Ændringsforslag

til 3. behandling af L 23

forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

 

 

 

 

Til § 2

 

 

 

 

1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

 

”01. I § 19, stk. 3, ændres ”over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne” til: ”over 10 pct. eller mere af aktiekapitalen.”.

 

02. Efter § 19, stk. 4 indsættes:

 

”Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab, hvis aktionærer udelukkende er medarbejdere i det selskab, som førstnævnte selskab ejer aktier i.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.”

[investeringsselskab definition]

 

 

2) Efter nr. 8 indsættes som nyt nr.:

 

”03. I § 46 indsættes som stk. 15:

 

”Stk. 15. Tab som følge af selskabers m.v. overgang til investeringsselskaber i indkomståret 2009, der ellers er omfattet af §§ 8, stk. 2, og 14, kan ikke fradrages efter disse bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009.”

[overgang til investeringsselskab]

 

3) Efter § 10, stk. 14, indsættes som et nyt stk.:

”Stk. 15. I indkomståret 2009 medregner udloddende investeringsforeninger aktier og beviser, der som følge af § 2 skifter status til aktier i investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til deres beholdning af almindelige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1. De medregnes ikke til aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 2.” 

[Investeringsforeningers andele i investeringsselskaber]

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

Udvidelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 som vedtaget ved 2. behandling betyder, at den gældende aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, får større betydning, når det skal afgøres om et selskab er et investeringsselskab eller ej.

 

§ 19, stk. 3 går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

 

Ved datterselskab forstås ifølge gældende lov, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmeretten. Opfyldes 50 pct. kravet for at være et datterselskab ikke, bliver ejerskabet til selskabet et værdipapir, og holdingselskabet bliver et investeringsselskab, medmindre de øvrige betingelser for ikke at være et investeringsselskab opfyldes. Hensigten med § 19, stk. 3, er at undgå, at holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver omfattet af § 19. De 50 pct. kan medføre en risiko for, at sædvanlige koncerner kommer ind i området af § 19. Det foreslås, at nedsætte kravet til 10 pct. og alene se på ejerskabet.

 

Hvis datterselskabet er et sædvanligt pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån og som samtidig investerer i værdipapirer, har holdingselskabet en virksomhed, hvori der hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer. Tilsvarende gælder realkredit, livsforsikring og skadesforsikring. Holdingselskabet bliver derfor ikke et investeringsselskab. At datterselskabet selv isoleret set heller ikke er et investeringsselskab fremgår af beskrivelsen i de oprindelige bemærkninger til L. 98 2004/2005 (2. samling), der indførte de gældende regler. 

 

Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag. I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigt et merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

 

 

Til nr. 2

 

Udvidelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 i forslaget som vedtaget ved 2. behandling betyder, at en række selskaber skifter fra at være omfattet af de almindelige regler for selskabers og aktionærers beskatning til at være omfattet af de særlige regler i aktieavancebeskatningsloven § 19. Efter de almindelige regler betaler selskabet selskabsskat, mens aktionærerne betaler aktieindkomstskat. Efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 19 betaler selskabet ikke skat, mens aktionærerne løbende efter lagerprincippet betaler kapitalindkomstskat. Både udbytter og værdistigninger er omfattet af kapitalindkomstskatten. Efter forslaget som vedtaget ved 2. behandling sidestilles statusskiftet med en afståelse og har virkning fra (selskabets) indkomstår 2009.  Afståelse medfører undertiden, at der opstår et tab. Dette tab kan efter de almindelige regler fradrages i aktieindkomst fra andre børsnoterede aktier hos den skattepligtige og dennes ægtefælle. Men hvis aktionæren ikke har andre børsnoterede aktier, risikerer man, at tabet mistes, selvom aktierne, der har skiftet status, stadigvæk ejes og fremover beskattes efter § 19.  

 

Efter det foreslåede ændringsforslag i nr. 2 skal tabet i stedet fradrages efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, som er den regel, som aktionæren fremover skal beskattes efter, når kurserne igen begynder at stige. Ændringsforslaget gælder både, når aktionæren er en person, og når aktionæren er et selskab. Fradraget sker ved, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet. Dette kan medføre en negativ kapitalindkomst, der efter de almindelige regler for negativ kapitalindkomst kan fradrages i skatteyderens øvrige indkomst.

 

Til nr. 3

 

Udloddende investeringsforeninger kan have investeret i aktier i aktieselskaber, der som følge af lovforslaget skifter status til investeringsselskaber. Efter forslaget, som det foreligger efter vedtagelsen ved 2. behandling, er grænsen for, hvor mange aktiver en aktiebaseret forening må have i andet end almindelige aktier i almindelige aktieselskaber, sat op. Det kan imidlertid ikke fuldstændig udelukkes, at visse foreninger kan have aktier i selskaber, der skifter status til investeringsselskab, i et sådant omfang, at statussskiftet betyder, at de overskrider selv den forhøjede grænse. Disse selskaber får efter ændringsforslaget hele 2009 til at bringe sig under den forhøjede grænse, således at retsvirkningerne af en overskridelse først indtræder, hvis overskridelsen fortsætter ind i 2010.