsat som udgangs-punkt kan udlodde sit ordinære resultat,dog fratrukket eventuelle skattefri ud-bytteindtægter og aktieavancer, somindgår heri.” Tilsvarende fremgår af despecielle bemærkninger.For § 19- og § 16 C-foreninger kan det-te i sin yderste konsekvens betyde, atdisse foreninger stort set ikke har mu-lighed for at udlodde udbytte i 3 år ef-ter at spaltningen vedtages. For § 16 C-foreninger betyder det dermed også, atforeningen formentlig ikke vil kunneleve op til kravene om minimumsud-lodning i § 16 C og at foreningen der-for skal vælge imellem at miste sin sta-tus som udloddende forening eller atmåtte give afkald på skattefriheden ispaltningen med tilbagevirkende kraft.Disse konsekvenser ligger langt ud frahensigtserklæringen bag bestemmelsen.Derfor håber vi, at Skatteministerietkan betrygge os om, at reglen faktiskikkehar denne effekt på foreningerneog også gerne hvoraf dette fremgår.Hvis det skitserede derimod rent faktisker følgen af bestemmelserne, vil vi an-mode om, at reglen rettes til før be-handling i Folketinget.Umiddelbart mener vi, at problemetkan løses ved alene at nedsætte det ud-lodningsmulige beløb til resultatet fra-regnet skattefridatterselskabsudbytterog skattefri avancer ved salg afdatter-selskaber.Investeringsforeninger om-fattet af lov om investeringsforeningerog specialforeninger er nemlig under-lagt spredningsregler, der gør, at for-eningen aldrig vil kunne optræde sommoderselskab for de selskaber, der in-vesteres i.For så vidt angår de tilsvarende nye be-stemmelser vedr. aktieombytning ogSide 6

skattefri tilførsel af aktiver, er dette ik-ke omstruktureringsformer som for-eninger omfattede af lov om investe-ringsforeninger og specialforeninger idag anvender. Investeringsforeningsrå-det har derfor ikke gennemgået de fore-slåede bestemmelser i detaljer for at se,om der skulle være tilsvarende pro-blemstillinger her. I det omfang Skat-teministeriet anser fejlen for at kunnegå igen i alle omstruktureringer efterobjektiverede regler, er det dog voresholdning, at den bør rettes i disse be-stemmelser også.SkatterevisorforeningenIngen bemærkninger