Kære Charlotte Broberg

 

Tak for din henvendelse af 17. november 2008 om L 57 – forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud), som jeg har modtaget fra Folketingets Socialudvalg.

 

Indledningsvist kan jeg oplyse, at formålet med L 57 ikke er at opnå besparelser.

 

Sigtet med L 57 er dels at bringe reglerne om særligt børnetilskud i bedre overensstemmelse med de oprindelige intentioner bag børnetilskudsloven, dels at præcisere gældende ret vedrørende særligt børnetilskud for børn af eneadoptanter.

 

Med hensyn til dine betragtninger om sundhedsmæssige problemer hos adoptivbørn, er jeg af den opfattelse, at mulige sundhedsmæssige problemer, der kan være for adoptivbørn, herunder for børn adopteret af enlige, principielt bør løses inden for sundhedssystemet og efter reglerne om hjælpeforanstaltninger for børn i fx serviceloven.

 

Jeg kan oplyse, at Familiestyrelsen tidligere er blevet hørt om betydningen af den nævnte artikel og da udtalte følgende:

 

”Der har været gennemført flere undersøgelser af forholdene hos adopterede i Danmark med fokus på de adopteredes trivsel, og udgangspunktet i de forskellige undersøgelser har været både lægefagligt, psykologisk, socialt eller andet. 

 

De fleste af de eksisterede undersøgelser bærer imidlertid præg af at være mindre ad hoc undersøgelser – enten fordi de geografisk er afgrænsede i Danmark (f.eks. adopterede i et bestemt amt), afgrænsede i forhold til det land, hvorfra børnene er kommet (f.eks. børn adopteret fra Rumænien) eller afgrænsede til en forholdsvis kort periode eller til børn adopteret via en bestemt organisation.

 

Til sammenligning kan bemærkes, at der i Sverige har været gennemført en stor registerbaseret undersøgelse, som bl.a. har påvist, at adopterede i forhold til ikke-adopterede oftere er indlagt på hospital for alkohol- eller stofmisbrug, oftere er indlagt med psykiatriske diagnoser og forsøg på selvmord, oftere er dømt for kriminelle forhold og oftere dør som følge af selvmord. Konklusionen i undersøgelsen er, at adopterede i Sverige har en høj risiko for alvorlige mentale helbredsproblemer og sociale problemer som teenagere og unge voksne.  

 

Familiestyrelsen har hverken mulighed for at af- eller bekræfte de oplysninger omkring adoptivbørns sundhedstilstand, som der henvises til, da vi ikke har viden om, om udenlandske erfaringer kan overføres på danske adoptivbørn.”

 

Med hensyn til spørgsmålet om Danmarks overholdelse af de internationale konventioner, som vi har forpligtet os til, kan jeg henholde mig til, at Højesteret i dommen af 2. november 2006 har udtalt, at afslag på særligt børnetilskud til det omhandlede barn, som var adopteret af en enlig og af udenlandsk oprindelse, ikke udgjorde en usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Afslaget fandtes i øvrigt ikke at være i strid med de øvrige konventionsbestemmelser, herunder FN´s konvention af 20. december 1998 om barnets rettigheder, som sagsøger havde påberåbt sig i sagen.  

 

Du anfører endelig, at L 57 efter din opfattelse kan få indflydelse på fremtidige muligheder for, at Danmark kan modtage adoptivbørn.

 

Som tidligere nævnt indeholder L 57 ikke nye regler, for så vidt angår ret til særligt børnetilskud for børn af enlige adoptanter. Der er blot tale om, at gældende praksis efter forslaget skrives ind i lovteksten. Forholdene for adoptivbørn er således uændrede efter forslaget.  

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Jespersen