Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 31.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Tak for det. Formålet med lovforslaget her er jo som et led i regeringens afbureaukratiseringsreform at gøre tingene enklere. Man har gjort erfaringer og lært af dem, og konklusionen er blevet, at det her vil være en nyttig ting, at vi får sammenskrevet indholdet af læseplaner og beskrivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål i ét dokument.

Det er sådan, at den nye læseplan jo, på samme måde som beskrivelserne anvendes i dag, anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fagene og om det tværfaglige forløb frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag med henblik på at få understøttet den enkelte elevs udvikling og behov, der måtte være, og for derved at styrke lærerens mulighed for også at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev og elevens udvikling, underforstået faktisk undervisningsdifferentiering.

Det nuværende krav om, at vi beskriver disse mål, blev gennemført ved en ændring i folkeskoleloven i 2003. Vi har fået en nyttig viden og en nyttig erfaring, og nu kan vi i hvert fald se, at det vil være rigtig godt at få det lavet til et fællesdokument frem for flere forskellige med samme tekst. Så Venstre ser frem til udvalgsarbejdet omkring L 49, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen som ordfører.

Tak for det. Mange skoler og kommuner har brokket sig over den ekstra byrde, som det efterhånden er at dokumentere og måle, og flere har også peget på, at det her kunne gøres meget mere effektivt, så man i stedet for det bruger tid på eleverne.

Mange har også vist en tilfredshed med de her mål og handlingsplaner for det enkelte fag og også handlingsplaner og mål for eleverne, så man også på den måde har kunnet fange de her problemstillinger, den enkelte elev sidder med, og også sørget for, at den enkelte elev på den måde har nået sine mål. Samtidig er det også et godt redskab for lærersamarbejdet, så man sammen kan lave nogle mål og planer, som igen vil understøtte den enkelte elevs udvikling. Men vi skal også spørge os selv, hvordan vi så gør det her mere enkelt for lærerne, hvordan vi gør det mere enkelt, men samtidig brugbart. Vi har siddet sammen med forligsparterne og kigget på rapporten om afbureaukratisering og fundet mange af de her forslag, som er ret interessante.

Socialdemokratiet havde gerne set, at skolerne fik lidt mere frie rammer i forhold til elevplanerne, som jo netop er den tungeste byrde for skolerne. Det ville regeringen ikke være med til, men vi glæder os da bestemt over, at der nu er lagt op til, at kommunerne kan lave nogle projekter og nogle forsøg, så de også kan finde ud af, hvordan de gør det her lettest.

Nu er der så kommet det her forslag om at sammenskrive indholdet af læseplaner og de her beskrivelser i ét dokument. Det gør, at kommunerne og regionerne skal forholde sig til færre dokumenter, og det kan jo kun i sig selv være en klar fordel. Det er dog vigtigt for os, at det stadig væk er muligt for kommunerne selv at lave beskrivelser af læseplaner eller beskrivelser og læseplaner, hvis de vil det, selv om de fleste godt nok i dag vælger at anvende dem fra Undervisningsministeriet.

Vi kan også se i høringssvarene, at både kommuner og lærere, ja, stort set alle, faktisk synes, at det her er en god idé. Vi må aldrig være bange for at ændre de regler, vi har lavet her i Folketinget, hvis vi virkelig kan gøre det bedre. Derfor er vi også fortsat meget interesserede i at kigge på, om tingene fremover kan gøres lettere. Vi mener, det er vigtigt at måle og dokumentere, men vi mener ikke, at det skal tage så meget overhånd, at tiden går fra børnene og lærerne ikke føler, at de kan gøre det, de gerne vil, nemlig at undervise børnene.

Så vi siger ja til forslaget, og vi glæder os til at kigge nærmere på andre forslag, som kan gøre det nemmere ude på skolerne og igen gøre, at lærerne kan bruge flere timer på børnene. Jeg skulle sige fra fru Marianne Jelved, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karen Storgaard som ordfører.

Dansk Folkeparti er positive over for dette forslag om forenkling og mindre bureaukrati, så længe det giver mening og ikke forringer den nødvendige kontrol og kvalitetssikring af folkeskolens arbejde. Ifølge dette forslag sammenskrives indholdet af læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen i et dokument . Det mener Dansk Folkeparti kan medføre øget selvstændighed og kvalitet i undervisningen for den enkelte elev, men vi skal ikke glemme, at der er tale om en balancegang. Vi ønsker f.eks. ikke, at elevplanerne skal droppes helt eller gøres frivillige. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at elevplanerne bidrager positivt til f.eks. skole-hjem-samarbejdet, som Dansk Folkeparti finder væsentligt.

Som det fremgår af forslaget, sker der jo sammenskrivning af indholdet af beskrivelser og læseplaner i et dokument, hvor der alene tales om forenkling af rammerne for indholdet af undervisningen. Det fremgår også af bemærkningerne til indstillingen. Det faglige indhold af teksterne skal videreføres, og det er naturligvis afgørende, at hverken det faglige niveau eller indhold forringes. Dansk Folkeparti vil fortsat have elevplaner og ønsker de nationale test gjort obligatoriske. Det har vi jo sagt før, det er ikke noget nyt. Mindre papirarbejde er fint, bare fagligheden ikke svækkes.

Vi ser frem til den videre behandling og ser gerne på de forslag, der fremkommer i forbindelse med behandlingen, men det er ikke dermed sagt, at vi på forhånd siger ja til alle.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Frahm som ordfører.

