Dok. ansvarlig: HDJ

 

Sekretær: ANI

 

Sagsnr: 08/348

 

Doknr: 41

 

 

 

26-03-2009

 

 

 

 

 

Til Folketingets Energipolitiske udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

Vedr. L3

I anledning af 2. udkast til betænkning, bilag 17, og især det heri indeholdte ændringsforslag stillet af Enhedslisten, vil Dansk Energi gerne bidrage med følgende bemærkning.

 

Dansk Energi ønsker at fremme en omkostningseffektiv omstilling af energisektoren i mere miljøvenlig retning og vil i denne sammenhæng gerne støtte initiativer, der kan fremme energibesparelser.

 

Det har således hidtil været foreningens anbefaling til medlemmerne, at udlevering af disse data bør finde sted mod kundens fuldmagt og mod, at netselskabets meromkostninger i denne forbindelse refunderes af rekvirenten.

 

Vederlagsfri udlevering af data bryder med dette princip og rejser det spørgsmål, hvorledes man forholder sig til eventuelle meromkostninger, der måtte følge af ændringsforslaget.

 

Den hidtidige praksis har været, at et myndighedspålæg af denne karakter vil kunne begrunde en tilsvarende forøgelse af selskabernes indtægtsramme efter ansøgning til Energitilsynet.

 

Vi forstår lovforslaget således at der ikke er ændringer heri, og at denne procedure vil kunne anvendes, såfremt det nævnte ændringsforslag måtte blive vedtaget.

 

 

 

Med venlig hilsen
Dansk Energi

 

 

Hans Duus Jørgensen