Dok. ansvarlig: TMP   Sekretær: LGU   Sagsnr: 08/348   Doknr: 38       20-03-2009

Økonomiske konsekvenser af L3

Klima- og Energiministeren har i en række besvarelser til Folketingets Energipolitiske udvalg redegjort for de økonomiske konsekvenser af L3.

 

Dansk Energi finder anledning til at supplere de oplysninger der herved er givet til Folketinget, idet dette vil kunne give et mere præcist billede af størrelsesordenen af de økonomiske konsekvenser.

 

Spørgsmål 16 lyder:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil få for de priser forbrugerne skal betale, hvis de ændringsforslag, der er sendt i høring, jf. L3 - bilag 8, stilles og vedtages”

 

Til belysning heraf kan Dansk Energi oplyse følgende:

 

De væsentligste økonomiske konsekvenser af L3 vedrører kabellægning af transmissions- og distributionsnet. Udgangspunktet er at der forventes investeringer i et niveau på 15-20 mia. kr. over de næste ca. 30 år.

 

Når investeringen er gennemført fuldt ud – formentlig over perioden indtil 2040 – vil net- og transmissionstarifferne være steget med ca. 4 øre pr. kWh. Størrelsesordenen kan genfindes i ”Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet” udgivet af Energinet.dk. Stigningen kommer gradvist over perioden.

 

Konsekvenserne af L3 kan fsva. tarifændringerne som følge af kabellægning opgøres til noget mindre end ½ øre/kwh. De ca. 4 øre pr. kwh kan således næppe reduceres til mindre end ca. 3½ øre pr. kWh.

 

Beregningen bygger på, at kabellægningen vil blive gennemført. Finanskrisen betyder imidlertid, at denne forudsætning er tvivlsom, idet den generelle økonomiske udvikling og finanskrisen betyder, at der kan være vanskeligheder med at finansiere kabellægningen. L3 øger denne usikkerhed og gør det mindre sandsynligt, at den fornødne finansiering kan tilvejebringes med tilstrækkelig sikkerhed.

 

De næst væsentligste økonomiske konsekvenser vedrører reduktionen af nettarifferne. Når de enkelte netselskaber opnår en forrentning på mere end lang byggeobligationsrente plus 1.

 

Baseret på de foreliggende oplysninger om merforrentningen i de selskaber, der efter Dansk Energis oplysninger har opnået eller står umiddelbart foran at opnå en merforrentning, vil reduktionen af nettarifferne på landsplan som følge af en hurtigere aftrapning af merforrentningen gennem lavere nettariffer være noget mindre end ½ øre pr kWh. (Efter Dansk Energis oplysninger drejer det sig om ca. 15 selskaber)

 

Den samlede tarifvirkning af L3 vurderes på denne baggrund at ligge i en størrelsesorden, der ligger væsentligt under 1 øre pr. kwh. Tarifvirkningen indfases gradvist over en periode på ca. 30 år.

 

Spørgsmål 22 lyder:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en udskydelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt vil have for energiselskaberne og for forbrugerne.”

 

Det anføres i ministerens besvarelse:

”….Et senere virkningstidspunkt vil kunne medføre betragtelige merudgifter for elforbrugerne, såfremt netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder vælger at benytte det hul eller den uklarhed i de gældende regler, som Energiklagenævnet har påpeget, med det formål at opnå en forhøjelse af deres indtægtsrammer og dermed en forhøjelse af tarifferne. For at sikre forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger er det af afgørende betydning, at den uklarhed, der har været om forståelsen af indtægtsrammereguleringen, bliver afhjulpet så hurtigt som muligt.”

 

Til belysning heraf kan Dansk Energi oplyse følgende:

 

Energiklagenævnets afgørelser indeholder en enkelt markant fravigelse af den indtægtsrammeregulering, der blev aftalt med ELFOR (nu Dansk Energi-Net) i 2004, idet afgørelserne indeholder mulighed for, at indtægtsrammerne kan forøges også for projekter der er gennemført lang tid før indgåelsen af ELFOR-aftalen, uagtet at finansieringen af disse projekter var afklaret under den gamle regulering. Det var ikke hensigten og dette hul bør naturligvis lukkes. Dette kan enkelt gennemføres ved en præcisering i indtægtsrammebekendtgørelsen på basis af den hjemmel, der er i eksisterende lovgivning.

 

Det forhold, at Energiklagenævnet ikke juridisk kan lægge vægt på Energistyrelsens vejledning eller at der findes projekter, der både har elementer af almindelig vedligeholdelse og nødvendig nyinvestering er ikke nogen overraskelse. Det er således direkte anført i vejledningen, at den ikke er juridisk bindende og blandede projekter vil naturligvis forekomme.

 

Ministeren vil således, hvis lovforslagets ikrafttræden udskydes uden yderligere lovgivning kunne præcisere bekendtgørelsen, således at hullet lukkes.

 

Den økonomiske konsekvens af en udskydelse af lovforslaget vurderes på denne baggrund at være højst i størrelsesorden 1 øre pr. kWh indfaset gradvist over 20-30 år.

 

Det kan afslutningsvis anføres, at de økonomiske konsekvenser af andre politiske initiativer er langt større end konsekvenserne af L3. Som det seneste eksempel øges udgiften for Danmarks elforbrugere som følge af skattereformen med 9 øre pr. kwh og planerne om at kabellægge transmissionsnettet giver en forventet stigning i tarifferne på ca. 4 øre pr. kwh.