Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 43 - forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer. (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 af 18. november 2008.

(L 43)

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen

Spørgsmål 7:

Vil ministeren redegøre for udviklingen i skattegabet sammenholdt med

udviklingen i antallet af lignede selvangivelser og antallet af klagesager?

 

Svar:

Med hensyn til udviklingen i skattegabet skal jeg tillade mig at henvise til kvartalsrapporten om den aktuelle situation i SKAT for 2. kvartal 2008 (alm. del – bilag 269, 2007-08, 2. samling), hvor der nærmere er redegjort for udviklingen i skattegabet.

 

Som jeg nævnte under første behandlingen, har skattegabet udviklet sig lidt i bølger.

 

Af kvartalsrapporten fremgår det således, at skattegabet har ligget under 3 pct. i årene fra 1999 til og med 2002. Herefter stiger det fra 2003 til og med 2005, for så igen at falde lidt i 2006.

 

I hele perioden frem til udgangen af 2005, hvor fusionen fandt sted, blev personligningen varetaget af de kommunale skattemyndigheder. I denne periode var der kun mindre udsving i det årlige antal af selvangivelser, der blev lignet – altså underkastet kontrol og i det foretagne antal ændringer.

 

Hvis der var en direkte sammenhæng mellem udviklingen i skattegabet og udviklingen i antallet af kontroller, ville man forvente, at den stabilitet, som herskede på personligningsområdet, ville afspejle sig i udviklingen i skattegabet. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I perioden fra 2003 til 2005 steg skattegabet.

 

2006 var et fusionsår, hvor tingene løbende skulle falde på plads, og jeg forklarede da også dengang Skatteudvalget, at faldet i antal kontroller og gennemførte ændringer ikke kom bag på mig. Alligevel falder skattegabet i 2006.

 

Jeg mener derfor ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem udviklingen i skattegabet og udviklingen i antallet af kontroller og ændringer.

 

Med hensyn til sammenhængen mellem antallet af gennemførte kontroller og ændringer og antal indgående klager til skatteankenævnene er der naturligvis en direkte sammenhæng. I mit svar på spørgsmål nr. 150 og 151 af 24. januar 2007 (alm. del, 2006-07) gav jeg over for Skatteudvalget udtryk for, at der – som følge af fusionen – var en væsentlig nedgang i antallet af ansættelsesændringer i 2006 set i forhold til tidligere år, og at det var af årsagerne til faldet i tilgangen af nye sager til skatteankenævnene fra 2005 til 2006. Som det fremgår af kvartalsrapporterne om den aktuelle situation i SKAT, er faldet i antal indgående skatteankenævnssager fortsat.

 

Som det er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, vurderes det ikke som sandsynligt, at klageantallet vil stige til niveauet før fusionen. Hovedbegrundelserne herfor er:

 

SKATs indsatsstrategi. Overgangen til indsatsstrategien betyder en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne.

 

Indsatsstrategien bygger på en målrettet balance mellem service og kontrol, herunder en forstærket service overfor borgere og virksomheder, der ønsker at følge reglerne, og en systematisk indsats overfor de alvorlige og mere systematiske forsøg på skattesnyderi.

 

 Hvis borgere og virksomheder gør det rigtige første gang, er der ikke behov for at foretage ansættelsesændringer, og det betyder i sig selv faldende klageantal.

 

Også andre forhold influerer på antallet af klagesager.

 

Den nemme adgang til at få bindende svar er en væsentlig medvirkende faktor til faldet af antal klagesager.

 

Årsopgørelserne er blevet bedre. Fremrykket ligning og forbedringer af TastSelv nedsætter behovet for kontrol. SKAT gennemfører derfor færre ansættelsesændringer for lønmodtagere og andre med ukomplicerede skatteforhold.

 

I den serviceprægede holdning ligger det også, at SKAT lægger meget stor vægt på, at borgere og virksomheder forstår de reguleringer, som bliver foretaget. Forståelsen – og dermed forhåbentlig også accepten – af reguleringen, er en faktor, som begrænser antallet af klagesager.

 

Endelig kan det nævnes, at det med skatteforvaltningsloven er blevet muligt at springe skatteankenævnene over og gå direkte til Landsskatteretten.