Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 24. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 48 - bilag 3), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november 2008 fra Rejsearbejdere.dk, jf. L 48 – bilag 3.”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

 

”I forbindelse med udarbejdelsen af den del lovforslaget, der vedrører implementering af byggepladsdirektivet (§ 20 a og § 37), er der taget udgangspunkt i EU-Kommissionens åbningsskrivelse om gennemførelse af byggepladsdirektivet. Der er i den forbindelse foretaget en nærmere juridisk vurdering af, hvilke af bemærkningerne i åbningsskrivelsen, der forudsætter en ændring af arbejdsmiljøloven.

 

Lovforslag L 48 indeholder sammen med de allerede eksisterende bestemmelser i lov om arbejdsmiljø de bemyndigelser og bestemmelser, der er nødvendige for at imødekomme Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelsen om byggepladsdirektivet.

 

De problemstillinger, der er rejst af Rejsearbejderne.dk, er derfor omfattet af de bemyndigelser, der er i den nugældende lov om arbejdsmiljø suppleret af de ændringer, der følger af lovforslaget.

 

I relation til spørgsmålet om hjemmel til at fravige kravet om en plan for sikkerhed og sundhed kan det oplyses, at det følger af byggepladsdirektivets artikel 3, stk. 2, at dette krav kan fraviges efter aftale med arbejdsmarkedets parter. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.”

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen