Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23  - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegræsningsreglerne m.v.) .

 

Hermed sendes svar på henvendelse af 7. januar 2009 fra SmallCap Danmark.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

SmallCap Danmark har i en henvendelse af 7. januar 2009 fremført forskellige synspunkter om den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 med definitionen af begrebet investeringsselskab.

SmallCap Danmark oplyser, at det er et børsnoteret investerings aktieselskab med omkring 2.500 aktionærer og en egenkapital på ca. 300 mio. kr. Selskabets speciale er investering i børsnoterede danske small cap aktier, dvs. investering i små og mellemstore danske virksomheder. SmallCap Danmark er altså med til at sikre, at små og mellemstore danske virksomheder kan fremskaffe risikovillig kapital.

SmallCap Danmark nævner, at den foreslåede ændring af definitionen af begrebet investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19 vil medføre en væsentlig skærpelse af beskatningen af investeringer via et selskab som SmallCap Danmark. Gennemførelsen af ændringerne vil medføre, at en privat investor bliver lagerbeskattet af urealiseret værdistigning som kapitalindkomst med op til 59 pct., mens direkte investering i de underliggende aktiver vil blive realisationsbeskattet som aktieindkomst med henholdsvis 28, 43 og 45 pct. Desuden er der en asymmetri i den skattemæssige behandling af kapitalindkomst, idet tab på aktier, som er omfattet af lagerbeskatning, kun har en fradragsværdi på ca. 32 pct.

Hertil kommer, at den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 vil medføre, at aktier i et selskab, som i fremtiden bliver omfattet af denne bestemmelse, ikke længere vil være omfattet af overgangsreglen, hvorefter der ikke sker beskatning af fortjeneste på en beholdning af børsnoterede aktier, som er erhvervet før 1. januar 2006 og som pr. 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr.

 

Jeg vil hertil svare, at det er korrekt, at de foreslåede nye regler vil omfatte investering i danske selskaber til kollektiv investering i aktier og andre værdipapirer.

Jeg vil bemærke, at formålet med de særlige regler om investeringsselskaber er at undgå, at personer her i landet opnår skattemæssige fordele ved at investere i udenlandske nul- eller lavt-beskattede selskaber, som ikke udlodder deres overskud løbende. Fordelene består i, at personerne først beskattes af afkastet af investeringen ved afståelse af andele i selskabet, og at dette afkast beskattes som aktieindkomst, uanset forudsætningen for den lavere beskatning – forudgående selskabsbeskatning – ikke er opfyldt.

Et investeringsselskab blev i 2005 afgrænset som (1) et investeringsinstitut omfattet af EU’s direktiv om kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet), og (2) et andet selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer, og hvor selskabet har pligt til efter anmodning fra investor at tilbagekøbe andele i selskabet til en værdi ikke væsentligt lavere end den indre værdi.

Personer, som investerer i disse selskaber, beskattes løbende af den urealiserede værdistigning på andelene (lagerbeskatning), og beskatningen sker som kapitalindkomst.

Efterfølgende har der vist sig investeringsselskaber i nogle lande og områder med lav beskatning, der tilbyder kollektiv investering i værdipapirer, hvor selskabet ikke opfylder pligten til tilbagekøb til indre værdi.

På den baggrund foreslås det at ændre definitionen af investeringsselskab.

Problemet er imidlertid, at EU-retten sætter visse grænser for udformningen af denne definition, idet det ikke er tilladt at have en mere byrdefuld beskatning af afkast fra investering i andre lande end af afkast fra investering i Danmark, også selv om den mere byrdefulde beskatning skal opveje ingen eller lav beskatning i andre lande. EU-rettens regler om de frie kapitalbevægelser gælder også i forhold til lande og områder uden for EU – i hvert fald hvis det pågældende land udveksler oplysninger.

En ændret definition af begrebet investeringsselskab får altså også betydning for danske selskaber m.v. En definition, som er meget omfattende - for at få det hele med i andre lande og områder med nul- eller lav beskatning - får også betydning for danske selskaber.

Et mere begrænset indgreb til alene at omfatte lande og jurisdiktioner uden for EU, der ikke udveksler oplysninger, vil muliggøre etablering af 0 beskattede selskaber i visse lande, f. eks Isle of Man, Jersey og Guernsey, hvormed der er indgået sådanne aftaler – eller EU stater, der ikke opkræver selskabsskat af sådanne enheder. Hvis danske investorer i så fald alene skal beskattes med aktieindkomstskat, når indkomsten hjemtages, vil danske investeringsselskaber ikke være konkurrencedygtige, når de undergives almindelig selskabsbeskatning af deres afkast efter gældende regler. Det kan heller ikke SmallCap Danmark være interesseret i. Det er derfor nødvendigt at sikre en ensartet beskatning af alle de danske investorer, uanset hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, og at danske selskaber, der klassificeres som investeringsselskaber, gøres skattefri.