På vegne af fru Pernille Vigsø Bagge, som ellers er ordfører på området, skal jeg fremføre et par synspunkter.

Vi synes, det er rigtig, rigtig dejligt, når folk lærer af deres fejltagelser, og vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at man laver det her afbureaukratisereringsprojekt for folkeskolen. Vi synes, at det havde været endnu bedre, hvis det ikke var kommet dertil, at det var nødvendigt at rende og gøre det, altså, hvis regeringen havde undladt at bureaukratisere arbejdet i folkeskolen, men det er næsten lige så godt at rette op på sine fejl, som det er at lade være med at begå dem.

Jeg kan bare ikke lade være med at sige, at jeg ville ønske, at regeringen ville gå lidt videre i sit afbureaukratiseringsengagement ude i folkeskolen, fordi vi ved, at nogle af de ting, der tager virkelig meget tid fra undervisningen, er udarbejdelse af elevplaner og forberedelse af de obligatoriske test, og vi ved, at der ikke er nogen sikkerhed for, at det netop er de ting, der fremmer den gode undervisning.

Vi har ikke noget imod de klare mål, der ligger i de her ting, som regeringen kommer med, men det, som bare aldrig må ske, er, at man opstiller nogle teoretiske klare mål, som så kommer til at overskygge, at der laves god undervisning. Jeg kan ikke sige det tit nok, at god undervisning altså er undervisning med et lavere udgangspunkt i de elever, man har og skal undervise, og med fokus på de børn, man har. Det er nødvendigt, at man giver den frihed ude i skolen til, at det kan foregå efter de behov og efter de muligheder, der ligger dér.

Men vi støtter forslaget meget varmt og er glade for, at regeringen nu har set i øjnene, at de har begået fejl.

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, desværre ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti fremføre følgende:

Forslaget er et konstruktivt forenklingsforslag, som har det formål at gøre tingene lettere på den enkelte skole uden at ændre det indholdsmæssige i læseplan og i beskrivelsen af trin- og slutmål. Fra konservativ side er vi stadig meget glade for den ændring af folkeskoleloven, som vi var med til at få gennemført i 2003, og som indførte trin- og slutmål i folkeskolen - dem skal vi holde fast ved. For os at se giver det god mening at kombinere beskrivelserne af trin- og slutmål med de læseplaner, der udarbejdes for de enkelte fag. Vi betragter beskrivelserne at trin- og slutmål som et vigtigt redskab for at sikre, at fagene er opbygget på en måde, så de kan danne ramme for elevernes individuelle udvikling, men vi ser ingen grund til, at tingene skrives ned flere gange.

Vi tror på, at denne forenkling vil gøre arbejdet med de enkelte fag mere overskuelig til gavn for både skolerne og ikke mindst - det allervigtigste - elevernes udvikling og læring.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Det her er jo et udtryk for, at ministeren har lyttet bare en lillebitte smule til den ret massive kritik, man må sige der har været fra folkeskolen i forhold til den bureaukratisering, som den nuværende regering har indført på det her område. Vi er positive over for forslaget, det er jo dejligt, når man indrømmer, at man begår fejl.

Vi arbejder generelt på, at skolerne ikke bliver bebyrdet unødigt med papirarbejde, med dokumentation, med test, så de har mulighed for at koncentrere sig om det, de skal, nemlig at sørge for, at der er en rigtig, rigtig god kvalitet i undervisningen af vores folkeskoleelever, vores børn. Det her forslag løser ikke alle problemer med bureaukratisering i folkeskolen, langtfra, der er rigtig lang vej endnu. Elevplanerne er jo en af de rigtig, rigtig store barrierer, vi står over for, men i det omfang at lærere og skoleledere mener, at det her forslag vil være en administrativ lettelse - og det, vi kan læse i høringssvarene, er, at det er det, de mener - så støtter Enhedslisten selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Tak for den brede opbakning; jeg hørte ikke et eneste parti være imod denne beskedne forenkling. Forslaget opstod på foranledning af de læseplansudvalg, der har været nedsat, og som følte, at de skulle lave dobbeltarbejde. Det kunne vi jo ikke have siddende på os, og det har så ført til dette lovforslag.

Debatten har så i høj grad drejet sig om bureaukrati i almindelighed, og hr. Leif Lahn Jensen opstillede en modsætning mellem på den ene side at bruge tid på elevplaner og på den anden side at bruge tid på elever, og fru Pernille Frahm opstillede en modsætning mellem elevplaner - jeg tror, det var det, hun tænkte på - og god undervisning.

Til de bemærkninger vil jeg bare sige dette, at det at kommunikere med eleven og forældrene skriftligt en gang om året, altså også er at bruge tid på eleverne, og at det også er at bidrage til god undervisning. Og elevplanerne er jo blevet en tordnende succes - anerkendt af næsten alle.

Man kan så diskutere, om enkelte fag ikke skulle have været med. Men hvilke fag? Og skal de derved nedvurderes og have mindre respekt fra eleverne? Det er jo ikke så let. Og med hensyn til, hvordan man skriver elevplanerne, er der jo meget frit slag. Det, der står i loven, er, at der en gang om året skal være noget skriftligt, en melding fra læreren til eleven og forældrene, og det har vi altså i regeringspartierne tænkt os at holde fast i, også selv om hr. Leif Lahn Jensen synes at vakle lidt.

Nu ser vi, hvordan det går. Vi har jo indbudt til, at man kan benytte sig af udfordringsretten og gå nye veje. Og skulle der komme spændende nye måder at gøre tingene på, vil vi da ikke på forhånd sige nej til det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.