I det følgende vurderes de dele af lovforslaget, som vurderes at kunne have betydning for ligestillingen mellem kvinder og mænd. Det drejer sig om forslagene om en fordobling af bøder og om justering af bygherrens pligter.
Baggrund for loven
Med lovforslaget følges der op pÃ¥ den ulykkeshandlingsplan, som beskæftigelsesministeren fremlagde i januar 2008. Det centrale forslag lægger op til en fordobling af bøderne for alvorlige overtrædelser. Derudover indeholder lovforslaget bl.a. bestemmelser om justering af bygherrens pligter m.v. med henblik pÃ¥ implementering af dele af byggepladsdirektivet.Â
Den foreslåede ændring vedrørende bøder medfører, at ved overtrædelser, der har resulteret i en ulykke med alvorlig personskade eller døden, kan straffen stige indtil to års fængsel. Hermed tilsigtes en fordobling af bøderne, og der gives et klart signal om, at man ude på de enkelte virksomheder skal have fokus på, at arbejdsmiljøreglerne overholdes.
Forslaget vedrørende bygherrens pligter medvirker også til at forebygge ulykker og forbedre sikkerheden specifikt på bygge- og anlægsområdet.
MÃ¥lgrupper for lovforslaget
Fordobling af bøder for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Ændringsforslagene til arbejdsmiljølovens straffebestemmelse (§ 82) henvender sig til alle, som har pligter efter arbejdsmiljøloven, først og fremmest arbejdsgivere. Endvidere kan forslagene få betydning for alle beskæftigede omfattet af arbejdsmiljølovgivningen - i 2007 2,8 mio., hvoraf de 46 % var kvinder og 54 % mænd.
Arbejdstilsynet har i 2006 modtaget anmeldelse om ca. 48.700 arbejdsulykker. Af disse vedrørte ca. 60 % mænd og 40 % kvinder. I 2007 steg antallet til ca. 48.900, med stort set uændret kønsfordeling.
Omkring 90 % af alle dødsulykker og ca. to tredjedele af andre alvorlige ulykker rammer mænd.
Det kan ikke forudses, hvordan lovforslagets formål om en nedbringelse af antallet af dødsulykker i givet fald vil fordele sig kønsmæssigt. Det må antages, at forslaget vil forbedre forholdene ligeligt for begge køn, således at det ikke ændrer den eksisterende balance mellem kvinders og mænds vilkår. Forbedringen vil som konsekvens heraf omfatte flere mænd end kvinder.
Bygherrens pligter m.v.
Forslagene henvender sig direkte til bygherrer, jf. arbejdsmiljølovens § 37. Forslagene får endvidere betydning for gruppen af beskæftigede inden for bygge- og anlægsområdet. Over 90 % af de ansatte i denne gruppe er mænd. I de seneste år har alle dødsulykker på dette område og over 95 % af andre alvorlige ulykker ramt mænd, hvilket afspejler, at området er mandsdomineret.
Det må på denne baggrund antages, at forslaget kommer flere mænd end kvinder til gode, hvilket dog ikke, når formålet tages i betragtning, er en utilsigtet virkning.
Samlet vurdering
Ovenstående oplysninger giver ikke grundlag for en vurdering af, hvordan lovforslaget samlet set påvirker henholdsvis mænds og kvinders muligheder og adfærd på de områder af arbejdsmarkedet, som forslaget omfatter. Det er dog Arbejdstilsynets overordnede vurdering, at der ikke er relevante køns- og ligestillingsaspekter af lovforslaget.