Bent Reese-Petersen

Bregnehøjen 5

8800 Viborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære Bent Reese-Petersen 

 

Du har i henvendelser af 12., 15. og 19. januar 2009 fremført dine synspunkter vedr. de foreslåede ændringer af aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår investeringsselskaber.

I henvendelsen af 12. januar skriver du, at ændringerne vil få katastrofale virkninger for aktieejerne, der har baseret deres økonomi på dråbevis aktiesalg (”nedsparing”) til den nuværende 28 – 43 pct. aktieavancebeskatning.

Du skriver, at finanskrisen allerede har reduceret værdien af aktiebeholdninger i Kapitalpleje, Formuepleje og andre tilsvarende selskaber med 60 – 70 pct. Du mener, at en vedtagelse af de foreslåede ændringer vil medføre en katastrofe for de pågældende personer. Ændringer medfører på kort sigt bortfald af mulighederne for at genvinde en smule af de store kurstab, som finanskrisen har medført. I henvendelsen af 15. januar 2009 nævner du eksempler på virkningen af de foreslåede ændringer.

Du opfordrer derfor til, at de foreslåede ændringer tages af bordet, og at et tiltag går målrettet mod dem, der udnytter de nuværende huller.

 

Jeg vil hertil svare, at formålet med de foreslåede ændringer af skattereglerne vedr. investeringsselskaber er at sikre, at danske investorer ikke omgår den danske beskatning af kapitalafkast ved at indskyde kapital i investeringsselskaber i andre lande med ingen eller lav beskatning, og hvor afkastet af investeringen bliver opsamlet i selskaberne og først realiseret ved salg af andelen. Det er uholdbart at lade sådanne muligheder stå åbne, når andre almindelige danskere, som enten selv investerer i værdipapirer eller som investerer gennem danske investeringsforeninger eller investeringsselskaber, udsættes for beskatning på op til 59 pct. for afkast i form af kapitalindkomst.

EU-retten forhindrer imidlertid, at reglerne målrettes, så de kun gælder for investering i udenlandske lavt-beskattede selskaber. Reglerne skal altså gælde for tilsvarende danske selskaber.

Jeg ønsker altså på den ene side at sikre, at reglerne om beskatning af aktieindkomst og kapitalindkomst ikke omgås ved investeringer i visse andre lande og områder. På den anden side ønsker jeg at undgå, at reglerne forringer vilkårene for det almindelige erhvervsliv og for aktionærer i selskaber, der ikke fungerer som investeringsselskaber.    

Jeg har fremsat ændringsforslag til de ændringer af definitionen af begrebet investeringsselskab, som tidligere var foreslået. Formålet er at præcisere de nødvendige ændringer, så de ikke får for vidtgående utilsigtede virkninger.

Ændringsforslaget medfører, at de nye regler ikke skal omfatte investering i et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige formue er placeret i andet end værdipapirer, f.eks. driftsmidler, eller investering i et selskab, som ejer mere end 10 pct. af aktierne i andre selskaber, hvis de andre selskaber opfylder betingelserne om denne 15 pct. grænse.

Omvendt vil de nye regler gælde for investering f.eks. i et selskab, som ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i produktionsselskaber. I disse tilfælde vil investor hvert år blive beskattet af årets urealiserede værdistigning på aktierne i selskabet, ligesom han vil få fradrag for årets urealiserede værditab.

Jeg må altså fastholde, at også danske aktionærer i sådanne selskaber vil blive udsat for en stramning i beskatningen, Jeg mener dog, at det er en nødvendig stramning af hensyn til de udenlandske ubeskattede selskaber. Til gengæld bliver investeringsselskabet skattefrit.

I henvendelsen af 15. januar 2009 nævner du et eksempel på virkningen af de foreslåede regler.

Det første eksempel angår en person, der har et aktiedepot i et selskab, der som følge af de nye regler skifter status til investeringsselskab. Ultimo 2007 var aktiedepotets kursværdi på 2.000.000 kr. I dag er kursværdien reduceret til 800.000 kr. Du nævner, at de foreslåede regler vil medføre en skattebetaling på 59 pct. af 600.000 kr. (kursværdi minus købspris), dvs. 354.000 kr. Herefter vil personens formue på 2 mio. kr. være reduceret til 446.000 kr.

Jeg forstår eksemplet således, at personen har købt de pågældende aktier til 200.000 kr.

Jeg vil hertil nævne, at en overgangsregel medfører, at værdistigningen i perioden fra købet af de pågældende aktier og indtil udgangen af 2008 ikke bliver beskattet som kapitalindkomst med op til 59 pct. Denne værdistigning bliver i stedet beskattet som aktieindkomst, som om investor havde solgt de pågældende aktier i 2008, dvs. med henholdsvis 28, 43 og 45 pct.

Jeg mener i øvrigt, at eksemplet ikke er særligt typisk, idet finanskrisen lige så godt kan have medført, at personen havde et tab, og i så fald ville den pågældende få fradrag for dette tab.

Det andet eksempel illustrerer virkningen af den asymmetriske beskatning, hvor værdien af en persons aktiebeholdning i et år stiger med 100.000 kr., som beskattes med 59 pct., og hvor værdien af aktiebeholdningen i det næste år falder med 100.000 kr., som har en skatteværdi på 33 pct.

Jeg kan bekræfte, at det danske skattesystem i mange år har haft en asymmetrisk behandling af positiv nettokapitalindkomst og negativ nettokapitalindkomst. Jeg mener imidlertid, at det er et meget atypisk eksempel.

  

Med venlig hilsen

 

 

Kristian Jensen