Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Jeg ønsker hermed at trække ændringsforslag nr. 2 og nr. 4, som stillet i ændringsforslag af 22. januar 2009 og indarbejdet i 3. udkast til tillægsbetænkning, og i stedet lade det erstatte med vedlagte ændringsforslag.

Det nye ændringsforslag i nr. 2 skyldes, at der er rejst tvivl om den præcise forståelse af begrebet ”regnskabsmæssige formue” i de foreslåede bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 og 4. Dette foreslås præciseret, således at det fremgår, at der tages udgangspunkt i selskabets ”regnskabsmæssige aktiver”. 

Det nye ændringsforslag i nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 16 i ikrafttrædelsesbestemmelsen, skyldes, at der kan være investeringsselskaber med forskudt indkomstår, som bør have mulighed for at indrette deres investeringer, således at de ikke omfattes af den foreslåede nye definition af et investeringsselskab.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

”01. § 19, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, med mindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.” 

02. Efter § 19, stk. 4, indsættes:

”Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, med mindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Definition af investeringsselskab]

Til § 10

 

4) Efter § 10, stk. 14, indsættes som nye stykker:

”Stk. 15. I indkomståret 2009 medregner udloddende investeringsforeninger aktier og beviser, der som følge af § 2 skifter status til aktier i investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til deres beholdning af almindelige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1. De medregnes ikke til aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 2.

Stk. 16. I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 pct. i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, efter forholdet mellem antal hele måneder fra 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomstår 2009 opgjort i hele måneder.”

[Investeringsforeningers andele i investeringsselskaber og grænsen for andre aktiver i investeringsselskaber]

 

Bemærkninger

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne i stk. 2. For at undgå at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5.

 

Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmerne.

Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19.

For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven.

For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.   

Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag. I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigt et merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

 

Medarbejderselskaber

Det foreslås at indsætte en ny undtagelse, hvorefter et selskab ikke anses som et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab, og førstnævnte selskab alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Det førstnævnte selskab kan dog udover aktier i det andet selskab også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige aktiver i regnskabsåret. Kontanterne kan f.eks. hidrøre fra udbytteudlodninger fra det andet selskab eller de andre selskaber.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhvervede aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

 

Til nr. 4

Udloddende investeringsforeninger kan have investeret i aktier i aktieselskaber, der som følge af lovforslaget skifter status til investeringsselskaber. Efter forslaget, som det foreligger efter vedtagelsen ved 2. behandling, er reglen for, hvilke aktiver en aktiebaseret forening må have, blevet ændret, så en sådan forening i et vist omfang må eje andre aktiver end almindelige aktier i almindelige aktieselskaber.  Det kan imidlertid ikke fuldstændig udelukkes, at visse foreninger kan have aktier i selskaber, der skifter status til investeringsselskab, i et sådant omfang, at statusskiftet betyder, at de overskrider selv den forhøjede grænse. Disse selskaber får efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 15 hele 2009 til at bringe sig under den forhøjede grænse, således at retsvirkningerne af en overskridelse først indtræder, hvis overskridelsen fortsætter ind i 2010.

Herudover foreslås en ny bestemmelse i § 10 i forslaget (§ 10, stk. 16). Den vedrører ikrafttrædelsen af den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 19, stk. 3, der foreslås under ændringsforslag nr. 2. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, går ud på, at selskaber med mindst 8 deltagere ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis der investeres mere end 15 pct. i andet end værdipapirer.

De 15 pct. måles som et gennemsnit af hele årets besiddelser af andre aktiver end aktier og obligationer m.m. i forhold til et gennemsnit af hele årets samlede besiddelser af aktiver. De 15 pct. måles som udgangspunkt første gang i løbet af selskabets indkomstår 2009. Dvs. at selskaber med kalenderårsregnskab kan nå at indrette deres investeringer i løbet af 2009, således at beskatning som investeringsselskab ikke bliver aktuelt.

For selskaber, der har forskudt indkomstår kan det være vanskeligt at nå at indrette investeringerne i tide og anskaffe så mange aktiver, at disse i gennemsnit udgør mere end 15 pct. målt i hele året. Det foreslås derfor, at grænsen på 15 pct. nedsættes i ikrafttrædelsesåret. Det foreslås derfor at nedsætte de 15 pct. i ikrafttrædelsesåret 2009 efter forholdet mellem på den ene side tiden fra 1. marts 2009 indtil indkomståret 2009 udløber for det pågældende selskab og på den anden side et helt år.  

Eksempel på forslagets ikrafttrædelsesregel:

Et selskab med kalenderårsregnskab har aktiver, hvis værdi i gennemsnit fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 udgør 1.000.000 kr. (Gennemsnittet afspejler ikke blot et gennemsnit af udsvingene i selskabets værdier. Gennemsnittet er også vægtet under hensyn til hvor længe aktiverne har haft en given værdi.)

Selskabet har endvidere erhvervsaktiver (andre aktiver end værdipapirer) , der i gennemsnit fra 1. marts (det tidspunkt, hvor selskaberne kan inddrage de nye regler i deres planlægning) til 31 december udgør lidt over 150.000 kr. Dvs. at erhvervsaktiverne for de 10 mdr. i gennemsnit udgør lidt mere end 15 pct. af de samlede aktiver. Isoleret set opfylder opgørelsen for de ti måneder derfor 15 pct. kravet for ikke at komme ind i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Imidlertid opgøres gennemsnittet i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, for et helt år. Det betyder, at den gennemsnitlige besiddelse af erhvervsaktiver falder til lidt over 125.000, dvs lidt over 12, 5 pct., og selskabet kommer ind under § 19. Det forekommer urimeligt i ikrafttrædelsesåret specielt ved bagudforskudt indkomstår, idet selskaberne først kan tage højde for de ændrede regler, når de er vedtaget.  Grænsen på de 15 pct. foreslås derfor nedsat i ikrafttrædelsesåret. Når selskaberne har kalenderårsregnskab nedsættes til 10/12 af 15 pct. eller 12,5 pct. 

Forslaget er udtryk for, at kravet om 15 pct. s besiddelse opfyldes på månedsbasis. Et selskab med bagudforskudt regnskabsår fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 skal således kun opfylde en besiddelse der på årsbasis udgør over 5 pct. Det svarer til over 15 pct. på månedsbasis.