Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes svar på henvendelse af 30. januar 2009 fra Kromann Reumert.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

Kromann Reumert har i en henvendelse af 30. januar 2009 stillet en række nye spørgsmål om følgende emner: Aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber, Omstrukturering og CFC-beskatning samt Aktieavancebeskatningslovens § 39 A om fraflytningsbeskatning.

 

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Kromann Reumert henviser først til min besvarelse af de 15 eksempler i den tidligere henvendelse af 7. januar 2009.

 

1) Kromann Reumert nævner mit svar vedr. et eksempel, hvor 10 personer ejer 100 pct. af aktierne i selskab A, hvis eneste aktiv er 100 pct. af aktierne i det udenlandske selskab B, hvis eneste aktiv er 3 pct. af aktierne i selskab C, hvor de 10 personer arbejder. Jeg svarede, at selskab A ikke var omfattet af den foreslåede undtagelse i § 19, stk. 5, for medarbejderselskaber, idet selskab A og selskab C ikke er koncernforbundet, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 

Under forudsætning af, at selskab B ikke er et investeringsselskab i henhold til § 19, stk. 2, nr. 1 (som omfattet af UCITS-direktivet), og at der ikke er aftalt tilbagekøb af aktierne i selskab B, anmoder Kromann Reumert mig om at bekræfte, at selskab A er omfattet af undtagelsen i § 19, stk. 3.

Jeg vil hertil svare, at jeg har fremsat et ændringsforslag til 3. behandlingen af L 23, som medfører, at når selskab A er koncernforbundet med selskab B, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 – 3, skal der ved opgørelsen af selskab A’s aktiver ses bort fra aktierne i selskab B og i stedet ses på aktiverne i selskab C. Da selskab A’s aktiver indirekte udelukkende består i aktier i selskab C, vil selskab A alligevel blive anset som et investeringsselskab.

 

2) Kromann Reumert nævner dernæst mit svar vedr. et eksempel, hvor 10 personer ejer 100 pct. af aktierne i selskab A, hvis eneste aktiv er køberetter, som giver ret til at købe aktier i selskab B, hvor de 10 personer arbejder. Jeg svarede, at selskab A ikke var omfattet af den foreslåede undtagelse i § 19, stk. 5, for medarbejderselskaber, idet reglen alene gælder, hvis de eneste aktiver i medarbejderselskabet er aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt eventuelt kontanter inden for en vis grænse, og idet køberetter ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Kromann Reumert finder det vanskeligt at se, hvorfor selskab A anses som et investeringsselskab, fordi det ejer køberetter i selskab B, når det ikke ville anses som investeringsselskab, hvis det ejede tegningsretter i selskab B. Kromann Reumert foreslår en ændring af den foreslåede regel i § 19, stk. 5, så undtagelsen også gælder for et medarbejderselskab, der ejer købretter til aktier i det selskab, hvor medarbejderselskabets aktionærer arbejder.

Jeg vil hertil svare, at udgangspunktet klart må være, at selskabet udelukkende ejer aktier i det selskab, som aktionærerne er medarbejdere i. Tegningsretter beskattes dog på samme måde som aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvorfor det er fundet naturligt, at reglen også gælder, hvis selskabet ejer tegningsretter. Køberetter omfattes derimod af kursgevinstloven, hvorfor jeg ikke mener, at køberetter bør være omfattet af reglen – på samme måde, som jeg heller ikke mener, at selskabet bør kunne eje obligationer eller andre værdipapirer omfattet af kursgevinstloven. Der er dog givet mulighed for, at selskabet kan eje kontanter eller anbringe midler på en anfordringskonto i banken f.eks. i forbindelse med modtagelse af udbytte af aktierne.

3 og 4) Kromann Reumert henviser til en afgørelse fra Skatterådet, hvorefter begrebet ”værdipapirer m.v.” ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, også omfatter aktiver, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstbeskatningsloven, idet Skatterådet fandt, at livsforsikringspolicer også var omfattet af begrebet. Kromann Reumert beder mig om oplyse, om begrebet ”værdipapirer m.v.” alene omfatter aktiver omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstbeskatningsloven, og hvis det ikke er tilfældet, så oplyse hvilke yderligere aktiver, der er omfattet af begrebet.

Kromann Reumert henviser til lovforslag L 98 af 24. februar 2005, hvor begrebet ”investeringsselskab” blev indført. Det blev nævnt i dette lovforslags bemærkninger, at ”værdipapirer” ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, navnlig omfatter aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Kromann Reumert nævner et eksempel, hvor 8 personer stifter et selskab, hvis eneste aktiv i forskellige perioder er et bankindestående, en fast ejendom, et bankindestående, en fast ejendom og et bankindestående, med den virkning, at selskabet skifter mellem at være omfattet og ikke omfattet af begrebet investeringsselskab. Kromann Reumert foreslår, at det fastslås ved en sætning i § 19, stk. 2, nr. 2, at kontanter, herunder anbringelse på anfordringskonto, ikke anses for værdipapirer m.v.

Jeg vil hertil svare, at jeg ikke se nogen grund til at ændre omfanget af, hvad der anses som ”værdipapirer” ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, som angivet i bemærkningerne til lovforslag L 98 af 24. februar 2005.

   

Omstrukturering og CFC-beskatning

Kromann Reumert henviser til mine bemærkninger i bilag 61, hvorefter fusionsskattelovens regler kan anvendes ved opgørelsen af sammenligningsindkomsten i henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 4. Kromann Reumert beder mig bekræfte, at det gælder på såvel aktionær niveau som på selskabs niveau.

Jeg kan bekræfte dette.

 

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A

Kromann Reumert stiller på ny spørgsmål om kriterierne for, hvornår en aktieombytning, fusion eller spaltning indebærer forfald af henstand med fraflytterskatten.

Jeg kan henvise til min kommentar til Kromann Reumerts henvendelse af 7. januar 2009 (L 23 – bilag 61), idet det yderligere skal pointeres, at der med lov nr. 906 af 12. september 2008 er gennemført en ny lovmæssig regulering af, hvornår henstanden forfalder.