Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 3
Offentligt
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
DatoJ. nr.
14. april 2009
Energipolitisk Udvalg har i brev af 24. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 3, somjeg hermed skal besvare.Spørgsmål 41:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2009 fra Dansk Energi, jf. EPU L 3 - bilag15.”Svar:
Jeg har noteret mig, at Dansk Energi har den opfattelse, baseret på oplysning fra nogle enkelte selska-ber, at reglerne om indregning af investeringerne i kabellægning og reglerne om afvikling af merforrent-ning, som de fremgår af udkastet til ændringsforslag, der har været i høring, men ikke er fremsat, samletset vil betyde en stigning i tarifferne på mindre end 1 øre pr. kWh. Jeg kan oplyse, at 1 øre pr. kWh bety-der, at forbrugerne årligt skal betale 350 mio. kr. mere.Dansk Energi udtrykker bekymring over, at finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling vilkunne betyde, at der kan være problemer med at finansiere kabellægningen.Jeg vil gerne understrege, at det ændringsforslag til L 3, som har været i høring men endnu ikke erfremsat sikrer, at selskaberne får dækket alle meromkostninger, inkl. forrentning, til kabellægning afluftledningsnettet. Projekterne er dermed økonomisk rentable. Det er således ikke korrekt, når DanskEnergi sammenkæder virksomhedernes evne til at opnå finansiering af deres projekter med lovforslaget.Finansieringsmulighederne hænger først og fremmest sammen med virksomhedernes soliditet. Jeg fin-der det derfor nødvendigt at kende udviklingen i kapitalforholdene siden 2005, hvor virksomhederne fikfrigivet den tidligere bundne kapital. Jeg kan oplyse, at jeg på den baggrund har bedt Energistyrelsenom at gennemføre en analyse af kapitalforholdene i branchen.Jeg har endvidere noteret mig, at Dansk Energi anerkender, at selskaberne har benyttet et hul i lovgiv-ningen til at skaffe sig højere indtægter, og at Dansk Energi anbefaler, at dette hul lukkes via en ændringaf bekendtgørelsen.Det vil ikke være hensigtsmæssigt at søge at lukke hullet via en ændring af bekendtgørelsen i stedet foren præcisering i loven, idet det vil indebære en risiko for, at ændringen vil blive anfægtet, og at der der-for først vil kunne skabes klarhed efter flere år, således som det f.eks. er sket omkring Energitilsynetsadministration af forsyningspligtreguleringen.
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København K
Som eksempel på de lange forløb kan jeg oplyse, at Dansk Energi har påklaget Energitilsynets admini-stration af de tidligere priskontrolbestemmelser af forsyningspligtselskaberne, der gjaldt frem til 1. ja-nuar 2005. Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse. I december 2006 påklagede DanskEnergi klagenævnets afgørelse til Østre Landsret. Den 29. september 2008 hævede Dansk Energi dogsagen, inden retten nåede at behandle sagen.Dansk Energi har derefter på vegne af en række virksomheder påklaget Energitilsynets administrationaf de nye priskontrolbestemmelser, der trådte i kraft den 1. januar 2005. Også i denne sag stadfæstedeEnergiklagenævnet tilsynets afgørelse.Begge eksempler viser, at det såvel af hensyn til virksomhedernes retsstilling som til myndighedernesadministration er nødvendigt at sikre et klart hjemmelsgrundlag, således som det netop tilstræbes medlovforslaget.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard