Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre skattelove.

 

Hermed sendes i fem eksemplarer kommentar til henvendelse af 15. december 2008 fra Erik Møller.

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Erik Møller, direktør i Formueplejeselskaberne, har i en henvendelse af 15. december 2008 på ny rettet henvendelse til Skatteudvalget.

Erik Møller mener for det første, at Danmark bliver et skattely-land for udenlandske investorer.

Erik Møller henviser for det andet til mine kommentarer af 8. december 2008 til hans henvendelse af samme dato, hvor jeg nævnte EU-rettens begrænsninger, hvorefter det ”ikke er tilladt at have en mere byrdefuld beskatning af afkast fra investering i andre lande end af afkast fra investering i Danmark”. Han nævner et eksempel med en tysk investor, som enten kan foretage investering i et tysk eller et dansk investeringsselskab. Ved investering i Tyskland skal det tyske investeringsselskab betale tysk selskabsskat og investor skal betale tysk aktieavancebeskatning. Ved investering i Danmark skal det danske investeringsselskab ikke betale dansk selskabsskat og investor skal betale tysk aktieavancebeskatning.

Eksemplet viser efter hans opfattelse, at den foreslåede ændring netop etablerer en mere byrdefuld beskatning af investering i et andet land end afkast fra investering i Danmark, hvilket i hans øjne må være klart i strid med EU-retten.

Erik Møller mener for det tredje, at formuende personer stadig vil kunne bruge skattely-lande, idet den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke vil hindre, at syv formuende personer kan danne et selskab i et land eller område med ingen eller lav beskatning.

 

Til det første punkt vil jeg nævne, at efter min opfattelse vil de foreslåede ændringer ikke gøre det mere fordelagtigt for udenlandske investorer at investere i et dansk investeringsselskab i forhold til de gældende regler. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at hvis et dansk investeringsselskab modtager udbytte fra et andet dansk selskab, opkræves der 15 pct. udbytteskat af udbyttet. Hvis et dansk investeringsselskab modtager udbytte fra et udenlandsk selskab, vil det pågældende andet land kunne beskatte udbyttet i overensstemmelse med dets lovgivning og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og den udenlandske skat vil typisk være på 15 pct. af udbyttet.

Til det andet punkt vil jeg nævne, at citatet fra mine kommentarer af 8. december 2008 skal forstås således, at det efter EU-retten ikke er tilladt at have en mere byrdefuld dansk beskatning af afkast fra investering, som en dansk investor har foretaget i selskaber i et andet land, end den danske beskatning af investering, som er foretaget her i Danmark.

Jeg kan ikke se, at de foreslåede regler skulle medføre en mere byrdefuld dansk beskatning i strid med EU-retten.

Til det tredje punkt vil jeg henlede opmærksomheden på ligningslovens § 16 H om såkaldt CFC-beskatning af personer, som eventuelt sammen med nærtstående m.fl. kontrollerer et lavt-beskattet udenlandsk selskab, der hovedsagligt har finansielle indtægter. Hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, vil en person blive omfattet af dansk skattepligt af indkomst, som optjenes i det udenlandske selskab.