Dok. ansvarlig: HDJ

 

Sekretær: ANI

 

Sagsnr: 08/348

 

Doknr: 40

 

 

 

25-03-2009

 

 

 

 

 

Til Folketingets Energipolitiske udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

Vedr. L3

I artikler i Jyllandsposten den 23 marts 2009 omtales lovforslaget L3.

 

Det fremstår således, at ”Elselskaberne har frit spil” og at elselskaberne skulle fortolke ELFOR-aftalen fra 2004 anderledes end regeringen mht. loftet over prisstigninger i aftalen.

 

Ministeren har ikke kunnet give præcise oplysninger om, hvorvidt elselskaberne overholder deres del af aftalen.

 

Dansk Energi ønsker at præcisere, at der i 2004 blev indgået en aftale (ELFOR-aftalen) om en prisregulering der sigtede på at nettarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke måtte stige, udover det der fulgte af, at nyinvesteringer skulle kunne afskrives og forrentes.

 

I vedlagte notat er der redegjort for, at elselskaberne har overholdt deres del af aftalen, idet tarifferne samlet set ikke er steget udover det, som skyldes nødvendige nyinvesteringer..

 

I ELFOR-aftalen blev endvidere aftalt en række initiativer, herunder:

 

·         Vederlagsfri overdragelse af ELTRA og ELKRAFT, der banede vejen for stiftelsen af Energinet.dk.

·         Regler om, at 132 og 150 kV transmissionsnet alene kunne afhændes til staten

·         Opgivelse af elselskabernes opkrævningsret til overdækning opsparet under den gamle regulering pÃ¥ flere mia. kr.

·         Støtte fra elselskaberne til en række grønne organisationer

 

Der opnåedes som en forudsætning for overdragelsen af ejerandelene i ELTRA og ELKRAFT enighed med staten om den fremtidige indtægtsrammeregulering på basis af principperne i aftalen.

 

 

 

 

Samlet set banede aftalen vejen for en forandring i den danske elsektor, som det ikke havde været muligt at nå gennem lovgivning, i hvert fald ikke uden væsentlige ekspropriative indgreb.

 

Vi ser naturligvis kritisk på, at den balance der blev opnået ved aftalen i 2004 forrykkes til ugust for elselskaberne.

 

Det fremgår endvidere af artiklerne i Jyllandsposten, at selskaberne angiveligt skulle få betaling både for afskrivning af skrottede anlæg og af nye anlæg, og at dette strider mod hensigten i ELFOR-aftalen.

 

Det bemærkes hertil, at loftet over tarifferne i ELFOR-aftalen ikke forholder sig til, hvilke omkostningselementer der dækkes af loftet. Ingen af parterne lagde vægt på, hvilke omkostninger, der var dækket under prisloftet – det vigtige var, at tarifferne i faste priser som et gennemsnit ikke skulle stige.

 

Hensigten med aftalen er således opfyldt.

 

Afslutningsvis opfordrer vi til, at Folketingets Energipolitiske Udvalg er opmærksom på, at udviklingen på finansmarkederne skaber vanskeligheder for finansieringen af elseksabernes investeringer, og at de stramninger der følger af L3 forværrer denne situation. Investeringsbeslutningerne træffes i de enkelte selskaber, der naturligvis vil skulle tage disse forhold i betragtning. På basis af de meldinger Dansk Energi modtager fra medlemmerne er der risiko for et reelt investeringstop i mange selskaber.

 

Det er afgørende væsentligt, at reguleringen giver de rette incitamenter til at fremme effektivisering og udvikling og de mål, som der er bred enighed i Folketinget om at forfølge.

 

 

Med venlig hilsen

Dansk Energi

 

Hans Duus Jørgensen