Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes svar på henvendelse af 30. januar 2009 fra Finansrådet.

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 


Finansrådet har i en henvendelse af 30. januar 2009 fremsat forskellige synspunkter vedr. den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 vedr. investeringsselskaber.

 

Finansrådet nævner, at der er omgåelsesmuligheder forbundet med den foreslåede ændring af definitionen af begrebet investeringsselskab. Finansrådet nævner, at efter den foreslåede ændring af § 19, stk. 3, kan et selskab, som udelukkende investerer i værdipapirer, undgå at blive anset som investeringsselskab ved at eje et datterselskab, som foretager investeringen. I så fald er det førstnævnte selskab ikke et investeringsselskab, så længe det ejer mere end 10 pct. af datterselskabet og datterselskabet ikke har 8 ejere.

Jeg vil hertil svare, at jeg har fremsat et ændringsforslag, som imødegår denne mulighed. Ændringen indebærer, at hvis det førstnævnte selskab har bestemmende indflydelse i datterselskabet, henføres den del af datterselskabets aktiver, som svarer til det førstnævnte selskab ejerforhold i datterselskabet, til det førstnævnte selskab.

 

Finansrådet henviser til reglen om, at et selskab kan anses som et investeringsselskab, fordi det har mindst 8 investorer. Finansrådet mener, at denne regel kan medføre skævheder og manglende overblik for både deltagere og selskab. Finansrådet foreslår at ændre reglen, så det kræves, at ingen af aktionærerne i selskabet ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen.

Jeg vil hertil svare, at dette forslag også kan medføre skævheder og manglende overblik, f.eks. hvis en deltager køber ejerandele, så den pågældende ejer mere end 10 pct.

 

Finansrådet henviser til den foreslåede ændring af § 19, stk. 3, som medfører, at et selskab kan placere indtil 15 pct. af sine aktier i andet end værdipapirer uden at miste status som investeringsselskab. Finansrådet ønsker at få bekræftet, at der ikke er tale om en nyskabelse, men en præcisering af de gældende regler til at eje en kontantbeholdning, fx et bankindskud. Finansrådet ønsker endvidere, at holdingkravet ændres fra ”mere end 10 pct.” til ”mindst 10 pct.”, så kravet harmonerer med muligheden for skattefrit datterselskabsudbytte. 

Jeg vil hertil svare, at formålet med den foreslåede ændring af § 19, stk. 3, er at undgå, at et selskab anses som et investeringsselskab, når dets formue gennem et datterselskab placeres i andre aktiver end værdipapirer. Der sker ikke ændringer i, hvad udtrykket værdipapirer omfatter. Jeg er enig i ønsket om så vidt muligt at anvende samme grænser. Jeg har derfor i et ændringsforslag foreslået at ændre grænsen til ”mindst 10 pct.”

Jeg vil bemærke som nævnt i mine bemærkninger til Finansrådets henvendelse af 16. december 2008, at EU’s moder/datterselskabsdirektiv efter min mening ikke forhindrer beskatning af aktieavancer på aktier i dette selskab.

 

Finansrådet finder det uklart, hvorfor der indføres en særlig undtagelse for såkaldte medarbejderselskaber. Finansrådet forudser, at andre investorgrupper kan have tilsvarende behov.

Det er korrekt, at der er foreslået en særlig undtagelse for såkaldte medarbejderselskaber.

Lovforslaget har til formål at forhindre en omgåelse af beskatningen via investering i selskaber i skattelylande. Når medarbejdere ejer aktier i det selskab, de er ansat i, er der tale om en helt anden form for aktiebesiddelse – bevæggrundene bag aktiebesiddelsen vil typisk være anderledes end de aktiebesiddelser, der ønskes ramt med lovforslaget. Hertil kommer, at aktierne ikke altid vil være likvide. I forhold til disse medarbejdere bør det efter min opfattelse ikke komme dem til skade, hvis aktiebesiddelsen ikke er direkte, men via et aktieselskab, som uden undtagelsen ville blive ramt af de foreslåede regler.

 

Finansrådet ønsker endelig en tilkendegivelse om, at reglerne i ligningslovens § 16 C om udloddende investeringsforeninger kan anvendes af danske investorer i tilsvarende danske og udenlandske kollektive investeringsordninger uanset selskabsform.

Jeg vil hertil henvise til mine bemærkninger til henvendelse af 7. januar 2009 fra Kromann Reumert og henvendelse af 15. december 2008 fra FSR, hvor jeg oplyse, at et dansk investeringsaktieselskab ikke vil kunne opnå status som udloddende investeringsforening. Jeg oplyste ved samme lejlighed, at det beror på en konkret vurdering, om et udenlandske selskab kan opnå status som udloddende investeringsforening, hvor der bl.a. lægges vægt på selskabets opbygning og deltagernes rettigheder og hæftelse.           

   Â