Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 36), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

Spørgsmål nr. 4:

”Den danske lovgivning giver i dag mulighed for, at fagforeninger kan iværksætte kollektive kampskridt mod udenlandske tjenesteydere her i landet, med henblik på at få dem til at indgå en allerede gældende landsoverenskomst i sin helhed eller en lokal overenskomst på et højere niveau end landsoverenskomsten. Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget medfører en begrænsning af denne konfliktret? Såfremt lovforslaget medfører en sådan begrænsning i konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere, vil der så være tale om forskelsbehandling, idet der så kan rejses mere vidtgående krav til en dansk arbejdsgiver end en udenlandsk?”

 

 

Endeligt svar:

Med lovforslaget er det formålet at bevare konfliktretten og den danske model også overfor udenlandske arbejdsgivere. Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten – herunder Laval-afgørelsen som jo er en del af gældende ret – og medfører derfor ikke en begrænsning af konfliktretten set i relation til gældende EU-ret.

 

Med lovforslaget opstilles der en ramme inden for hvilken, der kan indledes kollektive kampskridt for at indgå kollektive overenskomster med udstationerende tjenesteydere. Selve rammen består i, at de udstationerende arbejdsgivere ikke må behandles ringere end de danske arbejdsgivere, som står i samme situation under hensyn til at undgå social dumping og sikre ligebehandling. Herunder skal visse betingelser – som mest, har karakter af formkrav – overholdes. Her tænker jeg f.eks. på, at det med den fornødne klarhed skal fremgår, hvilken løn der efter den relevante overenskomst skal betales.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen