Høringsnotat   om   forslag til lov om vedvarende energi

4. november 2008 J.nr. 020210/20007-0019 Ref. bgi/jbe/pwi/rpr/hc/koep/lin/fbe/hwi EnergiforsyningsomrÃ¥det   Side 1/17

 

Forslag til lov om fremme af vedvarende energi

 

Udkast til lovforslag har været sendt i høring den 1. juli 2008 til den 18. august 2008.

 

Ace Denmark, Energitilsynet, Foreningen Registrerede Revisorer FFR, HNG og Naturgas Midt-Nord og KTO har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

 

DA har meddelt, at sagen falder uden for DA’s virke, hvorfor DA ikke ønsker at afgive bemærkninger. Forbrugerrådet har meddelt, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til forslaget.

 

 

Følgende parter har fremsendt bemærkninger:

Advokatrådet, Babcock & Wilcox Vølund, BioSynergi (dvs. BioSynergi Proces ApS, TK Energi A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Biomasse forgasningsgruppen, Babcock & Wilcox Vølund A/S, Ammongas A/S, Dall Energy ApS, Danish Fluid Bed Technology ApS og Weiss A/S), Brancheforeningen for Biogas, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Skovforening, Dansk Solcelle Forening, Dansk Solvarme Platform, Dansk Vindenergi ApS, Det Økologiske Råd, Dansk Industri, Energicenter Nord ApS (fælles svar med Skovgaard Invest ApS), Energiklagenævnet, Energiselskabet ved Andelssamfundet i Hjortshøj, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer FSR, Gert Nielsen, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), IDA, KL, Landbrugsraadet, LO, NOAH (tilslutter sig OVE’s høringssvar), Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Næstved Kommune, OVE, Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, RenoSam, Skive Fjernvarme I/S, Sydvestsjællands Vindmøllelaug I/S, Skovgaard Invest ApS, Tekniq, Træets Arbejdsgiverforening, 3F, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S og Wind 1 A/S.

 

Nedenfor redegøres for hovedtrækkene i disse. Energistyrelsens bemærkninger hertil, herunder ændringer af lovforslaget er angivet med kursiv.

 

Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt.

 

 

 

 

A. Værditabsordningen

 

Generelt: Forslaget til en erstatningsordning for naboer til vindmøller er blevet mødt med en meget negativ reaktion fra stort set samtlige høringsparter. Kritikken kommer således over en bred front fra erhvervslivet, fra landbruget, fra vindmøllebranchen, fra energiselskaberne og fra de grønne organisationer. Stort set ingen høringsparter (med undtagelse af CO-industri og Dansk Ejendomsmæglerforening) giver udtryk for støtte til erstatningsordningen.

 

Hovedbudskabet er, at erstatningsordningen vil udgøre en meget stor hæmsko for opstilling af vindmøller. Erstatningsordningen vil skabe usikkerhed hos investorerne og pålægge dem store ekstraomkostninger, og der vil derfor ikke blive opstillet møller i det ønskede omfang, såfremt erstatningsordningen gennemføres. Der henvises endvidere til, at der ikke bør indføres en speciel erstatningsordning på objektivt grundlag for vindmøller, men at disse bør reguleres via planlovgivningen og den allerede gældende naboret.

 

Modstanden mod erstatningsordningen fra høringsparterne retter sig især mod ordningen som sådan, og mange ønsker denne taget helt af bordet. Det drejer sig bl.a. om Dansk Industri, DI Energibranchen, Vindmølleindustrien, Landbrugsrådet, Vindmølleforeningen. Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, OVE, Dansk Vindenergi ApS, Det Økologiske Råd, NOAH og Ingeniørforeningen, IDA.

 

Hovedargumenterne er:

·        Udbygningen skal styres gennem plan- og miljølovgivningen og ikke gennem en erstatningsordning

·        Erstatningsordningen sender et meget negativt signal til befolkningen om vindmøller

·        Erstatningsordningen frygtes at ville undergrave Danmarks eksportmuligheder for vindmøller

·        Opstillingen af møller i Danmark vil gÃ¥ i stÃ¥ pga. af øget usikkerhed og øgede omkostninger og investorerne vil i stedet sætte møller op i andre lande.

·        De gældende naboretlige regler yder tilstrækkelig beskyttelse for naboers tab

·        Erstatningsordningen kan brede sig til andre omrÃ¥der, f.eks. landbrugets anlæg eller vejanlæg

·        Ordningen fordyrer opstilling af vindmøller og vil derfor over tid indebære øget tilskudsbehov og dermed øgede elpriser.

·        Objektivt erstatningsansvar pÃ¥ omrÃ¥det giver anledning til retssikkerhedsmæssige bekymringer, da der udløses erstatning uden at man kan bebrejde opstilleren noget.

 

En række organisationer bemærker, at der er tale om udmøntning af et politisk forlig og har på den baggrund fremsat konkrete forslag til ændring af lovforslaget. De centrale af disse forslag gennemgås nedenfor.

 

Energistyrelsen har endvidere drøftet de afgivne høringssvar med Vattenfall, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien. 

 

Høringsparterne har bl.a. stillet følgende ændringsforslag:

 

1. ”Alle krav bør være kendt inden opstillingen”.

For opstilleren er det centralt at kende omkostningerne inden opstillingen. I høringsudgaven af lovforslaget var dette ønske søgt imødekommet, idet opstilleren havde mulighed for at indgå aftale om evt. erstatning med grundejeren så snart, der var grundlag herfor. Blev der indgået aftale, kunne ejeren ikke gå videre med kravet. Blev der ikke indgået aftale, fastsatte taksator evt. erstatning, hvilket ligeledes kunne ske inden opstillingen. Evt. domstolssag skulle efter høringsudgaven af lovforslaget være anlagt inden 3 mdr. efter taksators afgørelse.

 

Den, der ikke var blevet tilbudt erstatning, kunne inden 3 måneder efter opstillingen indbringe krav for taksator. Reglen var tænkt som en beskyttelse af opstilleren, der sikres mod krav på et senere tidspunkt.

 

Mange høringsparter finder i deres høringssvar denne 3-måneders-regel urimelig. Der drejer sig bl.a. om Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vindenergi ApS, KL, Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, Energicenter Nord ApS og Skovgaard Invest ApS.

 

Parterne henviser til, at bestemmelsen skaber usikkerhed for investor, da der kan rejses krav efter investeringsbeslutningen er truffet. Flere har henvist til, at det af energiaftalen fremgår, at det forventede erstatningsomfang skal kunne opgøres ” i tilknytning til den kommunale planproces, herunder VVM-vurderingen”.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er nu ændret på dette punkt. Ordningen betegnes nu som en værditabsordning. Krav om betaling for værditab skal nu som altovervejende hovedregel anmeldes inden afslutning af den kommunale planproces. Da ”skaden” teknisk set først sker, når møllen stilles op, er det valgt nu at betegne ordningen som en ”værditabsordning”, da en erstatningsordning normalt er baseret på, at kravet først anmeldes, når ”skaden” er sket.

 

Lovforslaget indeholder dog en snæver dispensationsregel der i helt særlige tilfælde giver mulighed for, at krav kan rejses, efter møllen er stillet op.

 

2. Modstand mod at taksator er en ejendomsmægler.

Flere organisationer bl.a. Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Landbrugsraadet giver udtryk for betænkelighed ved, at lovforslaget forudsætter, at taksator skal være en af ministeren udpeget lokal ejendomsmægler, som har modtaget efteruddannelse i erstatningsret.

 

I stedet opfordrer flere til at arbejde mod en model, som i højere grad minder om de kendte taksationsmyndigheder fra vejområdet, dvs. en model med en juridisk formand og sagkyndige. Alternativt foreslås et fast ”rejsehold” uden lokal tilknytning. Dette hold kunne f.eks. bestå af en ejendomsmægler og en juridisk sagkyndig. Der peges på, at der er risiko for, at lokale ejendomsmæglere vil pålægge større erstatning end mere traditionelle taksationskommissioner, navnlig hvis der er tale om lokale mæglere, som måske senere skal sælge den pågældende ejendom og derfor kan have en interesse i vurderingen og erstatningsfastsættelsen.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er nu ændret således, at der af ministeren udpeges taksationsmyndigheder, der består af en formand, der opfylder kravene til at være dommer og en sagkyndig i vurdering af ejendomme. Den sagkyndige vil have regionalt kendskab, men ikke drive virksomhed i det pågældende område.

 

Taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning og derfor undergivet forvaltningsloven og offentlighedsloven.

 

3. Regler om hvem der kan få erstatning og om erstatningens størrelse.

Forliget bag lovforslaget indeholder ingen bestemmelser om afgrænsning af erstatningsansvaret eller af erstatningens størrelse. Flere høringsparter, bl.a. Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Landbrugsraadet, Wind Estate A/S og Dansk Vindenergi ApS har imidlertid foreslået, at der fastsættes regler om, at kun ejendomme tæt på møllen, f.eks. i bæltet 4-6 gange mølle højden, kan få erstatning.

 

Desuden foreslås regler – eller vejledende regler - om erstatningens størrelse, det vil sige regler, der maksimerer den mulige erstatning. Sådanne regler vil efter høringsparternes opfattelse give opstilleren større overblik over udgifternes størrelse, inden der træffes investeringsbeslutning.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med forliget af 21. februar 2008 en værditabsordning, der sikrer enhver, der på sin ejendom har et dokumenteret værditab på over 1 % betaling herfor fra opstilleren. Ved fast ejendom forstås fortsat en matrikuleret ejendom.

 

Der er således ikke med lovforslaget fastsat regler om, hvem der kan få erstatning eller dennes størrelse, da dette afgøres af taksationsmyndigheden ud fra en konkret, individuel vurdering af værditabet.

 

4. Overgangsordningen bør udvides tidsmæssigt, så skrotningsmøllerne undgår erstatningsordningen.

Høringsudgaven af lovforslaget indeholdt en overgangsregel, som indebar, at vindmøller, hvis opstilling var endeligt godkendt af kommunen inden 1. juli 2008, og som tilsluttes elnettet inden 1. januar 2010, ikke var omfattet af erstatningsordningen og køberetsordningen. Overgangsordningen friholdt således møller, der var endeligt godkendt på det tidspunkt, hvor lovforslaget blev sendt i høring.

 

Flere høringsparter, herunder Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Landbrugsraadet, Sydvestsjællands Vindmøllelaug I/S, Wind Estate A/S og Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, peger på, at erstatningsordningen ikke bør ramme projekter, som er gået i gang og navnlig ikke bør ramme møller under skrotningsordningen. Der henvises her til, at disse projekter er blevet forsinket af kommunalreformen, og at der er tale om løftebrud i forhold til 29. 03. 2004-aftalen samt, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft. Flere parter foreslår derfor, at alle projekter, som godkendes inden udgangen af 2008 og nettilsluttes inden udgangen af 2010, skal undtages fra erstatningsordningen. Næstved Kommune foreslår, at ordningen ikke skal gælde projekter, hvor der inden den 1. januar 2009 har været et debatoplæg i offentlig høring.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er nu ændret på dette punkt, idet overgangsreglen er blevet forlænget med 8 måneder i begge ender. Desuden er kravet nu, at kommuneplantillæg og VVM-redegørelse blot skal være sendt i høring inden den 1. marts 2009, hvor kravet tidligere var, at der skulle foreligge en endelig godkendelse af opstillingen inden 1. juli 2008.  Den nye overgangsregel indebærer, at møllerne skal være tilsluttede inden den 1. september 2010. Der kan efter forslaget dispenseres fra tilslutningsfristen, såfremt denne skyldes materialeforsinkelse, som ikke kan tilregnes opstilleren.

 

5. Der bør sættes loft over de administrative omkostninger og ejeren og /eller staten bør medfinansiere.

Efter høringsudgaven påhvilede stort set alle administrative omkostninger ved erstatningsordningen opstilleren.

 

En række høringsparter foreslår, at der sættes et loft over omkostningerne, f.eks. således at staten (eller delvist ejendomsejeren) dækker øvrige administrative omkostninger. Flere, herunder Vindmølleindustrien og Dansk Energi, foreslår, at staten dækker samtlige sagsomkostninger.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Fordelingen af sagsomkostningerne er ændret på væsentlige punkter, idet opstilleren nu kun skal betale sagsomkostninger i de situationer, hvor ejeren tilkendes værditabsbetaling. Ved uberettigede krav, skal opstilleren således ikke betale sagsomkostninger.

 

Ejere, hvis ejendom ligger inden for en afstand af 6 gange møllehøjden kan gratis få prøvet, om de har krav på værditabsbetaling. Andre skal betale et gebyr på 4000 kr.

 

Administrative omkostninger, der ikke dækkes af opstilleren eller af gebyrer dækkes af Energinet.dk.

 

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, der sætter loft over de administrative omkostninger ved taksationsmyndighedens stillingtagen til de konkrete sager.

 

6. Kravene til visualisering mv. er for store og omkostningerne for høje.

I høringsudgaven af lovforslaget fremgik det, at ministeren i en bekendtgørelse kunne stille krav til visualisering m.v., som grundlag for, at naboerne kan vurdere, om der er grundlag for at forlange erstatning. Flere høringsparter, herunder Vindmølleindustrien, Dansk Energi har givet udtryk for, at disse omkostninger kunne blive meget store og kravene derfor burde begrænses.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Adgangen til at fastsætte nærmere regler om yderligere visualiseringer er nu udgået, og det er i bemærkningerne understreget, at det forventes at materialet, herunder visualiseringer fra VVM-vurderingen kan anvendes som materiale i forbindelse med naboorienteringen om erstatningsordningen. I enkelte situationer vil yderlige visualiseringer m.v. måske kunne være nødvendige, og Energinet.dk vil i så fald efter en konkret vurdering kunne stille krav herom.   

 

 

7. Ingen erstatning, hvis ejeren har udlejet jord til møllen, eller hvis han benytter sin køberet.

Dansk Energi og Danmarks Vindmølleforening peger på, at det er urimeligt, hvis man skal have erstatning, selvom man har udlejet jord til opstillingen. Endvidere finder flere, at erstatning bør være udelukket, såfremt den berettigede benytter sin køberet.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget indeholder en regel om, at værditabsbetalingen kan nedsættes eller bortfalde, såfremt den skadelidte selv har medvirket til skaden. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der her navnlig tænkes på den situation, hvor grundejeren har udlejet jord til opstillingen og hermed har medvirket og accepteret opstillingen. Det vil i sidste ende være et domstolsspørgsmål om erstatningen skal bortfalde eller nedsættes i den nævnte situation.

 

Anderledes stiller det sig umiddelbart i den situation, hvor grundejeren anvender sin køberet. Her har den pågældende ikke direkte accepteret opstillingen og har ingen mulighed for at forhindre denne. Der er derfor tale om en betydelig mindre grad af medvirken, men nedsættelse af erstatningen i denne situation er ikke udelukket, men det vil være et domstolsspørgsmål.

 

8. Betænkelighed ved at anvende Energinet.dk som sekretariat.

Dansk Energi, Vindmølleindustrien og til dels Danmarks Vindmølleforening har udtrykt betænkelighed ved forslaget om at anvende Energinet.dk som sekretariat for erstatningsordningen. Man peger på, at Energinet.dk har en hovedopgave som systemansvarlig virksomhed, og at organisationen fagligt og organisatorisk ikke er egnet til at løse opgaven. Det foreslås derfor, at hele eller dele af opgaven henlægges til Energistyrelsen. Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at de fleste opgaver m.h.t. administration, rådgivning og vejledning vedr. vindkraft samles i et særligt nyt sekretariat med tilstrækkelig bemanding. En række andre høringsparter har ikke haft indvendinger mod at anvende Energinet.dk til sekretariatsopgaven.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

På dette punkt er lovforslaget ikke ændret, og det foreslås således fortsat, at Energinet.dk skal yde administrativ bistand til administration af ordningen. Baggrunden herfor er, at Energinet.dk allerede i dag udbetaler pristillæg og bistår ved tilslutningen af vindmøller. Det vurderes mest hensigtsmæssigt og effektivt at samle disse opgaver samme sted i stedet for at lade forskellige myndigheder stå for administrationen. Energinet.dk skal endvidere yde administrativ bistand til køberetsordningen, grøn ordning og garantiordningen. Energinet.dk vil derved blive et omdrejningspunkt for administrationen af de nye vindmølleordninger, såvel værditabs- som køberetsordningerne, samt grøn ordning og garantiordningen.

 

9. Initiativet til at give erstatning skal ikke påhvile opstilleren, men derimod grundejeren.

Høringsudgaven af lovforslaget byggede på, at ansvaret for at vurdere værditabet på ejendomme som følge af opstillingen påhvilede opstilleren, som tillige skulle give tilbud om erstatning, hvor der skønnes at være grundlag herfor.  Baggrunden for denne model var ønsket om at kunne afklare evt. erstatningskrav hurtigst muligt.

 

Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Dansk Energi anbefaler, at man i stedet overlader initiativet til den skadelidte, som skal anmelde evt. krav overfor opstilleren. Anmeldelse heraf skal efter høringsparternes opfattelse ske i høringsfasen for plangrundlaget.

 

Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening er modstander af, at der kan indgås frivillige aftaler om erstatningen og anbefaler, at alle sager og krav afgøres ved taksation.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er nu ændret således, at ejere af fast ejendom, der vurderer at have et værditab, selv skal tage initiativ til at anmelde et krav. Dette skal ske inden for snævre frister i planfasen og overholdes fristerne ikke, vil der kun i ganske særlige tilfælde kunne rejses krav.

 

Der er fortsat mulighed for, at parterne kan indgå forlig om betalingen. Indgås forlig ikke inden 4 uger efter kravet fremsættelse skal taksationsmyndigheden tage stilling til kravet.

 

B. Køberetsordningen

 

Generelt: Forslaget til en køberetsordning for naboer til vindmøller er blevet modtaget relativt venligt fra høringsparterne. Parterne har generelt været glade for det politiske ønske om en stærkere lokal forankring for vindmølleprojekter.

 

De ønsker, som høringsparterne har haft til ændring af lovforslaget har især været at,

·        der ikke bør lovgives om selskabsformen – A/S eller I/S

·        mølleopstilleren skal kunne udskille enkelte møller til et møllelav

·        metoden til fastsættelse af andelsprisen ændres

·        møller opstillet af møllelav er undtaget køberetsordningen

·        prospektreglerne er komplicerede, langsommelige, dyre og utilstrækkelige

·        det skattefrie bundfradrag hæves fra kr. 3.000 til 7.000

·        10-personers ejergrænsen i anpartsreglerne ophæves

 

Generelt mener Vindmølleindustrien, at ordvalget ”naboer” i afsnittet om køberetsordning bør ændres til eksempelvis ”lokale borgere”, for at undgå forveksling med de i afsnittet om værditabsordningen nævnte naboer.

 

LO finder, at teksten til § 6 til § 18 er noget kompliceret.

 

Høringssvarene gennemgås nedenfor.

 

1. Selskabsform

I høringsudgaven af lovforslaget er det i § 6, stk. 3, foreslået, at vindmølleprojektet skal ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed, hvor køberne alene hæfter med deres indskud. Dette udgangspunkt blev valgt dels for at sikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse og udbytte svarende til deres investering, dels for at sikre, at køberne kan overskue den økonomiske risiko.

 

Det har været vurderet, at en sådan begrænsning af den økonomiske risiko ville medvirke til at øge interessen for lokal deltagelse i vindmølleprojekter. Af samme årsag blev det valgt at se bort fra interessentselskaber, idet interessenter i disse selskaber hæfter med hele deres formue for al den gæld, der er i selskabet.

 

Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi og Dansk Vindenergi ApS har indvendt, at aktørerne i mange år har anvendt interessentskabsmodellen, og at man ønsker at fortsætte med dette. Indtrykket er, at hovedargumentet for dette er, at såfremt selskabet arrangeres i et A/S vil investorerne gå glip af skattemæssige fordele. Vindmølleforeningen anfører videre, at man kan reducere risikoen for hæftelse markant ved udarbejdelse af særlige vedtægter.

 

Wind 1 A/S anfører, at der ikke er behov for lovgivning omkring selskabsformer. Wind 1 A/S anfører videre, at man for at sikre investorerne har lavet regler om, at møllelavet er gældfrit fra start, men, at dette kun har kunnet ske med finansieringsinstitutternes accept, og at man tidligere har kunnet tilkøbe 5-7 års garanti fra møllefabrikanter. Grundlaget har efterfølgende ændret sig, og Wind 1 A/S tvivler på, at finansieringsinstitutterne vil acceptere et nyt grundlag.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at der ikke stilles krav til selskabsformen. Det vil således være frit for vindmølleopstilleren at vælge selskabsformen.

 

Udgangspunktet er, at det er opstilleren, der træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme for etablering af møllen eller mølleparken. Det afgørende er, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse og udbytte svarende til deres investering. Dette krav kan imidlertid ikke opfyldes, hvis investeringen placeres i et større selskab med en række andre aktiviteter. Her vil tab eller gevinst på andre aktiviteter kunne have indflydelse på økonomien for de små investorer efter køberetsordningen, ligesom medindflydelsen fra de lokale borgere kan blive meget lille.

 

Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at det konkrete vindmølleprojekt ejes og drives af en særlig juridisk enhed. Herudover er den organisatoriske struktur op til opstilleren. Der vil således kunne arbejdes med en model, hvor det, der udbydes, er ejerandele i form af andele, aktier m.v. i den juridiske enhed, der ejer og driver hele vindmølleprojektet.

 

2. Udskillelse af enkelte møller til naboer

I høringsudgaven af lovforslaget, er det i § 6, stk. 1, foreslået, at opstilleren skal udbyde mindst 20 % af ejerandelene til naboer. Der er ikke i forslaget indlagt begrænsninger for, hvorledes møllerne skal udbydes til naboer. Efter lovforslaget vil det således være op til opstilleren at vælge, om der skal udbydes en andel i en hel møllepark, eller om der skal udbydes en hel mølle til naboerne.

 

Som lovforslaget foreligger, er der ikke et forbud mod, at opstilleren tilbyder naboerne en hel mølle. Modsat er der heller ikke et krav om, at opstiller ved opstilling af fem eller flere møller skal tilbyde en af disse til naboerne.

 

Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Vindenergi ApS og Dansk Industri har udtrykt ønske om, at i de tilfælde hvor det under hensyn til 20 % grænsen er muligt, da skal en enkelt mølle kunne udskilles til naboerne. Danmarks Vindmølleforening ønsker også, at der er mulighed for udskille en enkelt mølle ved møllegrupper på 2-4 møller. Dansk Energi mener, at det bør være op til mølleopstiller, hvilken model der skal benyttes, hvorimod Danmarks Vindmølleforening mener, at det ved lov bør fastsættes, at når der opsættes mere end en mølle, skal en af disse møller udbydes til naboer. Wind Estate A/S anfører, at hverken lodsejer eller mølleopstiller har interesse i at eje vindmøller i fællesskab, og at en af projektets møller bør udskilles i et møllelav.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Der kan efter lovforslaget ske udskillelse af en enkelt mølle til et møllelav. Det er dog en forudsætning, at udskillelsen kan holdes inden for de 20 % som vindmølleopstilleren er forpligtet til at udbyde. Det står dog mølleopstilleren frit for at udbyde en større andel end 20 %. Det er alene op til mølleopstilleren at vælge, hvorvidt der skal udskilles en vindmølle til lokale borgere, eller om disse udelukkende skal have mulighed for at købe en andel i det samlede vindmølleprojekt. Det er blevet præciseret i bemærkningerne, at vindmølleopstilleren kan vælge at udskille en hel mølle.

 

3. Fastsættelse af andelspris

Vindmølleindustrien, OVE og Danmarks Vindmølleforening har anført, at branchen tidligere har anvendt en prisfastsættelse, der fastsættes ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh. En sådan prisfastsættelse gør, at det er lettere at sammenligne priserne på forskellige vindmølleprojekter, og modellen har været brugt i mange år. Man foreslår derfor, at denne metode til fastsættelse også benyttes ved købsretsordningen. Wind Estate A/S anfører, at antallet af andele afhænger af projektets samlede omkostninger inklusive omkostninger til værditab.

 

Danmarks Vindmølleforening har foreslået, at det bør overvejes, at møllelavet kan forlange, at interesserede skal tegne sig for mindst 5 andele, hvilket svarer til en investering på 15.000 til 25.000 kroner. Vindmølleforeningen begrunder forslaget med, at det vil være administrativt lettere, når den enkelte andelshaver har mindst 5 andele.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret således, at der bliver mulighed for at anvende den prisfastsættelse, som branchen hidtil har benyttet. Et af formålene med køberetsordningen har været at sikre stor lokal opbakning til kommende vindmøller. Dette formål vil blive formindsket, såfremt der ikke vil være økonomisk mulighed for alle lokale borgere for at deltage i ordningen. Det er således vurderet, at såfremt der skal købes minimum 5 andele, vil det kunne udgøre en økonomisk barriere for dele af lokalsamfundets deltagelse i ordningen, hvorfor der ikke fra mølleopstillerens side kan fastsættes regler om minimumskøb.

 

4. Møller opstillet af møllelav er undtaget køberetsordningen

I høringsudgaven af lovforslaget, er møller, jf. § 6, stk. 2, opført af lokale vindmøllelav ikke omfattet af pligten til udbud af ejerandele. Baggrunden herfor er, at disse møller allerede er lokalt forankrede gennem kravet om, at flertallet af deltagerne skal have bopæl i kommunen.

 

Danmarks Vindmølleforening og Wind 1 A/S har gjort indsigelse mod denne fritagelse, da en mølle opstillet af møllelav har samme virkning for naboer som andre møller. De øvrige høringsparter har ikke kommenteret dette emne.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at vindmøllelav ikke undtages for køberetsordningen.

 

 

 

5. Hvor stor en andel skal udloddes

Danmarks Naturfredningsforening mener, at 50 % af en mølles andele skal udloddes til naboer, der er bosiddende inden for 4½ km grænsen, og at der ikke bør lægges hindringer i vejen for at andre danskere også kan investere i VE-anlæg uden at have lokal tilknytning. KL foreslår, at udbudsgrænsen hæves fra 20 % til 30 %. OVE anbefaler, at 50 % af andelene udbydes til Danmarks befolkning, hvoraf 20 % forbeholdes naboer, der bor inden for 4½ km grænsen. Dansk Energi foreslår, at der indføres en nedre grænse på f.eks. 5 %, således at det sikres, at købsretten kan suspenderes, såfremt der kun er meget begrænset interesse for lokalt ejerskab. De administrative byrder ved en fastholdelse af købsretten vil være uforholdsvis byrdefulde ved en købsinteresse væsentligt under 20 %.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget bygger på det energipolitiske forlig af 21. februar 2008. Det fremgår heraf, at der skal udarbejdes en ordning om lokalt medejerskab. Det er blevet vurderet, at såfremt det lokale medejerskab væsentligt overstiger 20 %, vil dette kunne være i strid med EU-retten om kapitalens fri bevægelighed. Det har samtidigt været vigtigt at fastholde det lokale medejerskab, hvorfor det har været vurderet, at der ikke har været grundlag for at fastsætte en nedre grænse på f.eks. 5 %.

 

6. Udbudsreglerne

Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Dansk Industri, DI Energibranchen har rejst kritik af, at reglerne i lov nr. 214 af 2. april 2008 om værdipapirhandel m.v., skal gælde for udbud af andele i vindmøller. Det er især udgifterne til de større udbud der vurderes at være byrdefulde. Det Økologiske Råd opfordrer til at reglerne kun gælder for store vindmølleprojekter. Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at der i lovgivningen laves selvstændige regler for indholdet af udbudsmateriale, der blandt andet skal oplyse den enkelte interessent om risikoen for at komme til at hæfte for uvedkommen gæld, og om selskabets mulighed for at optage gæld. Vindmølleindustrien opfordrer til, at reglerne undersøges nærmere for at finde en løsning ved større udbud.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

For at i mødekomme ønsket hos flere høringsparter om selvstændige regler for udbudsmaterialet til vindmøller, er lovforslaget ændret således, at det nu foreslås, at der i loven fastsættes klare og enkle krav til indholdet af det udbudsmateriale, en mølleopstiller skal udarbejde.  Det foreslås samtidig, at der indsættes hjemmel til, at ministeren kan fastsætte supplerende regler om, hvad udbudsmaterialet skal indeholde, såfremt der skulle vise sig et behov herfor. Disse regler vil således gælde for alle, der udbyder andele i vindmøller, uanset hvorledes mølleopstiller vælger at organisere sig.

 

For så vidt angår kritikken af at udbud af ejerandel i vindmøller skal være omfattet af prospektreglerne, må det anføres, at her er tale om et ufravigeligt regelsæt vedrørende udbud af værdipapirer, som vedtaget på EU-plan. Disse regler er implementeret ved lov nr. 214 af 2. april 2008 om værdipapirhandel m.v., og vil gælde ved siden af reglerne i VE-loven. Danmark kan ikke fravige disse regler. I forhold til bemærkningen fra Det økologiske Råd skal det tilføjes, at der i lov om værdipapirhandel m.v. netop sondres mellem mindre og større udbud.

 

Bemærkningerne til bestemmelserne er blevet ændret og præciseret i lyset af ovenstående ændringer.

7. Skatteregler vedr. medejerskab af vindmøller

Selv om spørgsmålet om skatteregler vedr. vindmøller ikke indgår i hverken VE-loven eller i energiforliget, tages spørgsmålet om bundfradrag vedr. vindmølleandele og spørgsmålet om anpartsreglen om max. 10 interessenter op af en lang række høringsparter – herunder bl.a. Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Landbrugsraadet.

 

Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og OVE finder, at det skattefrie bundfradrag på kr. 3.000 bør hæves til kr. 7.000. Fradraget blev indført for 12 år siden med henvisning til det særlige skattefrie standardfradrag, der eksisterer i forbindelse med udlejning af sommerhuse. Sommerhusfradraget er i mellemtiden blevet hævet til kr. 7.000. Det anføres, at fradraget for vindmøller ikke er blevet justeret siden det blev indført for 12 år siden. En forøgelse af bundfradraget vil øge incitamentet blandt mindre investorer til at forhøje investeringen i møller.

 

Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening ønsker endvidere, at 10-personers ejergrænsen i anpartsreglerne skal ophæves. Reglen, der omfatter de der vælger at anvende erhvervsmæssig skatteopgørelse, betyder, at hvis der deltager mere end 10 personer i et anpartsprojekt kan afskrivninger af anpartsinvesteringer ikke fratrækkes i anden indkomst.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen varetager ikke spørgsmål inden for Skatteministeriets område. De her rejste spørgsmål henhører under Skatteministeriet. Skatteministeren har tilkendegivet, at han er positiv overfor en teknologineutral forhøjelse af bundfradraget for vindmølleandele og andre VE-teknologier over 6 kW fra 3.000 til 7.000 kr.

 

8. Mulighed for en ekstra budrunde og afstandsgrænse for købsberettigede

Det er foreslået i det lovforslag, som blev sendt i høring, at der skal foretages en budrunde, hvori der udbydes andele til naboer inden for 4½ kilometers grænsen.

 

Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Det Økologiske Råd finder det fornuftigt, at der udbydes andele til lokalområdet. Det Økologiske Råd ser også gerne, at der skal tilbydes andele til sommerhusejere. Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Det Økologiske Råd ser endvidere gerne, at udbuddet foretages til en større gruppe af personer – fx til hele den kommune, hvori møllen er opstillet. Det foreslås også, at der foretages to udbudsrunder, hvor den første udbydes til naboer, og derefter til øvrige beboere i kommunen – Vindmølleindustrien foreslår dog også, at der kan foretages en samlet udbudsrunde. Udvidelsen af kredsen begrundes med, at det vil være et ønske fra kommuner, der har vindmøller, at de kan tilbyde andele til alle kommunens borgere.

 

Vindmølleindustrien anbefaler, at også borgere i nabokommunerne skal tilbydes andele.

 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi foreslår, at køberetsordningen erstattes af en lov om, at vindkraft skal være lokal, offentlig forsyningsvirksomhed, og at kredsen af borgere, der kan købe andele udvides.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Lovforslaget er ændret, således at både de helt lokale borgere inden for 4½ km’s grænsen, og de øvrige borgere i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, skal have mulighed for at købe andele i vindmøllen. Der gives dog fortrinsret til borgere der er bosiddende inden for 4½ km’s grænsen. Af administrationsmæssige årsager skal udbuddet foretages i et samlet udbud. Det er vurderet, at sommerhusejere og borgere i nabokommuner ikke indgår i lokalmiljøet på samme måde som fastboende borgere, hvorfor sommerhusejere og borgere i nabokommuner ikke omfattes af køberetsordningen. Endvidere skal Energistyrelsen bemærke, at der ikke i det energipolitiske forlig har været omtalt mulighed for at udarbejde en lov om, at vindkraft skal være lokal offentlig forsyningsvirksomhed.

 

9. Udbudsmetode

Det er forudsat i lovforslaget, at vindmølleopstilleren selv skal identificere potentielle købere af andele.

 

Vindmølleindustrien og Dansk Energi foreslår, at metoden ændres, således mølleopstilleren annoncerer udbuddet i lokalområdet, hvorefter købsinteresserede selv retter henvendelse til mølleopstilleren om køb af andele.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret således, at proceduren svarer til den, som gælder ved værditabsordningen, hvilket indebærer, at annoncering og oplysning sker ved det under værditabsordningen nævnte orienteringsmøde. Det foreslås også, at vindmølleopstilleren kan fremsætte udbuddet i tydelige annoncer. Købsinteresserede skal herefter selv rette henvendelse til opstilleren.

 

10. Kredsen af købsberettigede

Købsretten gælder i henhold til høringsudgaven af forslaget for enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet.

 

Næstved Kommune foreslår, at også erhvervsdrivende som sportsanlæg, hoteller og kursuscentre skal kunne omfattes af ordningen.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er vurderet, at erhvervsdrivende, herunder sportsanlæg og hoteller ikke indgår i lokalmiljøet på samme måde som fastboende borgere, hvorfor det er foreslået, at erhvervsdrivende ikke omfattes af køberetsordningen.

 

11. Dispensation for igangværende projekter

Sydvestsjællands Vindmøllelaug I/S foreslår, at igangværende projekter, hvori der indgår skrotningsmøller, og som er igangsat med et politisk flertal i kommunerne inden den 1. juli 2008 undtages for køberetsordningen. Næstved Kommune foreslår, at ordningen ikke skal gælde projekter, hvor der inden den 1. januar 2009 har været et debatoplæg i offentlig høring.

 

Wind 1 A/S anfører, at lovforslaget ikke får effekt for projekter under udskiftningsordning II.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er nu ændret på dette punkt, idet overgangsreglen er blevet forlænget med 8 måneder i begge ender. Desuden er kravet nu, at kommuneplantillæg og VVM-redegørelse blot skal være sendt i høring inden den 1. marts 2009, hvor kravet tidligere var, at der skulle foreligge en endelig godkendelse af opstillingen inden 1. juli 2008.  Den nye overgangsregel indebærer, at møllerne skal være tilsluttede inden den 1. september 2010. Der kan efter forslaget dispenseres fra tilslutningsfristen, såfremt denne skyldes materialeforsinkelse, som ikke kan tilregnes opstilleren.

 

C. Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier

1. Ordningen er kompliceret, og der mangler fuld kompensation for rente- og likviditetstab

Ifølge aftalen af 21. februar 2008 skal der ydes en betaling på 0,4 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer til en såkaldt grøn fond. Dette var i høringsudgaven af lovforslaget udmøntet som en kompensationsordning for forringelse af lokale landskabelige og rekreative værdier. Ordningen skulle administreres af Energinet.dk, som bl.a. træffer afgørelse om støtte.

Ifølge høringsudkastet blev disse kompenserende foranstaltninger finansieret ved, at vindmølleejeren på forhånd indbetalte den kapitaliserede værdi af pristillægget ved nettilslutningen af vindmøllen.

Flere deltagere i høringen, herunder Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Vindenergi ApS, Vindmølleindustrien og Landbrugsraadet har kritiseret, at ordningen er kompliceret, og at vindmølleejeren ikke ved de foreslåede bestemmelser får fuld kompensation for rente- og likviditetstabet. Danmarks Vindmølleforening og Dansk Energi anbefaler, at Energinet.dk i stedet administrerer ordningen, og herunder at beløbet på 0,4 øre pr. kWh indbetales direkte af Energinet.dk til en konto uden om vindmølleejerne.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, idet den i høringsudgaven foreslåede finansieringsmodel var unødigt kompliceret. Ordningen foreslås administreret af Energinet.dk, som indbetaler de 0,4 øre på konti for hver kommune, hvori der opstilles møller. Kommunen ansøger Energinet.dk om støtte. Ordningen administreres således uden om vindmølleejerne, som ikke vil få de 0,4 øre udbetalt som pristillæg.

 

2. Hvad skal midlerne fra den grønne ordning kunne anvendes til?

Nogle høringsparter, herunder Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Landbrugsraadet har endvidere anført, at der ikke vil kunne pÃ¥vises lokale landskabelige forringelser ved det enkelte vindmølleprojekt, og foreslÃ¥et, at midlerne ogsÃ¥ skal kunne bruges bredere til lokale kulturelle aktiviteter. KL understreger vigtigheden af, at de "kompenserende foranstaltninger", der kan støttes af ordningen, defineres bredt sÃ¥ lokale ønsker kan imødekommes.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at midlerne kan anvendes til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af vindmøller på land. Kommunerne vil således kunne ansøge om tilskud til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

 

3. Andet.

Danmarks Naturfredningsforening er imod, at der bliver etableret en grøn ordning. Foreningen finder, at det vil legitimere, at man opstiller møller, hvor landskabelige værdier ødelægges. Foreningen anbefaler, at beskyttet natur og landskabelige værdier friholdes fra alle typer af tekniske anlæg.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at det tydeligt fremgår, at den grønne ordning skal anvendes til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af vindmøller på land. Den grønne ordning har også taget navneforandring, således at den hedder ”Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier”. Ordningen berører ikke de gældende regler for placering af møller.  

 

D. Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

 

1. Bopælskrav i kommunen – også ved vindmøller opstillet ved grænse til nabokommune?

Flere deltagere i høringen, herunder Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Vindmølleindustrien, Danmarks Naturfredningsforening og OVE har kritiseret, at der kun ydes garanti til lokale vindmøllelavs eller interessegruppers forundersøgelser m.v., hvis flertallet af deltagerne i pågældende lav/ gruppe har fast bopæl i selve opstillingskommunen. Disse høringsparter foreslår at udvide området, således at flertallet af deltagerne skal bo i opstillingskommunen og inden for en given afstand i en nabokommune. Flere foreslår en nærmere afgrænsning indenfor nabokommunen, herunder en radius på 4,5 km. fra opstillingsstedet, svarende til grænsen for køberetten, eller 10 km.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at flertallet af deltagerne skal have fast bopæl i selve opstillingskommunen eller inden for radius på 4,5 km. fra opstillingsstedet.

 

E. Forgasning

I høringsudgaven af lovforslaget er der i § 44a lagt op til en særskilt, men ikke nærmere bestemt afregningspris for elektricitet baseret på forgasningsgas.

 

Dansk energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Skovforening understreger behovet for en øget afregningspris ved forgasning, svarende til den elafregningspris, der blev vedtaget for biogas ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, mens Babcock & Wilcox Vølund A/S, Dansk Industri, DI Energibranchen, OVE, I/S Skive Fjernvarme og BioSynergi m.fl. bemærker, at el-afregningspris ved forgasning, bør være endnu højere end afregningsprisen for biogasanlæg.

 

Argumentationen for øget afregningspris går især på, at:

·        forgasning ikke bør stilles ringere end biogas

·        forgasning er en nyere teknologi, der endnu ikke er konkurrencedygtig, hvorfor ”udviklingstillæg” er nødvendigt

·        den gældende afregningspris er blevet overhalet af markedsprisen

·        fremme af grøn elproduktion og dermed reduktion af CO2-udledning er i samfundets interesse, hvorfor pristillæg til elproduktion fra forgasning bør resultere i højere elafregningspriser end for elproduktion med fossile brændsler    

 

Dansk Industri, OVE, BioSynergi m.fl. foreslår et fast pristillæg, frem for den nuværende faste afregningspris, som skal lægges oveni i den månedlige fastsatte markedspris, hvormed der skabes en kobling til udviklingen på elmarkedet. Endvidere bør der garanteres mindstepris, svarende til den højeste samlede elafregningspris, som naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager (pt. 77,5 øre/kWh). Samme høringsparter anbefaler desuden, at der indføres et yderligere tillæg til førsteudgaver af nye typer forgasningsanlæg, fastsat i forhold til udviklingsstadiet for det konkrete nye system. 

 

Træets Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, at træbiomasse ikke er en uendelig størrelse. Øget støtte til afbrænding af gavntræ/ træbiomasse, bør kun ske under hensyntagen til den eksisterende industri, som er afhængig af en fortsat tilgang til gavntræ/biomasse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget er ændret, således at elektricitet, som produceres ved forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde får samme tilskud som biogas. Dette betyder, at anlæggene vil modtage pristillæg, som sammen med elmarkedsprisen udgør 74,5 øre pr. kWh, når produktionsanlægget kun anvender de nævnte energikilder, og et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh foruden elmarkedsprisen, hvis de nævnte energikilder anvendes sammen med andre brændsler. Pristillægget til forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og de andre nævnte særlige elproduktionsanlæg forhøjes derved fra det nuværende pristillæg, som sammen med elmarkedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i de første 10 år fra nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de næste 10 år. Disse teknologier er meget lidt udbredt, men det vurderes, at der er et ret væsentligt fremtidigt udviklingspotentiale.

 

F. Øvrige Forhold

1. Sammenhæng mellem formålsbestemmelse, anvendelsesområde og indhold

Danmarks Naturfredningsforening finder imidlertid, at loven fokuserer for ensidigt på vindmøller. Der er behov for at få bragt nogle af de teknologier, såsom solenergi, bølger, brændselsceller, diverse former for bioenergi, energilagring osv. op på et niveau, så de kan få en større andel på markedet. Dansk Solcelle Forening ønsker bl.a. et nationalt mål for udbredelse af solceller. Dansk Solvarme Platform mener, at VE-loven bør udvides med et afsnit, der omhandler udvikling og fremme af VE-varme. Dansk Industri, DI Energibranchen, Greenpeace og Tekniq mener ligeledes, at der også bør fokuseres på varmeproduktion baseret på vedvarende energi.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

VE-loven omhandler primært vindmøller, fordi der er mange regler herom. Formålsbestemmelsen og definitionen af vedvarende energi er imidlertid gjort så brede, at de f.eks. kan rumme regler om varmeproduktion baseret på vedvarende energi, såfremt det måtte blive aktuelt med særlige regler herom.

 

2. Kommuners planlægning

Danmarks Vindmølleforening bemærker, at bestemmelsen i § 1, stk. 3, som omtaler 2 x 75 MW vindmøllekapacitet ikke er udtømmende for kommunernes planlægningsopgave. En fyldetsgørende beskrivelse heraf skal indeholde løbende langtidsplanlægning for udpegning af vindmølleområder generelt, herunder med henblik på vedligeholdelse af den allerede eksisterende vindmøllekapacitet.

 

Brancheforeningen for Biogas og Landbrugsraadet efterlyser en bestemmelse i VE-loven, der forpligter kommunerne til at udpege hensigtsmæssige placeringer for nye biogasanlæg, som det er tilfældet for vindmøller, jævnfør § 1 stk. 3, om kommunernes forpligtelse til at vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for vindmøllekapacitet i 2010 og 2011.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

VE-loven er en opfølgning på den energipolitiske aftale. VE-loven indeholder ikke udtømmende regler om kommunernes planlægning, idet dette ligger uden for lovens område. Der henvises til i stedet til reglerne om kommunal planlægning m.v. Regeringen har ikke indgået aftale med KL om placering af biogasanlæg, hvorfor dette ikke er nævnt i loven.

 

3. Affald

Renosam giver udtryk for, at affald bør omfattes af VE-loven og henviser til bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Energi, der fremstilles ved forbrænding af affald, er ikke medtaget i VE-loven. Dette skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå på særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale kraftværker. Det er derfor fundet mest naturligt at bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.

 

4. VE-Certifikater

Dansk Energi opfordrer til, at det genovervejes at beholde elforsyningslovens nuværende bestemmelser om VE-certifikater i lovforslaget, fordi det forekommer at være dårlig timing at fjerne bestemmelser om VE-certifikater netop nu, hvor der forventes enighed mellem Norge og Sverige om en VE-certifikatordning. Alternativt foreslås, at det skrives i bemærkningerne, at regeringen fortsat arbejder for en markedsbaseret certifikatordning på VE-området inden for EU, men at revision af de eksisterende bestemmelser om VE-beviser under alle omstændigheder skal revideres, og at det derfor er skønnet hensigtsmæssigt ikke at medtage bestemmelserne i lovforslaget, samt at dette også vil være tilfældet, såfremt Danmark tilslutter sig en ordning med Norge og Sverige.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Bestemmelserne om VE-beviser foreslås ophævet, da disse aldrig har været sat i kraft og heller ikke forventes sat i kraft. Såfremt det måtte blive aktuelt med handel med VE-oprindelsesbeviser i en eller anden form indenfor det kommende VE-direktivforslags rammer, vil bestemmelserne næppe skulle udarbejdes på den måde, som det oprindeligt var forudsat i elforsyningsloven. Ophævelsen er derfor udtryk for en hensigtsmæssig regelsanering. Ministeren vil om fornødent fremsætte ændringsforslag til VE-loven, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

 

Med hensyn til hvad regeringen skal arbejde for i forhandlingerne af VE-direktivforslaget må Energistyrelsen henvise Dansk Energi til den formelle EU-procedure, som også pågår om dette forslag, og hvor Dansk Energi er inddraget.

 

5. Definition af biomasse

Dansk Energi mener, at der er behov for en opdatering af biomasseaffaldsbekendtgørelsen. Definitionen af biomasse omfattet af biomasseaffaldsbekendtgørelsen bør revideres og udvides. Dansk Energi opfordrer til et samarbejde mellem myndighederne og branchen omkring dette.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at biomasseaffaldsbekendtgørelsen bør revideres. Energistyrelsen har taget initiativ til at drøfte en revision med Miljøstyrelsen.

 

6. Pristillæg

Danmarks Naturfredningsforening finder tilskudspuljen til små VE-teknologier på 100 mio. kr. over 4 år for utilstrækkelig. Dansk Skovforening mener, at tidshorisonten på 4 år er for snæver. 3F og LO mener, at der skal afsættes 50 mio. kr. hvert år.

 

Energistyrelsens bemærkninger: VE-lovens § 49 er en videreførelse af elforsyningslovens § 57 f, som blev vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008. Puljen til små VE-teknologier, som er en del af den energipolitiske aftale, der blev indgået den 21. februar 2008, er således allerede udmøntet ved lov.

 

7. Andre kommentarer

Advokatrådet har fremsendt enkelte tekniske kommentarer til lovforslaget, herunder forslag til definitioner og præciseringer i de første bestemmelser i lovforslaget.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen har vurderet de tekniske kommentarer og har ladet dem indgå i lovforslaget i det omfang, det er fundet hensigtsmæssigt.