Efter EF-domstolens afgørelse den 18. december 2007 i sagen om Laval (C-341/05) besluttede den danske regering at iværksætte et udredningsarbejde, der skulle fremkomme med en vurdering af dommens konsekvenser for den danske retstilstand og behovet for at tillempe gældende lovgivning og praksis på det danske arbejdsmarked samt eventuelt udarbejde konkrete forslag til initiativer, der kunne sikre den danske models forenelighed med EU-retten.
Udredningsarbejdet blev gennemført under ledelse af Michael Christiansen med deltagelse af repræsentanter fra de danske hovedorganisationer fra lønmodtager- og arbejdsgiverside og med embedsmænd fra relevante ministerier.
Udredningsarbejdet afsluttedes med en betænkning af 19. juni 2008. Heri vurderes det, at der kan være behov for visse justeringer af lovgivning og praksis. Betænkningen indeholder således bl.a. et forslag om regulering af adgangen til at anvende kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere, hvilket forankres i en § 6 a i udstationeringsloven. Deltagerne i udredningsarbejdet fandt, at lovforslaget i en national kontekst er et initiativ, som under de givne betingelser bedst muligt sikrer den danske models forenelighed med EU-retten. Lovforslaget bygger således på enighed mellem deltagerne i udredningsarbejdet. Lovforslaget om ændring af udstationeringsloven følger indstillingerne fra udredningsarbejdet med enkelte lovtekniske ændringer.
Lovforslaget er begrundet i hensynene til at hindre social dumping over landegrænser, og i at sikre en ligebehandling af udenlandske og danske tjenesteydere i forhold til de krav udenlandske tjenesteydere kan blive mødt med i forbindelse med iværksættelse af kollektive kampskridt for at opnå regulering ved kollektiv overenskomst i Danmark.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslaget henvender sig primært til fagforeninger, som har interesse i at iværksætte kollektive kampskridt over for tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere i Danmark. Lovforslaget opstille bl.a. nogle betingelser, som skal iagttages for, at fagforeningerne kan iværksætte kollektive kampskridt med det formål at opnå kollektive overenskomster med de udstationerende tjenesteydere. Lovforslaget henvender sig til alle fagforeninger, som kan have interesse i at iværksætte kollektive kampskridt. Fagforeningerne som juridiske personer kan ikke opdeles på køn, alder osv.
Lovforslaget har lige sÃ¥ stor betydning for de udstationerende tjenesteydere, som kan blive mødt med kollektive kampskridt og krav om overenskomstindgÃ¥else, som for fagforeningerne. Det er ikke umiddelbart relevant, at indhente ligestillingsmæssige oplysninger om de udstationerende tjenesteydere.Â
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Lovforslaget vil sekundært henvende sig til de lønmodtagere, der udstationeres til Danmark. Umiddelbart udstationeres der mange lønmodtagere til Danmark inden for byggeri- og anlægsbranchen, som efter de seneste undersøgelser er meget mandsdomineret.[1] Â
Arbejdsmarkedets parter, som indgår kollektive overenskomster, skal sørge for at overholde lovgivningen angående ligestilling. Bestemmelserne om ligestilling skal således også overholdes i forhold til kollektive overenskomster med udstationerende tjenesteydere.
Lovforslaget er i sin formulering og hensigt kønsneutralt. Det vurderes ikke, at lovforslaget har relevant betydning for kvinder og mænds muligheder og adfærd på arbejdsmarkedet.
[1] Dette fremgår bl.a. af udgivelsen Det kønsopdelte arbejdsmarked, s. 50 ff. Forfattere: Helle Holt, Lars Pico Geerdsen, Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard og Marie Louise Lind udgivet af Socialforskningsinstituttet i 2006.